Charles Darwin

Der findes ikke mange, der har haft så stor indflydelse på vores viden om livet på jorden som den engelske naturalist Charles Darwin. Hans teori om den naturlige evolution, kaldet evolutionsteorien, er selve grundlaget for de fleste menneskers opfattelse af livets udvikling. Også økonomisk har Darwin og hans teori enorm betydning. Allerede mens Darwin levede, var der folk, der tjente penge på ham, og i 2009 - 200-året for hans fødsel - bugner det med alt fra Darwin-t-shirts og -slikkepinde til bøger om og af Darwin. I det virvar af informationer og souvenirs skal man være godt klædt på for at få øje på den oprindelige Darwin og hans teori. Hvem var han egentlig? Hvad gik hans teori ud på? Og hvorfor var hans forskning og tænkning så vigtig?

Charles Robert Darwin blev født den 12. februar 1809 i Shrewsbury, Shropshire i England. Han var det femte barn i en søskendeflok på seks, søn af lægen Robert Darwin og hans kone, Susan Darwin.  

     I 1817 startede Charles Darwin i den unitariske skole Reverend Case’s School i Shrewsbury. At den var unitarisk betyder, at den er kristen, men ikke tror på treenigheden. Det år døde Darwins mor, og året efter startede han i den anglikanske skole Shrewsbury School.

     Sommeren 1825 hjalp Darwin sin far i lægepraksissen, inden han samme år begyndte på universitetet i Edinburgh. Samme år indskrev faren Darwin på medicinstudiet, og det var meningen, at Darwin skulle følge i sine bedstefar Erasmus Darwin og faderen Robert Darwins fodspor som vigtige medicinere. Men medicinstudiet fangede ham aldrig, og han opgav studiet i april 1827. I stedet begyndte han i januar 1828 på teologistudiet på Christ’s College på Cambridge Universitet, hvorfra han blev bachelor i 1831.

     Under sine studieår havde Charles Darwin stiftet bekendtskab med flere naturalister og biologer, og det var disse bekendtskaber, der kom til at definere Darwins karriere. Samme år, som Darwin blev bachelor i teologi, blev han inviteret med på jordomrejse med skibet HMS Beagle, og i 1831 drog han af sted med en række naturvidenskabelige videnskabsmænd. Rejsen varede indtil 1836, og undervejs var de blandt andet forbi Galápagos-øerne. Da Darwin vendte hjem, begyndte han at udgive videnskabelige skrifter om de observationer, han havde gjort undervejs.

     I 1839 giftede Darwin sig med sin kusine Emma Wedgwood, og det gav ham så mange penge i tilskud fra familierne, at han herefter ikke behøvede at finde fast arbejde, men kunne koncentrere sig om sine egne videnskabelige optegnelser. Samme år og frem til 1845 udkom det tre bind store værk om jordomrejsen med HMS Beagle “The Voyage of the Beagle”. Hovedværket “Om arternes oprindelse” udkom 20 år senere, i 1859.

     Darwin døde den 19. april 1882. Han er i dag anerkendt som en af de største naturforskere, der har eksisteret. Hans teori om arternes udvikling danner basis for de herskende teorier om biologi, zoologi, geologi og botanik i dag.

I løbet af 1700- og 1800-tallet blev mange grundantagelser om Jordens og livets oprindelse revideret. Her skal nævnes de vigtigste landvindinger:

• For det første erkendte man, at jorden var meget ældre, end man tidligere havde troet. Man gik fra at regne Jordens alder i tusinder til millioner af år. 
• For det andet erkendte man, at de kræfter, der virkede på Jordens udvikling, var de samme over hele Jorden og gennem hele Jordens historie. 
• For det tredje blev man klar over, at de mange fossiler, man fandt over hele kloden, repræsenterede et tidligere rigt dyre- og planteliv.

Her listes et par af de vigtige forskere, der revolutionerede naturvidenskaben i årene inden Darwin:

• Carl von Linné var en svensk botaniker, der levede fra 1707-1778. Han er kendt for at have ‘ordnet’ naturen. Han introducerede et omfattende system, der inddelte naturen i plante-, dyre- og mineralriget. Plante- og dyreriget blev klassificeret i arter og slægter, der fik hver deres latinske betegnelse. 
• Erasmus Darwin er i dag bedst kendt som Charles Darwins farfar. Han levede fra 1731-1802 og formulerede blandt andet en selvstændig teori for livets udvikling på Jorden, der stod i kontrast til Bibelens skabelsesberetning. Det skete i værket “Zoönomia”. 
• Skotten Charles Lyell levede fra 1797-1875. Hans teori var, at bittesmå ændringer over meget lang tid kunne skabe massive og omfattende ændringer i naturen, blandt andet bjergkæder og have. Han argumenterede for, at Jordens udseende, og dermed dyr og planters livsbetingelser, var skabt af vind- og vanderosioner, aflejringer på sø- og havbund samt jordskælv og vulkanudbrud. Forudsætningen for denne teori var selvsagt, at Jorden var meget gammel. 
• Skotten Robert Chambers levede fra 1802-1871. I 1844 udgav han under pseudonym værket “Levn fra skabelsens naturhistorie”. Grundtanken i værket var, at der fandtes en udviklingslov, der styrede både den organiske og den uorganiske natur. Alt var opstået i fortidens stjernetåger, der havde ledt til skabelsen af galakser, solsystemer, planeter og i sidste ende mennesket. 
• Alfred Russel Wallace levede fra 1823-1913 og kan siges at være ‘medopdager’ eller ‘medopfinder’ af evolutionsteorien. Ligesom Darwin udviklede han en teori om, at arterne udvikler sig gradvist igennem naturlig selektion, og begge offentliggjorde deres respektive teorier i 1858. Det var dog især Darwin, der løb med anerkendelsen og berømmelsen.

Charles Darwin beskæftigede sig med livets udvikling. I sin forskning iagttog og indsamlede han dyr og planter fra hele kloden og kombinerede viden hentet fra en lang række naturvidenskabelige discipliner såsom geologi, zoologi og botanik i en og samme teori.

     I sit hovedværk “Om arternes oprindelse” fra 1859 gør han rede for, hvordan de dyrearter, vi finder i naturen i dag, er kommet til at se ud, som de gør. Ifølge Darwin er deres udseende opstået igennem en udviklingsproces, der har strakt sig over milliarder af år. Han kalder denne udviklingsproces for en evolution. Det er derfor, Darwins teori er blevet kendt som evolutionsteorien.

     Evolutionsteorien siger ikke noget om, hvor de simple organismer kom fra. I stedet siger den noget om, hvordan livet har udviklet sig fra simple organismer til den rigdom af liv, vi ser i dag. Dette er foregået igennem tre vigtige mekanismer, nemlig:

• Variation. Det vil sige, at alle organismer, planter som dyr, er unikke, at alle organismer varierer. Tesen om variation er baseret på Darwins observationer af, at der er en betydelig variation mellem individerne inden for alle arter. 
• Naturlig selektion. Naturlig selektion, eller udvælgelse, er en mekanisme, der betyder, at den bedst tilpassede overlever. Der er ikke tale om en simpel mekanisme, men om alle de faktorer - det være sig held, tilfældighed, dygtighed med mere - der har indflydelse på, hvilke organismer der lever længe nok til, at de når at reproducere sig selv. 
• Nedarvning. Det vil sige, at selvom enhver organisme er unik, er de fleste af dens træk nedarvede fra dens forældre, og de fleste af dens træk vil på tilsvarende vis blive nedarvet til dens eget afkom.

Evolution betyder forandring. Der findes mange former for forandring. Landskabet ændrer sig, årstiderne skifter og mennesket ændrer udseende igennem livet. Men når det drejer sig om evolution, er der tale om de forandringer, der sker fra generation til generation, og som gennem tiden har skabt den mangfoldighed af liv, der eksisterer.

     Ifølge hjemmesiden Evolution.dk (se kilder) er evolution “en proces, som primært bygger på mekanismerne arvelighed og naturlig selektion. Man arver egenskaber fra sine forældre. De individer med de bedst tilpassede egenskaber har en bedre chance for at leve længe nok til at sætte afkom i verden. Det er en udvælgelsesproces, som sker på baggrund af de arvelige forskelle, der er mellem individer.”

     Ud over tilpasning spiller også mange andre faktorer ind. Nogle evolutionære ændringer er mere tilfældige end andre. For eksempel kan naturkatastrofer udrydde selv de bedst tilpassede individer.

Som tidligere anført var Darwin ikke den første, som diskuterede forskellige evolutionsteorier. Darwin var da heller ikke den første, der introducerede ideen om evolution, men han var den første, der beskrev den naturlige selektion og angav den som en årsag til, at arterne udvikler sig.

     Fordi Darwins teori baserede sig på et bredt teoretisk fundament af både geologi, zoologi og botanik, revolutionerede han forskningen, idet det var første gang, at en teori forsøgte at forklare og sammentænke fænomener, der blev observeret inden for alle disse forskellige discipliner.

     Darwins evolutionsteori bidrog med et nyt syn på menneskets oprindelse. Darwin introducerede således den tanke, at mennesket har udviklet sig på lige fod med - og ud fra samme principper som - andre dyr, og at eftersom alle dyr i sidste ende stammer fra et enkelt eller ganske få simple organismer, så er mennesket beslægtet med slanger, mus og aber.

     Desuden står evolutionsteorien fadder til biologien. Biologien som fag opstod først med evolutionsteorien, og moderne biologi er funderet på 1930’ernes syntese mellem darwinisme og genetik. Ifølge Darwinprojektet på Århus Universitets hjemmeside (se kilder) tager alt, hvad biologer arbejder med i dag, afsæt i evolutionsteorien. Alt, hvad vi ved om dyre- og plantelivet, bygger på evolutionsteorien, og det samme gør størstedelen af forskningen inden for bakterier, vira, epidemier og forskellige former for sygdomme. Det samme gælder vores forståelse af genetik og arvelighed og dermed også af arvelige sygdomme.

En række myter præger den gængse opfattelse og forståelse af Darwins teorier. Her anføres en række af de vigtigste myter, som desuden korrigeres:

• At mennesket nedstammer fra aberne er et synspunkt, der vanligt tilskrives Darwin. Det hævdede han ikke. I stedet var det hans pointe, at mennesker og aber nedstammer fra samme og fælles forfader. 
• Evolution betyder fremskridt og indebærer, at udviklingen kun går fremad. Det er ikke rigtigt. Evolution betyder udvikling, ikke fremskridt. Evolutionsteorien udtrykker således ikke, at mennesket befinder sig på det højeste udviklingsstadie, mens alle andre dyr befinder sig på lavere stadier, men derimod at alle arter har udviklet sig sideløbende, og at der ikke er et hierarki i naturen. 
• Slagordet ’survival of the fittest’ tilskrives ofte Darwin. Men faktisk var det den politiske filosof Herbert Spencer, der som den første brugte udtrykket. Det skete i værket “Biologiens principper”, der udkom i 1864. Spencer benyttede udtrykket som en metafor for Darwins begreb om naturlig udvælgelse. Darwin var dog ikke helt tilfreds med metaforen, selv om han anerkendte, at det havde visse fordele. Ifølge Darwin handlede det dog ikke om, at den stærkeste overlevede, men om, at den bedst tilpassede havde størst chance for at overleve. 
• Darwin var som erklæret ateist fjendtligt indstillet over for al religion og ønskede at rydde religionen af vejen. Sådan har nogle kristne udlagt Darwins holdning til religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Det er imidlertid ikke en korrekt udlægning. Darwin var hverken ude efter religion eller tro som sådan, men mente tværtimod, at man sagtens kunne bekende sig til evolutionsteorien og samtidig tro på Gud.

Darwin skrev - i modsætning til de fleste videnskabsmænd i sin samtid - sine bøger i et lettilgængeligt sprog, og de blev derfor læst af et bredt publikum, både af videnskabsmænd, præster og almindelige borgere. Allerede i samtiden var der stor opmærksomhed omkring hans udgivelser, ikke kun i England, men også i udlandet, og de blev mødt med stærke reaktioner:

• Videnskabsmændenes reaktioner: Mange videnskabsmænd syntes, at Darwins evolutionsteori var interessant men mente samtidig, at den var for spekulativ, da den ikke kunne efterprøves empirisk, altså hverken igennem observationer i naturen eller forsøg i laboratoriet. Andre støttede dog op om teorierne, det gjaldt blandt andre englænderen Thomas Henry Huxley og tyskeren Ernst Haeckel. 
• Kirkelige kredses reaktioner: I kirkelige kredse opstod der debat om evolutionslærens forhold til Bibelen. En af konflikterne for mange kristne var, at mennesket ifølge Bibelen var hævet over dyrene, mens Darwin forudsatte, at de var ligeværdige. En anden konflikt bestod i, at evolutionslæren forudsatte et umådeligt tidsspand for livets eksistens, som ikke stemte overens med de teologiske kredses læsning af Bibelen, der på dette tidspunkt indebar, at Jorden ikke kunne være mere end 6.000 år gammel. Nogle liberale kristne tolkede dog den naturlige selektion som ‘Guds instrument’ og altså et udslag af Guds bevidste design af verden og mente derfor ikke, at der var nogen modstrid mellem Darwins teorier og den kristne lære. 
• Konservative grupper: Mange såkaldte konservative beskyldte darwinismen for at være materialistisk, idet den ikke tog højde for menneskets åndelige egenskaber, men reducerede mennesket til et biologisk væsen og placerede det på linje med dyrene.

Allerede inden Darwins hovedværk, “Om arternes oprindelse”, udkom, var Darwin en anerkendt naturforsker i Danmark. Han korresponderede blandt andet med geologiprofessor Johan Georg Forchhammer og zoologiprofessor Japetus Steenstrup, og de fleste af Darwins bøger stod på Det Kongelige Bibliotek og på Københavns Universitet som førsteudgaver.

     Det første eksemplar af “Om arternes oprindelse” kom til Danmark i januar 1860, og allerede i løbet af det første årti efter udgivelsen fandt evolutionslæren og teorien om naturlig selektion vej til universitetets undervisning og forskernes diskussioner.

     I 1871-72 oversatte den danske forfatter og botaniker J.P. Jacobsen “Om arternes oprindelse” til dansk, og i 1874-75 oversatte han et andet af Darwins værker, “Menneskets afstamning”. I 1876 blev bogen om Beaglerejsen, “Rejsen om Jorden: populære Skildringer” oversat og udgivet. Det betød, at Darwins teorier efterhånden var almindeligt kendt blandt mange danskere.

Der findes i dag en række forskellige holdninger til Darwins teorier - også blandt forskere og videnskabsmænd. Ifølge projektet “Darwin i Danmark” (se kilder) er evolutionsteorien blevet videreudviklet siden Darwins tid, og den anses i dag for at være “en af de mest succesfulde teorier nogensinde”. Samme vurdering fremgår af hjemmesiden Evolution.dk.

     Ifølge Evolution.dk (se kilder) er der dog sket en revision af Darwins forklaring på, hvordan egenskaber og variationer, der er afgørende for evolutionen, går i arv. På Darwins tid mente man eksempelvis, at et afkom blev en mellemting mellem sine forældre. Hvis en mand på 1,80 meter høj og en kvinde på 1.60 meter fik et barn sammen, ville barnet altså ifølge de første udlægninger af Darwins teori, blive præcist 1.70 meter højt. Denne noget forsimplede udlægning ændrede sig allerede i 1930’erne, da man ved at koble udviklingslæren med en såkaldt mutationsteori udviklede den såkaldte neodarwinisme. Ifølge neodarwinismen sker de små ændringer fra generation til generation i såkaldte spring, også kaldet fordelagtige genetiske mutationer.

     Ifølge lektor i biokemi Jesper Hoffmeyer er der det problem med Darwins teori - eller i hvert fald med darwinisternes fortolkning af den - at den ikke forklarer evolutionen som et totalt fænomen. I artiklen “Darwin kan ikke forklare, at der er mennesker” (se kilder) siger han: “Teorien om den naturlige udvælgelse forklarer helt klart og overbevisende, hvordan der sker en udryddelse af de utilpassede, men han forklarer ikke hvordan de nye tilpasninger opstår. Den naturlige udvælgelse fungerer jo kun, hvis der er en overproduktion af individer, men hvor kommer den fra? Hvorfor skaber naturen hele tiden?” For at løse dette kompleks mener Jesper Hoffmeyer, at det er nødvendigt at tilskrive naturen intentioner. Han mener, naturen er i stand til at tolke tegn i omgivelserne, og at det for eksempel er derfor, planten vokser mod lyset, og bakterien bevæger sig mod det sted, hvor der er mest næring.

Teorien om intelligent design tager udgangspunkt i, at der står en intelligent skaber bag livets opståen og udvikling. Livet er ifølge teoriens tilhængere for kompliceret til at have udviklet sig af sig selv. Tilhængerne af teorien om intelligent design mener således, at Darwins udviklingslære og selektionsteori kan forklare fænomener i naturen på et mikroplan, men ikke på makroplan. Den kan ikke give svar på, hvorfor verden findes, eller hvorfor der er liv på Jorden. Tilhængerne af teorien om intelligent design mener, at der må være en intelligent designer eller kraft, der har skabt Universet og Jordens liv. I værket “Of Pandas and People: The Central Question of Biological Origins” (se kilder) hedder det: “Darwinistisk evolutionsteori placerer oprindelsen til nye organismer i materielle årsager, i akkumulationen af individuelle træk. I modsætning hertil placerer intelligent design oprindelsen til en ny organisme i en ikke-materiel årsag: et blueprint, en plan, et mønster, der er udtænkt af en intelligent person.”

     Vest- og Nordeuropa er dog en solid darwinistisk bastion. Ifølge artiklen “Darwin holder hele jorden oppe” (se kilder) viser en Eurobarometer-undersøgelse fra 2005, at 72 % af indbyggerne i de 15 vesteuropæiske EU-lande svarer ja til, at “mennesker, som vi kender dem i dag, udspringer af andre dyrearter”. Størst tilslutning finder evolutionsteorien i Norden, hvor 80 % af islændingene, danskerne og svenskerne svarer ja til det pågældende spørgsmål.

Ifølge projektet “Darwin i Danmark” (se kilder) så Darwin selv ingen modsætning mellem troen på Gud og evolutionsteorien. Dog har adskillige kristne gennem tiden afvist evolutionsteorien netop med den begrundelse, at den er gudsbespottende. Andre går i Darwins fodspor og anfører, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem tro og (natur)videnskab. Lektor i teologi Jakob Wolf siger i artiklen “Tro og videnskab kan gå hånd i hånd” (se kilder): “Der er brug for, at vi reformerer vores syn på naturvidenskab og religion og lukker mere op for, hvordan de to kan supplere hinanden. Den ene forholder sig til fakta, måler og vejer, mens den anden går ind i spørgsmålet om hvorfor og hvad nu. Hvis vi ikke forstår at forene dem, så tror jeg, vi kommer til at leve i to forskellige verdener i en form for skizofreni, og det ved jeg ikke, om vi kan.” I samme artikel udtaler professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen: “Bibelen og kristendommen rummer nogle elementer, der så at sige berører eller skaber en tilsyneladende berøringsflade mellem tro og naturvidenskab. Vi har mange forskellige måder og sprog at tale om verden på, og det er vigtigt at gøre sig klart, at ingen af de sprog alene kan give den eneste og udtømmende beskrivelse af verden. Derfor kan vi ikke nøjes enten med naturvidenskaben eller religionen til at forklare verden.”

Ifølge hjemmesiden Evolution.dk (se kilder) er det moderne menneske stadig under udvikling. På hjemmesiden eksemplificeres det dels med den menneskelige organismes evne til at nedbryde mælk og dels med den menneskelige hudfarve.

     I Danmark er mælk en udbredt drik, men faktisk har mennesket ikke altid kunnet tåle mælk, og det er ikke alle mennesker i verden, der kan tåle mælk. For eksempel vil de fleste voksne asiater få ondt i maven, hvis de drikker mælk. Årsagen er en forskel i det gen, der nedbryder mælkesukker, også kaldet lactose. Spredningen af den variant af lactase-genet, der også kan nedbryde mælk hos voksne, kan følges både historisk og geografisk og hænger nøje sammen med menneskets brug af koen som husdyr. Først da koen blev en del af husdyrholdet, begyndte voksne at drikke mælk, og i en verden præget af fødeknaphed har det været en stor fordel at kunne udnytte næringen og proteinerne fra komælk. Det er formodentlig forklaringen på, at kun voksne mennesker i de dele af verden, hvor koen gennem længere tid er indgået som husdyr, kan nedbryde mælkesukker, mens voksne i de dele af verden, hvor koen ikke har været et vigtigt husdyr, ikke udvikler denne evne.

     Også hudfarve-gener har undergået en selektion. Jo længere fra Ækvator, mennesker lever, desto lysere er det en fordel at være. Årsagen er, at lyset bedre kan trænge igennem den lyse hud end den mørke, og eftersom der er meget mindre lys langt fra Ækvator, er det her vigtigere at være lysmodtagelig. For lidt lys giver således D-vitaminmangel, mens for meget lys dels giver øget risiko for hudkræft og dels nedsætter den mandlige fertilitet. Af samme grund kan det være nødvendigt at give mennesker, der er indvandret til for eksempel Danmark, fra lande tæt på Ækvator, D-vitamin-tilskud.