Hvad leder du efter?

Mobiltelefon med chatbot

Chatbots er blevet en del af hverdagen for mange.

Foto: Jaap Arriens/SIPA/Ritzau Scanpix

Chatbots er blevet en del af hverdagen for mange. Foto: Jaap Arriens/SIPA/Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens

Hovedforfatter

  • Monica C. Madsen, journalist og BA i historie, maj 2024

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Kan en bamse manipulere med børn?

Billeder af bamser og tøjdyr på seng i børneværelse
Kilde: Johner ImagesJohnerRitzau Scanpix

Børn bør beskyttes mod at blive udnyttet via kunstig intelligens installeret i bamser, dukker og andet legetøj. Det mener regeringens ekspertgruppe om kunstig intelligens

[1]

.

     Problemet er dukket op, fordi det viser sig, at kunstig intelligens i fx dukker, bamser og andet legetøj kan bruges til at påvirke barnets holdninger og værdier, ifølge en artikel på dr.dk fra 3. marts 2024

[2]

.

     Legetøjsproducenten VTech regner med, at de i 2028 vil kunne lave dukker og bamser, der kan lære børn bestemte normer og værdier.

     Eksperter frygter, at det vil kunne påvirke barnet grundlæggende, fordi en bamse med kunstig intelligens vil kunne tilpasse sig barnets personlighed, så barnet får stor tillid til den og kan opfatte den som sin gode ven eller ekstra forælder. Den kunstige intelligens kan så formidle holdninger og værdier til barnet, fx om religion, etnicitet, køn eller seksualitet, som er anderledes end dem, forældrene ønsker at give barnet. Eller bamsen kan få barnet til at plage forældrene om at købe bestemte mærkevarer.

     Til dr.dk advarer psykolog Per Frederiksen fra Red barnet også om, at bamsen kan overtage rollen som barnets nære ven, så barnet ikke får de sociale erfaringer, som et venskab med andre mennesker giver

[2]

.

     Her kan du se en reklame for den kunstigt intelligente robotdukke Mika 2, som et indisk firma producerer.

Case 2

Når overvågning redder liv

Computerillustration af bugspytkirtelkræft
Kilde: Sebastian Kaulitzki/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Når staten bruger kunstig intelligens til at overvåge os, kan det på den ene side bruges til at begrænse vores frihed, men det kan på den anden side også bruges til at redde vores liv.

     F.eks. har forskere fra Københavns Universitet og Harvard University analyseret millioner af danskeres sundhedsdata. De har nu fodret kunstig intelligens med data fra 600.000 danskere for at forudse, hvem der får bugspytkirtelkræft – en kræftform, som det ellers er meget svært for lægerne at opdage i tide, hvorfor mange patienter dør, skriver dr.dk 9. juni 2023: Computeren kikker på borgernes sygdomshistorie og udregner hvor stor den enkeltes risiko er. Fordelen ved at bruge den er, at den kan overskue langt større mængder data og beregne hvor meget kombinationer af risikofaktorer øger borgerens risiko. Derfor er den et godt beslutningsstøtteværktøj, når lægerne skal vurdere borgernes risiko for at få bugspytkræft

[3]

.

Citerede kilder