Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

NATO-flag med logo

Forsvarsalliancen NATO har netop fejret 75-års jubilæum.

Foto: John Thys / AFP / Ritzau Scanpix

Forsvarsalliancen NATO har netop fejret 75-års jubilæum. Foto: John Thys / AFP / Ritzau Scanpix

NATO

Hovedforfatter

  • Iben Bjørnsson, historiker, apr. 2024

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Sverige og Finland: Fra partnere til medlemmer

Billede af Sveriges, NATOs og Finlands flag
Kilde: Jeppe Gustafsson/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Både Sverige og Finland har længe været tætte partnere med NATO

[1]

.   Efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022 besluttede begge lande at søge medlemskab i NATO. For Finlands vedkommende blev ansøgningen godkendt inden for et år

[2]

. Sverige havde derimod flere problemer: Tyrkiet blokerede længe for deres medlemskab med begrundelse i Sveriges håndtering af den dansk-svenske statsborger Rasmus Paludans Koran-afbrændinger, samt påstande om, at Sverige holdt hånden over medlemmer af den kurdiske selvstændighedsbevægelse PKK, som Tyrkiet (og EU) anser for terrorister. Den svenske regering indførte en lov, der slår hårdere ned på PKK og har også udleveret kurdere til Tyrkiet

[3][4]

. Dette fik den tyrkiske regering til at godkende medlemskabet.    Ungarn blokerede også længe for svensk medlemskab med begrundelse i Sveriges kritik af demokratiets tilstand i Ungarn. Da Sverige sagde ja til at sælge kampfly til Ungarn, ændrede den ungarske regering holdning til Sveriges medlemskab af NATO

[5]

.

Case 2

Donald Trump og forsvarsudgifterne

Foto af USA’s daværende præsident, Donald Trump, på NATO-topmødet i Watford, nær London, Storbritannien, den 4. december 2019
USA’s daværende præsident, Donald Trump, på NATO-topmødet i Watford, nær London, Storbritannien, den 4. december 2019Kilde: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Spørgsmålet om de europæiske landes forsvarsudgifter har længe været en kilde til intern diskussion i NATO. Selvom landene i 2014 vedtog at arbejde henimod to procent inden for 10 år, er det i 2024 kun 18 ud af de 32 lande, som er nået dertil

[6]

. I 2016 udtalte Donald Trump under præsidentvalgkampen i USA, at NATO-lande, som ikke opfyldte deres forpligtelser, ikke skulle regne med USA’s beskyttelse

[7]

. Igen i 2017, hvor Trump var blevet USA’s præsident, påpegede han forud for et NATO-topmøde, at en del NATO-lande ”skylder mange penge.”

[8]

.

     I 2024 – hvor Donald Trump igen var kandidat til præsidentposten i USA – gentog han sin holdning om, at lande, der ikke opfylder NATOs mål, ikke skal regne med at blive forsvaret af USA. Faktisk ville han opfordre Rusland til ”at gøre lige hvad fanden de vil” (”do whatever the hell they want”) mod disse lande

[9]

.

Citerede kilder