Indledning

Den Afrikanske Union er Afrikas svar på EU. Unionen har eksisteret siden 2002 med det formål at skabe fred, stabilitet og bæredygtig økonomi for det afrikanske kontinent. Og der er opgaver nok at tage fat på i Afrika, hvor mange konflikter blusser op igen og igen og nøden ofte er stor. Borgerkrigene i Sudan og Darfur er blandt de krige, vi kender til i Vesten, men der er også flere ‘stille’ krige, som vi intet hører til. Desuden står Den Afrikanske Union over for enorme problemer som fattigdom, HIV/AIDS, korruption og handelsbarrierer fra blandt andet EU.

Afrikanske løveøkonomier

Den danske kolonisering og slavehandel

Somalias pirater

Relaterede emner

Introduktion

Introduktion til Den Afrikanske Union

Hvad er Den Afrikanske Union?

African Union (AU), eller på dansk Den Afrikanske Union, er en panafrikansk organisation. Det betyder, at organisationen arbejder for at forene både indfødte afrikanere og afrikanere, der er immigreret til Vesten, for at danne et globalt afrikansk fællesskab. Unionen, der er inspireret af Den Europæiske Union (EU), blev etabler et den 9. juni 2002, Dens centrale opgaver er at skabe fred og sikkerhed og at skabe politisk, økonomisk og social integration og samarbejde i Afrika.

Uddybende beskrivelser for vision og mission for Den Afrikanske Union kan læses i sin helhed på Unionens hjemmeside (se kilder).

Hvilke lande er med i Den Afrikanske Union?

Den Afrikanske Union er et forbund bestående af 53 medlemslande. Det eneste afrikanske land, der ikke er medlem, er Marokko. Landet forlod forgængeren for Unionen,  Organisationen for afrikansk enhed, i 1984. Grunden til, at Marokko har valgt at stå uden for Unionen er, at Vestsahara er medlem. Vestsahara har været okkuperet af Marokko siden 1975, og Marokko regner landet som sit. Det er til trods for, at både FN og Haag-domstolen har støttet lokalbefolkningen i deres krav om et selvstændigt Vestsahara.

Derudover har Unionen mandat til at suspendere lande midlertidigt, hvis ikke de lever op til bestemmelserne om at være styret demokratisk. I 2009 var blandt andet Madagascar suspenderet på grund af de politiske problemer i landet, ligesom også Guinea og Eritrea er suspenderet indtil de får demokratiske regeringer.

På Unionens hjemmeside (se kilder) kan man se en oversigt over medlemslande og en kort beskrivelse af dem. En lignende oversigt med mere uddybende informationer om medlemslandene findes på FN Forbundets hjemmeside Globalis (se kilder).

Hvilke symboler har Den Afrikanske Union?

Den Afrikanske Union har både et flag, et symbol og en sang:

*   **Flaget** har en bred grøn, horisontal stribe både i toppen og bunden, som begge steder efterfølges af et tyndt bånd af guld. I midten er en bred hvid stribe, og i dets centrum er symbolet på Den Afrikanske Union. På Unionens hjemmeside (se kilder) kan man læse om, hvad flaget symboliserer. Her hedder det, at den grønne farve symboliserer Afrikas håb og stræben efter enhed, guld står for afrikansk rigdom og en strålende fremtid, mens hvid symboliserer, at Afrikas håb om sande venskaber over hele verden er rent.
*   **Symbolet** består af to palmegrene, der skyder op på hver side af en cirkel, og de symboliserer fred. Cirklen, de omkredser, er af guld, og den symboliserer Afrikas rigdom og strålende fremtid. Bag cirklen af guld er en cirkel i farven grøn, som står for Afrikas håb og stræben. I cirklen er et kort over Afrika uden markerede grænser mellem de enkelte afrikanske lande. Det symboliserer afrikansk enhed. Sidst, men ikke mindst, er der en række af sammenhængende røde ringe i bunden af symbolet, som står for afrikansk solidaritet og det blod, der er ofret for at opnå afrikansk frihed.
*   **Sangen** “Lad os alle forene og fejre i fællesskab” kan både læses og høres på unionens hjemmeside. Omkvædet lyder således: “Å, Afrikas sønner og døtre/Kød af solen og kød af himlen/Lad os gøre Afrika til livets træ".

Historie

Den Afrikanske Unions historie og udvikling

Hvad var forløberen for Den Afrikanske Union?

Organisationen for afrikansk enhed (OUA) er forløberen for Den Afrikanske Union. OUA blev etableret den 25. maj 1963 med to overordnede formål:

*   At fremme enhed og solidaritet mellem de afrikanske stater og agere som kollektiv stemme for det afrikanske kontinent.
*   At gøre Afrika politisk uafhængig af kolonimagterne.

Derudover var det OAU’s mål at sikre alle afrikanere menneskelige rettigheder, at forøge levestandarden for alle afrikanere og at afgøre mellemværender mellem medlemmer af organisationen igennem diplomatiske forhandlinger.

Ifølge online-leksikonet Wikipedia (se kilder) spillede OUA en vis rolle i afskaffelsen af kolonialiseringen, blandt andet ved at påvirke FN, hvor flere OUA-folk var medlemmer. De mange civile krige, der fulgte i kølvandet på afkolonialiseringen, kunne organisationen dog ikke stille noget op imod.

Fordi organisationen ofte var splittet, kunne den ikke træffe beslutninger i mange afgørende spørgsmål, og fordi den ikke havde en organiseret hær, kunne den ikke intervenere i krige.

Ifølge artiklen “Afrika behøver Den Afrikanske Union” (se kilder) mistede omverdenen interessen for Afrika efter Den Kolde Krig. Blandt andet derfor blev Afrika marginaliseret, og kontinentet var ude af stand til at finde en ny rolle i den globaliserede verden. Det var blandt andet på den baggrund, at præsidenten i Nigeria, Olusegun Obasanjo, og præsidenten i Sydafrika, Thabo Mbeki, på det ordinære OUA-topmøde i Algeriet i 1999 præsenterede to projekter for en reform af OUA. Omstruktureringen af OAU handlede således ifølge artiklen om, at Afrika forsøgte at finde fodfæste i den globaliserede verden.

African Union (AU) - på dansk Den Afrikanske Union - blev etableret den 9. juni 2002 i Durban, Sydafrika.

Hvordan er Den Afrikanske Union organiseret?

Den Afrikanske Union er et forbund bestående af 53 medlemslande og en række mellemstatslige organisationer. Unionen har sit hovedsæde i Addis Ababa i Etiopien og består af følgende organer:

*   En forsamling af stats- og regeringschefer, som er AU’s øverste besluttende organ. Forsamlingen mødes ordinært to gange årligt.
*   Et udenrigsministerråd bestående af udenrigsministrene fra medlemslandene.
*   En kommission, som ledes af en formand og derudover består af en viceformand og otte kommissærer. De udfører AU’s beslutninger og sammen med formandskabet tegner de AU udadtil.
*   Et freds- og sikkerhedsråd, der blev etableret i maj 2004 og er AU’s pendant til FN’s sikkerhedsråd. Rådet har 15 medlemmer. Målet er blandt andet at opbygge en beredskabsstyrke til indsættelse i konfliktområder.
*   Syv tekniske komitéer for fagministre
    *   komitéen for landlig økonomi og landbrugsanliggender
    *   komitéen for valuta og økonomiske affærer
    *   komitéen for handel, told og migrationsanliggender
    *   komitéen for industri, videnskab, teknologi, energi, naturressourcer og miljø
    *   komitéen for transport, kommunikation og turisme
    *   komitéen for sundhed, arbejde og sociale affærer
    *   samt komitéen for uddannelse, kultur og menneskelige ressourcer
*   En komité af permanente repræsentanter, som forbereder udenrigsministerrådets arbejde og arbejder ud fra udenrigsministerrådets instruktioner.
*   Et panafrikansk parlament, hvor hvert medlemsland har fem pladser. Den Afrikanske Union har årligt roterende formandskaber, som går på skift mellem medlemslandene. i 2009  er formanden den kontroversielle libyske statsleder Muammar al-Gaddafi.

Desuden er Den Afrikanske Union ved at etablere en domstol. Ifølge artiklen “Profile: African Union” (se kilder) er unionens mål for fremtiden at skabe et frihandelsområde frem mod 2023, en handelsunion med et fælles marked, en centralbank og en fælles mønt - altså etableringen af, hvad man kalder en økonomisk og monetær union.

Hvordan er Den Afrikanske Unions økonomi?

Ifølge artiklen “African Union quadruples its budgets” (se kilder) var Unionens budget for 2004 på 43 millioner dollars, mens det året efter lå på 158 millioner dollars. Den daværende formand havde ellers anmodet om et budget på 600 millioner dollars, men det blev stemt ned af kommissionen. Budgettet for 2005 øremærkede 75 millioner dollars til freds- og sikkerhedsskabende tiltag. Omkring 63 millioner gik til administrative poster. Ifølge artiklen var det det første år, hvor Unionen havde et budget, der var så stort, at det kunne dække andet end administrative omkostninger.

De 53 medlemslande af Den Afrikanske Union udgør tilsammen verdens 17. største økonomi med et GDP på 500 milliarder dollars. GDP er et udtryk for et lands samlede produktion af varer og bidrag. Samtidig har landene tilsammen en gæld på 200 milliarder dollars.

Den Afrikanske Unions medlemslande står tilsammen kun for to procent af den internationale verdenshandel.

Hvilke andre økonomiske fællesskaber forbinder Afrika?

I dag eksisterer der otte regionale økonomiske afrikanske fællesskaber:

*   Arab Maghreb Union (UMA), som har fem medlemslande i Nordafrika, nemlig Tunesien, Marokko, Algeriet, Libyen og Mauretanien.
*   The Common Market for Eastern and Southern Africa (COMESA), som har tyve medlemslande i Midt- og Sydafrika, der strækker sig fra Libyen til Zimbabwe.
*   The Community of Sahel-Saharan States (CEN-SAD), som har 28 medlemslande i Nordafrika
*   The East African Community (EAC), med fem medlemmer i Østafrika, nemlig Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania.
*   The Economic Community of Central African States (ECCAS), med 11 medlemmer i Central- og Vestafrika.
*   The Economic Community of West African States (ECOWAS), med 15 medlemslande i Vestafrika.
*   The Intergovernmental Authority on Development (IGAD), der har syv medlemslande, nemlig Sudan, Eritrea, Etiopien, Djibouti, Somalia, Uganda og Kenya.
*   The Southern African Development Community (SADC), med 15 medlemslande i Sydafrika.

I dag

Den Afrikanske Unions opgaver i dag

Hvilke politiske opgaver står Unionen over for?

Det vigtigste spørgsmål på den politiske dagsorden ved Den Afrikanske Unions topmøde i juli 2007 var skabelsen af en fælles regering med det formål på sigt at skabe et forenet Afrika - et ‘United States of Africa’. Blandt Unionens lande er der forskellige holdninger til, hvor stærkt integreret samarbejdet skal være, og det er blandt fremtidens udfordringer at nå til enighed om det punkt - ligesom det for EU-landene for øvrigt er et afgørende spørgsmål, hvor udbygget EU skal være.

Hvilke økonomiske problemer står Unionen over for?

Som afsnittet om Unionens økonomi indikerer, så er Den Afrikanske Union udfordret på pengepungen. Unionens største problem er, at der ikke kan indkræves penge nok fra medlemslandene til, at Unionen kan spille en reel og aktiv rolle.

Ifølge artiklen “Profile: African Union” (se kilder) er penge et af de helt centrale problemstillinger, idet mange af medlemslandene slås med fattigdom og derfor ikke har råd til at donere de ambitiøse bidrag, der er lagt op til.

Fattigdom er desuden et problem for Den Afrikanske Union i forhold til at skabe fred, stabilitet og demokrati i Afrika. Fattigdommen hænger i flere af de afrikanske lande sammen med korruption. Eksempelvis i Nigeria, som står for ti procent af Shells globale produktion af olie, men som alligevel er et land plaget af dyb fattigdom og konflikter. Årsagen er, at det kun er ganske få nigerianere, der får glæde af de mange oliemillioner. Ifølge artiklen “How deep is corruption in Africa?” (se kilder) er eksemplet ikke enestående. Problemet med korruption er, at den bidrager til at skævvride det afrikanske samfund økonomisk og samtidig bidrager til at skabe usikkerhed og at hæmme etableringen af virksomheder, hvormed den svækker den økonomiske udvikling. For at bekæmpe fattigdom, er det altså nødvendigt for Unionen at bekæmpe korruptionen.

En anden vigtig opgave for Den Afrikanske Union er at forhandle gode handelsaftaler hjem med det internationale samfund. Handelsaftaler er enn af de vigtigste årsager til, at de afrikanske lande, og dermed også Unionen, har så store økonomiske problemer. Både EU og G8-landene har eller har haft handelsbarrierer der pålægger afrikanske varer told Det betyder, at varerne bliver kunstigt dyrere end eksempelvis europæiske varer.

EU forpligtede sig i 2001 til at overholde den såkaldte Everything but Arms-lovgivning, som garanterer toldfri adgang for alle andre produkter end våben og ammunition, fra de fattigste lande til det europæiske marked. Efterfølgende har EU forhandlet med 76 tidligere kolonier i Afrika, Caribien og Stillehavet om at indgå Økonomiske Partnerskabsaftaler, de såkaldte EPA. Men både udviklingsorganisationen Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke kritiserer aftalerne for at være uretfærdige og til størst fordel for EU.

I 2005 vedtog de såkaldte G8-lande at fjerne handelsbarriererne imod Afrika ifølge artiklen “G8 fordobler støtte til Afrika og fjerner handelsbarrierer” (se kilder). Også WTO, der ellers er grundlagt på et princip om at fjerne handelsbarrierer, har haft en tendens til udelukkende at fokusere på at fjerne de handelsbarrierer, der er et problem for de vestlige lande.

Hvilke sikkerhedsmæssige problemer står Unionen over for?

Et af formålene med Den Afrikanske Union er ifølge den konstitutive lovs paragraf tre om at fremme fred, sikkerhed og stabilitet på kontinentet. Det er blandt andet derfor, at Freds- og Sikkerhedsrådet (PSC) blev etableret.

Foreløbig har Unionen interveneret i to konflikter:

*   Som et forsøg på at imødegå den lange konflikt i Darfur i Sudan har Den Afrikanske Union fra 2004 haft en fredsbevarende styrke på 7.000 soldater i Darfur. At styrken har et fredsbevarende mandat betyder, at den skal overvåge en våbenhvileaftale, og at soldaterne må beskytte civile, som er i overhængende fare. Området er imidlertid lige så stort som Frankrig, og det har været vanskeligt for de kun 7.000 mand at administrere fredsaftalen og beskytte befolkningen mod overgreb. I januar 2008 overgik Unionens soldater formelt til at være en del af FN’s 26.000 store hybridstyrke (UNAMID), der overtog ansvaret for at forsøge at skabe fred i Darfur.
*   Somalia har ifølge Udenrigsministeriet (se kilder) i praksis ikke haft en regering siden starten af 1990’erne. Efter at Mohamed Siad Barres regime faldt i 1991 udbrød der borgerkrig i landet. I 2006 blev en fredstraktat endelig underskrevet, men den nytiltrådte regering blev med det samme truet af fortsat vold. I marts 2007 ankom Den Afrikanske Unions soldater til landets hovedstad Mogasdishu som led i en fredsstyrke, der er planlangt til at skulle blive på 8.000 mand.

Hvilke sundhedsmæssige problemer står Unionen over for?

Den største sundhedsmæssige udfordring, Den Afrikanske Union står over for, er AIDS. Ifølge FN er AIDS den faktor, der kræver flest liv i Afrika. Især den sydlige del af Afrika, som er det område i verden, hvor der er flest tilfælde af HIV og AIDS. Ifølge UNAIDS årlige rapport fra 2008 (se kilder) lever 22 millioner mennesker syd for Sahara i Afrika med HIV, hvilket svarer til fem procent af regionens befolkning. Regionen har så mange HIV-smittede, at den står for 67 procent af alle personer, der lever med HIV i hele verden. I 2007 døde 1,5 million mennesker fra regionen, og at så mange dør og er smittede med en dødelig sygdom har også enorm betydning for arbejdsstyrken. Ifølge bogen “HIV/AIDS and work: global estimates, impact and response” vil arbejdsstyrken i flere afrikanske lande blive reduceret med mellem fem og 35 procent inden 2020 som følge af AIDS.

Derudover kræver de udbredte krige og de lange perioder med tørke og andre naturkatastrofer et stort antal liv. Ud over de mange, som dør under krigene og katastroferne, betyder det også at folk efterfølgende ofte bliver så fattige, at de ikke har adgang til mad og drikke eller ordentlige sanitære forhold.

Debat

Debat om Den Afrikanske Union

Hvad er kritikken af Unionens politiske struktur?

Ifølge artiklen “Afrika behøver Den Afrikanske Union” (se kilder) kan Unionen medvirke til at skubbe til en demokratisk udvikling i de afrikanske lande. Skribenten udtrykker dog samtidig nervøsitet for, at AU vil “besnære det internationale samfund på en måde, så afrikanske ledere under dække af AU bliver i stand til at videreføre deres ikke-ønskelige praksisser.” Det samme emne berøres i artiklen “Profile: African Union” (se kilder). Her hedder det, at det kan betvivles, om Unionen vil være mere effektiv end dens forgænger OAU. Kritikere peger på, at mange af lederne i OAU, der blev kendt som ’diktatorernes klub’, går igen i den Den Afrikanske Union. Foreløbig har Unionen da heller ikke haft stor succes med at overvinde konflikter og skabe fred i landet. Som en vestafrikansk diplomat ifølge artiklen “AU vil ikke fordømme Mugabe” (se kilder) siger, da Robert Mugabe på udemokratisk vis forblev ved magten i Zimbabwe efter valget i 2008: “Hvem af os kan pege fingre af Mugabe? Vi er alle syndere.” Hermed peger diplomaten på den store grad af korruption og vold, der eksisterer i mange afrikanske lande, og som er blandt Den Afrikanske Unions store udfordringer.

Artiklen “Afrika behøver Den Afrikanske Union” (se kilder) fortæller, at en stor trussel for samarbejdet er, at visse medlemslandene begynder at prioritere de otte subregionale økonomiske fællesskaber frem for Unionen. I artiklen hedder det: “Mens der blandt det afrikanske folk er en udbredt broderskabsfølelse, er der i de enkelte lande en stærk selvstændighedsfølelse. Dette eksemplificeret ved for eksempel Tanzanias unilaterale intervention i Uganda med det formål at fratage Idi Amin magten.” Den Afrikanske Union forsøger at løse problematikken ved i 2007 at vedtage “Protocol on Reations between the African Union (AU) and the Regional Economic Communities (RECs)” (se kilder). Ifølge protokollen skal de regionale økonomiske fællesskaber danne basis for den afrikanske integration.

Ifølge artiklen er endnu en problematik for Den Afrikanske Union den manglende institutionalisering med civilbefolkningen. Medlemslandenes befolkninger har meget lidt demokratisk indflydelse på udviklingen af Unionen. Den Afrikanske Union har dog oprettet Det Økonomiske, Sociale og Kulturelle Råd (ECOSOCC), hvor civilsamfundsorganisationer har mulighed for at blive involveret i Unionens beslutningsprocesser for at øge gennemsigtigheden af samarbejdet og for at danne grobund for et mere folkeligt element.

Hvad er kritikken af Unionens interventioner?

Flere lande fra Vesten har kritiseret Den Afrikanske Unions interventioner i de lokale konflikter i Afrika for ikke at lykkes. Årsagerne til den manglende succes er Unionens begrænsede ressourcer til interventionerne og problemet med at hverve tilstrækkeligt med soldater. Derudover kritiserer vesten Den Afrikanske Union for ikke at lægge nok pres på de korrupte lande. Eksempelvis har FN udtrykt kritik af Den Afrikanske Union i forbindelse med valget i Zimbabwe i juni 2008. Ifølge artiklen “AU vil ikke fordømme Mugabe” (se kilder) holdt Unionen sit topmøde den 30. juni og 1. juli 2008 - lige efter valget i Zimbabwe. På topmødet deltog Mugabe med den største selvfølgelighed på trods af, at Unionens observatører havde erklæret, at valget i Zimbabwe hverken var frit eller fair. En erklæring, der ifølge Unionens egne regler burde have betydet en udelukkelse af Mugabe. En løftet pegefinger fra Unionen blev det dog til, nemlig i form af en samlet udtalelse, der opfordrede Zimbabwes ledere til at indlede en dialog med det formål at skabe fred og stabilitet. Udtalelsen var en opfordring til at skabe en samlingsregering, men den satte ikke spørgsmålstegn ved Mugabes legitimitet som præsident.

Danmark

Danmark og Den Afrikanske Union

Hvad er Danmarks forhold til Den Afrikanske Union?

I september 2004 oprettede Danmark ifølge Udenrigsministeriet (se kilder) en ambassade i byen Addis Ababa, hvor Unionen har hovedsæde. Den Afrikanske Union betragter derfor Danmark som det første land, der anmodede om godkendelse af en ambassadør til organisationen.

Danmarks bistandssamarbejde med Unionen omfatter primært Det Danske Afrika Program for Fred fra maj 2004 på samlet 240 millioner kroner. Programmet omfatter blandt andet støtte til opbygning af en afrikansk militær beredskabsstyrke, støtte til Unionens feltmissioner, bidrag til udarbejdelse af en overordnet konfliktforebyggelsesstrategi og støtte til elementer af denne. I 2008 meldte Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ud, at bistanden til Afrika skulle reformeres, og året efter sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs, at støtten fremover i højere grad skal gå til den private sektor. En ny reform, der i højere grad støtter private entreprenører, er under udarbejdelse.

Derudover har Danmark siden 2004 støttet Den Afrikanske Unions indsats i Darfur med 11 millioner, herunder to millioner til fredsforhandlingerne i Abuja i Somalia. Endelig har Danmark givet en mindre bevilling til Unionen på terrorbekæmpelsesområdet.

I 2009 fremlagde Afrikakommissionen sit forslag til hvordan der kunne skabes millioner af nye jobs i Afrika. Her hilsner formanden fra Den Afrikanske Union på Lars Løkke Rasmussen og Ulla Tørnes.

large_den afrikanske union_faktalink_.jpg

medium_den afrikanske union_faktalink_.jpg

small_den afrikanske union_faktalink_.jpg

thumbnail_den afrikanske union_faktalink_.jpg

den afrikanske union_faktalink_.jpg

Baggrundskilder

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Den Afrikanske Union'

Indhold

Anbefalede links

Den Afrikanske Union. Her kan man læse om organisationens historie, vision, organisering, samt læse nyheder om, hvordan unionen forholder sig til forskellige aktuelle temaer.

African Union

Globalis er et interaktivt verdensatlas, der har til formål at tegne et billede af verdens ligheder og uligheder. Blandt andet har Globalis en oversigt over medlemslandene i Den Afrikanske Union med informationer om de enkelte lande.

Globalis

Her kan man læse artikler om African Union (AU) og og foreløberen OAU.

Afrikanske Union

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse om Den Afrikanske Union, om Danmarks samarbejde med unionen samt om de økonomiske og humanitære forhold i de forskellige afrikanske lande.

Udenrigsministeriet

En humanitær organisation, som arbejder for at bedre vilkårene for tredjeverdens lande. Blandt andet for de afrikanske lande.

Mellemfolkeligt Samvirke

En medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation, der arbejder globalt, nationalt og lokalt for at sikre mennesker i Afrika og Latinamerika lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. På sitet kan man læse om Ibis arbejde og holdninger.

Hvad leder du efter?

Den Afrikanske Union

Anbefalede links

Baggrundskilder

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Den Afrikanske Union'

Ebola