thumbnail_The_explosion_of_the_hydrogen_bomb_Ivy_Mike.jpg

The_explosion_of_the_hydrogen_bomb_Ivy_Mike.jpg

Der er forskel på radioaktive våben, eller kernevåben, som de også hedder. Atomvåbens sprængkraft måles i kiloton (svarende til 1000 tons, eller en million kilo dynamit). De kan altså skabe meget store ødelæggelser og høje dødstal alene med deres sprængkraft, men fordi de frigiver intens radioaktiv stråling, kan de også gøre folk meget syge og føre til død af organsvigt. På længere sigt kan store doser radioaktiv stråling også føre til kræft \[19\].  
Hiroshima-bomben var på ca. 14 kiloton og Nagasaki-bomben på ca. 22. Der er ikke enighed om, hvor mange mennesker, der døde i de to byer tilsammen: USA anslår, at det var omkring 110.000 og i Japan og blandt atomvåbenmodstandere anslås antallet til 210.000. Uanset hvilket tal man går ud fra, er det meget højt med tanke på at de stammer fra to bomber alene. Det giver en idé om hvor ødelæggende de var \[20\].

I starten af 1950’erne opfandt USA dog en endnu kraftigere radioaktiv bombe, nemlig brintbomben. Den sprængkraft måles i megaton (svarende til 1000 kiloton eller en milliard kilo dynamit). Begge typer bombe hvirvler radioaktivt støv op i atmosfæren, der falder ned som radioaktivt nedfald \[21\]. Men fordi brintbomben er så kraftig, kan de forurenede partikler komme helt op i stratosfæren og derfra rejse langt før de falder ned igen. I slutningen af 1950’erne, da supermagternes prøvesprængninger var på sit højeste, dukkede radioaktive stoffer op i Danmark, og på øen Saltholm i Øresund fik beboerne af denne årsag forbud mod at bruge regnvand som drikkevand, som de hidtil havde gjort ved at opsamle regnvandet i tønder \[19\].

Atombomber, brintbomber og radioaktivt nedfald

Luftbillede af den amerikanske base i Grønland, hvor et fly med fire atombomber ombord styrtede ned i 1968.

large_Thule_air_base_above.jpeg

medium_Thule_air_base_above.jpeg

small_Thule_air_base_above.jpeg

thumbnail_Thule_air_base_above.jpeg

Thule_air_base_above.jpeg

I 1957 sagde Danmark nej til at lade amerikanske atomvåben placere på dansk jord. Der var dog den udfordring, at amerikanerne havde en base – Thulebasen (i dag Pituffik Space Base) – i Nordgrønland. USA undlod at spørge Danmark direkte, om de kunne stationere atomvåben på basen. I stedet spurgte den amerikanske ambassadør i Danmark den daværende statsminister H.C. Hansen, om han ønskede at vide det, hvis de gjorde det. Hertil svarede H.C. Hansen, at det havde han ingen kommentarer til, og gav dermed indirekte sin tilladelse.

I 1968 styrtede et amerikansk bombefly ned i Grønland med fire atomvåben ombord. Dermed blev det kendt for offentligheden, at det danske forbud mod atomvåben ikke gjaldt Grønland, hvilket blev en politisk skandale \[22\].

Atomvåben i Grønland

small_Hvis krigen kommer 2024-08-12 150413.png

thumbnail_Hvis krigen kommer 2024-08-12 150413.png

Hvis krigen kommer 2024-08-12 150413.png

I 1962 udsendte Statsministeriet en pjece til alle danske hjem med råd til, hvad man kunne gøre for at beskytte sig under atomkrig. Det var dog ikke alle, der følte sig trygge af den grund: faktisk var der nogle der var endnu mere utrygge efter at have læst pjecen. Det skyldtes måske gengivelses af et atomvåbens ødelæggelsesradius, eller at nogle af rådene må siges at være urealistiske, som f.eks. at stille køer under et træ for at beskytte dem mod radioaktivt nedfald. Pjecen indeholdt dog også råd til hvordan man indrettede sin kælder til beskyttelsesrum og hvad man skulle have dernede, f.eks. mad, vand, tæpper, radio og forbindingskasse, men også spil og bøger til at holde sig beskæftiget. Som både det første og sidste advarede den mod panik og henstillede til at rette sig efter myndighedernes anvisninger \[33\]. Læs pjecen ["Hvis krigen kommer"](https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/kilder_i_pdf/hvis_krigen_kommer.pdf).

Hvis krigen kommer

Indledning

Den Kolde Krig var en konflikt mellem supermagterne USA og Sovjetunionen, som påvirkede det meste af verden: Europa blev opdelt i en Øst- og Vestblok og i det globale syd kappedes supermagterne også om indflydelse, bl.a. gennem mange stedfortræderkonflikter.

Dog undgik supermagterne og deres militære alliancer en direkte væbnet konflikt med hinanden – det er derfor, man kalder perioden den kolde krig. En ’varm’ krig var også blevet uoverskuelig: I perioden oprustede hver side nemlig med et voldsomt antal kernevåben, og ville dermed kunne udslette hinanden (og resten af verden) mange gange. Den udvikling foregik på trods af, at der i perioden blev vedtaget betydelige nedrustningsaftaler.

Den Kolde Krig begyndte allerede i det små inden afslutningen på 2. Verdenskrig og havde både ideologiske, militære, økonomiske og politiske aspekter. Den gennemgik forskellige faser med forskellige niveauer af spænding, før østblokken og til sidst Sovjetunionen kollapsede i årene 1989-1991.

Selvom det ikke giver mening at tale om en ny kold krig i dag, kaster Den Kolde Krig alligevel skygger over nutiden i form af det fortsat fjendtlige forhold mellem Rusland på den ene side og USA og NATO på den anden. Den Kolde Krigs logikker bliver også stadig brugt i argumenter for nutidige militære interventioner.

2. Verdenskrig

Vietnamkrigen

Cubakrisen og Cubas forhold til USA

Koreakrigen

Relaterede emner

En video om atomvåben og deres rolle i Danmark under Den Kolde Krig. P3 Essensen, 04-03-2019

”Hvorfor har Danmark ikke atomvåben?” 

Definition

Hvad er Den Kolde Krig?

Den Kolde Krig er betegnelsen for den konflikt, som udspillede sig mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen og Østeuropa på den anden side. Konflikten havde både ideologiske, økonomiske, militære og politiske aspekter.

Den Kolde Krig tog sin begyndelse efter 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 og var endeligt forbi da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Perioden var karakteriseret ved, at verden blev domineret af de to supermagter, det kapitalistiske USA og det kommunistiske Sovjetunionen. Man taler derfor også om en bipolær verdensorden. Dette kom først og fremmest til udtryk ved en opdeling af Europa mellem øst og vest, men også i det globale syd kæmpede supermagterne om indflydelse. Kina var kommunistisk, men ikke entydigt placeret i Østblokken \[1\].

Et kendetegn ved Den Kolde Krig var et intenst våbenkapløb mellem Øst og Vest, særligt på kernevåben. På sit højdepunkt besad supermagterne til sammen i alt over 70.000 kernevåben \[2\].

Konflikten blev kaldt Den Kolde Krig, fordi parterne aldrig mødte hinanden direkte i klassiske krigshandlinger. På grund af kernevåbnene – der havde kapacitet til at udslette det meste af verden – ville en rigtig krig få uoverskuelige konsekvenser. Denne situation kaldes også den nukleare afskrækkelse.

At parterne havde kernevåben nok til at udslette hinanden mange gange, og dermed også kunne afskrække modparten fra at foretage direkte krigshandlinger, kaldtes for terrorbalancen, eller den gensidigt sikrede ødelæggelse (mutually assured destruction, MAD) (se kilde 1). Nogle, som f.eks. Robert McNamara, der var amerikansk forsvarsminister i 1961-68, mente, at netop denne balance var med til at opretholde freden \[3\].

Årsager

Årsager til Den Kolde Krig

Hvad var den ideologiske baggrund for Den Kolde Krig?

Den Kolde Krig var en kappestrid mellem to forskellige ideologiske (og økonomiske) systemer: den vestlige demokratiske-liberale kapitalisme og den østlige autoritære kommunisme.

Kommunismen var egentlig en ideologi udviklet af den tyske tænker Karl Marx med den grundidé, at ingen skulle kunne tjene penge på andre menneskers arbejde. Mange mener dog også, at der er forskel på kommunisme som ideologi og de måder, kommunistiske styreformer er blevet praktiseret. Under den første statsleder i Sovjetunionen (efter revolutionen i 1917), Vladimir Lenin, blev der etableret en autoritær styreform med en stærk stat. Der blev efterhånden indført betydelige indskrænkninger i personlig frihed til bl.a. at rejse og til at ytre sig kritisk. Særligt under Josef Stalin, der blev Lenins efterfølger som statsleder, skete der også omfattende udrensninger af såkaldte ”politiske fjender” \[4\] (Se også Faktalink om kommunisme). 

Kapitalismen lagde vægt på privat initiativ og minimal indblanding fra staten og de fleste vestlige samfund havde en styreform med demokratisk valgte ledere. Ledende vesteuropæiske lande som Storbritannien og Frankrig (og Danmark) var dog samtidig stadig kolonimagter i Den Kolde Krigs første årtier, så på mange måder gjaldt idealerne om demokrati og personlig frihed primært ”derhjemme”.

Hvad var politiske baggrund for Den Kolde Krig?

I februar 1945 var 2. Verdenskrig endnu ikke slut, men det var begyndt at stå klart, at det kun var et spørgsmål om tid. Derfor mødtes lederne af de allierede krigsførende lande, USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin) i Jalta på Krim for at diskutere, hvad der skulle ske med Europa, når krigen var slut. Dette møde kaldes også Jaltakonferencen. Her aftalte de allierede, at Sovjetunionen kunne beholde indflydelse i de områder af Østeuropa, som det havde befriet. Man enedes også om en fælles administration af Tyskland, ligesom alle parter godkendte oprettelsen af FN \[5\].   

I Østeuropa fik Sovjetunionen i årene efter krigen installeret Sovjettro regimer i alle landene og det kulminerede med delingen af Tyskland i 1949, hvor staterne DDR (på dansk ofte kaldet Østtyskland) og BDR (på dansk ofte kaldet Vesttyskland) blev oprettet \[6\].

I Vesteuropa grundlagdes liberalt-kapitalistiske stater med demokratisk styreform. Det var dog vigtigt for USA at sikre, at de demokratiske rettigheder ikke førte til, at nogle af disse lande blev kommunistiske. Det lå bag Truman-doktrinen, hvor USA’s præsident Truman erklærede, at USA aktivt ville støtte antikommunistiske kræfter verden over. Dette skete både med åben økonomisk og militær støtte, men også ved hjælp af hemmelige undergravende aktiviteter \[7\].

Hvad var den økonomiske baggrund for Den Kolde Krig?

De fleste lande i Europa var fattige efter 2. Verdenskrig og stod overfor en omfattende opbygning. USA tilbød økonomisk hjælp i form af den såkaldte Marshall-plan (opkaldt efter USA’s udenrigsminister George Marshall) fra 1947. Marshall-planen gik ud på, at USA tilbød økonomisk og materiel støtte samt lån, så modtagerlandene kunne importere fra USA. Hjælpen var betinget af handel med USA og politiske reformer i retning af liberal markedsøkonomi. På den måde kunne USA binde Vesteuropa til sig økonomisk og politisk. Det betød også, at de østeuropæiske lande, som fik tilbudt Marshall-hjælp, måtte sige nej, da deres binding til Sovjetunionen forhindrede dem i at gå ind på de amerikanske modkrav \[8\]. Marshall-planen blev koordineret gennem organisationen OEEC (Organisation for European Economic Cooperation), senere OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) \[9\]. Marshall-planen og Truman-doktrinen var ifølge Truman selv to sider af samme mønt, da de begge skulle modvirke kommunistisk indflydelse \[7\].

Som pendant til OEEC oprettede Sovjetunionen COMECON (Council for Mutual Economic Assistance) som samarbejdsorgan for de kommunistiske økonomier i 1949 \[10\].

Hvad var den militære baggrund for Den Kolde Krig?

Militært var Den Kolde Krig først og fremmest præget af kernevåbnene. USA havde som sidste større militære operation under 2. Verdenskrig nedkastet to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.  I 1949 prøvesprængte Sovjetunionen sin første atombombe og supermagterne fortsatte med at konkurrere på større og mere effektive atomvåben og mere teknologisk avancerede måder at levere dem på – herunder gennem rumteknologi. Der foregik samtidig en betydelig oprustning af konventionelle styrker under Den Kolde Krig \[11\].

I 1949 dannede de vestlige lande militæralliancen NATO (se Faktalink om NATO) og i 1955 lancerede Østblokken sin pendant med Warszawa-pagten \[12\] (Se også Faktalink om NATO).

Forløb

Den Kolde Krigs forløb

Hvad var den tidlige Kolde Krig?

Den Kolde Krig inddeles ofte i tre faser, der angiver forskellige niveauer af spænding \[1\].

Den tidlige (også kaldet første) Kolde Krig betegner perioden fra 1945 til 1962, hvor opdelingen af verden blev cementeret og spændingen var på sit højeste. Europa blev delt, oprustningen tog fart, og der var en række kriser, hvor supermagterne følte hinanden på tænderne. En af disse var Berlin-krisen, hvor Stalin beordrede alle veje ind i Vestberlin blokeret og de vestlige lande som modsvar etablerede en luftbro til at få forsyninger til borgerne i Vestberlin \[13\] (Se også tidslinjen for andre kriser).

Denne fase af Den Kolde Krig kulminerede med Cubakrisen. Derefter indså supermagterne nødvendigheden af at indgå i forhandlinger og de etablerede også en direkte telefonlinje, også kaldet ”den varme linje” mellem de to supermagters ledere – den findes stadig \[14\].

Hvad var detente?

”Détente” betyder en forbedring i et ellers anstrengt forhold mellem to lande, og det kalder man Den Kolde Krigs periode mellem 1963 og 1978. I disse år indledte supermagterne forhandlinger og enedes om en række nedrustningsaftaler \[15\]. Også på tværs af blokkene i Europa blev relationerne forbedrede, ligesom USA og det kommunistiske Kina kom på talefod \[1\].

Alt var dog ikke fryd og gammen: I forbindelse med afkoloniseringerne i det globale syd, involverede begge sider i Den Kolde Krig sig i en række lokale konflikter uden for deres egne territorier, måske bedst illustreret ved USA's involvering i Vietnam-krigen. Dermed blev det også tydeligt, at selvom supermagterne tilsyneladende havde fundet ud af at leve fredeligt side om side efter delingen af den nordlige halvkugle, konkurrerede de stadig om dominans på verdensplan.

Hvad var den anden Kolde Krig?

Den anden, eller den nye, Kolde Krig betegner perioden fra slutningen af 1970’erne. Et skelsættende år var 1979, hvor Sovjetunionen invaderede Afghanistan og NATO vedtog den såkaldte dobbeltbeslutning (se tidslinjen). I 1981 indtog Ronald Reagan præsidentposten i USA og han stod for en betydelig skærpelse af retorikken overfor Sovjetunionen. Han satte også ny fart på oprustningen, bl.a. med det såkaldte ”stjernekrigsprojekt”, et missilforsvar baseret på rumteknologi \[16\].

I 1983 nåede Den Kolde Krig et spændingsniveau, man ikke havde set siden Cubakrisen \[17\]. Forholdet blev dog bedre under Reagans anden præsidentperiode fra 1985, hvor Mikhail Gorbatjov blev leder af Sovjetunionen. De havde tilsyneladende gensidig sympati og indledte på ny nedrustningsforhandlinger. I 1987 indgik de en banebrydende aftale om at afskaffe alle mellemdistanceraketter i Europa \[15\] \[18\].

Hvordan sluttede Den Kolde Krig?

Mikhail Gorbatjov indså, at det sovjetiske system ikke var bæredygtigt og iværksatte reformer, som skulle forbedre den økonomiske situation og give befolkningen flere frihedsrettigheder. Disse reformer gik under betegnelserne Perestrojka (omstrukturering) og Glasnost (åbenhed) \[18\].

I Østeuropa var der en del græsrods- og folkelige bevægelser, som også vejrede morgenluft i lyset af de nye toner fra Sovjetunionen – og i modsætning til tidligere slog Sovjetunionen ikke ned på disse bevægelser militært. Udvidelsen af befolkningens politiske rettigheder og bevægelsesfrihed i de østeuropæiske lande kulminerede med Berlinmurens fald i november 1989 (se Faktalink om Berlinmuren og Berlinmurens fald). Gorbatjov forsøgte at holde sammen på selve Sovjetunionen, men blev overhalet indenom af de reformkræfter, han selv havde sluppet løs. Blandt andet erklærede flere og flere af sovjetrepublikkerne sig selvstændige. Sovjetunionen ophørte formelt med at eksistere den 25. december 1991. Hermed var Den Kolde Krig fortid \[1\] \[18\].

Jerntæppetalen:”**Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over kontinentet** \[Europa\].” Sådan sagde Storbritanniens daværende premierminister **Winston Churchill** i en tale under et besøg i USA. Dermed introducerede han hvad der blev et af Den Kolde Krigs mest brugte udtryk: jerntæppet \[23\].

Truman-doktrinen: **”Frie folk verden over vender sig mod os for at få støtte til at bevare deres frihedsrettigheder.”** Dette var **præsident Trumans** ord i den amerikanske kongres, da han ville overbevise dem om at give 400 millioner dollars i økonomisk og militær støtte til Grækenland og Tyrkiets regeringer \[7\] \[24\]

**Koreakrigen**. En borgerkrig mellem Nord- og Sydkorea, hvor **Vesten støttede Sydkorea** og **Østblokken og** **Kina støttede Nordkorea**. Det var den første af de såkaldte stedfortræderkrige (se afsnittet om Den Kolde Krigs betydning på verdensplan) \[25\].

**Ungarn-opstanden**. Et forsøg på at reformere det kommunistiske styre i Ungarn og udtræde af Warszawa-pagten. **Sovjetunionen brugte sit militær til slå hårdt ned på reformbevægelsen** i efteråret 1956 \[26\].

**Berlinmurens opførelse**. Efter delingen af Tyskland begyndte østtyskere i stort antal at migrere og flygte til Vesten. Derfor påbegyndte det østtyske styre i september 1961 opførelsen af den mur, der kom til at være en af **Den Kolde Krigs vartegn** (se faktalink om Berlinmuren).

**Cubakrisen**. Da USA fandt ud af, at Sovjetunionen var ved at opstille missiler på Cuba, indførte USA en blokade, så der ikke kunne komme flere sovjetiske skibe til Cuba. **Verden holdt vejret**, mens alle ventede på om Sovjetunionen ville acceptere dette. Det gjorde de til sidst (se også faktalink om Cubakrisen og Cubas forhold til USA).

**Foråret i Prag**. Endnu engang forsøgte et østeuropæisk land sig med reformer og **endnu engang invaderede Sovjetunionen** og slog hårdt ned på reformbevægelsen. Det gav ophav til **”Brezjnev-doktrinen”**, en artikel af Sovjetunionens daværende statsleder Leonid Brezjnev, hvor han slog fast, at de andre østlande ikke måtte ”skade” socialismen \[27\].

**Vietnam-krigen**. Amerikansk videreførelse af en fransk kolonikrig mod den vietnamesiske kommunistiske uafhængighedsbevægelse, Viet Minh. **Selvom amerikanerne var militært overlegne, kunne de ikke besejre Viet Minh og trak sig ud i 1975** (se faktalink om Vietnam-krigen).

**Dobbeltbeslutningen**. NATOs beslutning om at **opstille 572 mellemdistancemissiler** i Vesteuropa som modsvar til Sovjetunionens modernisering af deres europæiske mellemdistancemissiler. Det blev kaldt dobbeltbeslutningen, fordi den samtidig indeholdt et tilbud til Sovjetunionen om at indstille opstillingen, hvis de droppede deres program \[28\]

**Sovjetunionens invasion af Afghanistan**. Efter en periode med uroligheder og skiftende statskup invaderede Sovjetunionen Afghanistan, som det anså for sit interesseområde. Det blev begyndelsen på en 10 år lang krig, der af nogle kaldes **”Sovjetunionens Vietnam”**, fordi de – ligesom USA i Vietnam – ikke formåede at besejre oprørerne. Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989 \[29\].

**Reykjavik-topmødet**. Det første møde mellem **Ronald Reagan** og **Mikhail Gorbatjov**. Selvom de ikke fik lavet en aftale på dette møde, blev det starten på omfattende nedrustningsforhandlinger og -aftaler \[15\] \[16\] \[18\].

**Berlinmurens fald.** Da massive folkemængder samledes ved Berlinmurens grænseovergange, måtte det østtyske grænsepoliti give fortabt. Folk strømmede ind i Vestberlin og klatrede op på muren (se Faktalink om Murens Fald).

12 nedslag i Den Kolde Krig

Betydning

Konsekvens og betydning

Hvilke konsekvenser havde Den Kolde Krig på verdensplan?

Den Kolde Krig dominerede ikke blot den nordlige halvkugle. Supermagterne kæmpede også om indflydelse i det globale syd, særligt i forbindelse med afkoloniseringen, men også i forbindelse med politisk ustabilitet og borgerkrige. Begge parter ønskede at sikre venligtsindede regeringer i så mange lande verden over som muligt, og derfor støttede de kup, oprørsbevægelser (eller det modsatte) og parter i borgerkrige i Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Asien. Ofte støttede supermagterne på samme tid hver sin side i lokale konflikter og derfor blev disse konflikter betegnet som stedfortræderkrige eller proxykrige: Supermagterne var ikke i krig direkte med hinanden, men kæmpede mod hinanden per stedfortræder. Derfor er det heller ikke korrekt at sige, at Den Kolde Krig ikke var militær. Selvom Tredje Verdenskrig ikke brød ud, var der mange blodsudgydelser under stedfortræderkrigene. Eksempler på stedfortræderkonflikter er Korea-krigen, Vietnam-krigen, Afghanistan-krigen, borgerkrigene i Congo, Angola og Nicaragua, samt forskellige statskup, blandt andet i Chile i 1973, hvor USA støttede Pinochet, som indførte militærdiktatur \[30\].

Hvilke konsekvenser havde Den Kolde Krig i Danmark?

Marshall-hjælpen havde betydelig effekt i Danmark i de trange år efter krigen og med medlemskabet af NATO i 1949 brød Danmark med århundreders militær neutralitet. Med sin geografiske placering i vest og på grund af det tætte politiske og økonomiske bånd til USA, skete der også en betydelig amerikansk kulturel indflydelse i Danmark gennem musik, mode, film, osv. \[31\]. Også det danske ungdomsoprør i 1968 var inspireret af protester mod Vietnam-krigen i USA.

Danmark skærmede sig dog også mod nogle elementer af amerikansk indflydelse: Der var forbehold mod atomvåben og amerikanske baser i Danmark (med undtagelse af Grønland) og de danske regeringer valgte at opbygge en velfærdsstat frem for kapitalisme i dens rå amerikanske form.

Danmark havde også et kommunistisk parti, DKP, som modtog økonomisk støtte fra Sovjetunionen og ønskede at indføre Sovjetkommunisme i Danmark. Partiet vandt aldrig betydelig parlamentarisk indflydelse, men har måske medvirket til at trække det generelle politiske billede mod venstre (se Faktalink om kommunisme).

Hvilke konsekvenser havde Den Kolde Krig på det individuelle plan?

Den Kolde Krig berørte også borgerne personligt i de forskellige lande. I Sovjetunionen var der betydelig undertrykkelse af visse personlige rettigheder, og i områderne med stedfortræderkrige led mange mennesker under urolighederne. De mennesker, der boede tæt på områder, hvor der blev prøvesprængt atomvåben, risikerede at blive evakueret eller forgiftet \[32\].  
En altovervejende faktor, som berørte mange verden over, var frygten for atomkrig, som gennemsyrede på både samfunds- og individplan. Myndigheder udsendte vejledninger til, hvordan borgerne skulle forholde sig i tilfælde af atomkrig, men med tanke på kernevåbnenes ødelæggende kraft, forekom den slags vejledninger utilstrækkelige for mange mennesker \[33\].

Historiebrug

Historiebrug af Den Kolde Krig

Hvad er den videnskabelige brug af emnet?

Den Kolde Krig blev oprindeligt ofte studeret og tolket ud fra, hvem der bar ansvaret for tingenes udvikling: USA, Sovjetunionen eller dem begge. Dette var en afspejling af, at forskerne primært beskæftigede sig med ”realpolitik”, altså beslutninger om forsvar, økonomi og politik på regeringsniveau.  
Efter Den Kolde Krigs afslutning og med den tidsmæssige afstand er der dog blevet plads til mere mangfoldige tilgange til emnet. Det har også haft stor betydning, at nye arkiver er blevet åbnet op. Nu er det ikke blot de politiske, militære og økonomiske beslutninger på topplan, der bliver studeret, men også hvordan Den Kolde Krig udspillede sig i forskellige samfundssammenhænge, i hverdagen, i medierne, i kulturen, osv. \[1\]

Hvad er den politiske/ideologiske brug af emnet?

Den Kolde Krig er et kontroversielt tema med mange forskellige tolkningsmuligheder alt efter perspektiv. Derfor er der også mange, der har brugt henvisninger til Den Kolde Krig til at fremme politiske, ideologiske eller sågar militære sager.

Før Danmark gik med i den USA-ledede invasion i Irak i 2003 (se også Faktalink om Irak-krigen og om 11. september 2001), argumenterede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for, at Danmark skyldte USA sin loyalitet, fordi vi havde svigtet i 1980’erne, da vi tog forbehold for NATOs atomvåbenpolitik (den såkaldte fodnotepolitik) \[34\].

I den nuværende russiske krig mod Ukraine beskylder Ruslands præsident Vladimir Putin NATO for at svigte løfter fra Den Kolde Krigs sidste dage om ikke at udvide NATO mod øst. Konflikten omkring NATOs interesseområde er en betydelig del af forklaringen på det anstrengte forhold mellem Rusland og Vesten (se Faktalink om NATO).

Hvad er den kommercielle brug?

Nogle steder kan man købe produkter med gamle østblok-symboler på, primært som merchandise og t-shirts. På loppemarkeder og i antikvariater i den gamle østblok kan man også finde ”ægte” ting fra den kolde krigs tid. Det er udtryk for såkaldt Ostalgie, et ordspil på ”Nostalgi” og ”Ost” som betyder øst på tysk. Ostalgie er egentlig ikke kommerciel, det er derimod en kritik af den vestlige forbrugsbaserede kapitalisme, som fejede over østblokken i 1990’erne, samtidig med at forretninger lukkede, arbejdsløsheden og uligheden steg, samtidig med at sociale sikkerhedsnet forsvandt \[35\].

Perspektiv

Perspektiv på Den Kolde Krig

Hvilken rolle spiller Den Kolde Krig for verden i dag?

Siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine i 2014 har det været populært blandt mange journalister og kommentatorer at tale om en ”ny kold krig”. Forskere er dog stort set enige i, at det ikke giver mening: På mange måder er verden af i dag mere ustabil. Det skyldes, at der ikke længere er en bipolær orden med to supermagter, der dominerer resten af verden. Snarere er verdensordenen på vej til at blive multipolær med flere regionale stormagter, hvilket gør udviklingen langt vanskeligere at forudsige.  Rusland har heller ikke samme magt og styrke som Sovjetunionen havde under Den Kolde Krig og Europa er i højere grad forenet frem for delt mellem Øst og Vest \[36\]

Der kan dog godt stadig være fællestræk mellem den nutidige situation og tiden under Den Kolde Krig. De gensidige fjendebilleder lever i bedste velgående, ligesom Den Kolde Krigs logikker stadig bliver aktiveret i forbindelse med aktuelle konflikter. Desuden har nogle aktuelle konflikter også stadig karakter af stedfortræderkrige mellem Rusland og NATO. Det gælder særligt i Syrien og Ukraine – og måske også i den spirende konflikt mellem Iran og Israel.

Det er desuden muligt, at de konstante interventioner under Den Kolde Krig var med til at yderligere destabilisere det globale syd og forlænge konflikter i den del af verden.

Hvilken rolle spiller den kolde krig for Danmark i dag?

Ligesom Den Kolde Krig var med til at forme det danske samfund, da den stod på, har den efterladt sig en betydelig arv. Måske er den mest synlige effekt det danske NATO-medlemskab samt de mange konflikter i verden, hvor danske soldater har deltaget i sammen med USA's militær. Også forholdet til Rusland bliver ofte fortolket ind i en koldkrigsramme, selvom Danmarks strategiske forhold er helt anderledes i dag: Under Den Kolde Krig var Danmark det eneste Østersø-land, som var medlem af NATO. I dag er Rusland det eneste Østersø-land, som _ikke_ er.

Østtysk grænsevagt overvåger området omkring Berlinmuren i 1988.

medium_Kolde krig topbillede.png

small_Kolde krig topbillede.png

thumbnail_Kolde krig topbillede.png

Kolde krig topbillede.png

Originalkilder

Pjecen, som blev sendt til alle danske husstande i Danmark og indeholdt råd om hvad man kunnne gøre hvis der kom krig.

Undervisning

Undervisningsmaterialer

Den kolde krigs afslutning

Atomfrygten

Den kolde krig

Film

Mønsterkommunisten Christiane er i koma, da hendes elskede DDR bryder sammen. Da hun vågner igen, forsøger hendes søn at skåne hende for virkeligheden, og han skaber derfor en illusion om, at DRR stadig består.

Good bye Lenin!

Bøger

I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv.

Hvad leder du efter?

Den kolde krig

Anbefalede links

Originalkilder

Hvis krigen kommer

Undervisningsmaterialer

Den kolde krigs afslutning

Atomfrygten

Den kolde krig

Film

Good bye Lenin!

Bøger

Sjælekampen : danskernes kolde krig

Historiekanon 27: Berlinmurens fald

Efterretningstjenester

Krigen i Ukraine