Ukrainsk soldat står ved en bil, hvor sattelitkommunkationsudstyr til Starlink-systemet står på taget. 

Ukrainsk soldat med udstyr som bruges til Starlink-systemet.

Krigen i Ukraine case2_Lisi NiesnerReutersRitzau Scanpix@20230227-151502-1-3758x2272ma.jpg

Da Rusland angreb Ukraine, brugte de hackerangreb til at forhindre Ukraines adgang til internettet. Dette er ikke blot et irritationsmoment for civile, men har også store konsekvenser for militær kommunikation og krigsførelse f.eks. via droner. Den ukrainske regering appellerede til tech-milliardæren Elon Musk om at give dem adgang til hans system af satellitter ved navn Starlink. Dette imødekom Musk, men han har siden blandet sig i hvad Ukraine anvendte forbindelsen til og har beklaget sig over at det var dyrt og besværligt at forsyne Ukraine med internet. Det rejser spørgsmål om hvem som egentlig kan og skal have kontrollen med kritisk infrastruktur som kan være afgørende for krigens gang \[39\].

Hvem kontrollerer vigtig infrastruktur?

Hverveplakat for den russiske hær med et billede af en ung soldat.  

Hverveplakat for den russiske hær i Sankt Petersborg.

Krigen i  Ukraine_caseOlga MaltsevaAFPRitzau Scanpix@000_33XV4LM-4437x2964ma.jpg

Selvom mange russere bakker op om krigen er det langt fra alle der har lyst til at komme til fronten. Rusland har moderniseret deres indkaldelsessystem, hvilket betyder at det bliver sværere at undgå militærtjeneste. Møder man ikke op kan man miste en række rettigheder og blive udsat for forfølgelse \[40\]. En del russere er flygtet til nabolandet Kasakhstan for at undgå militærtjeneste. Da Kasakhstan er en tidligere sovjetrepublik, er det russiske sprog udbredt i landet, som også har mange historiske bånd til Rusland. Nogle slår sig ned i landet, andre bruger det som et springbræt til at komme videre. Bl.a. har flere russiske atleter søgt om statsborgerskab i Kasakhstan \[41\].

Russiske militærnægtere

Indledning

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Dette var kulminationen på en udvikling hvor Ukraine i højere grad har orienteret sig mod Vesten. Ruslands præsident Vladimir Putin anser omvendt Ukraine for at være russisk interesseområde på grund af landenes tæt forbundne historie.

Ukraine har mødt den russiske invasion med modstand og har fået støtte fra særligt fra EU og USA i form af sanktioner mod Rusland og fra adskillige lande i NATO i form af våben. Krigen har på flere områder ført til det modsatte resultat af Putins oprindelige dagsorden: Dels har krigen trukket ud, hvor det var tænkt som en hurtig operation, dels har det fået vestlige lande til at rykke sammen og opruste og endda fået Finland og Sverige til at søge medlemskab i NATO. Også i Danmark har krigen ført til øget oprustning og fokus på forsvar.

NATO-landene har desuden støttet Ukraine med penge, våben og militær uddannelse – så meget, at Rusland beskylder alliancen for utidig indblanding. Det tyder dog ikke på, at nogen parter har interesse i, at krigen eskalerer til områder udenfor Ukraine eller til brug af atomvåben. Til gengæld bliver der brugt andre våben end blot de militære: propaganda, sabotage og angreb på infrastruktur, herunder cyberangreb, er alt sammen i spil.  

Spørgsmålet er, hvor længe krigen kan vare ved og hvordan den ender: med den ene sides sejr, en fastlåst konflikt eller en fredsaftale?

Man kan følge den seneste udvikling i krigen på [Berlingskes liveblog](https://www.berlingske.dk/internationalt/seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-og-situationen-i-rusland-foelg-153).

NATO

Den kolde krig

Rusland op til 1991

Relaterede emner

Denne video, som blev udsendt knap to uger før invasionen, forklarer, hvorfor Ukraine er vigtig for Rusland. PS Essensen, 11-02-2022. 

Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?

Definition

Definition af krigen i Ukraine

Hvad er krigen i Ukraine?

Krigen i Ukraine er en væbnet konflikt, der startede den 24. februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Den russiske regering har ikke villet kalde det en krig, men derimod ”særlig militær operation”, formentlig for at forsøge at omgå krigens regler, som træder i kraft ved en officiel krigserklæring \[1\].

Krigen trækker tråde tilbage til en udvikling, hvor Ukraine har orienteret sig mod NATO og EU, hvilket er blevet opfattet som en trussel i Rusland af territoriale og sikkerhedspolitiske årsager. Allerede i 2014 annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim og har siden da støttet separatistiske grupper i Ukraines østligste provinser.

Fakta

Fakta om krigen i Ukraine

Hvordan er Ukraine og Ruslands historie forbundet?

Navnet Rusland kommer af Riget Rus (omkring år 900), hvor nutidens ukrainske hovedstad, Kyiv, var centrum. Senere blev Ukraine en del af det russiske imperium. I forbindelse med den russiske borgerkrig i 1917-1920 opstod en ukrainsk republik, som blev en del af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, blev Ukraine selvstændigt. I 2008 kom ukrainsk NATO-medlemskab på tale. Det blev kraftigt fordømt af Rusland, som har følt sig presset af NATO’s udvidelser mod øst. Store dele af befolkningen i Ukraine har ønsket nærmere tilknytning til Vesten bl.a. i form af medlemskab af EU. I 2014 opstod omfattende protester mod den russiskvenlige præsident Victor Janukovitj, som flygtede til Rusland. Derefter invaderede og annekterede Rusland Krim-halvøen. Russisk-venlige militser har kæmpet for løsrivelse af ukrainske østlige provinser Donetsk og Luhansk, siden 2014 \[2\].

Hvad skete der umiddelbart før og under invasionen?

I begyndelsen af 2022 stod det klart, at Rusland havde samlet store mængder tropper og stillet våben op langs grænsen til Ukraine \[3\]. Den 21. februar holdt Putin en lang tv-transmitteret tale om Rusland og Ukraines fælles historie. Han rasede mod Vesten og USA for at optræde truende og hævdede, at Ukraine var inficeret af nynazister. Til slut erklærede han de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk for selvstændige republikker \[4\].

Den 24. februar begyndte så invasionen, ikke blot fra russisk territorium, men også via Belarus i nord og Krim i syd. Blandt angrebsmålene var den ukrainske hovedstad Kiev samt byerne Kharkiv, Odessa og Mariupol \[5\].

Samtidig holdt Putin endnu en tale, hvor han bebrejdede Vesten for at optræde arrogant, destabilisere verden og nedbryde international ret og ydmyge Rusland efter slutningen på Den Kolde Krig, bl.a. ved at bryde løfter om ikke at ville udvide NATO. Igen henviste han til nynazistiske kræfter i Ukraine og behovet for at ’demilitarisere’ og afnazificere’ landet \[6\].

I september 2022 erklærede Putin yderligere provinserne Zaporizjzja og Kherson for selvstændige efter det russiske militær afholdt afstemninger om spørgsmålet i Donetsk, Luhansk, Zapirizjzja og Kherson, hvor resultatet blev et overvældende ja til ”selvstændighed”. Stort set alle observatører er enige om, at afstemningerne ikke foregik demokratisk \[7\].

Hvordan er krigen forløbet?

Putin havde formentlig regnet med en nem sejr og i begyndelsen i krigen virkede de russiske styrker uorganiserede og dårligt forsynede – f.eks. løb de ofte tør for benzin \[8\]. Ukrainerne derimod besvarede invasionen med organiseret modstand og fik hurtigt støtte fra Vesten. Det medførte, at de ukrainske styrker relativt hurtigt fik trængt det russiske angreb fra nord tilbage. Rusland formåede således ikke at indtage hovedstaden Kyiv og i løbet af 2022 lykkedes det Ukraine at generobre den nordøstlige Kharkiv-region og indtage byen Kherson i syd. Siden har Rusland kontrolleret et bælte i sydøst-Ukraine. Et år senere bølgede kampene stadig frem og tilbage i dette område, men fronterne er stort set fastlåste \[9\].

Rusland har længe omtalt krigen som en ”særlig militær operation”, men russiske repræsentanter begyndte fra marts 2024 også at bruge ordet ”krig.” Det skyldes ifølge eksperter, at regeringen forbereder den russiske befolkning på, at der skal mobiliseres og bruges flere ressourcer i Ukraine \[10\]. Også i Ukraine har man brug for flere ressourcer. Regeringen har bl.a. sænket aldersgrænsen for indkaldelse til militæret og er fortsat afhængig af militær hjælp fra Vesten \[11\].

Hvor mange ofre har krigen haft?

Det er svært at få overblik over, hvor mange der er døde og sårede, da det ofte er oplysninger, som krigens parter ikke vil ud med, da det kan give fjenden indblik i, hvordan det går. Ukraines Præsident Volodomyr Zelenskij har efter to års krig sagt, at dødstallet er 31.000 soldater, men vil ikke oplyse antallet af sårede. Rusland påstår, at tabstallene på ukrainske side er langt højere og fra USA er der blevet skudt på så meget som 70.000 døde soldater \[12\]. FN vurderer, at de civile tabstal efter to år over 10.000 døde og næsten 20.000 sårede \[13\]. Dansk Flygtningehjælp vurderer at op mod 3,7 mio. ukrainere er internt fordrevne og 6 mio. er flygtet \[14\].

For Ruslands vedkommende er det endnu sværere at sige noget om dødstallet. Britiske efterretningskilder vurderer, at det efter to års krig drejer sig om 335.000 soldater \[15\].

Tal og grafer om krigen i Ukraine

Betydning

Betydningen af Krigen i Ukraine

Hvad har krigen betydet for Ukraine?

Ukrainerne har gjort betydeligt større modstand, end Putin havde ventet. Invasionen har vakt en stærk nationalfølelse og præsident Volodomyr Zelenskij har fungeret som en samlende skikkelse for Ukraine og har været utroligt populær i vestlige lande \[16\]. Der er dog også tiltagende kritik af Zelenskij i Ukraine, bl.a. for at øge topstyringen i skyggen af krigen \[17\]. Zelenskij har desuden afvist at afholde valg i 2024. Ifølge ukrainsk lov kan der ikke afholdes valg, så længe der er krig, og det vil også være svært at gennemføre valghandlinger i de russiskkontrollerede områder \[18\].

Den stærke ukrainske trods mod Rusland har af og til haft en god portion humor – som når der blev fjernet eller ændret vejskilte, eller ukrainske grænsevagter over radioen bad et russisk krigsskib om at ”go fuck yourself” \[19\]\[20\]. 

Men selvom ukrainerne holder modet oppe, er krigen er ikke sjov. Den har stor indflydelse på dagligdagen i Ukraine. Infrastruktur og økonomi har lidt skade og det er psykisk hårdt at bo i et land med krig \[14\].

Hvad har krigen betydet for Rusland?

ordi der ikke er fuld ytringsfrihed i Rusland, er det svært at vurdere hvor stor støtten til krigen reelt er, men mange russere støtter krigen og er enig i Putins udlægning af historien og forholdet til Vesten \[21\]. Regeringen har slået hårdt ned på protester, bl.a. ved at indkalde demonstranter til at kæmpe i krigen \[22\]. Blandt dem, der protesterer, er russiske kvinder, som er vrede over at deres mænd og sønner sendes i krig \[23\].

Ud over at medføre protester og hårdere undertrykkelse, har krigen også medført andre typer pres på Rusland: Rusland er under hårde økonomiske sanktioner fra bl.a. EU og USA og gassalget er mindsket \[24\].

Hvad har krigen betydet internationalt?

Invasionen har på mange måder virket stik modsat Ruslands interesser: Finland og Sverige har sluttet sig til NATO og Ukraine har ansøgt om medlemskab af både NATO og EU. Også Ruslands andre naboer Georgien og Moldova har søgt om medlemskab. NATO-landene opruster massivt og der er kommet fornyet fokus på Europas forsvar mod øst \[25\]. Økonomisk har både USA og EU indført sanktioner mod Rusland og meget af den europæiske energiforsyning som før kom fra russisk gas og olie er blevet omlagt \[24\].

Det er dog ikke alle, der går lige så højt op i situationen i Ukraine som Rusland og Vesten. I resten af verden anser man det som en lokal konflikt. Kina og Rusland står på venskabelig fod og i det globale syd er der en opfattelse af, at Vestens snak om international retsorden er hyklerisk, da det kun gælder for nogle og ikke for andre. De synes f.eks. ikke, at angrebet på Ukraine er værre end Vestens invasion af Irak i 2003, eller Israels fremfærd i Palæstina \[26\].

Hvad siger loven?

Hvad har krigen betydet i Danmark?

Krigen i Ukraine har også haft betydning for Danmark. Stop for energiforsyninger fra Rusland har ført til højere priser \[24\]. Danmark har, noget mod sædvanen på området, budt ukrainske flygtninge velkommen og bl.a. vedtaget en særlov der givet opholdstilladelse til ukrainske flygtninge \[27\]. Ikke mindst har invasionen medført massiv oprustning og investering på forsvarets område, bl.a. har regeringen afskaffet Store Bededag med henvisning til, at det er nødvendigt for at finansiere oprustningen \[28\]. Danmark har også i 2022 afskaffet det forbehold overfor militært samarbejde i EU, som havde været i kraft siden 1993. Ligeledes har Danmark forsynet Ukraine med våben, herunder artilleri og kampvogne og har planer om at sende F-16 kampfly. Desuden bidrager Danmark med træning og uddannelse af ukrainske soldater og der er afsat 60,4 milliarder til en særlig Ukrainefond, der ud over militære tiltag også skal støtte humanitære indsatser og genopbygning \[29\].

Problemstillinger

Problemstillinger ved krigen i Ukraine

Hvordan er krigen blevet legitimeret?

Putin har forsvaret invasionen med henvisning til Ukraine og Ruslands fælles historie, hvor han argumenterer for, at Ukraine ikke er et selvstændigt land. Dertil har han påstået, at Ukraine er inficeret af nazister. Det er ikke en tilfældig beskyldning, men en henvisning til 2. Verdenskrig, hvor Sovjetunionen kæmpede mod Nazityskland. I Rusland kalder man 2. Verdenskrig for ”Den Store Fædrelandskrig” og holder stadig store parader for at markere sejren over nazisterne. For ukrainerne var verdenskrigen mere kompliceret: På grund af undertrykkelse og hungersnød påført af Sovjetunionen, foretrak nogle ukrainske nationalister at samarbejde med nazisterne. Dem blev der slået hårdt ned på efter krigen og alle, som modsatte sig Sovjetunionens styre eller ønskede mere uafhængighed, blev stemplet som nazister eller fascister. Det er denne tradition Putin fortsætter, når han henviser til ukrainsk nazisme \[30\]

Hvad er Vestens ansvar?

En af Putins største anklagepunkter mod Vesten er, at de har ignoreret russiske ønsker og brudt et gammelt løfte ved at fortsætte med at udvide NATO mod øst. Der er ingen tvivl om, at Rusland føler sig presset og at invasionen af Ukraine også skal ses i dette lys \[31\]. Der er også vestlige eksperter og kommentatorer, som mener, at Vesten gik for langt. Den amerikanske politolog og professor John Maersheimer mener, at både NATO og EU havde ignoreret russiske interesser og blandet sig for meget i ukrainske anliggender. Selvom han ikke støtter Ruslands krig, mener han, at en stor del af skylden ligger hos Vesten. Selvom det er kontroversielt, argumenterer han for, at USA altid har udøvet samme type indblanding magtpolitik overfor sine nabolande og allierede som Rusland gør \[32\].

Hvad betyder proxykrig?

Proxykrig, eller stedfortræderkrig, betyder, at man kæmper mod nogen via et andet land og gennem andre styrker end ens egne. Fordi Vesten har investeret så massivt i Ukraines forsvar, er der mange, der omtaler krigen i Ukraine som en proxykrig mellem NATO og Rusland – en af dem er Putins tidligere rådgiver, politologen Sergej Karaganov \[33\].

Risikoen ved en stedfortræderkrig er, at den risikerer at eskalere, så dem, der tidligere kun har bidraget med våben og træning, bliver direkte involveret i krigshandlinger. NATO virker meget opsat på ikke at blive direkte involveret i krigen \[34\]. En del vestlige kommentatorer, som f.eks. John Foreman, Storbritanniens tidligere forsvarsattaché i Moskva og Kyiv vurderer også at Putin ikke er interesseret i en direkte militær konfrontation med NATO-lande \[35\].

Hvilken rolle spiller sociale medier i krigen?

Begge parter i krigen har brugt sociale medier målrettet. Det er ikke noget nyt, at krigsførende parter forsøger at dominere den version af historien, som er tilgængelig for offentligheden, og Rusland har naturligvis anvendt sit propagandaapparat til dette. Men eksperter er overraskede over, hvor meget ukrainere også har anvendt sociale medier til at give igen: fra videoer af russiske troppebevægelser over almindelige borgeres oplevelser til selfies af Præsident Zelenskij ved fronten. F.eks. var den førnævnte ”go fuck yourself”-video en stor PR-sejr for Ukraine og spredtes lynhurtigt via sociale medier. Den særlige rolle som sociale medier spiller, har fået eksperter til at tale om ”TikTok-krigen” eller ”SoMe-krigen”. De advarer dog også imod at tage nyheder fra sociale medier for gode varer – her er det ekstra vigtigt at være kritisk overfor hvem afsenderen er \[36\].

Hvad er risikoen for brug af atomvåben?

Der har været frygt for, at Rusland skulle tage atomvåben i brug i Ukraine. Senest har Putin udtalt, at Rusland er klar til at bruge atomvåben, hvis man er truet på ”den russiske stats eksistens, landets suverænitet og uafhængighed.” \[37\] I USA ser Det Hvide Hus dog ikke udtalelserne som tegn på, at Rusland reelt har tænkt sig at anvende atomvåben \[38\].

Debat

For og imod fredsforhandlinger

Hvad er argumenterne for, at Rusland og Ukraine sætter sig til forhandlingsbordet?

Spørgsmålet om hvordan krigen skal slutte er svært og skaber uenighed. Hvis ingen af parterne vinder, kan kampene stå på i årevis – og hvad så? Skal man acceptere det, eller skal man forsøge at forhandle en fredsaftale på plads? Og hvad skal partnere i så fald forventes at opgive? Argumentet for en diplomatisk fredsslutning er, at det er den mest realistiske afslutning på krigen og at det alt andet lige er at foretrække frem for fortsatte kampe. Selvom man er på Ukraines side, er det urealistisk at tro, at de kan slå det mægtige Rusland – og selv hvis de gør, risikerer det at efterlade Rusland bittert og hævngerrigt. Det er vigtigere, at vi bliver enige med Rusland om en blivende fredsordning. Desuden vil en lang udtrukken krig blot blive endnu mere ødelæggende for ukrainerne og dyr for NATO \[44\]. En meningsmåling i 12 europæiske lande udført af European Council of Foreign Relations viser, at kun 10 % af europæerne tror, at Ukraine kan vinde krigen \[45\]. I USA udtaler Det Hvide Hus, at vejen til fred er forhandlinger, men også at man ikke vil gå imod Ukraines ønsker eller forhandle uden dem \[46\].

Hvad er argumenterne imod fredsforhandlinger?

Argumentet imod er, at det vil være at give efter for Putin. Særligt følsomt er spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine skal afgive de russiskkontrollerede områder i en eventuel fredsslutning og om det er acceptabelt. Hvis Rusland får tildelt disse områder, vil det af mange blive anset for at være et signal om, at det kan betale sig at bruge militær magt til at banke sine naboer på plads. Præsident Zelenskij har afvist at forhandle, så længe der er russiske tropper i Ukraine \[47\]. Ukrainerne er splittede i spørgsmålet. Et lille flertal er imod forhandling og det er blevet mindre efterhånden som krigen trækker ud \[48\].

Perspektiv

Perspektiv på krigen i Ukraine

Hvad er fremtiden for krigen i Ukraine?

Når eksperter skal give deres bud på, hvad fremtiden bringer, peger de fleste på variationer over fire forskellige scenarier: at Ukraine vinder, at Rusland vinder, at der bliver forhandlet en fredsaftale eller våbenhvile på plads, eller at fronterne ”fryser fast”. Meget vil også afhænge af, hvad der sker, når Putin er væk og hvem hans efterfølger bliver, samt hvor længe Vesten kan eller vil forsyne Ukraine med midler og våben. Her kan det også være afgørende, hvem der er USA’s præsident \[44\]

Hvad betyder en fortsat krig for sikkerheden i Europa?

Hvordan sikkerhedssituationen i Europa og forholdet mellem Vesten og Rusland bliver i fremtiden, kommer formentlig til at afhænge af, hvordan krigen udvikler sig og en eventuel fredsslutning ser ud. Hvis den ene part føler sig meget ydmyget, er der risiko for at kampe vil blusse op igen eller en ny krig vil starte \[44\]. Det mest påtrængende spørgsmål er, hvordan Rusland og resten af Europa kan finde en måde at ”leve sammen” på, særligt i de områder som grænser op til Rusland.

Ukrainske soldater affyrer artillerigranater

Ukrainske soldater affyrer artillerigranater mod russiske stillinger i Donetsk-regionen .

Krigen i Ukraine_top_april2024.png

Originalkilder

Uddrag af den tale, som Vladimir Putin holdt på dagen for invasionen af Ukraine

Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine

Film

En række videoer, der forklarer en række af krigens aspekter, herunder sanktioner, krigens regler, informationskrigen, osv. 

Krigen i Ukraine

Bøger

Bogen formidler og analyserer, hvordan vi skal forstå Putin, hans vej til magten, det russiske samfund, og hvad der banede vejen for krigen, samt hvilken fremtid vi kigger ind i.

Putins krig : Rusland mellem styrke og svaghed

Essays fra førende internationale eksperter om forskellige aspekter af krigen. Kan også downloades hos Project Muse.

War in Ukraine : conflict, strategy, and the return of a fractured world

Artikler

Artikelsamlinger og løbende nyhedsopdateringer

Tema: Krigen i Ukraine

Artikelsamlinger og løbende nyhedsopdateringer.

Analyser, baggrund og opinion fra eksperter. 

Krigen i Ukraine – baggrund og samfundsperspektiv

Analyser, baggrund og opinion fra eksperter.

Fokus: Krigen i Ukraine

Baggrund

Anden baggrund

Kort over fronter og hvem der kontrollerer hvilke områder, samt grafikker over økonomi, flygtninge, osv.

Russia-Ukraine war in maps and charts: Live Tracker

Tidslinje over væsentlige begivenheder i EU, Danmark og andre lande, med relation til krigen i Ukraine.

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Interaktivt kort over krigshandlinger fra krigens start til nu.

Ukraine Conflict Monitor

Indhold

Cases

Anbefalede links

Kan Ruslands invasion af Ukraine føre til nye regler mod krig?

Ukraines historie

Satellite images show new Russian military deployments near Ukraine

Address by the President of the Russian Federation

Se billederne: Rusland invaderer Ukraine

Næsten 100 procent i flere ukrainske regioner stemmer 'ja' til Rusland: 'Det er en farce'

Russiske styrker mangler både brændstof og mad, skriver britiske efterretningskilder

Ukraine’s battle against Russia in maps: latest updates

Kreml tager endelig ordet i brug: 'Rusland er i krig'

Ukraine har hårdt brug for flere soldater: Nu sænker man aldersgrænsen for, hvem der kan blive indkaldt til militæret 

Ukraine war: Zelensky says 31,000 troops killed since Russia's full-scale invasion

Two-year update: Protection of civilians: impact of hostilities TWO-YEAR UPDATE on civilians since 24 February 2022

Tema: Krig i Ukraine

Russian Losses Getting Worse Despite March Drop: UK

Ukrainerne har lært, at det nytter at gøre modstand

Han var folkets helt, men nu styrtdykker tilliden til Zelenskyj

Ukraine’s election day dawned with no vote in sight and little appetite for one – for now, anyway

Ukraines regering med morsom opfordring: Har brug for borgernes hjælp

Russian warship... Go f--- yourself

Krigens konsekvenser splitter russerne: Nogle er i sejrsrus - andre siger deres job op

Russere demonstrerer mod krigen. Som straf bliver de indkaldt til at kæmpe i den

"Hvorfor tager du vores børn?" Russiske kvinder i protest mod Putins nye plan

Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine på markederne: EU's reaktion

Hvordan Ruslands krig styrker Vesten

Hvad vil Det Globale Syd?

L 145 Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/explainer-hvorfor-vil-regeringen-afskaffe-store-bededag

Militær støtte til Ukraine

Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig

A look at the debate over NATO expansion eastward that's at the heart of conflict now

 Why John Mearsheimer blames the U.S. for the crisis in Ukraine

Tidligere Putin-rådgiver: Denne krig er en stedfortræderkrig om fremtidens verdensorden – og Rusland har ikke råd til at tabe

Reaktionerne på missilnedslaget fortæller os om en vigtig forskel på NATO-lande

Russia will not attack Nato

Sociale medier har fået en helt særlig rolle i krigen i Ukraine

Putin: Hvis Rusland trues på sin eksistens, vil vi bruge atomvåben

USA ser ikke tegn på, at Rusland vil bruge atomvåben i Ukraine

Billionaires Won’t Save Ukraine’s Internet

Rusland vil gøre det sværere at slippe uden om militærtjeneste

Russere søger tilflugt i Kasakhstan for at undgå at skulle i krig

The UN and the war in Ukraine: key information

Krig i Ukraine: Retsforfølgelser skal bringe retfærdighed til ukrainerne

Sådan slutter krige

Wars and elections: How European leaders can maintain public support for Ukraine

https://www.nytimes.com/2024/02/09/us/politics/biden-putin-tucker-carlson-peace.html

Hvad leder du efter?

Krigen i Ukraine

Cases

Hvem kontrollerer vigtig infrastruktur?

Russiske militærnægtere

Citerede kilder

Billionaires Won’t Save Ukraine’s Internet

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Rusland vil gøre det sværere at slippe uden om militærtjeneste

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Russere søger tilflugt i Kasakhstan for at undgå at skulle i krig

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Europa-Parlamentet

Kildekritik

Tjetjenien-konflikten