Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Tre afrikanske babyer ligger på en seng og kigger op

Lande i Afrika, Sydamerika og Asien har begrænset udlændinges adgang til at adoptere.

Foto: Sonja Iskov / Ritzau Scanpix

Lande i Afrika, Sydamerika og Asien har begrænset udlændinges adgang til at adoptere. Foto: Sonja Iskov / Ritzau Scanpix

Adoption i Danmark

Seneste bidrag

  • Malene Fenger-Grøndahl, journalist, maj 2021

Hovedforfatter

  • Sofie Tholl, journalist, jan. 2012

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Ophævelse af adoption

Tre afrikanske babyer ligger på en seng og kigger op
Kilde: Sonja Iskov / Ritzau Scanpix

Selvom barnets juridiske bånd til dets biologiske forældre brydes ved adoptionen, er det ifølge dansk lov muligt at ophæve enhver form for adoption. Skal en adoption ophæves, efter at barnet er fyldt 18 år, kræver det, at både adoptanterne og adoptivbarnet er enige om det. Er barnet over 12 år, kræves det, at ophævelsen vurderes at være til barnets bedste, og barnet skal give samtykke. Er barnet under 12 år, skal det høres i sagen om ophævelse. Det fremgår af oplysninger på Ankestyrelsens hjemmeside

[1]

     Hvis en eller flere parter ønsker en ophævelse, kan man søge Ankestyrelsen, der så tager stilling til, om ansøgningen kan imødekommes og adoptionsforholdet ophæves. Hvis den adopterede gennemfører en ophævelse af adoptionen, kan han eller hun genindtræde i retsforholdet til sine biologiske forældre, men kun hvis de biologiske forældre giver samtykke.   Et eksempel på en adopteret, der har besluttet at ophæve sin adoption, er Netra Sommer, der som 2½-årig blev adopteret fra Mumbai i Indien til Fyn. Hendes historie blev fortalt af DR i 2020

[2][3]

.

Case 2

Sydkoreanske adopterede søger sandhed og identitet

Peter Møller, advokat og medstifter af Danish Korean Rights Group, indgiver dokumenterne til Sandheds- og Forsoningskommissionen i Seoul, Sydkorea, tirsdag den 15. november 2022.
Peter Møller, næstyderst til højre, advokat og medstifter af Danish Korean Rights Group, indgiver dokumenterne til Sandheds- og Forsoningskommissionen i Seoul, Sydkorea, tirsdag den 15. november 2022.Kilde: Ahn Young-Joon/AP/Ritzau Scanpix

De senere år er det kommet frem, hvordan sydkoreanske adopterede er blevet løjet forældreløse, og hvordan tusindvis af enlige mødre formentlig er blevet presset til at afgive deres børn, fordi det var socialt uacceptabelt at føde et barn uden for ægteskab i Sydkorea. Efter pres fra blandt andre den danske forening Danish Korean Rights Group er den sydkoreanske Sandhedskommission nu ved at undersøge en række konkrete sager. De adopterede kræver fuld åbenhed om baggrunden for adoptionerne og indsigt i deres egne papirer

[4]

. Desuden er der mange sydkoreanske adopterede, både i Danmark og andre lande, der sætter spørgsmålstegn ved transnational adoption, idet de mener, at sådanne adoptioner frarøver de adopterede forbindelsen til deres biologiske, kulturelle og etniske ophav. Et stigende antal sydkoreanske adopterede rejser til Sydkorea for at styrke deres identitet og forsøge at genfinde noget af det tabte. Det fremgår af artiklen ”Adopterede fra Korea søger identitet og mening i deres oprindelsesland: Vores baggrund forsvinder ikke, fordi den bliver gjort tavs” i Kristeligt Dagblad den 3. maj 2023

[5]

.

Citerede kilder