Dyreforsøg

Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af en række sygdomme og test af kemiske produkters mulige bivirkninger. Antallet af forsøgsdyr har gennem en årrække fra slutningen af 1900-tallet ligget på cirka 300.000 dyr om året i Danmark, men siden 2009 har vi oplevet en markant nedgang i antallet af forsøgsdyr. Det skyldes blandt andet et øget fokus på dyrevelfærd i befolkningen og både folkelige og politiske krav om, at der skal bruges så få forsøgsdyr som muligt i forhold til den viden, man opnår via forsøgene. Også regler fra EU har haft indflydelse på forholdene i Danmark. I 2013 førte massivt pres fra dyrevelfærdsorganisationer til, at EU indførte et totalforbud mod at teste kosmetiske produkter, f.eks. sminke, ved hjælp af dyreforsøg. Samme år oprettede man i Danmark det såkaldte Danmarks 3R Center, et samarbejde mellem Fødevareministeriet, forskere, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. 3R Centeret arbejder på at forbedre forholdene for forsøgsdyr og nedbringe antallet af dyreforsøg.

Begrebet dyreforsøg dækker over enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varige mén for dyret, der er stærkere, end hvad en indførelse af en nål ved lægelig behandling af dyr forårsager.

     Som forsøgsdyr bruger man hvirveldyr, det vil sige et dyr med rygsøjle, som indfanges, opdrættes eller holdes med henblik på, at det skal indgå i forsøg eller på, at dets væv eller organer skal anvendes til forsøg.

Langt de fleste dyreforsøg foretages ifølge Gyldendals Den Store Danske som led i forskning i sygdomme hos mennesker, som man ønsker at finde metoder til at forebygge, helbrede eller lindre, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme, afprøvning af nye lægemidlers sikkerhed, af kemikaliers bivirkninger og lignende. Størstedelen af alle dyreforsøg bliver brugt som led i forskning i hjernesygdomme, mens en anden stor del bruges som led i forskning i kræftsygdomme. Da det ikke er tilladt–af etiske årsager – at bruge mennesker til mange af disse typer forsøg, bruger man dyr som erstatning, da mange af dyrenes kropssystemer fungerer og responderer ligesom menneskelige systemer.

Den danske lov kræver, at man skal søge tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet, hvis man vil udføre forsøg med dyr, og det er også Dyreforsøgstilsynet, som fører tilsyn med udførelsen af alle dyreforsøg i Danmark. Hvis der findes alternative måder, som man kan bruge til at opnå samme viden, som man ønsker at få ved at lave et dyreforsøg, får man som udgangspunkt ikke lov til at udføre dyreforsøget. Herudover stiller Dyreforsøgstilsynet krav om, at man skal bruge det mindst mulige antal dyr, ligesom man skal sikre, at dyrene udsættes for så lidt lidelse som muligt. F.eks. skal de om muligt bedøves under udførelse af forsøget, ligesom man skal tage hensyn til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Det er et lovkrav, at dyreforsøg skal være til væsentlig gavn, og at værdien af forsøget skal stå mål med den belastning, som dyret udsættes for. For at få tilladelse til at anvende dyr til dyreforsøg i Danmark skal man desuden have en natur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse og have bestået et godkendt kursus i forsøgsdyrskundskab.

Den danske lovgivning om anvendelse af dyreforsøg er reguleret af EU-lovgivning, så nye regler i EU bliver også indført i Danmark og skrevet ind i dansk lovgivning. Det skete f.eks. i 2013, da EU indførte et totalforbud mod at bruge forsøgsdyr til at teste kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser. Samme år trådte et EU-forbud mod at markedsføre kosmetiske produkter testet på dyr i kraft. Begge ændringer i den fælleseuropæiske lovgivning var resultat af pres fra en række dyreværnsforeninger. Ifølge artiklen 3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg på Danmarks 3R Centers hjemmeside skelner man i EU-lovgivningen, som regulerer, hvilke produkter man må teste med brug af forsøgsdyr, mellem produkter, der er ’nice to have’ og ’need to have’.

Allerede i 1600-tallet brugte man forsøgsdyr. Her inspicerede den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey hjertet i levende slanger, da han beskrev blodets kredsløb. I de følgende århundreder blev frøer, skildpadder og koldblodede hvirveldyr ved med at være foretrukne forsøgsdyr, fordi deres lave stofskifte gør det muligt at holde dem i live under kirurgiske indgreb. Det kan man læse i Dyreforsøgstilsynets årsrapport 2013 (se kilder).

Forskningen i diabetes (tidligere kaldet sukkersyge) og udviklingen af insulin, som i dag er afgørende i behandlingen af sygdommen diabetes, begyndte med hjælp fra et dyreforsøg. Den danske professor August Krogh og hans hustru Marie Krogh, der var diabetiker og læge, og som forskede i stofskiftesygdomme, kom under en forskningsrejse til Toronto i Canada i kontakt med forskere, der havde isoleret insulin fra bugspytkirtlen på en hund. Tilbage i Danmark lykkedes det August Krogh i samarbejde med doktor H.C. Hagedorn at isolere insulin fra bugspytkirtlen fra slagtekvæg, og i marts 1923 blev de første sukkersygepatienter behandlet med insulin. Forskerne etablerede hurtigt herefter den virksomhed, vi i dag kender under navnet Novo Nordisk, og som er førende inden for produktion af insulin og andre produkter til behandling af diabetes. Processen i udviklingen af insulin beskrives i artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder).

Forsøg med rotter har været med til at hjælpe invaliderede malere og andre, der har arbejdet med organiske opløsningsmidler, til at få godkendt deres lidelser som arbejdsskader og sikre regler, som beskytter deres kommende fagfæller mod lignende skader. I 1970’erne og 1980’erne tydede nordiske undersøgelser på, at de organiske opløsningsmidler, som malerne benyttede, kunne give hjerneskader på sigt. Ikke alle EU-lande var enige i dette, og flere antydede, at hjerneskaderne kunne være en konsekvens af malernes usunde livsstil med for meget rygning og alkoholindtag. Der blev, ifølge artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder), ligefrem talt om ’den danske syge’. Derfor indledte et hold danske forskere forsøg med rotter, som blev udsat for samme doser opløsningsmidler, som malere bliver udsat for i løbet af et arbejdsliv. Og rigtignok ændrede opløsningsmidlerne rotternes adfærd markant. De begyndte at vælte rundt, og koncentrationen af vigtige signalstoffer i hjernen ændrede sig. Og rotterne havde hverken været udsat for røg eller alkohol. Forsøgene dannede grundlag for, at EU's risikovurderingskomité i 2011 konkluderede, at mineralsk terpentin kan give hjerneskader.

I 2005 besluttede den danske regering at arbejde aktivt med både at finde mulige alternativer til dyreforsøg og at forbedre forholdene omkring dyreforsøg ved at lade repræsentanter for dyreværnsorganisationer, forskere og myndigheder være med i processen. Som en konsekvens af denne beslutning etablerede Fødevareministeriet i 2013 det såkaldte Danmarks 3R Center, som er et samarbejde mellem ministeriet, forskere, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. Danmarks 3-R-Center arbejder for at nedbringe antallet af forsøgsdyr og sikre de bedst mulige forhold for de forsøgsdyr, der nødvendigvis må bruges. De tre R’er står for: Replacement (erstatning), hvor der kan findes alternative metoder til test på dyr, Reduction (reduktion) dækker over målet om at reducere antallet af forsøgsdyr ved at gøre forsøgene så veltilrettelagte og præcise som muligt, Refinement (forfinelse), som vil sige, at man søger at gøre belastningen af det enkelte dyr mindre ved at forfine forsøgene.

Antallet af forsøgsdyr er faldet de seneste år. I 2013 brugte man i Danmark 242.089 forsøgsdyr, hvilket er 11.000 færre dyr end året før. I Danmark bruger man følgende dyrearter til forsøg: Hovedsageligt mus, rotter og andre gnavere, herudover kaniner, fugle og fisk, hovedsageligt ørred og zebrafisk, og et mindre antal grise. Der anvendes også hunde, katte og aber, men antallet af disse har været relativt lille og er faldende. I Danmark blev der ifølge Den Store Danske (se kilder) i 2001 givet tilladelse til anvendelse af 287 hunde, 7 katte og ingen aber til dyreforsøg.

Ifølge de seneste opgørelser over anvendelsen af forsøgsdyr i EU på EU Kommissionens hjemmeside (se kilder) blev der i 2011 brugt lige under 11,5 millioner dyr i dyreforsøg. I EU samlet set er antallet af forsøgsdyr faldet de seneste år, ligesom det er i Danmark. Der blev således i EU anvendt cirka en halv million færre dyr til forsøg i 2001 end i 2008. 80% af det samlede antal forsøgsdyr i EU er gnavere og kaniner. Blandt dem er 61% mus og 14% rotter. Det fremgår ikke af EU’s officielle statistikker, hvilke arter de resterende procent dækker over.

Langt de fleste dyreforsøg laves som et led i forskning, der har til formål at indsamle viden, der kan bruges til at forebygge, kurere eller lindre sygdomme hos mennesker. Herudover bruger man forsøgsdyr til at udvikle og afprøve lægemidler, hvor dyreforsøg blandt andet kan give kendskab til bivirkninger. Også inden for grundforskning i biologi og fysiologi anvender man dyr for at undersøge eventuelle medicinske muligheder. Endelig foretages der en del dyreforsøg for at teste giftighed og kræft- og allergifremkaldende egenskaber ved kemikalier, lægemidler og andre stoffer, som mennesker kommer i berøring med f.eks. rengøringsmidler. Det fremgår af Gyldendals Den Store Danske (se kilder).

Mens vi i Danmark i 2013 anvendte 242.089 forsøgsdyr, anvendte man i Sverige ifølge den seneste opgørelse på det svenske Jordbruksverkets hjemmeside i 2012 262.148 forsøgsdyr (se kilder). Det er ifølge en mail fra sekretariatsleder i Dyreforsøgstilsynet, Tom Bengtsen, vanskeligt at sammenligne de forskellige EU-landes anvendelse af forsøgsdyr, da der ikke findes en samlet oversigt over de enkelte landes statistik på området.

Dyreforsøg har bidraget med afgørende viden til forståelse af infektionssygdomme og medfødte lidelser samt forebyggelse og diagnosticering af en række sygdomme. Forsøgsdyr er blevet anvendt både af de gamle grækere og i Romerriget, men først op igennem Middelalderen er dyreforsøg blevet beskrevet i detaljer, hvilket har betydet, at vi i eftertiden for alvor har kunnet vurdere, hvilken vigtig viden dyreforsøgene har været med til at frembringe. Især i 1600-tallet var den medicinske videnskab i rivende udvikling. På basis af eksperimenter på levende dyr fik man større viden om menneskelegemets anatomi og fysiologi til gavn for udviklingen af bedre sygdomsdiagnoser og helbredelsesmetoder. I 1920'erne opdagede man insulinen ved hjælp af forsøg med hunde, mens kaniner i 1950’erne bidrog med udviklingen af hornhindetransplantationer, og forsøg med aber har været med til at udvikle kemoterapien i 1970'erne. Nogle af disse nybrud inden for forskningen kunne muligvis være fremkommet også uden brug af dyreforsøg. Udviklingen beskrives i artiklen ”En bombe for dyrene” i Det Fri Aktuelt (se kilder).

Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle for bl.a. forståelsen af menneskekroppen, for eksempel hjertets pumpefunktion og blodets kredsløb. Før den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey ved hjælp af dyreforsøg kortlagde disse funktioner, mente man f.eks., at blodet blev produceret i hjertet. William Harvey brugte dyreforsøg i sin beskrivelse af vener og arteriers funktion for kroppen, ligesom dyreforsøg har bidraget med viden om, hvordan forskellige kemiske stoffer og lægemidler påvirker menneskekroppen. Det kan man læse, hvis man slår op under Zoofysiologi i Gyldendals Den Store Danske (se kilder). Ifølge artiklen ”3 R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside (se kilder) har 91 af prismodtagerne af Nobelprisen i medicin og fysiologi gennem de seneste 105 år anvendt forsøgsdyr i deres forskning. Hjemmesiden animalresearch.info har oplistet alle de prismodtagere, der har brugt dyreforsøg i deres forskning samt de dyrearter, de har anvendt. (se kilder).

I 2007 vedtog man i EU den europæiske kemikalielov REACH (Registration, Evaluation, Autorisation og Chemicals) (se kilder), som skal sikre, at tusindvis af potentielt skadelige stoffer i husholdnings- og industriprodukter testes for sundheds- og miljøskadelige bivirkninger, før de godkendes til salg og brug. Ifølge denne lov kræver godkendelsen af disse produkter, at stofferne testes på dyr, medmindre der findes dyrefri alternativer. Det fik en række dyreværnsorganisationer til at frygte, at millioner af dyr skulle lide under kemikalietests. For at minimere den risiko er det et krav i loven, at data fra allerede testede kemikalier deles mellem virksomheder, der anvender og registrerer samme stof, så der ikke udføres overflødige dyreforsøg.

Mennesker og dyr i kategorien pattedyr er ikke helt ens, og der kan være forskelle i måden, vores kroppe reagerer på kemiske stoffer. Derfor kan man ikke altid være sikker på, at et stof er ufarligt for mennesker, fordi det har vist sig ikke at forårsage skade på dyr i dyreforsøg. Det viste for eksempel anvendelsen af lægemidlet Thalidomid, som i 1950’erne blev solgt til gravide kvinder som middel mod morgenkvalme. Medicinen var blevet godkendt efter at være blevet testet på en række gnavere. Medicinen forårsagede imidlertid alvorlige fosterskader, hvilket gjorde det klart, at mennesker (i hvert fald fostre) var langt mere følsomme over for det pågældende lægemiddel end de dyr, man havde testet medicinen på.

     Omvendt kan der også være stoffer, som vi mennesker tåler bedre end visse dyrearter. For eksempel kan hunde, katte og papegøjer blive alvorligt syge af at spise chokolade. Havde man ladet disse dyrearter teste chokoladen for at vurdere, om der kunne gives tilladelse til, at den blev produceret til mennesker, var den sandsynligvis ikke blevet godkendt som levnedsmiddel.

     Mennesket er med andre ord, ifølge artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside (se kilder), den bedste model, hvis man vil teste, hvordan menneskekroppen fungerer, og hvordan den reagerer på forskellige påvirkninger af for eksempel kemiske stoffer.

     Desuden er der spørgsmål, som dyreforsøg ikke kan give svar på. De kan eksempelvis ikke bruges til at sige noget præcist om den menneskelige psyke. Som videnskabsjournalist Lone Frank siger i artiklen ”I dag er det nærmest umuligt at foretage forsøg på mennesker” i Jyllands-Posten (se kilder): ”Det er meget svært at spørge en mus om, hvordan den har det. Og om den får det bedre af at tage en pille.”

Da dyreforsøg er kostbare at udføre og i nogle tilfælde, som beskrevet ovenfor, behæftet med usikkerhed, og fordi der er stadigt større fokus på at minimere antallet af forsøgsdyr, arbejder forskere i hele verden på at udvikle alternativer, så færre dyr skal lide eller lade livet for forskningens skyld.

     En af de alternative metoder kaldes in vitro, og den består i såkaldte laboratorieforsøg baseret på menneskeceller, som man tager ud og tester i et glas uden for menneskekroppen. Det er en metode, der tager tid at udvikle, da et kemikalie kan påvirke mennesker på mange forskellige måder, og der derfor skal udvikles et bredt arsenal af in vitro-tests specifikt til hver eneste mulige påvirkning.

     En anden alternativ teknik til udførelse af kemikalietest er at anvende menneskehud, som er blevet tilovers efter kirurgiske indgreb. Forskere fra Syddansk Universitet har udviklet en teknik til herved at teste forskellige stoffers evne til at trænge gennem huden. Det beskriver artiklen ”Menneskeceller kan erstatte forsøgsdyr” på Videnskab.dk (se kilder). Desuden findes der computermodeller, der kan simulere organfunktioner, og computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan forskellige kemiske stoffer reagerer. Vi har endnu ingen dyrefri testmodeller, som kan efterligne den komplekse organisme, som dyr og mennesker er. En del forskning på universiteterne kræver også forsøgsdyr, for eksempel når man vil undersøge kroppens grundlæggende funktioner. For eksempel kan en cellemodel ikke sige noget om, hvordan en levende krop vil optage, fordele eller udskille et stof.

Der kan være mange fejlkilder ved dyreforsøg, fordi dyrene kan have individuelle forskelle i fysiologi og adfærd, ligesom fysiske forhold i stalden kan bidrage til et uens forsøgsforløb. Den slags forskelle kan gøre resultaterne svære at tolke. Som konsulent og auditør Anders Fuglsang forklarer i artiklen ”Dette stof sætter medicin forskning i et kritisk lys” i tidsskriftet Pharma (se kilder): ”Det kan desværre hænde, at de prækliniske dyremodeller og diverse in vitro-og computermodeller ikke har tilstrækkelig forudsigelig værdi, selvom de er udført i overensstemmelse med regler og guidelines”. Ligeledes argumenterer direktøren for Center for Alternatives to Animal Testing på John Hopkins University i USA, Thomas Hartung, for, at dyreforsøg ikke nødvendigvis er den bedste metode til at sikre mennesker mod negative uforudsete effekter af ny medicin eller andre stoffer: ”Dyreforsøg er ikke tilstrækkelige. De er for kostbare og leverer ikke al den information til at forudsige effekter i mennesker”, siger han i artiklen ”Dyre dyreforsøg giver ringe resultater” på Videnskab.dk (se kilder).

Dyreforsøg rummer en række etiske dilemmaer, som har rod i to forskellige etiske grundprincipper. Det ene tager udgangspunkt i dyrenes indre værdi og deres rettigheder, for eksempel deres ret til at leve i fred, som vi mennesker bør respektere ved at undlade at bruge dem til forsøg, blot fordi det gavner mennesket og kan redde menneskeliv. Den logik ligger inden for den såkaldte rettighedsetik. Ved hjælp af en anden etisk logik, den såkaldte nytteetik, kan man argumentere for, at dyreforsøg kan retfærdiggøres, så længe den lidelse, som dyret udsættes for, opvejes af den gavn, som resultaterne af dyreforsøget giver andre. Nytteetikkens indre logik er, at man som samfund skal stræbe efter at opnå mest muligt lykke for flest muligt. Det betyder i princippet, at man inden for denne etiske tankegang vil acceptere, at nogle få lider voldsomt, hvis det kan sikre flertallet bedre vilkår.

I artiklen ”Forskere hædret for at undlade at bruge dyreforsøg” (se kilder) vurderer dekan ved Aarhus Universitets sundhedsfaglige fakultet, Allan Flyvbjerg, at danskerne generelt er positivt indstillet over for anvendelse af dyreforsøg. I hvert fald når forsøgsdyrene lægger krop til forskning, der kan hjælpe til at lindre eller helbrede menneskelig sygdom og lidelse – og så længe dyrene ikke udsættes for unødig stor lidelse undervejs. Dog er en mindre gruppe danskere stærke modstandere af dyreforsøg. 4610 danskere skrev i marts 2015 under i en underskriftindsamling til støtte for et såkaldt borgerinitiativ, der krævede indførelse af et EU-forbud mod dyreforsøg. Bag forslaget stod gruppen Stop Vivisection, repræsenteret af den franske zoolog André Ménache og med opbakning fra en række dyrerettighedsorganisationer.  De argumenterede for, at dyreforsøg ikke nytter – med afsæt i en række læger og forskeres udmeldinger om, at resultater fra dyreforsøg ikke direkte kan overføres på mennesker.

     ”Vejen fremad er at gøre ikke-dyrebaserede alternative metoder obligatoriske,” lød det ifølge artiklen ”En million EU-borgere vil forbyde dyreforsøg” på Altinget.dk (se kilder) fra gruppen, der ville have EU til at trække de gældende regler for dyreforsøg tilbage og erstatte dem med et forbud. Over en million EU-borgere, helt præcist 1.173.130, underskrev forslaget, som EU-Kommissionen hermed var nødt til at tage stilling til. Det endte dog ikke med et forbud. Forslaget fik over 100 universiteter, forskningsinstitutioner og repræsentanter fra lægemiddelindustrien til at underskrive en moderklæring, der opfordrede EU-politikerne til at undlade at vedtage et forbud.

     ”En tilbagetrækning af direktivet ville være et stort skridt baglæns for både dyrevelfærd i EU og for Europas ledende rolle i at fremme sundhed hos både mennesker og dyr,” skrev de ifølge artiklen ”Forskere afviser ønske fra en million EU-borgere om forbud mod dyreforsøg” på Altinget.dk i et åbent brev til Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens formanden for Det Frie Forskningsråd, overlæge og professor ved Aarhus Universitet Jørgen Frøkiær, kaldte forslaget ”fuldstændig forfejlet” og advarede mod at lade det indføre (se kilder).

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn stillede forud for EU-Parlamentsvalget i 2014 samtlige opstillede politiske partier fire spørgsmål om partiernes holdning til dyreforsøg:

1. Om de ville arbejde mod forbud mod at anvende dyr ved test af indholdsstoffer i husholdningsprodukter inden for EU inden 2018?

     2) Om de gik ind for at øge investeringerne til forskning i og udvikling af dyrefri metoder ved at øremærke 80 millioner kroner om året?  3) Om de ville fastsætte en frist for at forbyde de dyreforsøg, som udsætter dyr for en betydelig belastning?  4) Om de ville sætte mål for at reducere antallet af dyreforsøg?  Mens kandidater fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne og Folkebevægelsen mod EU overvejende tilsluttede sig alle disse fire punkter, var kandidater fra Radikale Venstre og Socialdemokraterne overvejende enige uden at kunne forpligte sig fuldt ud. Venstre kunne ikke love at arbejde for de konkrete punkter, mens meldingen fra Det Konservative Folkeparti var klart nej med begrundelsen, at det til enhver tid er at foretrække at lave forsøg på dyr frem for mennesker, og at dyreforsøg sikrer fremskridt. Politikernes svar er at finde på Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værns hjemmeside (se kilder).

Der er mange forskellige stemmer og interesser i den danske debat om dyreforsøg. Nogle af de vigtigste aktører blandt modstanderne af dyreforsøg er Forsøgsdyrenes Værn, Danmarks Aktive Forening For Dyrenes Rettigheder ANIMA, det europæiske borgerinitiativ STOP Vivisektion, som arbejder for afskaffelse af dyreforsøg, Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse. Der er  blandt politikere, forskere og medicinalvirksomheder enighed om, at det bør efterstræbes at anvende så få forsøgsdyr som muligt, men medicinalindustrien, læger og forskere, som er afhængige af forsøgsdyrene i deres arbejde, argumenterer generelt for, at afskaffelse af dyreforsøg er utopi og i strid med samfundets interesse i udvikling af viden og medicin, som kan forebygge og helbrede og i det hele taget højne menneskets velfærd. Blandt politikere, der har deltaget særlig aktivt i debatten om dyreforsøg de seneste år, er socialdemokratiske Dan Jørgensen, der blandt andet har argumenteret for indførelsen af et EU-forbud mod dyreforsøg med brug af primater. Han var, i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet, EU-landenes folkevalgte politiske repræsentanter, med til at presse på for gennemførelsen af det totalforbud mod at teste kosmetik ved hjælp af dyreforsøg, som EU indførte i 2013. ”Overordnet set er det jo et kæmpe skridt fremad for dyrevelfærden. Det betyder, at vi i fremtiden kan være sikre på, at kosmetik, man køber i europæiske butikker, simpelthen ikke har været fremstillet ved hjælp af dyreforsøg, og det er selvfølgelig fantastisk”, sagde Dan Jørgensen (S) i artiklen ”EU indfører totalforbud mod dyreforsøg til kosmetik” på Dr.dk (se kilder).

Det Dyreetiske Råd, som har til opgave at følge udviklingen indenfor dyreværn med henblik på at rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om dyreværn, mener ikke, at man kan forsvare dyreforsøg, hvor forsøgsdyrene oplever stærk smerte eller intense lidelser. Rådet accepterer dog dyreforsøg, som påfører dyrene smerte, hvis forsøgsdyret bliver smertelindret med bedøvelse under forsøget. Men kun hvis dyreforsøget bliver lavet med henblik på at undersøge en konkret interessant hypotese, der kun kan undersøges ved hjælp af forsøg på dyr. Det Dyreetiske Råd stiller sig kritisk over for antallet af dyreforsøg og mener, at ikke alle de dyreforsøg, der udføres i Danmark i dag, er nødvendige nok til, at det kan forsvares etisk at udsætte dyrene for smerte og lidelse.

     ”Hvis folk bilder sig selv ind, at alle disse forsøg går ud på at finde vej til at kurere menneskelige lidelser, så tager de fejl. For eksempel har et dansk medicinalfirma brugt forsøgsdyr i arbejdet på at finde en kur mod skaldethed hos mænd. Det kan godt være, at det ikke er rart for de mænd, det rammer. Men det er altså muligt at overleve, selvom man ikke har ret meget hår på hovedet”, argumenterer Peter Sandøe for eksempel i artiklen ”Skal dyr lægge krop til forsøg for at kurere skaldethed” i Kristeligt Dagblad (se kilder).

Ifølge artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside er et af de mest almindelige hovedargumenter for at bruge dyreforsøg, at forsøgene kan bidrage med afgørende viden til helbredelse og forebyggelse af alvorlige sygdomme og dermed være med til at redde menneskeliv. Et andet afgørende argument for brugen af forsøgsdyr er, at man ved at bruge dyr undgår at udsætte mennesker for smertefulde og potentielt livstruende forsøg. Argumentet er altså, at det er værre at udsætte mennesker end dyr for smerter og trusler mod deres liv. Dernæst er det relativt billigt at producere forsøgsdyr, så et argument er, at dyreforsøg kan være billigere end andre metoder til at få ny viden (se kilder).

Ligeledes beskriver artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside et af de mest almindelige hovedargumenter mod anvendelse af dyreforsøg. Det er, at dyr bør respekteres som væsner med samme værd som mennesket, og som mennesker derfor ikke har ret til at avle for blot at bruge og smide ud. Heraf følger det andet tungtvejende argument for modstanderne; at det er synd for dyrene, at mennesker udsætter dem for smerte og farer med menneskers mål for øje. Et tredje tungtvejende argument på modstandersiden er, at forsøg udført på dyr kan være behæftet med usikkerhed, når man overfører resultaterne til mennesker (se kilder).

Forsøgsdyrenes Dag er en årlig international mærkedag den 24. april, som bliver markeret i hele verden. Den er også kendt som World Lab Animal Day. Verdensdagen for dyr i laboratorier blev etableret i 1979 af organisationen British National Anti-vivisektion Society (NAVS), og datoen 24. april blev valgt for at markere fødselsdagen for tidligere præsident for NAVS, Lord Hugh Dowding. Dyreforsøg bliver nogle steder kaldt for vivisektion. Vivisektion betyder 'at skære i noget levende', men ordet bliver ofte brugt om videnskabelige forsøg med dyr generelt, uanset om der foretages et kirurgisk indgreb eller ej. I Danmark bruger Dyrenes Beskyttelse hvert år mærkedagen til at sætte fokus på forholdene for forsøgsdyr med workshops og debat om f.eks. alternativer til dyreforsøg på et tilbagevendende seminar.

Dyreværnsforeninger over hele verden kæmper for at gøre det ulovligt at anvende dyr i dyreforsøg. Tilbage i 2015 lykkedes det at indsamle over en million underskrifter i et borgerinitiativ med forslag om indførelse af et EU-forbud mod enhver anvendelse af dyreforsøg. Selv om politikerne ikke gjorde det forbudt at anvende dyreforsøg som sådan, har massivt pres fra både dyrevelfærdsorganisationer og borgere ført til, at EU i 2013 indførte et totalforbud mod at teste kosmetiske produkter ved hjælpe af dyreforsøg. Ligeledes har pres fra dyreværnsforeninger ført til EU-regler om, at data fra testede kemikalier bliver delt mellem virksomheder og myndigheder, der laver dyreforsøg, så der ikke udføres overflødige forsøg med dyr.