Hvad leder du efter?

flygtninge i båd

En senegalesisk båd med 188 migranter ankommer til havnen i La Restinga på den kanariske ø El Hierro i august 2024.

Foto: Ximena Borrazas / Zuma / Ritzau Scanpix

En senegalesisk båd med 188 migranter ankommer til havnen i La Restinga på den kanariske ø El Hierro i august 2024. Foto: Ximena Borrazas / Zuma / Ritzau Scanpix

Bådflygtninge

Hovedforfatter

  • Malene Fenger-Grøndahl, journalist, sep. 2024

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Sådan samarbejder EU (og Danmark) om flygtninge og grænser

En migrant, der holder en baby, får hjælp til at gå fra borde fra et Frontex patruljefartøj, der har reddet migranter på åbent hav, ved havnen i Skala Sikamias på øen Lesbos, Grækenland,  september 2019."
Migranter får hjælp til at gå fra borde fra et Frontex patruljefartøj, der har reddet dem på åbent hav, ved havnen i Skala Sikamias på øen Lesbos, Grækenland, september 2019.Kilde: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix

Behandling af asylansøgere, herunder bådflygtninge, er et nationalt ansvar for de enkelte EU-lande. Men EU har et fælles europæisk asylsystem, der har fokus på fire spørgsmål: 

    

  • Hvilket land skal behandle en asylansøgning? Dublinsystemet betyder, at det land, som asylansøgeren først kommer til og registreres i, skal behandle ansøgningen. Danmark deltager i dette samarbejde via en parallelaftale. 
  • Hvordan skal asylansøgeren modtages? Det handler om indkvartering, lægehjælp og skole til børnene. Danmark deltager ikke i denne del af samarbejdet på grund af EU-retsforbeholdet. 
  • Hvordan skal ansøgningen behandles? Denne del af samarbejdet deltager Danmark ikke i på grund af EU-retsforbeholdet. 
  • Hvem kan opnå asyl? Danmark deltager ikke på grund af EU-retsforbeholdet, men Danmark har tilslutter sig FN’s konvention om flygtninges retsstilling, så de europæiske og danske regler ligner overordnet set hinanden.
[1]
Case 2

Pave Frans og bådflygtningene

Pave Frans møder flygtninge i modtagelses- og identifikationscentret i Mytilene på øen Lesbos, 2021.
Pave Frans møder flygtninge i modtagelses- og identifikationscentret i Mytilene på øen Lesbos, 2021.Kilde: AFP/Ritzau Scanpix

Overhovedet for den katolske kirke siden 2013, Pave Frans, har flere gange udtalt sig med kritik af den måde, bådflygtninge behandles på. Kort efter at han var blevet udnævnt til pave, besøgte han den italienske ø Lampedusa, som var ukendt for mange dengang, men som siden er blevet kendt som en af de øer i Middelhavet, hvor tusindvis af bådflygtninge forsøger at nå i land for at komme ind i EU. Under sit besøg på øen holdt paven en tale, hvor han kritiserede Europa for at være præget af en kultur, som betyder, at vi kun tænker på os selv og er blevet ufølsomme over for andre menneskers nødskrig. Ti år senere, i september 2023, holdt han en tale ved afslutningen på en konference for biskopper fra flere Middelhavslande, i Marseilles, Frankrig. Her nævnte han igen bådflygtningene og sagde bl.a.: ”De, som risikerer deres liv på havet, invaderer ikke Europa. De leder efter tryghed og en varm velkomst.” Han takkede hjælpeorganisationer, der redder migranter i fare på havet, og fordømte de kræfter, som modarbejder denne indsats. Pavens udtalelser er blevet mødt med begejstring især fra ngo’er og venstreorienterede grupper, mens især partier og grupper på højrefløjen i Frankrig og Italien har kritiseret ham for at blande sig i politik. Det fremgår af en artikel på det danske katolske bispedømmes hjemmeside den 25. september 2023

[2]

.

Citerede kilder