Energiforsyning

Energiforsyningen i Danmark baserer sig – ligesom i resten af verden – fortsat hovedsageligt på olie, gas og kul suppleret med vedvarende energi. Mens behovet for energi stiger, og vi bliver mere bevidste om, hvordan og hvor meget energiproduktionen belaster klimaet, stiger kravet om omstilling til grønnere energi. Men der er mange og stærke dagsordener på spil i klimapolitikken, ikke mindst økonomiske: Fossile brændstoffer, som f.eks. olie- og gasproduktion fra Nordsøen, har stadig stor økonomisk værdi som handelsvarer.

     Ikke desto mindre har Danmark sammen med 195 andre lande underskrevet den klimapolitiske Paris-aftale og dermed forpligtet sig til at nedbringe udledningen af CO2 og holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius. Som led i den omstilling har Danmark høje ambitioner for udbygningen af alternativ energi. Samtidig presser rekordhøje prisstigninger på fossile brændstoffer både forbrugere, virksomheder og politikere til at sætte skub i omstillingen til grønnere energiformer. Ruslands trusler om at lukke for gasledningen Nord Stream 2 til Europa har rystet de globale energimarkeder og sat yderligere skub i omlægningen af energiforsyningen.

Jordens befolkning vokser med stor hast. I 2050 vil vi være knap 10 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at der skal produceres meget mere energi, for at vi i fremtiden kan dække vores energibehov. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, vil verdens samlede energibehov vokse med næsten en tredjedel fra i dag frem til 2040. Det kan man læse på hjemmesiden fremtidensenergi.dk (se kilder). Samtidig skaber omlægningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi nye behov for at omlægge energinettet. F.eks. står Danmarks behov for strøm til at blive mere end fordoblet over de næste 20 år, fordi flere elbiler på vejene og varmepumper i de danske villaer vil presse det eksisterende elnet til det yderste. Det fremgår af artiklen ”Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning” på Vid&Sans.dk (se kilder).

I 2020 faldt forbruget af olie, kul og naturgas med henholdsvis 15,3%, 16,4% og 5,9% i forhold til 2019, og forbruget af vedvarende energi m.m. steg med 5,7%. Af det samlede faktiske energiforbrug blev der skabt 236 PJ (1 petajoule svarer til 1 billion kilojoule) af olie, 84 PJ af naturgas, 33 PJ af kul og koks, 19 PJ af ikke-bionedbrydeligt affald og 260 af vedvarende energi, mens 25 PJ el blev importeret, viser Energistyrelsens årlige rapport Energistatistik fra 2020.

     2/3 af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, fremgår det på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder), og bioenergi er en vigtig brik i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange eksisterende kraftvarmeværker er blevet lagt om fra afbrænding af fossil energi til afbrænding af træpiller, træflis eller halm.

Cirka 65 procent af de danske husstande får deres varme fra fjernvarme. Samlet er der 60.000 kilometer fjernvarmenet i Danmark.

     Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme, fremgår det af Energistatistik 2020 (se kilder). Forbruget af kul til produktion af fjernvarme er faldet fra knap 50 procent til i dag 4,3 procent. Andelen baseret på vedvarende energi er derimod steget fra omkring 20 procent til i 2020 at dække 69,3 procent af fjernvarmeproduktionen. Heraf udgør biomasse (træ, bionedbrydeligt affald, halm m.m.) 88 procent af den anvendte vedvarende energi.

     Varmen bliver skabt på de danske fjernvarmeanlæg i et kraftværk, hvorfra vandet, som værket opvarmer, løber ud til boligerne via et rørsystem i jorden. En politisk aftale mellem regeringen og dens støttepartier afsatte i foråret 2021 340 millioner kroner til udbygning af de danske fjernvarmeanlæg. Det sker som en del af bestræbelserne på at udfase danskernes olie- og gasfyr. Både Klimarådet og Det Økonomiske Råd har peget på udbygning af grøn fjernvarme som en af de mest effektive indsatser, hvis vi skal indfri 2030-klimamålet om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Tilskud skal sætte tempo på udbygning med fjernvarme” på danskfjernvarme.dk (se kilder).

Transportsektoren er en af de største energislugere i Danmark. Den dækker over både lastbiler, fly, skibsfart, personbiler, tog og busser – al transport. Den næstmest energislugende sektor er de danske husholdninger. Selvom danskerne generelt er blevet mere bevidste om at spare på energien, er forbruget i hjemmet steget med 4,8 procent siden 1990. Det er bl.a. anskaffelsen af f.eks. ny elektronik, der har fået danskernes energiforbrug i privaten til at stige. Industrisektoren har derimod formået at sænke energiforbruget med 18,4 procent siden 1990, bl.a. som følge af, at mere tung industri er flyttet til udlandet eller erstattet af højteknologiske produktionsformer og robotter. Den fjerdemest energitunge sektor er handels- og servicesektoren, det vil sige alt fra butikker og restauranter til fitnesscentre. Fra 1990 til 2017 er handelssektorens energiforbrug steget med 10 procent. Samlet set er Danmarks energiforbrug steget med 5,4 procent siden 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Hvem bruger mest energi?” fra Dansk Industri (se kilder).

Vores energiforsyning påvirker i høj grad klimaet. Men det er forskelligt, hvor meget de forskellige former for energiproduktion skader klimaet. De langt mest CO2-belastende energikilder er olie, kul og gas, hvorimod såkaldte naturlige vedvarende energiformer som vindenergi, solenergi og tildels biomasse udleder markant mindre CO2. Det kan du læse meget mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.

Den energi, vi bruger i Danmark, kommer både fra vedvarende energi som vindkraft, solenergi og biomasse og fra fossile brændsler som olie og gas. Det kan du læse meget mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.

Det er Energistyrelsen, der regulerer energiforsyningen i Danmark. F.eks. fastlægger loven om elforsyning, at de danske fjernvarmeselskaber ikke må tjene penge på salg af varme til de danske husstande. Tilsvarende fastlægger loven om elforsyning forskellige regler for virksomhederne, der leverer el, for at sikre, at anlæggene opfylder en række krav til produktionen, og for at sikre, at virksomhederne er tilstrækkeligt robuste til at drive el-produktionsvirksomhed. Denne statslige kontrol skal sikre, at vi som samfund har stabile og sikre leverancer af el og energi. De love, som Energistyrelsen administrerer, skal også sikre, at den europæiske lovgivning om energiforsyning bliver implementeret i Danmark, og fremme produktion af vedvarende energiforsyning. Det kan man læse om på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder).

Væsentlige dele af lovgivningen og rammerne på energiområdet er baseret på aftaler mellem skiftende danske regeringer og de øvrige politiske partier i Folketinget. Eller mellem regeringen og energiselskaberne. Den seneste aftale er “Klimaaftale for energi og industri” fra 2020 (se kilder), der er den første del af den nuværende socialdemokratiske regerings klimahandlingsplan, og som skal sikre en ambitiøs grøn omstilling af industrien. Aftalen indeholder en række initiativer, heriblandt etablering af verdens første energiøer (se mere herunder), grøn omlægning af varmeafgifter, grøn fjernvarme, udfasning af olie- og gasfyr med mere, fremgår det af aftalen. På Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ”Politiske aftaler på energiområdet” kan man finde de politiske aftaler tilbage fra 1980’erne op til i dag (se kilder).

     Energiøer er kunstigt anlagte øer, der kan fungere som et grønt kraftcenter på havet, og som bliver forbundet til omkringliggende havvindmølleparker og til flere landes el-net. Energiøer vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande. Det kan man læse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets faktaartik om energiøer (se kilder).

Der er flere årsager til, at priserne på energi og brændstof stiger, og at vi i foråret 2022 oplever historisk høje energipriser.

     En af årsagerne er, at mange leverandører af bl.a. naturgas nedjusterede produktionen under coronapandemien, fordi verden i høj grad lukkede ned, og man forventede langt mindre forbrug over en længere periode. Men efter coronapandemien kom der langt hurtigere end forventet rigtig godt gang i verdensøkonomien, efterspørgslen på brændstof steg, og leverandørerne har haft svært ved at følge med.

     Dernæst er afgifter for udledning af CO2 med til at presse priserne i vejret. De er nemlig blevet fordoblet det seneste år som led i den grønne omstilling.

     Endnu en årsag er manglende vand i de nordiske vandmagasiner, der producerer vandkraft, fordi det har regnet mindre, end det plejer. Vandmagasinerne har kun haft 25 procent af det vand, de normalt har. Vi har også haft mindre vind, og det har resulteret i mindre produktion af vindkraft. Det kan man læse under overskriften ”Hvorfor stiger elpriserne?” på Dansk Energis hjemmeside (se kilder).

     Endelig er Ruslands invasion af Ukraine med til at presse priserne på energimarkedet i vejret. Dels fordi meget af Europas gas kommer fra Rusland, og der som følge af krigen er opstået usikkerhed om, hvorvidt leverancen af gas fra Rusland vil fortsætte, bl.a. fordi Rusland har truet med at lukke for gasledningen til Europa. Men også bare fordi krigen i sig selv skaber en generel usikkerhed om fremtidsudviklingen, som påvirker energimarkedet og får priserne til at stige. Det fremgår af artiklen ”Energipriserne: Sådan påvirkes de af krigen i Ukraine” på Energidanmark.dk (se kilder).

Det er regeringens ambition, at Danmark skal være uafhængigt af kul, olie og gas i 2050, som det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside (se kilder). Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug. I 2018 blev alle Folketingets partier enige om en energiaftale, som indebærer, at der er afsat penge til at nå målet: at 55 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2030 er dækket af vedvarende energi (se kilder). Derfor er det en høj prioritet at omstille og udbygge den danske energiforsyning.

     Et af de helt store indsatsområder er vindenergi, og det er med den seneste energiaftale “Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” (se kilder) besluttet, at Danmark opfører to såkaldte energiøer, der bliver verdens første, og som skal fremtidssikre dansk vindenergiproduktion. Den ene energiø skal placeres i Nordsøen, den anden på Bornholm, fremgår det af aftalen. Planen er, at energiøerne skal sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og være med til at sikre, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug dækkes af grøn strøm.

     Det er samtidig planen, at strømmen fra energiøerne skal eksporteres til vores nabolande og således bidrage til den grønne omstilling i Europa, hvor en stor del af udfordringen med reduktioner i CO2-udledningerne ifølge det Internationale Energi Agentur, IEA, skal løses ved, at landene bliver bedre til at sende den energi, de producerer, på tværs af grænser. I fremtiden skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til f.eks. grønne brændstoffer gennem såkaldt “Power-to-X” (se kilder). Læs mere om Power-to-X i faktalinkartiklen "Vedvarende energi".

I rapporten ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”, udarbejdet af Klima- og Energiministeriet (se kilder), kan man læse om planerne for fremtidens energiforsyning, der skal være grønnere, smartere og mere fleksibel. Centralt i disse planer er teknologiske løsninger, der gør det muligt at lagre energi og anvende den mere effektivt. På Aarhus Universitets hjemmeside kan man se en forelæsning, hvor lektor Gorm Bruun Andersen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet forklarer, hvordan computermodeller kan bruges til at undersøge fremtidens energisystem, hvor vind og sol kan levere energi 24/7 til hele det europæiske kontinent (se kilder). Ifølge forskeren kræver det en omstilling af energisystemet, hvor vind og sol ikke står alene, men spiller fornuftigt sammen med energilagre og fleksibel produktion af varme, elbiler og fremstilling af syntetisk brændsel.

Tidligere var energipolitik først og fremmest de enkelte landes eget anliggende. Men i dag er det internationale samarbejde omkring energipolitikken blevet mere betydningsfuldt. Energipolitikken er blevet international, fordi energi er en vigtig handelsvare og magtfaktor. Vi er alle afhængige af at have energi nok, og energi for milliarder af kroner krydser landegrænserne. Derfor kan energipolitiske beslutninger i et land få stor betydning for andre lande. Desuden er internationale klimaaftaler med til at tvinge landene til at samarbejde og handle med CO2-kvoter. De internationale klimaaftaler har nemlig fastsat grænser for, hvor meget CO2 de enkelte landes forskellige sektorer må udlede. Derfor diskuteres og koordineres energipolitik i stor udstrækning internationalt. For Danmarks vedkommende foregår det først og fremmest i EU, men også i en række andre internationale fora, bl.a. Det Internationale Energiagentur, IEA. IEA blev grundlagt i 1974 i kølvandet på den første store oliekrise, der ramte den vestlige verden hårdt. IEA blev dannet af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), der har til formål at forbedre de økonomiske og sociale vilkår for mennesker verden over, som et forum for samarbejde og for at opbygge olielagre, netop for at undgå tilsvarende kriser. I dag har IEA et bredere fokus end olie og er det vigtigste mellemstatslige forum og den vigtigste tænketank for energipolitik.

Klimarådet er den danske regerings klimafaglige rådgiver og har til opgave at rådgive om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde kan gennemføre omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Klimarådet udgiver løbende anbefalinger og kommentarer til den førte klima- og energipolitik. I Klimarådets ”Statusrapport 2022 – Danmarks nationale og internationale forpligtelser” (se kilder) kan man bl.a. læse, at Klimarådet vurderer, at den nye brint-teknologi Power to X skal bruges med omtanke. Meget tyder på, at brændstoffer produceret ved hjælp af Power-to-X-processen bliver et centralt redskab til at udfase fossile brændstoffer til skibe og fly. Men Power-to-X er kun så grøn som strømmen, den baseres på. Derfor er det afgørende, at udbygning af Power-to-X modsvares af en tilsvarende udbygning af ny grøn elproduktion, lyder vurderingen fra Klimarådet. Direkte elektrificering bør prioriteres over power-to-X-brændsler, hvor dette er økonomisk og praktisk muligt, mener Klimarådet. Tidligere analyser fra Klimarådet har vist, at der er højere energieffektivitet og større økonomiske fordele ved at lade den tunge vejgodstransport køre på batterier frem for elektrobrændsler, hvor det kan lade sig gøre, skriver Klimarådet i statusrapporten (se kilder).

     Klimarådet har også påpeget, at det er problematisk, at så stor en del af Danmarks omstilling til vedvarende energi er baseret på omlægning fra afbrænding af kul og andre fossile brændstoffer til biomasse, da der i mange tilfælde ikke er styr på, om der reelt bliver genplantet i samme tempo, som biomassen bliver brændt af. Der bliver heller ikke taget højde for, at produktion og transport af biomasse i sig selv udleder CO2, kan man læse i artiklen “Klimarådet: Skru ned for biomassen” (se kilder).

Det er vanskeligt at forestille sig et fremtidigt energiscenarium, som ikke påvirker klimaet. Men vi kan reducere de skadelige udladninger betragteligt bl.a. ved at omlægge energiforsyningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. EU er globalt førende inden for vedvarende energiteknologi, og mange af de europæiske lande får allerede store dele af deres energiforsyning fra vedvarende energikilder. I 2018 kom næsten 19 procent af EU’s energi fra vedvarende kilder. I den svenske region Kalmar arbejder myndigheder og energiselskaber sammen for at forsøge at gøre området helt frit for fossile brændstoffer inden 2030, kan man læse på Europa-Kommissionens hjemmeside under overskriften ”Løsninger - Klima og Energi” (se kilder).

     Forskere arbejder også på højtryk for at finde nye kreative og bæredygtige løsninger til at sikre en stabil energiforsyning, der kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer, bl.a. den danske svampeforsker og bioteknolog Jens Laurids Sørensen, lektor ved Aalborg Universitet. Han er ved at udvikle en batteriteknologi, der er baseret på organisk materiale fra skimmelsvampe. Svampene indeholder såkaldte quinoner – stoffer, der har elektroniske egenskaber, som gør det muligt at tilføre dem energi fuldstændig som et almindeligt batteri. Svampebatteriernes evne til at holde på og frigive energi er lige så effektiv som lithium-batterier, og de kan indeholde langt mere energi, hvis de bliver store nok. Det gør dem velegnede til at indgå i et forsyningssystem, der f.eks. er baseret på strøm fra vindmøller eller solceller. Og således kan de nye svampebatterier potentielt være med til at løse den helt store udfordring i omstillingen til vedvarende energi – lagring, så vi kan gemme strøm fra vindmøller og solceller og bruge den, når vinden eller solen svigter. Allerede næste år skal svampebatterierne testes ved at kobles til en vindmølle – i første omgang på Aalborg Universitet i Esbjerg. Det kan man læse i artiklen ”Danske svampebatterier kan løse fremtidens energikriser” på Vid&Sans.dk (se kilder).

Energiforsyningen i Danmark baserer sig – ligesom i resten af verden – fortsat hovedsageligt på olie, gas og kul suppleret med vedvarende energi. Mens behovet for energi stiger, og vi bliver mere bevidste om, hvordan og hvor meget energiproduktionen belaster klimaet, stiger kravet om omstilling til grønnere energi. Men der er mange og stærke dagsordener på spil i klimapolitikken, ikke mindst økonomiske: Fossile brændstoffer, som f.eks. olie- og gasproduktion fra Nordsøen, har stadig stor økonomisk værdi som handelsvarer.

     Ikke desto mindre har Danmark sammen med 195 andre lande underskrevet den klimapolitiske Paris-aftale og dermed forpligtet sig til at nedbringe udledningen af CO2 og holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius. Som led i den omstilling har Danmark høje ambitioner for udbygningen af alternativ energi. Samtidig presser rekordhøje prisstigninger på fossile brændstoffer både forbrugere, virksomheder og politikere til at sætte skub i omstillingen til grønnere energiformer. Ruslands trusler om at lukke for gasledningen Nord Stream 2 til Europa har rystet de globale energimarkeder og sat yderligere skub i omlægningen af energiforsyningen.

     Verdensmål 7: Bæredygtig energi. Verdensmålene, 2021-08-10.

Jordens befolkning vokser med stor hast. I 2050 vil vi være knap 10 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at der skal produceres meget mere energi, for at vi i fremtiden kan dække vores energibehov. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, vil verdens samlede energibehov vokse med næsten en tredjedel fra i dag frem til 2040. Det kan man læse på hjemmesiden fremtidensenergi.dk (se kilder). Samtidig skaber omlægningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi nye behov for at omlægge energinettet. F.eks. står Danmarks behov for strøm til at blive mere end fordoblet over de næste 20 år, fordi flere elbiler på vejene og varmepumper i de danske villaer vil presse det eksisterende elnet til det yderste. Det fremgår af artiklen ”Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning” på Vid&Sans.dk (se kilder).

I 2020 faldt forbruget af olie, kul og naturgas med henholdsvis 15,3%, 16,4% og 5,9% i forhold til 2019, og forbruget af vedvarende energi m.m. steg med 5,7%. Af det samlede faktiske energiforbrug blev der skabt 236 PJ (1 petajoule svarer til 1 billion kilojoule) af olie, 84 PJ af naturgas, 33 PJ af kul og koks, 19 PJ af ikke-bionedbrydeligt affald og 260 af vedvarende energi, mens 25 PJ el blev importeret, viser Energistyrelsens årlige rapport Energistatistik fra 2020.

     2/3 af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, fremgår det på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder), og bioenergi er en vigtig brik i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange eksisterende kraftvarmeværker er blevet lagt om fra afbrænding af fossil energi til afbrænding af træpiller, træflis eller halm.

Cirka 65 procent af de danske husstande får deres varme fra fjernvarme. Samlet er der 60.000 kilometer fjernvarmenet i Danmark.

     Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme, fremgår det af Energistatistik 2020 (se kilder). Forbruget af kul til produktion af fjernvarme er faldet fra knap 50 procent til i dag 4,3 procent. Andelen baseret på vedvarende energi er derimod steget fra omkring 20 procent til i 2020 at dække 69,3 procent af fjernvarmeproduktionen. Heraf udgør biomasse (træ, bionedbrydeligt affald, halm m.m.) 88 procent af den anvendte vedvarende energi.

     Varmen bliver skabt på de danske fjernvarmeanlæg i et kraftværk, hvorfra vandet, som værket opvarmer, løber ud til boligerne via et rørsystem i jorden. En politisk aftale mellem regeringen og dens støttepartier afsatte i foråret 2021 340 millioner kroner til udbygning af de danske fjernvarmeanlæg. Det sker som en del af bestræbelserne på at udfase danskernes olie- og gasfyr. Både Klimarådet og Det Økonomiske Råd har peget på udbygning af grøn fjernvarme som en af de mest effektive indsatser, hvis vi skal indfri 2030-klimamålet om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Tilskud skal sætte tempo på udbygning med fjernvarme” på danskfjernvarme.dk (se kilder).

Transportsektoren er en af de største energislugere i Danmark. Den dækker over både lastbiler, fly, skibsfart, personbiler, tog og busser – al transport. Den næstmest energislugende sektor er de danske husholdninger. Selvom danskerne generelt er blevet mere bevidste om at spare på energien, er forbruget i hjemmet steget med 4,8 procent siden 1990. Det er bl.a. anskaffelsen af f.eks. ny elektronik, der har fået danskernes energiforbrug i privaten til at stige. Industrisektoren har derimod formået at sænke energiforbruget med 18,4 procent siden 1990, bl.a. som følge af, at mere tung industri er flyttet til udlandet eller erstattet af højteknologiske produktionsformer og robotter. Den fjerdemest energitunge sektor er handels- og servicesektoren, det vil sige alt fra butikker og restauranter til fitnesscentre. Fra 1990 til 2017 er handelssektorens energiforbrug steget med 10 procent. Samlet set er Danmarks energiforbrug steget med 5,4 procent siden 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Hvem bruger mest energi?” fra Dansk Industri (se kilder).

Vores energiforsyning påvirker i høj grad klimaet. Men det er forskelligt, hvor meget de forskellige former for energiproduktion skader klimaet. De langt mest CO2-belastende energikilder er olie, kul og gas, hvorimod såkaldte naturlige vedvarende energiformer som vindenergi, solenergi og tildels biomasse udleder markant mindre CO2. Det kan du læse meget mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.

Den energi, vi bruger i Danmark, kommer både fra vedvarende energi som vindkraft, solenergi og biomasse og fra fossile brændsler som olie og gas. Det kan du læse mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.

Det er Energistyrelsen, der regulerer energiforsyningen i Danmark. F.eks. fastlægger loven om elforsyning, at de danske fjernvarmeselskaber ikke må tjene penge på salg af varme til de danske husstande. Tilsvarende fastlægger loven om elforsyning forskellige regler for virksomhederne, der leverer el, for at sikre, at anlæggene opfylder en række krav til produktionen, og for at sikre, at virksomhederne er tilstrækkeligt robuste til at drive el-produktionsvirksomhed. Denne statslige kontrol skal sikre, at vi som samfund har stabile og sikre leverancer af el og energi. De love, som Energistyrelsen administrerer, skal også sikre, at den europæiske lovgivning om energiforsyning bliver implementeret i Danmark, og fremme produktion af vedvarende energiforsyning. Det kan man læse om på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder).

Væsentlige dele af lovgivningen og rammerne på energiområdet er baseret på aftaler mellem skiftende danske regeringer og de øvrige politiske partier i Folketinget. Eller mellem regeringen og energiselskaberne. Den seneste aftale er “Klimaaftale for energi og industri” fra 2020 (se kilder), der er den første del af den nuværende socialdemokratiske regerings klimahandlingsplan, og som skal sikre en ambitiøs grøn omstilling af industrien. Aftalen indeholder en række initiativer, heriblandt etablering af verdens første energiøer (se mere herunder), grøn omlægning af varmeafgifter, grøn fjernvarme, udfasning af olie- og gasfyr med mere, fremgår det af aftalen. På Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ”Politiske aftaler på energiområdet” kan man finde de politiske aftaler tilbage fra 1980’erne op til i dag (se kilder).

     Energiøer er kunstigt anlagte øer, der kan fungere som et grønt kraftcenter på havet, og som bliver forbundet til omkringliggende havvindmølleparker og til flere landes el-net. Energiøer vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande. Det kan man læse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets faktaartik om energiøer (se kilder).

Der er flere årsager til, at priserne på energi og brændstof stiger, og at vi i foråret 2022 oplever historisk høje energipriser.

     En af årsagerne er, at mange leverandører af bl.a. naturgas nedjusterede produktionen under coronapandemien, fordi verden i høj grad lukkede ned, og man forventede langt mindre forbrug over en længere periode. Men efter coronapandemien kom der langt hurtigere end forventet rigtig godt gang i verdensøkonomien, efterspørgslen på brændstof steg, og leverandørerne har haft svært ved at følge med.

     Dernæst er afgifter for udledning af CO2 med til at presse priserne i vejret. De er nemlig blevet fordoblet det seneste år som led i den grønne omstilling.

     Endnu en årsag er manglende vand i de nordiske vandmagasiner, der producerer vandkraft, fordi det har regnet mindre, end det plejer. Vandmagasinerne har kun haft 25 procent af det vand, de normalt har. Vi har også haft mindre vind, og det har resulteret i mindre produktion af vindkraft. Det kan man læse under overskriften ”Hvorfor stiger elpriserne?” på Dansk Energis hjemmeside (se kilder).

     Endelig er Ruslands invasion af Ukraine med til at presse priserne på energimarkedet i vejret. Dels fordi meget af Europas gas kommer fra Rusland, og der som følge af krigen er opstået usikkerhed om, hvorvidt leverancen af gas fra Rusland vil fortsætte, bl.a. fordi Rusland har truet med at lukke for gasledningen til Europa. Men også bare fordi krigen i sig selv skaber en generel usikkerhed om fremtidsudviklingen, som påvirker energimarkedet og får priserne til at stige. Det fremgår af artiklen ”Energipriserne: Sådan påvirkes de af krigen i Ukraine” på Energidanmark.dk (se kilder).

     Derfor stiger priserne på energi. Green Power Denmark, 2021-12-07.  Video af Green Power Danmark, der er en interesseorganisation for hovedparten af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling gennem elektrificering.

Det er regeringens ambition, at Danmark skal være uafhængigt af kul, olie og gas i 2050, som det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside (se kilder). Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug. I 2018 blev alle Folketingets partier enige om en energiaftale, som indebærer, at der er afsat penge til at nå målet: at 55 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2030 er dækket af vedvarende energi (se kilder). Derfor er det en høj prioritet at omstille og udbygge den danske energiforsyning.

     Et af de helt store indsatsområder er vindenergi, og det er med den seneste energiaftale “Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” (se kilder) besluttet, at Danmark opfører to såkaldte energiøer, der bliver verdens første, og som skal fremtidssikre dansk vindenergiproduktion. Den ene energiø skal placeres i Nordsøen, den anden på Bornholm, fremgår det af aftalen. Planen er, at energiøerne skal sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og være med til at sikre, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug dækkes af grøn strøm.

     Det er samtidig planen, at strømmen fra energiøerne skal eksporteres til vores nabolande og således bidrage til den grønne omstilling i Europa, hvor en stor del af udfordringen med reduktioner i CO2-udledningerne ifølge det Internationale Energi Agentur, IEA, skal løses ved, at landene bliver bedre til at sende den energi, de producerer, på tværs af grænser. I fremtiden skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til f.eks. grønne brændstoffer gennem såkaldt “Power-to-X” (se kilder). Læs mere om Power-to-X i faktalinkartiklen "Vedvarende energi".

     Fremtidens enorme havmøller skal bo på gule tømmerflåder. P3 x Viden, 2021-10-02.

I rapporten ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”, udarbejdet af Klima- og Energiministeriet (se kilder), kan man læse om planerne for fremtidens energiforsyning, der skal være grønnere, smartere og mere fleksibel. Centralt i disse planer er teknologiske løsninger, der gør det muligt at lagre energi og anvende den mere effektivt. På Aarhus Universitets hjemmeside kan man se en forelæsning, hvor lektor Gorm Bruun Andersen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet forklarer, hvordan computermodeller kan bruges til at undersøge fremtidens energisystem, hvor vind og sol kan levere energi 24/7 til hele det europæiske kontinent (se kilder). Ifølge forskeren kræver det en omstilling af energisystemet, hvor vind og sol ikke står alene, men spiller fornuftigt sammen med energilagre og fleksibel produktion af varme, elbiler og fremstilling af syntetisk brændsel.

Tidligere var energipolitik først og fremmest de enkelte landes eget anliggende. Men i dag er det internationale samarbejde omkring energipolitikken blevet mere betydningsfuldt. Energipolitikken er blevet international, fordi energi er en vigtig handelsvare og magtfaktor. Vi er alle afhængige af at have energi nok, og energi for milliarder af kroner krydser landegrænserne. Derfor kan energipolitiske beslutninger i et land få stor betydning for andre lande. Desuden er internationale klimaaftaler med til at tvinge landene til at samarbejde og handle med CO2-kvoter. De internationale klimaaftaler har nemlig fastsat grænser for, hvor meget CO2 de enkelte landes forskellige sektorer må udlede. Derfor diskuteres og koordineres energipolitik i stor udstrækning internationalt. For Danmarks vedkommende foregår det først og fremmest i EU, men også i en række andre internationale fora, bl.a. Det Internationale Energiagentur, IEA. IEA blev grundlagt i 1974 i kølvandet på den første store oliekrise, der ramte den vestlige verden hårdt. IEA blev dannet af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), der har til formål at forbedre de økonomiske og sociale vilkår for mennesker verden over, som et forum for samarbejde og for at opbygge olielagre, netop for at undgå tilsvarende kriser. I dag har IEA et bredere fokus end olie og er det vigtigste mellemstatslige forum og den vigtigste tænketank for energipolitik.

Klimarådet er den danske regerings klimafaglige rådgiver og har til opgave at rådgive om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde kan gennemføre omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Klimarådet udgiver løbende anbefalinger og kommentarer til den førte klima- og energipolitik. I Klimarådets ”Statusrapport 2022 – Danmarks nationale og internationale forpligtelser” (se kilder) kan man bl.a. læse, at Klimarådet vurderer, at den nye brint-teknologi Power to X skal bruges med omtanke. Meget tyder på, at brændstoffer produceret ved hjælp af Power-to-X-processen bliver et centralt redskab til at udfase fossile brændstoffer til skibe og fly. Men Power-to-X er kun så grøn som strømmen, den baseres på. Derfor er det afgørende, at udbygning af Power-to-X modsvares af en tilsvarende udbygning af ny grøn elproduktion, lyder vurderingen fra Klimarådet. Direkte elektrificering bør prioriteres over power-to-X-brændsler, hvor dette er økonomisk og praktisk muligt, mener Klimarådet. Tidligere analyser fra Klimarådet har vist, at der er højere energieffektivitet og større økonomiske fordele ved at lade den tunge vejgodstransport køre på batterier frem for elektrobrændsler, hvor det kan lade sig gøre, skriver Klimarådet i statusrapporten (se kilder).

     Klimarådet har også påpeget, at det er problematisk, at så stor en del af Danmarks omstilling til vedvarende energi er baseret på omlægning fra afbrænding af kul og andre fossile brændstoffer til biomasse, da der i mange tilfælde ikke er styr på, om der reelt bliver genplantet i samme tempo, som biomassen bliver brændt af. Der bliver heller ikke taget højde for, at produktion og transport af biomasse i sig selv udleder CO2, kan man læse i artiklen “Klimarådet: Skru ned for biomassen” (se kilder).

Det er vanskeligt at forestille sig et fremtidigt energiscenarium, som ikke påvirker klimaet. Men vi kan reducere de skadelige udladninger betragteligt bl.a. ved at omlægge energiforsyningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. EU er globalt førende inden for vedvarende energiteknologi, og mange af de europæiske lande får allerede store dele af deres energiforsyning fra vedvarende energikilder. I 2018 kom næsten 19 procent af EU’s energi fra vedvarende kilder. I den svenske region Kalmar arbejder myndigheder og energiselskaber sammen for at forsøge at gøre området helt frit for fossile brændstoffer inden 2030, kan man læse på Europa-Kommissionens hjemmeside under overskriften ”Løsninger - Klima og Energi” (se kilder).

     Forskere arbejder også på højtryk for at finde nye kreative og bæredygtige løsninger til at sikre en stabil energiforsyning, der kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer, bl.a. den danske svampeforsker og bioteknolog Jens Laurids Sørensen, lektor ved Aalborg Universitet. Han er ved at udvikle en batteriteknologi, der er baseret på organisk materiale fra skimmelsvampe. Svampene indeholder såkaldte quinoner – stoffer, der har elektroniske egenskaber, som gør det muligt at tilføre dem energi fuldstændig som et almindeligt batteri. Svampebatteriernes evne til at holde på og frigive energi er lige så effektiv som lithium-batterier, og de kan indeholde langt mere energi, hvis de bliver store nok. Det gør dem velegnede til at indgå i et forsyningssystem, der f.eks. er baseret på strøm fra vindmøller eller solceller. Og således kan de nye svampebatterier potentielt være med til at løse den helt store udfordring i omstillingen til vedvarende energi – lagring, så vi kan gemme strøm fra vindmøller og solceller og bruge den, når vinden eller solen svigter. Allerede næste år skal svampebatterierne testes ved at kobles til en vindmølle – i første omgang på Aalborg Universitet i Esbjerg. Det kan man læse i artiklen ”Danske svampebatterier kan løse fremtidens energikriser” på Vid&Sans.dk (se kilder).