Esport

Computerspil er blevet en global konkurrence- og tilskuersport. Fænomenet hedder esport, og det er vokset voldsomt i popularitet siden årtusindskiftet. De største esport-konkurrencer afholdes i fodboldstadioner på størrelse med Parken i København, hvor op mod 50.000 tilskuere møder op for at kigge på spillere, der konkurrerer med mus og tastatur, mens millioner af mennesker følger med i konkurrencerne via internet og tv. Esport er anerkendt som en idrætsgren i lande som USA, Kina og Sydafrika, men endnu ikke i Danmark.

     Esporten vokser alle steder, men det er svært for pigerne at komme til. Derfor blev der inviteret til Emma Cup som Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike. Den første kamp fandt sted den 31. oktober 2018.

Betegnelsen Esport står for ‘Electronic Sport’ og dækker over konkurrencer i computerspil. Typisk taler man om organiserede konkurrencer på højt niveau, når man taler om e-sport.

     Det er en vigtig del af esportens kultur, at man mødes til konkurrencer i den fysiske verden. Konkurrencerne holdes typisk i store sale eller på stadioner. Den professionelle esportsudøver Mike Petersen siger således i Politikens artikel ”Spilnørder er de nye folkehelte” i oktober 2014 (se kilder):

     ”I starten spillede vi ’professionelt’ med onlineturneringer, og det er slet ikke det samme. Vejen frem er at spille offline, som vi gør nu. Det er vigtigt, at man kan komme ud og møde fans. Det ville blive virkelig kedeligt, hvis man bare sad derhjemme og spillede.”

De fleste spil inden for e-sport foregår på pc’er med tastatur og mus. De spil, der konkurreres i, er blandt andet skydespil og strategispil i realtid. De fleste spil handler om at destruere sine modstandere. Men der holdes også konkurrencer i blandt andet fodboldspillet FIFA.

     Spillerne konkurrerer om berømmelse, penge og hardware. Kampene vises på storskærme og transmitteres på hjemmesider og nogle gange også tv.

I 1972 blev den allerførste esportsturnering afholdt i spillet Spacewar på Stanford University i USA. Her konkurrerede 24 studerende om præmien på et års abonnement på et magasin. I 1997 blev hvad der må betragtes som den første “rigtige” esportsturnering afholdt, hvor vinderen vandt en Ferrari.

     Op gennem 00’erne bliver internettet bedre og billigere, og teknologien er med til at fremme gaming. Antallet af turneringer vokser, og det samme gør præmiesummerne.

     Espen Aarseth, som er professor ved Center for Computer Games Research ved IT Universitetet i København, siger til Faktalink om udviklingen inden for e-sport:

     ”De første konkurrencer var i de tidlige 1970’ere, hvor man spillede nogle af de første computerspil. Men professionaliseringen og det, at man for alvor er begyndt at se computerspil som en sport, begyndte først omkring årtusindskiftet. I dag er esport tydeligvis et hurtigt voksende fænomen, og det er helt klart min vurdering, at udviklingen kommer til at fortsætte. Det kan man blandt andet se på mediedækningen, pengepræmierne, antallet af spillere og publikums størrelse.”

     I Weekendavisens artikel ”Gamernes myretue” (se kilder) skriver journalist Søren Staal Balslev, at der i år 2000 blev afholdt omkring 10 globale computerspils-turneringer. I 2010 blev der afholdt 260 globale turneringer, og siden er fænomenet vokset betydeligt.

     Ifølge Vækstfondens analyse af esport fra 2019 (se kilder) har en stadig større andel af verdens befolkning adgang til en form for spilkonsol, og det øgede antal spillere har ført til en professionalisering af gaming-industrien. Seertallet er også fulgt med; eksempelvis så mere end 50 millioner seere med i finalen i League og Legends i 2018. På verdensplan overgår streamingplatforme for e-sport nu flere streamingtjenester til serier og film.

     Ifølge Vækstfondens analyse forventes det, at omsætningen i e-sport vil ramme 20 milliarder kroner inden 2022. I analysen beskrives e-sportens udvikling således: “De store beløb og høje antal spillere og seere har flyttet eSport fra en niche til at være en stor industri med internationale aktører.” Særligt i løbet af de sidste fem år er antallet af spillere og turneringer vokset kraftigt, og det gælder også præmiesummerne, der i dag er 20 gange højere, end de var i 2010. I 2018 blev der på verdensplan udbetalt cirka 900 millioner kroner i præmiepenge.

De spil, der konkurreres inden for i e-sport i dag, er typisk voldelige spil, der handler om at destruere sine modstandere. Nogle spil handler om, at en hær skal bekæmpe en anden hær. Andre handler om, at spilleren kæmper som en soldat med skydevåben på et hold med andre soldater. Nogle af de mest populære genrer er:

• Realtime strategy (forkortet RTS): En spiller opbygger en hær, som skal ødelægge modstanderens hær. Der er ikke tale om runder. Derimod udføres alle handlinger i realtid. Typisk spiller man i hold. Et populært spil i denne genre er Starcraft II. 
• Multiplayer online battle arena (forkortet MOBA): Spilleren styrer en slags superhelt, som bliver stærkere igennem spillet, jo flere han slår ihjel. Sammen med computerstyrede minions – undersåtter – skal han ødelægge modstanderens base. MOBA-spil spilles i hold. Populære spil i denne kategori er Dota 2 og League of Legends. 
• First person shooters (forkortet FPS): Spilleren ser verden i førstepersonsperspektiv. Han løber rundt med våben, typisk skydevåben såsom geværer, pistoler eller granatkastere, og skal løse forskellige missioner, mens han slår sine modstandere ihjel. FPS-spil spilles typisk i hold. Populære spilserier i denne kategori er Call of Duty og Counter Strike.

     Der findes også andre populære spiltyper, f.eks. det digitale kortspil Hearthstone, hvor man skal sammensætte et dæk af kort, der kan slå modstanderens kort. Der afholdes også turneringer i fodboldspillet FIFA og i spil, hvor man slås med de bare næver, f.eks. Street Fighter.

Vesten og Asien er længst fremme, når det kommer til at game. Vækstfondens markedsanalyse om e-sport fra 2019 (se kilder) anslår, at en tredjedel af verdens samlede befolkning gamer, men at andelen i USA og Asien er langt højere. De amerikanske, kinesiske og koreanske spillere vandt da også flest præmiepenge på verdensplan i 2018.

     Danmark er dog også med langt fremme, når det komme til e-sport, da vi har nogle af verdens bedste spillere inden for en lang række spil. Danmark har for eksempel to hold i top 10 på CS:GO-ranglisten, Astralis og North. Derudover er Danmark gode til at udvikle og lave globale e-sportevents. I 2018 kunne Royal Arena da også slå dørene op til en fyldt sal med 12.000 tilskuere og over 1,5 millioner kroner til vinderen. Således var Danmark den fjerde mest vindende nation målt på præmiepenge i 2018.

     Mens USA afholder nogle af verdens største esportsturneringer og ligaer, ligesom det er dem, der oftest står bag de populære spil, er tilslutningen i Asien til e-sport generelt meget stor. Således står de også for halvdelen af de globale seertal. Det forventes, at resten af verden vil bevæge sig mod de asiatiske forbrugermønstre hvad angår e-sport.

I 2007 blev den danske esport-organisation, Esport Danmark, stiftet. Danmarks nu største esports-begivenhed, Copenhagen Games, blev afholdt for første gang i 2010. Siden er den blevet afholdt hver Påske i Øksnehallen i København. I 2014 deltog omkring 4.000 besøgende og 1.000 spillere i Copenhagen Games, ifølge artiklen ”Under radaren: I Danmark er computerspil ikke sport”, som blev bragt i Politiken oktober 2014 (se kilder). På grund af den stigende interesse i esport er eventet nu flyttet til større lokaler i Bella Center, så endnu flere kan være med.

     I dag har e-sporten vundet kulturelt indpas; flere og flere kanaler viser konkurrencerne til flere og flere seere. Nogle efterskoler er også begyndt at tilbyde esportslinjer, ligesom e-sportsforeninger vinder frem.

Mens computerspil generelt er blevet udbredt til alle befolkningsgrupper, så er det primært unge mænd, der spiller esport på konkurrenceplan. Den amerikanske forening, The Entertainment Software Association, anslog sidste år, at 45 % af alle gamere er kvinder, men at kun en lille del af det professionelle e-sportsmarked udgøres af kvinder. Talspersoner for spil som League of Legends og Overwatch siger angiveligt, at de er ivrige efter at få fat i kvindelige spillere, men at det er svært at tiltrække dem. Det fremgår af en artikel på Market Watch den 3. januar 2019 (se kilder)

     Af artiklen ”Spilnørder er de nye folkehelte” (se kilder) fremgår det også, at 92 procent af dem, der spiller spillet League of Legends, er mænd, og at over halvdelen af dem er mellem 19 og 25 år.

     Det samme er tilfældet for publikum. Det viser tal fra den amerikanske esportsorganisation Major League Gaming, der afholder store esportsturneringer. Major League Gaming annoncerede i 2012, at 85 procent af de mennesker, der så organisationens turneringer, var mænd, og at 60 procent af dem var mellem 18 og 34 år (se kilder). Selvom der fortsat er flere mænd blandt spillerne og seerne af esport, lader forskellen til at blive mindre. Af en artikel fra det amerikanske magasin, Variety, den 1. november 2018 (se kilder) fremgår det, at kvindelige fans af esport nu udgør omkring 25 %.

Professionelle esportsudøvere har forskellige indtægtskilder. Her er de vigtigste:

• Præmiesummer. De få dygtige kan vinde betragtelige præmier på de store turneringer. Præmiesummen ved store turneringer ligger typisk omkring 5-6 millioner danske kroner, fremgår det af artiklen ”Når computerspil bliver en konkurrencesport”, bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2015 (se kilder). 
• Sponsorater. Ligesom i almindelig sport bliver esportsudøvere ofte sponsoreret af store virksomheder, typisk hardware-producenter. 
• Donationer 
• Reklameindtægter. Esportsudøvere kan også tjene penge på reklamer, der bliver vist i forbindelse med videoer, som live-streames eller lægges op på sociale medier som YouTube eller Twitch. 
• Produktion af hardware. Nogle spillere har brugt det navn, de har opbygget i e-sportens verden, til at lancere nye produkter. For eksempel har en af verdens mest populære spillere, med spilnavnet Fatal1ty, udviklet sine egne lydkort og høretelefoner.

     Det er dog i de fysiske turneringer, de store penge ligger. I Politikens artikel ”Spilnørder er de nye folkehelte”, bragt den 19. oktober 2014 (se kilder), siger esportsudøveren Mike Petersen:

     ”Det gik relativt hurtigt op for mig, at computerspil kunne blive en levevej, da vi begyndte at spille offlineturneringerne, men mine forældre var ikke tilfredse med det i starten. Primært fordi det tog rigtig meget tid. De blev dog mere forstående, i takt med at pengene begyndte at komme ind på kontoen.”

Der afholdes regelmæssigt esportsturneringer over hele verden. Danmarks største e-sportsarrangement, Copenhagen Games, bliver afholdt hvert år til påske i København. Øvrige danske arrangementer kan findes på Esport.dk.

     Man kan også nøjes med at følge med på nettet. Turneringerne live-streames nemlig på forskellige hjemmesider og af og til også på tv.

     Uden for turneringerne kan man også se esportsudøverne udfolde sig på esportshjemmesider som Azubu og Twitch. Her er der ofte kommentatorer, der analyserer kampene løbende. Man kan også finde mange kampe på YouTube.

     På de digitale esportsmedier følger millioner af mennesker med, når de store turneringer transmitteres, og der er store penge i de mange besøgende.

     Hvis man ikke vil følge med alene foran skærmen, kan man også mødes med andre og se tuneringerne, når de vises på nettet eller tv. Der findes desuden adskillige medier, hvor man kan læse om esporten og de spil, der konkurreres i.

I USA er esport anerkendt som en idrætsgren. Det samme er tilfældet i Sydafrika, Kina og Sydkorea. I Danmark er esporten ikke anerkendt som en idræt, men esportsorganisationen Esport Danmark arbejder for, at den bliver det.

     Tidligere verdensmester August Rosenmeier forstår ikke det i hans øjne negative syn på esport i Danmark. I en artikel i BT den 21. maj 2017 (se kilder) siger han: “I Frankrig fx, hvor jeg spiller for Paris Saint Germain, er de milevidt foran. Der findes ordet eSportsatlet eller eSportsudøver. Det virker naturligt og er blevet mere mainstream at være eSportsstjerne. Herhjemme har det taget længere tid for folk at forstå, at det er kommet for at blive. Her bliver vi stadig opfattet som computernørder, der lever usundt nede i en kælder, men jeg tror ikke, de ved, hvor stort et fællesskab og community, der er inden for det her.”

     I 2017 uddelte Kulturministeriet for første gang penge til esport. Det fik dog ikke Danmarks Idrætsforbund til at ændre holdning til esport. Formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, sagde i den forbindelse i en artikel til BT den 25. maj 2017 (se kilder): “Det er fint, at der sidder nogle kulturpolitiske ordfører, der mener, at vi skal arbejde med Esport. Jeg tror dog ikke, at der er et flertal i folketinget, der mener, at Esport er en idræt. Det er fint, at kulturministeren uddeler penge, men det får os ikke til at optage det (…) Vi er ikke i en proces i øjeblikket, hvor vi overvejer at optage eSport i DIF. Det er vi langt fra.”

I Danmark er man ikke parat til at anerkende esport som ’rigtig sport’. Om baggrunden herfor siger formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, siger i artiklen ”Under radaren: I Danmark er computerspil ikke sport” (se kilder):

     ”Esport er ikke i vores optik, som vi opfatter det i dag i Danmark, en idrætsgren. Det handler om vurderingen og opfattelsen – både internt hos os og i samfundet generelt – af, hvad der er kropslig aktivitet.”

     Men han siger også: ”Jeg kan ikke udelukke, at holdningen til, hvad der er idræt, kan ændre sig over en årrække, og at esporten på sigt kan blive godkendt som idrætsgren. Men det er ikke, hvor vi er i dag.”

     Dansk Idrætsforbunds (DIF) baggrund for ikke at anerkende esport som en sport går blandt andet på, at en række af de spil, der konkurreres i, handler om at skyde hinanden, hvilket strider imod DIF’s etiske regelsæt. Derudover opfylder esport ikke kravene for være ‘demokratisk foreningsbaseret’; e-sporten er kommercielt styret af virksomheder – og ikke demokratisk styret – som andre idrætsgrene. Disse kritikpunkter udlægges af formand Niels Nygaard i en artikel i BT den 25. maj 2017 (se kilder).

Espen Aarseth, professor ved Center for Computer Games Research ved IT Universitetet i København, mener, at mange har et alt for negativt syn på computerspil.

     ”Computerspil er blevet dæmoniseret langt mere, end det fortjener. Og fysisk sport er blevet idylliseret langt mere, end det fortjener. Vi skal have et mere neutralt syn på det hele. Hvis man dyrker esport inden for en fornuftig ramme, så kan man blive bekræftet som socialt væsen. Og de heldige få kan tilmed leve af det,” siger han til Faktalink.