Unge og sociale medier

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Tre ud af fire 13-23-årige bruger dagligt sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier.

     Sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i deres relationer og udviklingen af deres identitet. Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Et eksempel herpå er en omfattende sag fra januar 2018, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om distribution af børneporno, fordi de havde delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale med en dreng og en pige på 15 år. Børn og unge har brug for, at de voksne interesserer sig fordomsfrit for deres liv på sociale medier og hjælper dem til at forholde sig kritisk og sætte grænser i deres digitale færden. Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres oplevelse af at mistrives, være stressede og ensomme, og undersøgelser indikerer en social skævhed i brugen af digitale medier.

Sociale medier er medier, der bruges til social interaktion online. Det er onlinetjenester, som brugerne anvender til at dele indhold, profiler, meninger, oplevelser, billeder, artikler, videoer med mere. Disse onlinetjenester inkluderer blandt andet blogs, message boards, podcasts, micro blogs, lifestreams, bookmarks, networks, communities og wikis. De sociale medier muliggør direkte online interaktion mellem mennesker på tværs af grænser og danner forum for nye netværk om fælles interesser.

Så godt som alle – 99 procent af de unge mellem 12 og 18 år – har en profil på mindst ét socialt medie. Jo yngre, des større er andelen med en profil, fremgår det af rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2021, udgivet af Kulturministeriet (se kilder). I delrapporten Internetbrug og sociale medier 2021 (se kilder) kan man læse, at Snapchat, TikTok og YouTube er de mest populære sociale medier blandt børn og unge. 49 procent af danskerne, der har en profil på TikTok, er mellem 12 og 18 år, og yderligere 40 procent er 19-34 år. Kun ni procent af danskerne med en profil på Facebook er 12-18 år. Det er på YouTube og TikTok, at børn og unge bruger mest tid. De 12-18-årige bruger 80 minutter om dagen på YouTube og 46 minutter på TikTok. 43 minutter på Snapchat og 13 minutter på WhatsApp (se kilder).

     De sociale medier har i meget høj grad overtaget SMS’ernes og telefonsamtalens funktion og er blevet de unges primære kontaktkanal. Herudover bruger de unge Facebook til at holde sig opdateret om venner, fester og sport og til at danne sig et førstehåndsindtryk af personer, de endnu ikke har mødt ansigt til ansigt, samt til at hjælpe andre og selv få hjælp med for eksempel lektier. Flere af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at de bruger Facebook som en slags social søgemaskine, ligesom de bruger Google. Herudover er det almindeligt at bruge de sociale medier som kanal for underholdning, fremgår det af fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge i 2013 (se kilder).

     TikTok var i 2019 det hurtigst voksende sociale medie i verden og særligt populært blandt børn og unge. Til at starte med var TikTok et medie, hvor man delte hjemmelavede karaoke-videoer på op til 15 sekunder. TikTok universet er bygget op om musik. Derfor har musikere og popstjerner taget mediet til sig og givet det endnu mere medvind, forklarer Nathalie Larsen, digital chef og social mediestrateg hos marketingsbureauet Lead Agency, i artiklen “Socialt medie stormer frem, fordi mor og far ikke kender det”. En anden del af forklaringen på TikToks succes er netop, at det primært henvender sig til børn og unge, og at de føler, at de har det for sig selv, kan man læse i artiklen (se kilder).

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se kilder) viser, at andelen af børn og unge, der hyppigt er sammen med deres venner fysisk, har været faldende over en årrække, fordi de unge i stedet mødes online. Undersøgelsen viser, at 6-27 procent bruger sociale medier mindst fire timer om dagen. Den viser også, at pigerne i 13-15-årsalderen er de flittigste brugere, og at skolebørn fra den laveste socialgruppe har det største forbrug af sociale medier. Skolebørnsundersøgelsen viser desuden, at 21-29 procent oplyser, at de jævnligt har oplevet, at de hele tiden tænker på, hvornår de næste gang kan komme på sociale medier – piger lidt oftere end drenge. 9-19 procent føler sig ofte utilpasse, fordi de ikke kan komme til at bruge sociale medier. 17-40 procent har forgæves forsøgt at skære ned på deres forbrug af sociale medier. Ti procent har jævnligt undgået andre aktiviteter, for eksempel fritidsinteresser og sport, fordi de ville på sociale medier, eller haft konflikter med deres forældre og søskende på grund af deres forbrug af sociale medier og har oplevet at lyve om deres forbrug. 24-42 procent anvender ofte sociale medier for at glemme negative følelser – piger næsten dobbelt så ofte som drenge. Det kan man læse i rapporten Børn og unges trivsel og brug af sociale medier – to analysenotater udgivet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (se kilder).

De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på de sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe et billede online af den person, de ønsker at være udadtil.

     Som en af de unge siger i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier (se kilder): “Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en.”

Flere undersøgelser viser, at unge i høj grad bruger sociale medier til at kommunikere alene for kommunikationens skyld, for eksempel med beskeder a la ‘laver du?’ (kort social media-sprog for ‘Hvad laver du?’ (red.)). Beskeder som denne skaber en følelse af konstant tilstedeværelse i hinandens liv og vedligeholder venskaber per ren automatik. Kommunikationen er vigtigere end indholdet, og de unge oplever en følelse af at være sammen, selv om de sidder alene på hvert deres værelse. “Det sker, at de unge går tilbage i deres profiler og gæstebøger og genkalder sig følelsen af at være sammen med vennerne. De sociale medier danner rammen for sociale rum, som spiller en afgørende rolle for de unges etablering og vedligeholdelse af venskaber,” forklarer Malene Charlotte Larsen i ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder).

     De unge skelner ikke mellem online og offline i forhold til sociale relationer, og det er ikke ualmindeligt at have såkaldt gode eller bedste venner, som man ikke har mødt i virkeligheden. I afhandlingen påpeger nogle af de unge det endda som en fordel, hvad fortrolighed angår, at et venskab alene eksisterer online. At vennen ikke er en del af offline-livet giver mulighed for mere fortrolige samtaler og diskussioner af det offline-liv, som denne ven netop ikke er en del af.

De unges brug af sociale medier har omdefineret betydningen af begrebet privat. Det at dele oplevelser, fotos og videoer med offentligheden i løbende statusopdateringer er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for mange unge. De lukker som den største selvfølge hinanden og offentligheden ind i begivenheder, der tegner deres liv og dagligdag, store som små. Der eksisterer dog uskrevne regler og normer for, hvad det er god stil at dele, og de unge er styret af underliggende etiske overvejelser om, hvad man skriver og deler om venner og familie. Det er en af konklusionerne i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder).

I takt med at de unges brug af sociale medier har ændret vennebegrebet, har det også påvirket de unges måde at tale og skrive til hinanden på. Som Malene Charlotte Larsen beskriver i ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder): “Hvor bekendte er blevet ‘venner’, er ‘venner’ blevet nogle, som de unge ‘elsker overalt på jorden’.” Ytringer som ‘jeg elsker dig’ er helt almindelige og bruges ofte af både piger og drenge og på tværs af kønnene. De unge i undersøgelsen beskriver kærlighedserklæringerne som afgørende for at føle bekræftelse, anerkendelse og intimitet i det virtuelle rum. Kærlighedserklæringernes værdi stiger, når de kommer fra bedste venner og veninder. Kærlige ytringer på sociale medier har enorm betydning for de unge, som finder stor anerkendelse i at læse disse på venners eller egne profiler.

Direkte kærlighedserklæringer ytres kun sjældent, når de unge mødes offline. At denne følelseskommunikation på sociale medier netop er offentlig massekommunikation og synlig for andre end afsender og modtager, gør den tilladt, forklarer Malene Charlotte Larsen i sin ph.d.-afhandling Unge og online sociale netværk (se kilder). Nogle af de unge mener ifølge afhandlingen, at ordene ‘jeg elsker dig’ bliver misbrugt og udvandet på sociale medier. Men de giver i samme ombæring udtryk for, at det ikke desto mindre er vanskeligt at undgå at bruge dem. Dette forklarer forfatteren med, at kærlighedsytringerne er med til at tegne de unges identitet udadtil. Dermed er de sociale medier med til at gøre de unge afhængige af hinanden som aldrig før i deres identitetsskabelse, og et begreb som autenticitet bliver vigtigt. Ifølge respondenterne i afhandlingen skal kærlighedserklæringer på sociale medier være ærligt ment, og profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Den virtuelle chat-verden kan være risikabel for udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Selv om unge generelt er dygtige til at navigere i den virtuelle verden, har de brug for voksnes kritiske sans. Ifølge ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder) har 31,5 procent af de 12-18-årige haft dårlige oplevelser på internettet, blandt andet ved at have følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede eller have oplevet skænderier eller mobning. Alligevel taler kun 34,1 procent af de unge med deres forældre om deres brug af netmødesteder, mens 65,9 procent af forældrene ikke taler med deres børn om brug af sociale medier. Kun omkring hver tredje forælder opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet, muligvis fordi de tror, at børnene og de unge ikke ønsker, at deres forældre sætter grænser og rammer for deres internetbrug. Ifølge 15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, er de fleste børn imidlertid glade for retningslinjer fra forældrene. I artiklen “Internettet skaber de unges identitet” i Berlingske (se kilder) siger hun: “Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Men de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne.”

     I kølvandet på en stor sag fra januar 2018, hvor 1.004 unge fra hele landet blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale via Messenger, udtalte flere forskere og debattører sig på lignende vis og anbefalede forældre, lærere og andre voksne at tale mere med de unge om deres brug af sociale medier og om de juridiske aspekter heraf. Projektleder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn sagde for eksempel i en artikel i Jyllands-Posten (se kilder): “Der er en del forældre, der, når deres børn bliver teenagere, tænker, at nu ved de en del mere om nettet, end jeg gør, og nu kan jeg ikke følge med længere. Man parkerer sit ansvar. Men det er vigtigt, at man fastholder snakken om digital adfærd og tager fat om en sådan sag, når den kommer op i medierne.”

     Desuden opfordrede Rigspolitiet i kølvandet på sigtelserne til, at voksne går mere aktivt ind i at oplyse og advare de unge om, at det er ulovligt at dele billeder uden at få samtykke fra dem, der optræder på billederne. I en artikel på DR’s hjemmeside (se kilder) udtalte Tenna Wilbert, centerchef i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter: “Vi vil gerne have forældrene til at tale med de unge om tendensen med at dele billeder og film af denne type. Og så vil vi adressere hele det professionelle miljø omkring børn og unge – gymnasier, skoler, som kan tale med børn og unge i det daglige.”

     Se nærmere om sagen længere nede i faktalink-artiklen.

De nye stærke onlinefællesskaber på sociale medier betyder, at følelsen af samvær og kontakt med vennerne aldrig er mere end et klik væk. På den måde er sociale medier et vigtigt supplement til fysisk samvær. Som Malene Charlotte Larsen, ph.d. og forfatter til en afhandling om de 12-18-åriges fællesskaber på nettet, siger til DR i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” (se kilder): “Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset.” På den måde er sociale medier med til at styrke og muliggøre fællesskaber på afstand og give de unge en følelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, også når de ikke er sammen med andre. Omvendt kan sociale medier virke ekskluderende på unge, som ikke mestrer de sociale spilleregler og ikke lykkes med at opbygge en spændende onlineidentitet på sociale medier. Undersøgelser peger på, at især introverte unge kan opleve udfordringer ved at begå sig på sociale medier, hvor det er en forudsætning, at man deler til tider ret private ting om sig selv.

     Forskning viser, at børn og unges forbrug af sociale medier har stor betydning for deres fællesskaber, både negativt og positivt. De sociale medier kan både styrke og svække fællesskaber og trivsel. Kombination af online og offline samvær er det, der skaber de stærkeste fællesskaber, mens overforbrug af sociale medier og svag tilknytning til kammerater offline skaber mistrivsel. Det kan man læse i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (se kilder).

Med adgangen til sociale medier opstår en mulighed for at følge kendte personer, som i høj grad fungerer som rollemodeller for de unge.

     Kendte personligheder og ungdomsidoler som sangerne Christopher, Medina og Justin Bieber og skuespilleren Julie Zangenberg anvender sociale medier som kanal for selvpromovering og kontakt til deres unge publikum, som let kan følge dem og deres daglige færden online. Hvor dyrkelsen af idoler og rollemodeller tidligere fandt sted mere passivt via magasiner og idolplakater på ungdomsværelserne, er afstanden mellem fans og ungdomsidoler blevet kortere. Medieudviklingen har startet en jagt på likes mellem fans og idoler, og det er ikke kun idolerne, der ved hjælp af managere søger at promovere de unge kendte og hente likes blandt deres fans. Det er også blevet almindeligt, at unge fans henvender sig til deres idoler og beder dem følge deres profiler online for at tiltrække sig opmærksomhed og anerkendelse blandt venner og følgere online og dermed booste deres onlineidentitet. Det fremgår af artiklen “Pige på Instagram: Jeg vil køres ned af Christoffer” (se kilder) i B.T.

     Unge, som har mange følgere på for eksempel Instagram og Youtube, bruges i stigende grad også som rollemodeller og til at oplyse unge om blandt andet risikoen ved rygning – eller ved at bruge sociale medier uden at tænke over konsekvenserne. Et eksempel er den YouTube-video, som Rigspolitiet fik en af de mest kendte YouTube-bloggere i Danmark, 19-årige Rasmus Brohave, til at lave i forbindelse med anklagerne mod de over 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale. I videoen opfodrer bloggeren til aldrig at dele materiale uden at have fået lov af dem, der optræder på billederne, og han fortæller om de mulige konsekvenser, hvis man alligevel gør det. Bloggeren har delt videoen på sin Facebook- og Instagramprofil.

Om samarbejdet med den unge blogger siger kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, i artiklen “Kendt youtuber hjælper politiet med at stoppe spredning af børneporno” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Han har en bred vifte af følgere på blandt andet Facebook og Instagram, og derfor tænkte vi, at det var en god kanal til at få fat i de unge mennesker, der måske ikke altid orienterer sig så meget i den mere traditionelle presse.”

De komiske dansetrin kaldet Gangnam Style, opfundet af den koreanske sanger PSY, som i sommeren 2012 gik kloden rundt, havde sandsynligvis aldrig forladt den rige forstad til Seoul, hvis det ikke havde været for sociale medier og det potentiale for promovering og deling af fænomener, som sociale medier repræsenterer. På få måneder gik dansen fra at være en lokal landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den excentrisk dansende koreaner er set over en milliard gange på Youtube og er dermed den mest sete nogensinde på det sociale medie, fremgår det af artiklen “Unge finder identitet i globale netfænomener” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Når budskaber eller fænomener på denne måde lynhurtigt spredes via nettet, siger man, at fænomenet eller budskaberne ‘går viralt’. Viral markedsføring refererer til markedsføringsteknikker, der benytter sociale netværk online til at sprede et budskab. Begrebet har sit navn fra en virus, der kan sprede sig eksplosivt under gunstige forhold. Viral markedsføring er en moderne form for mund-til-mund-kommunikation.

For en stor del af de adspurgte i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder) findes der ikke noget egentligt privatliv uden for Facebook. Som en 17-årig dreng fra København siger: “Ens privatliv er jo ikke bare afbildet på Facebook. Det er jo også Facebook.”

     Fokusgruppeundersøgelsen viser dog, at det er vigtigt for de unge at opleve at have kontrol med deres selvfremstilling. De unge benytter derfor en række strategier, der har til formål at kontrollere og administrere privatlivet over for familie og venner. Der eksisterer forskellige uskrevne regler og normer for, hvad der er ‘god stil’ og acceptabel opførsel i forhold til deling af billeder og oplysninger om familie og venner online. Det sker, at disse bliver overtrådt, som de i denne artikel nævnte sager vidner om.

Forskellige undersøgelser har forsøgt at kortlægge sammenhængen mellem unges forbrug af sociale medier og deres tilfredshed med livet.

     Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE har foretaget såkaldte forløbsanalyser, hvor forskere har fulgt unges skærmforbrug, fra de er 15 til 19 år. I analysenotatet Børn og unges trivsel og brug af digitale medier fra VIVE (se kilder) kan man læse, at forskerne har fundet en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og deres trivsel.

     For eksempel er drenge med et vedvarende højt skærmforbrug en smule mindre tilfredse med livet og føler sig hyppigere ensomme end drenge med et lavt skærmforbrug. Piger, der bruger flere timer bag skærmen som 19-årige, end de gjorde i 15-årsalderen, er hyppigere ensomme, mens deres livstilfredshed er upåvirket af skærmtidsforbruget. Generelt viser analyserne fra VIVE, at de unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er lidt mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen end dem, der trives godt. Disse resultater er i tråd med, hvad udenlandske undersøgelser har vist, kan man læse i notatet, der understreger, at der er tale om statistiske sammenfald, og at datamaterialet ikke kan sige noget om klare årsagssammenhænge (se kilder).

Med børn og unges stadigt større forbrug af sociale medier følger også for nogle en oplevelse af såkaldt FOMO (Fear of Missing Out), som på dansk kan oversættes som frygt for at gå glip af noget vigtigt. På tværs af flere studier ses en tendens til, at øget aktivitet på digitale medier forstærker følelsen af FOMO og øget tendens til at sammenligne sig med andre, som stresser børn og unge. Særligt for pigerne påvirker det deres syn på og tilfredshed med deres egen krop, når de sammenligner sig med andre børn og unge på sociale medier, og de er meget optagede af at få likes og positive kommentarer på deres opslag. Flere studier peger på, at stress blandt børn og unge er et stigende folkesundhedsproblem i Danmark. Tal fra Børns Vilkår (2020) viser, at knap hver tredje pige og hver sjette dreng har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned. Flere studier peger på en sammenhæng mellem et højt forbrug af sociale medier og øget risiko for søvnløshed og stress, men der er fortsat brug for mere kvalitativ forskning på området for at forstå sammenhængene, kan man læse i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskabet og stress blandt børn og unge, som Statens Institut for Folkesundhed står bag (se kilder).

Selv om de unge ifølge fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder) gør sig overvejelser om, hvad det er fornuftigt og etisk korrekt at dele på de sociale medier, sker det, at de unge overtræder hinandens grænser ved at dele indhold om venner eller klassekammerater af stærk privat karakter, eksempelvis i form af nøgenbilleder. En række eksempler fandt i foråret 2016 vej til medierne, hvor man kunne læse om unge piger, der havde været udsat for, at andre havde delt kompromitterende nøgenmateriale af dem, det, man med et relativt nyt begreb kalder hævnporno.

     I januar 2018 blev den hidtil største sag af den art i Danmark, den såkaldte Umbrella-sag, kendt i medierne. Det drejede sig om en sag, hvor over 1.000 danske unge blev sigtet for at have spredt børnepornografisk materiale via sociale medier, fordi de havde delt video- og billedmateriale med seksuelt krænkende indhold. Materialet stammede fra 2016 og viste en 15-årig dreng og en 15-årig pige, som havde sex. Selv om de unge på billederne var over den seksuelle lavalder, hører det under straffelovens § 235 om distribution af børneporno, da de unge var under 18 år. Desuden er det under alle omstændigheder ulovligt at besidde eller dele foto eller video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Straffen kan gå fra bøde op til ubetinget fængsel i to år, og desuden vil personer, som dømmes efter denne paragraf, i ti år have en anmærkning på deres børneattest, hvilket kan betyde, at de ikke kan få arbejde som for eksempel pædagogmedhjælper eller idrætstræner.

     Sagen beskrives i Ritzau-artiklen “1000 unge sigtes for at dele videoer” (se kilder).

Et ualmindeligt groft eksempel var 16-årige Sofie, som blev udsat for voldsom krænkelse, da fire drenge optog en video, hvor de slog hende og stak forskellige genstande op i skeden på hende, hvorefter den ene af dem gennemførte samleje med hende. Efterfølgende delte de videoen med et ukendt antal folkeskole- og gymnasieelever i Nordsjælland via sociale medier. Det kan man læse i artiklen “Grov sexvideo af folkeskoleelev delt blandt tusindvis af unge” på Radio24syv.dk (se kilder) og i en række andre medier, som bragte historien. Det startede en heftig debat om unges deling af nøgenbilleder og videoer af hinanden. 19-årige Gertrud Norman var en af dem, der stod frem med sin oplevelse som offer for hævnporno. I tv-programmet Go’ Aften Danmark fortalte hun, hvordan et nøgenbillede, som hun sendte til en fyr som 15-årig, lige siden har haft voldsomme konsekvenser for hende, og om hvordan hun sidenhen er blevet truet til at sende flere nøgenfotos af sig selv.

     I artiklen “Ny sag om nøgenvideo: Gymnasieelev bortvist og politianmeldt” på TV2.dk kan man læse, hvordan delingen af en videooptagelse af en intim situation mellem to afklædte elever til en fest kostede en tredje elev fra Gefion Gymnasium i København bortvisning og politianmeldelse, fordi vedkommende havde delt og offentliggjort materialet på nettet (se kilder).

I artiklen “Hver femte ung sender nøgenbilleder: Derfor gør de det” på TV2.dk forklarer Jonas Ravn, projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, at der med delingen af nøgenbilleder ikke er tale om et nyt fænomen, men at den nye digitale tidsalder og unges brug af sociale medier har gjort det nemmere og hurtigere at dele billederne. De unge når ikke længere at tænke så meget over handlingen, førend de har delt billederne.

     I artiklen “Når det gælder 1000 unge, er det ikke længere en eller anden idiot et andet sted i landet” i Jyllands-Posten (se kilder) fremgår det, at der er kommet flere sager om deling af ulovligt materiale, efter at det sociale medie Snapchat er kommet til: “Snapchat har gjort det nemmere. Når man hele tiden har en telefon i hånden, er det lettere at dokumentere sine festoplevelser osv. Og så har man haft en følelse af, at det er et sted, hvor tingene forsvinder igen, men man kan jo bare lave et screenshot.”

     I kølvandet på den såkaldte Umbrella-sag har SSP (tværfagligt samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge) m.fl. sat massivt fokus på forebyggelse af digitale krænkelser gennem dialog og undervisning på landets skoler og klubber. Noget tyder på, at indsatsen har gjort en forskel. I hvert fald er der sket næsten en halvering af unge i 8.-9. klasse, der har modtaget nøgenbilleder af andre, hvor der ikke har været givet samtykke – svarende til, at hver tiende ung i dag har konkret erfaring med at modtage nøgenbilleder uden samtykke. Det kan man læse i notatet Halvering af unge der deler ulovlige nøgenbilleder (se kilder), som er en del af rapporten Analyse – Deling af nøgenbilleder udarbejdet af Fagudvalget Digital Dannelse, SSP Samrådet fra september 2020.

Ifølge Jonas Ravn, projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, er delingen af nøgenbilleder blandt unge en del af en leg om seksuel identitet. Når de unge deler nøgenbillederne, uden at den afklædte person har givet samtykke, er det ofte, fordi de unge er fristede af den anerkendelse, de kan opnå ved at vise nøgenbilleder af andre frem.

     “De unge ser nøgenbilleder, de har modtaget af en anden, som en slags trofæ, som de kan have meget svært ved ikke at blære sig med og vise frem til andre, simpelthen fordi de er stolte,” siger Jonas Ravn i artiklen “Hver femte unge sender nøgenbilleder: Derfor gør de det” på TV2.dk (se kilder).

     Jonas Ravn nævner, at problematikken har eksisteret i over ti år, siden hjemmesiden ‘Arto’ kom til. Han understreger, at det kan have voldsomme konsekvenser, som langt fra alle unge er opmærksomme på:

     “Man skal huske på, at hvis en dreng og en pige over 15 år deler billeder med hinanden, så det er det uskyldigt. Deler en ung over 18 år imidlertid et billede af en anden ung under 18 år, så kan vedkommende i virkeligheden risikere at blive anmeldt for at distribuere børneporno,” siger Jonas Ravn og tilføjer, at de færreste af de unge er klar over denne alvorlige overtrædelse.

     I artiklen “Med blot et par klik: Unge drenge bruger nøgenbilleder som byttekort” på bt.dk (se kilder) kan man læse, at unge danske drenge flere steder på nettet efterspørger nøgenfotos af unge piger, de kender navnet på og deler by med, som de deler og bytter med hinanden, som var der tale om bilkort eller klistermærker. For eksempel findes en såkaldt ‘Viborg-mappe’ en digital mappe med billeder af unge piger fra Viborg og omegn, som deles blandt drenge fra lokalområdet.

     Den såkaldte Umbrella-sag fra januar 2018 viser med stor tydelighed, at mange unge ikke er klar over konsekvenserne af at dele billeder uden samtykke. De blev sigtet efter straffelovens paragraf om distribution af børneporno, der kan give fængsel i op til to år og give en anmærkning på den dømtes børneattest i ti år, hvilket forhindrer vedkommende i at få arbejde som for eksempel pædagogmedhjælper eller fodboldtræner.

Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje. Billederne havde hun taget af sig selv og sendt til sin kæreste som teenager. Efter i tre år at have kæmpet med at forsøge at slette billederne, og efter utallige henvendelser fra drenge og mænd fra hele verden, der havde alle mulige holdninger til hendes krop, fik hun nok. Emma Holten besluttede at lave et modangreb ved at lade sig fotografere nøgen i forskellige almindelige situationer på sit værelse og offentliggøre ti billeder sammen med en artikel med overskriften “Samtykke” og derved tage magten over sin krop tilbage.

     “Den eneste forskel på de gamle og de nye billeder er, at de nye har jeg selv valgt at lægge op, og de andre blev stjålet fra mig og lagt op mod min vilje,” forklarede hun om modangrebet i artiklen “Offer for hævnporno: Få hele Emma Holtens historie” på DR.dk (se kilder).

     Medier i Danmark og udlandet stod i kø for at høre Emma Holtens historie. Den britiske avis The Guardian bragte en video med Emma Holten, som gik viralt, og herefter eksploderede medieopmærksomheden. Hun blev et feministisk forbillede for kvinder, der som hende har været udsat for hævnporno, og den følgende tid rejste den 23-årige feminist rundt i verden for at tale hævnporno-ofrenes sag og forsvare retten til privatliv på nettet.

Deling af selvafslørende fotos er en vigtig del af børn og unges måde at indgå venskaber på i dag. “Dét at have et arkiv af grimme billeder af hinanden er en slags tillidserklæring og tegn på et stærkt venskab. Den er lidt som at fortælle hinanden en hemmelighed,” forklarer Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i børn og unges brug af sociale medier i artiklen “Guide: Sådan taler du med børn og unge om deling af billeder” i pædagogernes fagblad Børn&Unge. Det er en utopi at forestille sig, at vi som voksne kan få børn og unge til at stoppe med at dele de selvafslørende fotos. Til gengæld kan vi tale med dem om, hvordan de bedst muligt passer på sig selv og sætter grænser, når de deler billeder, opfordrer hun.

     Når børn og unge bliver ofre for afpresning af gerningspersoner, der truer dem med, at de vil offentliggøre deres intime billeder, bliver de lammet af en skyldfølelse, som de føler sig alene i verden med. De unge er på den ene side vokset op med, at deres forældre har fotograferet dem i alle mulige sammenhænge og har delt billederne på sociale medier. På den måde har deres nærmeste voksne været med til at gøre privat billeddeling legitimt og naturligt for dem, når de fik deres egen telefon og tablet. Men de har endnu ikke begreb om konsekvenserne.

     Her har de brug for voksenhjælp. Mange unge tror, at den, der har billedet på telefonen, ejer det og har ret til at videreformidle. Men det må man ikke uden samtykke. Tal med de unge om, at de skal spørge om lov og hjælp dem til at skabe en kultur, hvor samtykke er normen, også selv om det bare er et uskyldigt billede. Og tal med de unge om, at de aldrig har gjort noget galt ved at dele et billede, og at billeddeling skal ske frivilligt.

     “Mange gange siger børn det først til de voksne, når de er kommet rigtigt langt ud, og det er for sent. Lad dem vide, at det er en mulighed at være tavs. Så stopper overgrebspersonen på et tidspunkt afpresningen,” lyder rådet fra Charlotte Malene Larsen (se kilder).

SoMe-Ungepanelet består af en gruppe unge i alderen 12-17 år, tre drenge og seks piger og repræsenterer en bred mangfoldighed af unge i Danmark. Ungepanelet er nedsat af Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik, ENIGMA, Telia og Red Barnet og for at sætte børn og unges digitale liv på dagsordenen hos både politikere, fagfolk, forældre og børn og unge selv for at højne bevidstheden om behovet for kritisk stillingtagen til egen adfærd på sociale medier. SoMe-panelet har udarbejdet en række anbefalinger, som er udkommet i hæftet Anbefalinger – Børn og unges digitale liv set med unges øjne. Anbefalingerne kommer blandt andet omkring emner som digital mobning, deling af billeder, privatliv på nettet, tonen på nettet, digitale fodspor, troværdighed og kildekritik på nettet. Hovedtendenserne i anbefalingerne lyder, at børnene grundlæggende ønsker sig, at de voksne interesserer sig for deres digitale liv uden at overdrive farerne, at de voksne forstår, hvor vigtig den digitale verden er for børn og unge, og at den digitale udvikling foregår så hurtigt, at de voksne ofte halter bagefter og undervisningsmaterialer ligeså. Langt vigtigere er det, at de voksne hjælper børn til fra en tidlig alder at forholde sig kritisk, bevidst og reflekteret i deres digitale liv og at opbygge tillid til også at dele den del af livet, der udspiller sig online. Det kan man læse i rapportens generelle anbefalinger (se kilder).

Udbredelsen af sociale medier har givet skole og lærere nye udfordringer. Som forsker i it og læring i gymnasiet Michael Paulsen beskriver det i artiklen “Konstruktiv brug af sociale medier i skolen” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): “Tidligere vidste læreren, hvem der deltog i undervisningen, og eleverne kunne kun i et begrænset omfang kommunikere skjult med hinanden ved at sende papirkugler. I dag er undervisningsrummet fyldt med elektroniske beskeder, der både kommer fra eleverne i klasseværelset og udefra. Det hele er blevet meget mere uigennemskueligt.”

     Lærere, forskere og politiske organisationer arbejder dog målrettet på at vende de sociale medier til en fordel ved at gøre dem til et redskab i undervisningen. Eksempelvis kører et forsøgsprojekt på Skive Handelsgymnasium, hvor elever og lærere i et treårigt forløb åbent og målrettet skal bruge sociale medier i undervisningen. Desuden har en del gymnasier og andre ungdomsuddannelser sat etik og grænser på sociale medier på skoleskemaet.

På en del undervisningsinstitutioner har man valgt at lukke helt ned for elevernes adgang til sociale medier som YouTube og Facebook ud fra begrundelsen, at de unges brug af dem i klasserummet var for forstyrrende for undervisningen. Dette er dog næppe heller en løsning på problemet, argumenterer Kirsten Brohuus Lund i artiklen “Sociale medier i undervisningen” på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside (se kilder). For det første, fordi de unge hurtigt finder en anden vej til de blokerede medier via deres egne computeres mobile bredbånd eller via sider på nettet, hvorfra man anonymt kan surfe sig videre til de blokerede medier. For det andet, fordi de unge, som Kirsten Brohuus Lund formulerer det, er ‘Digital Natives’, det vil sige, at de er vokset op med digitale medier og har let ved at bruge dem og skifte mellem dem alt efter behov. For det tredje, fordi der er mange fordele ved at bringe sociale medier ind i undervisningen og trække på deres enorme tiltrækningskraft i motivationen af de unge.

Nogle lærere gør det ved hjælp af såkaldte Personal Learning Environments (PLE). Grundideen i PLE er, at den enkelte designer sit læringsmiljø og inddrager de ressourcer og netværk, der giver mening i forhold til den enkelte opgaves kontekst. Præcis som når man spørger ‘vennerne’ om hjælp på Facebook eller opretter en fælles wiki til brainstorm over et gruppeprojekt.

     Flere undervisere er også begyndt at anvende blogs til diskussioner af forskellige emner, wikis for eksempel i historieundervisningen, hvor eleverne skal skrive om forskellige vinkler på en bestemt historisk periode eller begivenhed, og Facebook i eksempelvis psykologiundervisningen til empiriske undersøgelser af kommunikation og identitet.

Som med alt andet er der også risici forbundet med de unges brug af sociale medier. Hos brevkassen sikkerchat.dk får seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet ofte henvendelser fra unge på 13-17 år, der fortryder noget, de har delt med omverdenen, typisk på Facebook, Instagram eller Snapchat. Det kan for eksempel være intime billeder, som bliver delt, hvor de unge føler et kæmpe kontroltab, hvilket kan resultere i for eksempel søvnproblemer. Det forklarer Gitte Jakobsen i artiklen “Sådan guider du børn og unge på nettet” i pædagogernes fagblad Børn&Unge (se kilder).

     De unge støder grundlæggende på fem problemer i deres brug af sociale medier:

1. De har svært ved at skelne mellem, hvad der hører privatlivet til, og hvad de trygt kan dele på de sociale medier, og fortryder indhold, de har delt, når det er for sent. 
2. De bliver ofre for eller udøver såkaldt cybermobning, mobning på nettet. En forklaring på cybermobning kan være, at det er lettere at skrive grimme ting til hinanden, mens man gemmer sig bag skærmen, end at sige dem ansigt til ansigt i den virkelige verden, og at mobberne kan agere anonymt. Der argumenteres også ofte for, at cybermobning er særligt slem, fordi mobbeofrene aldrig får fred – ikke engang når de har fri fra skole. 
3. Nogle oplever afhængighed af sociale medier, fordi jagten på likes og den tilfredsstillelse og anerkendelse, de forbinder med det, giver lyst til mere. 
4. De har svært ved at gennemskue, at de data, de opgiver, bliver videreformidlet og brugt kommercielt som betaling for deres gratis adgang på sociale medier. 
5. De overskrider hinandens grænser ved at offentliggøre oplysninger, billeder og videoer af hinanden, som kan få alvorlige konsekvenser for de unge, hvis oplysninger og kompromitterende billeder bliver delt.

     For de unge, der optræder på disse billeder, opleves det ifølge psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen, som et fysisk seksuelt overgreb. “De føler sig i den grad krænket, ydmyget og udskammet, og så føler de, at de på en måde er blevet pornomodeller uden at ville det,” siger han i artiklen “Historisk sag om børneporno viser, hvordan grænserne rykker sig” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Han tilføjer, at konsekvenserne er langvarige: “Det særlige i det, der foregår online, er, at det er en krænkelse uden udløbsdato. For selv om folk bliver dømt, vil filmen stadig være der og blive distribueret videre, måske også i udlandet. Ofrene kan ikke lægge de her ting bag sig på samme måde som ved en fysisk seksuel krænkelse. I morgen, om en måned, om et år vil de tænke, at nogen nu sidder og kigger på dem i den her video.”

     For de unge, der deler sådanne billeder, kan det medføre, at de bliver dømt for spredning af børneporno. Dømmes de i sådan en sag, kan de risikere fængsel i op til to år.

Selv om sociale medier anvendes som scene for selvpromovering, foregår iscenesættelsen ikke alene som selvforherligende ros og selvprofilering. Sådan lyder en af konklusionerne fra ph.d. Malene Charlotte Larsen i artiklen “Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” i Dagbladet Information (se kilder). Identitetsdannelsen foregår ofte som et fælles socialt projekt, hvor de unge skriver om og afbilder hinanden snarere end sig selv. Som Malene Charlotte Larsen skriver: “Det indhold, de publicerer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.”

Professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge Birgitte Holm Sørensen mener, at sociale medier rummer en unik mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Hendes forskning viser også, at børn og unge med smalle interesser eller særligt sårbare problemstillinger bruger sociale medier som et mødested, hvor de kan drøfte interesser, dele erfaringer eller tale om sårbare emner som eksempelvis tabet af en forælder, sygdomme eller andet. Det forklarer hun i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder).

     Sociale medier er et væsentligt redskab til at etablere nye venskaber og vedligeholde eksisterende. På den måde er børne- og ungdomslivet anno 2020 “superconnected”, som det hedder i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge (se kilder). Her kan man læse, at sociale medier både udgør en positiv og negativ faktor i børn og unges sociale liv. Mens nogle unge oplever, at sociale medier gør dem mere sociale, oplever andre, at de gør dem mindre sociale, afhængigt af hvordan de sociale medier bruges. Unge, der bruger sociale medier aktivt til at kommunikere direkte med andre, ses for eksempel også oftere med venner offline, end dem, der ikke kommunikerer med kammeraterne online.

Børn og unges brug af sociale medier afføder ofte diskussioner om potentiel afhængighed, risiko for uønsket deling af billeder, digital mobning, stress over at skulle være online 24/7, frygt for at gå glip af noget og afstand mellem forældre og børn. Men de sociale medier kan også styrke fællesskabet og følelsen af forbundethed mellem børn og forældre.

     Undersøgelser viser, at børn og unge, der har en stærk tilknytning til deres forældre, inddrager forældrene aktivt i deres sociale mediebrug og oplever det som tryghedsskabende at inddrage deres forældre, når der kan opstå udfordringer i deres digitale ungdomsliv. Så selv om børn og unges brug af sociale medier kan give anledning til konflikt og forhandling mellem børn og forældre, kan de også styrke oplevelsen af nærhed og fællesskab i familien, hvis forældrene interesserer sig for og engagerer sig i deres børns brug af sociale medier. Et studie baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 491 amerikanske unge mellem 11 og 16 år og deres forældre finder en sammenhæng mellem unge, der er forbundet med deres forældre via sociale medier, og unge, der generelt føler sig forbundet med deres forældre, og konkluderer, at kommunikationen styrker barn-forældre-forholdet og understøtter de unge både i deres sociale og digitale liv. Det fremgår af rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge (se kilder).

Når børn og unge kommunikerer, danner fællesskaber, former og iscenesætter deres identitet på sociale medier, træner de samtidig den form for branding, som mange virksomheder og organisationer kæmper og betaler i dyre domme for at opbygge på netop sociale medier. De netværker og styrker promoveringen af sig selv og deres netværk og kommer dagligt i kontakt med nye mennesker, som kan blive nøglepersoner i deres fremtidige sociale, private som professionelle, virke.

     Som professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge, Birgitte Holm Sørensen, beskriver det i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Børn opøver en fantastisk kompetence i netværksdannelse. Både i at indgå i etablerede netværk og i at skabe nye. Det er evner, de skal bruge i fremtiden. Netværk bliver stadig vigtigere på et globalt arbejdsmarked, hvor man skal samarbejde, forhandle, dele viden og konstruere ting sammen med andre i hele verden.”

Der er adskillige eksempler på, at unge har brugt sociale medier til at skabe opmærksomhed om en interesse, som siden ved hjælp af netop promovering på sociale medier er blevet en professionel forretning. Det gælder for eksempel Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte på henholdsvis 14 og 15 år, som via Instagram-profilen HairAndNailInspiration delte deres ideer og færdigheder inden for hårfletning med over 75.000 følgere over hele verden. Deres succes på Instagram førte til udgivelse af bogen Fletninger – Step by step-guide. Det var netop deres succes på det sociale medie Instagram, der førte til bogideen og promoveringen af deres fletteprojekt, og som placerede dem som nummer et på de danske bestsellerlister over fagbøger. Det fremgår af artiklen “Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne” på Lokalavisen.dk (se kilder).