Hvad leder du efter?

Illustration af sædceller i en petriskål

llustration af sædceller i en petriskål, der venter på at blive brugt til at befrugte en ægcelle.

Foto: Kateryna Kon / Science Photo Library / Ritzau Scanpix

llustration af sædceller i en petriskål, der venter på at blive brugt til at befrugte en ægcelle. Foto: Kateryna Kon / Science Photo Library / Ritzau Scanpix

Kunstig befrugtning

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, jan. 2024

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Hanne blev gravid med Monikas æg

Illustration af sædceller i en petriskål
Kilde: Kateryna Kon / Science Photo Library / Ritzau Scanpix

Hanne Refsgaard blev gravid med Monika Leth Dalsgaards donoræg.Hanne Refsgaard forsøgte i flere år at blive gravid og var igennem flere fertilitetsbehandlinger. Som 40-årig gik hun i gang med at finde en kvinde, der ville donere æg, og det blev Monika Leth Dalsgaard, der valgte at blive ægdonor, da loven i 2021 blev ændret, så man ikke længere skulle være anonym for at donere æg. For hende er det afgørende, at barnet havde mulighed for at kende sit genetiske ophav.  Det kan man læse om i artiklen ”Monikas æg gjorde Hanne gravid”

[1]

. I artiklen fortæller de om, hvordan Hanne holdt Monika i hånden, mens æggene blev taget ud, og hvordan de fortsat har kontakt til hinanden. De seneste år har vist en markant stigning i antallet af kvinder, der er blevet gravide med donoræg. Monika Leth Dalsgaard er en af de første i Danmark, der har doneret æg uden at være anonym.

Case 2

Cathrine Widunok Wichmand har gjort sin egen kamp for at blive mor til en politisk kampplads

Billede af Cathrine Widunok Wichmand
Kilde: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Influencer og iværksætter Cathrine Widunok Wichmand har gjort sin egen sårbare og opslidende kamp for at blive mor til en politisk kampplads for at få staten til at tage ansvar og hjælpe barnløse til at få børn. I artiklen ”Kendt influencers bog om ufrivillig barnløshed kan være en god veninde i nødens stund”

[2]

  kan man læse om, hvordan Cathrine Widunok Wichmand og hendes mand var igennem en opslidende og langvarig fertilitetsbehandling for at få børn. Og om hvordan og hvorfor hun har gjort det til sin mission at bryde tabuet omkring barnløshed og kæmpe for ret til offentlig støtte til fertilitetsbehandling. Både ved at dele sin fortælling i bogen ”Hjertebarn”, ved at stille op i medierne og skrive om problemstillingen på sine egne sociale medier og gå i dialog med politikerne. At statsminister Mette Frederiksen (S) sendte hende en besked om, at der var en god nyhed i hendes nytårstale, hvor hun fremlagde beslutningen om, at ufrivilligt barnløse nu får støtte til fertilitetsbehandling til barn nummer to, viste, at hendes kamp havde båret frugt.

Citerede kilder