Indledning

Mellem 6.000 og 12.000 danskere vurderes i efteråret 2014 at være smittet med den resistente stafylokokbakterie MRSA CC398, også kaldet svine-MRSA. Hvis man bliver smittet, men i forvejen er rask, fører bakterien sjældent til store problemer. Men hos svækkede personer kan den føre til alvorlige infektioner.

Svine-MRSA er del af en voksende gruppe af sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke kan slås ned med traditionel antibiotika. Bakterierne muterer og bliver stadig mere resistente over for antibiotika. Det skyldes – på paradoksal vis – den udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemet og i landbruget.

Ebola

Relaterede emner

Professor på Rigshospitalet, Niels Frimodt-Møller, frygter, at vi er på vej mod en tilstand, hvor vi ikke længere kan kurere selv ganske simple infektioner. 3. september, 2016.

MRSA - Hvor farligt er det?

Introduktion

Baggrund om svine-MRSA

Hvad er svine-MRSA, og hvor kommer sygdommen fra?

MRSA er en gren af stafylokokbakterier, der er resistente over for den antibiotika, som normalt bruges til at bekæmpe stafylokokker. MRSA står for ”Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus”. På dansk betyder det ”methicillinresistente stafylokokker”.

Der findes flere forskellige former for MRSA. Den form, der er blevet talt meget om i medierne i løbet af 2014, og som vi omtaler i denne artikel, er ”MRSA CC398”, også kaldet ”svine-MRSA”, fordi den er blevet uhyre udbredt blandt svin i de senere år.

Ifølge Statens Serum Instituts nyhedsbrev, Forskningsnyt, er MRSA-CC398 sandsynligvis er startet som en normal antibiotikafølsom stafylokokbakterie i mennesker, som oprindeligt kunne slås ned med almindelige antibiotikatyper. Herfra har den spredt sig til svin, hvor den er blevet resistent over for antibiotika (se kilder).

Hvor farligt er svine-MRSA?

Man kan sagtens være bærer af svine-MRSA uden at blive syg af det. Ofte vil raske personer slet ikke opdage, at de er smittede.

Andre gange fører bakterien til små sår og bylder. Og hvis personen for eksempel går igennem en operation, kan bakterierne føre til mere alvorlige infektioner. De helt store problemer opstår dog typisk kun hos personer, der er syge eller svækkede i forvejen. Her kan mødet med svine-MRSA føre til alvorlige infektioner, lige fra store bylder til knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. I sjældne tilfælde kan MRSA også føre til blodforgiftning. I værste fald kan sygdommen have dødelig udgang.

Hvor mange danskere er døde af svine-MRSA?

Siden 2012 er der registreret fire dødsfald herhjemme som følge af svine-MRSA. Personerne var alle svækkede af sygdom eller alderdom i forvejen. Ingen af dem havde haft kontakt med svin.

Fire kan lyde af mange, men taget i betragtning at der hvert år dør cirka 350 danskere på grund af andre former for stafylokokker er tallet ikke voldsomt. Ifølge lederen af MRSA Videncenter i Region Hovedstaden, Henrik Westh, vil dødstallet dog helt sikkert stige. Som han formulerer det til Politiken i artiklen ”Tusindvis er smittet med svine-MRSA uden at vide det”: ”Det er naivt at forestille sig andet. Det er simpel matematik, når så mange er smittet.” (se kilder).

Hvordan smitter svine-MRSA?

Svine-MRSA er blevet uhyre udbredt blandt danske svin i de senere år, og i en anbefaling skriver Sundhedsstyrelsen:

”Svinene bærer typisk MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden.” (Se kilder.)

Derfor bliver de fleste mennesker, der arbejder med inficerede svin, også selv smittet. Svine-MRSA smitter også familiemedlemmer til mennesker, der arbejder med svin.

Man skal dog ikke nødvendigvis isolere sig, bare fordi man er smittet. Børn, der er smittet med svine-MRSA, må gerne fortsætte i for eksempel skoler og daginstitutioner, med mindre der er akutte symptomer. Hvis man har symptomer såsom sår eller bylder, skal man blive hjemme, indtil man er rask, skriver Sundhedsstyrelsen (se kilder).

Mellem mennesker smitter bakterien blandt andet ved berøring. Svine-MRSA kan derudover smitte ved, at man rører ved flader, hvor bakterierne befinder sig – for eksempel dørhåndtag, ligesom den kan smitte via nys og kys. Desuden er det nu kommet frem, at bakterien kan smitte via svinekød, men der er uenighed om, hvor stor denne smitterisiko er. Svine-MRSA kan også i sjældne tilfælde komme ind i kroppen i forbindelse med en operation.

Hvis man kun har været kortvarigt i kontakt med svine-MRSA, vil man dog ofte tabe bakterierne igen efter nogle dage.

Hvordan forebygges og behandles svine-MRSA?

Hvis man er i risiko for at blive smittet med svine-MRSA, kan man mindske denne ved, at man:

*   Vasker sine hænder med desinficerende sæbe eller håndsprit flere gange om dagen.
*   Vasker kroppen med klorhexidinsæbe 1-2 gange om ugen.
*   Dækker alle med tætsluttende forbindinger.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens anbefaling (se kilder).

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med MRSA, kan lægen afklare dette med en podning. Hvis svaret er positivt, kan bakterien for det meste fjernes relativt nemt – hvis altså man ikke har daglig omgang med inficerede svin. Sundhedsstyrelsen anbefaler en 5-dages kur til hele familien, der inkluderer:

*   Antibiotikasalve til næsen (en særlig og utraditionel form for antibiotika).
*   Håndvask og daglige bade med desinficerende sæbe.
*   Grundig rengøring af boligen.

Det er dog ikke altid, at dette virker. Efter behandlingen skal alle i husstanden derfor podes igen for at se, om bakterien er væk. For personer, der har daglig omgang med inficerede svin, kan det være langt sværere at slippe af med bakterien. Disse personer bliver nemlig konstant udsat for smitterisiko, når de omgås de inficerede svin i stalden. På et samråd i Folketinget d. 27. august sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S): ”Sundhedsfagligt giver det ikke mening at fjerne smitten fra dem, der arbejder med svin til daglig, men der bliver udsendt informationsmateriale om, hvordan man skal forholde sig.” Dette og andre citater fra samrådet kan findes i Steffan Dahlöfs artikel i dagbladetInformation ”Resistente svinebakterier for ministre til at slå alarm.” (Se kilder.)

Nogle gange kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb, hvis svine-MRSA’en fører til komplicerede infektioner.

Udbredelse

Udbredelse af svine-MRSA og multiresistente bakterier

Hvornår dukkede svine-MRSA op første gang?

Svine-MRSA blev for første gang opdaget i Holland i 2004. Nogenlunde samtidig kom bakterien til Danmark, men vakte så lidt opsigt, at forskerne først opdagede den i 2006.

Hvor udbredt er svine-MRSA i Danmark?

Ifølge beregninger foretaget af to af Danmarks førende MRSA-eksperter er mellem 6000 og 12.000 danskere uvidende smittet med MRSA. Det skriver Politiken i artiklen ”Tusindvis er smittet med svine-MRSA uden at vide det” (se kilder).

Særligt landmændene er hårdt ramt. Ifølge artiklen ”Smittede med svinebakterie er opgivet af myndighederne”, bragt i Politiken, vurderer Statens Serum Institut, at mellem 70 og 80 procent af alle de mennesker, der arbejder med MRSA-inficerede svin er smittede, og over halvdelen af de danske svinebesætninger forventes at være inficerede (se kilder). Myndighederne har dog ikke noget præcist overblik over spredningen af svine-MRSA – hverken på EU-plan eller i Danmark.

Svine-MRSA forekommer i dag i cirka en femtedel af svinekødet i supermarkederne. Dette fremgår af en undersøgelse, som TV Syd foretog i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet september 2014 (se kilder).

Hvor mange vil blive smittet i fremtiden?

Forskerne er enige om, at stadig flere danskere vil blive smittet med svine-MRSA. Men ingen ved, hvor mange, og hvornår antallet af smittede begynder at falde igen.

Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, beskriver i artiklen ”Ekspert: MRSA får også snart fodfæste i storbyerne” i Politiken spredningsudsigterne som følger:

”Bakterien vil efterhånden vandre ind i storbyerne fra landområderne i Jylland og på Fyn, hvor den primært er nu. Unge fra landet flytter ind til storbyen for at studere, og får bakterien godt fat i byerne, vil vi næsten helt sikkert se en hastig spredning – hvor hurtigt, det kommer til at gå, afhænger af, hvordan bakterien muterer.” (Se kilder.)

Hvor udbredte er multiresistente bakterier i almindelighed?

Svine-MRSA er blot én af en række multiresistente bakterier, der i stigende grad plager sundhedssystemerne. I EU dør mindst 25.000 mennesker hvert år pga. multiresistente bakterier i almindelighed, ifølge European Centre for Disease Prevention and Control. Overlæge Hanne Arildsen fra Aarhus Universitetshospital Skejby fortæller til Jyllands-Posten den 26. september 2014:

”Vi ser epidemier med resistente bakterier i Grækenland, Spanien og Italien, fordi man bruger mere og mere bredspektret antibiotika. Hvis en patient kommer til et dansk sygehus og har været indlagt i udlandet inden for de seneste tre måneder, bliver vedkommende straks sat i isolation. Samtidig bliver vi stadig oftere nødt til at gå i skabene og genoplive gamle typer antibiotika, der ellers er lagt på hylden, fordi de har for mange bivirkninger.” (Se kilder.)

I samme artikel fortæller professor Sally Davies, der har det videnskabelige hovedansvar for Englands sundhedsvæsen:

”Vi har kurs mod en tid, som fra før penicillinen blev opfundet. Dengang døde 43 procent af banale infektioner, i dag er det 7 pct. Men andelen, der dør af en banal infektion efter en lungebetændelse eller et nyt knæ, er hurtigt på vej op.” (Se kilder.)

Hvorfor er multiresistente bakterier pludselig blevet så stort et problem?

Det voksende problem med multiresistente bakterier skyldes primært den meget udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemerne og i landbruget. Blandt andet giver mange landmænd rutinemæssigt antibiotika til raske dyr igennem foder og drikkevand. Dette får over tid bakterierne til at mutere og udvikle resistens.

I Ekstra Bladets artikel ”12.000 danskere smittet med dødelig bakterie” siger Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital:

”De multiresistente bakterier trives, fordi vi bruger antibiotika i al for høj grad – både blandt svineproducenter og i sundhedsbranchen. Det her er simpelt hen en advarsel om, at bakterierne slår igen, hvis vi udfordrer dem for hårdt.” (Se kilder.)

Bekæmpelse

Bekæmpelse af svine-MRSA

Hvad har politikerne gjort ved problemet?

I starten af juli 2014 fremsatte Fødevareministeriet en plan, der skal bremse udbredelsen af svine-MRSA. Planen indeholder fem punkter:

1.  Personer, der arbejder med svin, skal skifte tøj og vaske hænder, når de forlader stalden.
2.  Den enkelte landmand skal sammen med en dyrlæge lave en smittebeskyttelsesplan.
3.  Kun syge dyr må fremover fodres med antibiotika.
4.  Der skal oprettes en rådgivningstjeneste for sundhedspersoner og personer, der arbejder med svin.
5.  Der arbejdes på en ny afgiftsstruktur, som kan få landmændene til at vælge alternativer til antibiotikabehandling – for eksempel forebyggende vaccinationer.

Siden er der blevet endnu flere skærpede tiltag. Blandt andet er det nu forbudt for skoleklasser at besøge smittede svinegårde. Men det er uklart, hvordan dette forbud skal opretholdes, for på nuværende tidspunkt må offentligheden ikke få at vide, hvilke gårde der er inficerede.

Desuden er myndighederne nu i gang med at undersøge udbredelsen af MRSA, og der vil fremover blive tilført flere penge til forskning om smittespredning. Sidst, men ikke mindst, er en ny national antibiotikastrategi på vej.

Hvorfor desinficerer man ikke bare alle svin?

Norge har valgt en mere offensiv MRSA-strategi end Danmark. Alle norske svinebesætninger bliver løbende testet for MRSA. Og i 2013 blev der fundet 24 smittede besætninger. Herefter blev alle de smittede dyr slagtet, og staldene blev desinficeret. Dette har resulteret i, at der i 2014 kun er svine-MRSA i én ud af 1.000 svinebesætninger i Norge. Men i det samråd i Folketinget, som dagbladet Information skriver om i artiklen ”Resistente svinebakterier får ministre til at slå alarm”, sagde fødevareminister Dan Jørgensen (S):

”Det er ikke en farbar vej i Danmark, hvor problemerne er meget større, og selv i Norge har det ikke været en endelig løsning. Af de 24 sanerede gårde er to blevet smittede igen. Hvis det er rigtigt, at 50 pct. af de danske dyr er smittede, så taler vi ikke om 3,5 milliarder kroner, som jeg sagde på det sidste samråd, men nærmere om 9 milliarder kroner for sanering alene i det første år – og uden at medregne eksporteffekten.” (Se kilder.)

Hvordan løses problemet med multiresistente bakterier på lang sigt?

Når stadig flere sygdomsfremkaldende bakterier muterer og bliver resistente, så skyldes det den udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemet og i landbruget. Her er antibiotika igennem mange år rutinemæssigt blevet givet til raske dyr. Derfor er mange forskere og politikere enige om, at det handler om at sænke antibiotikaforbruget. Til dagbladet Information sagde Radikale Venstres Landbrugs- og fødevareordfører Andreas Steenberg d. 18. september 2014:

”(…) det, jeg ønsker mig allermest, er, at Landbrug & Fødevarer begrænser landmændenes antibiotikaforbrug. Det er her, man finder roden til problemet. Svine-MRSA er opstået, fordi dansk landbrug har puttet for meget antibiotika i svinefoderet, og nu er det svært at komme af med bakterien.” (Se kilder.)

Derfor har myndighederne nu krævet af landmændene, at de fremover skal stoppe med at give antibiotika til raske dyr. Men Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, mener, at dette krav skal følges op af meget hårdere straffe over for dem, der bliver ved med at gøre det.

Til Ekstra Bladet sagde han d. 26. august 2014:

”Der er tidligere blevet iværksat en ’gult kort’-ordning, hvor svineproducenter fik en advarsel for at bruge for meget antibiotika, og det medførte et fald. Men det virkede kun i første omgang, og forbruget er lige så stille blevet skruet op igen, simpelthen fordi der ikke kom en straf i form af et rødt kort. Så jeg efterlyser konsekvenser.” (Se kilder.)

Problemet kan dog ikke løses i Danmark alene: Bakterierne kan mutere og blive resistente på den anden side af kloden og derfra bevæge sig til Danmark. Som Frank Aarestrup, professor i antibiotikaresistens ved DTU Fødevareinstituttet, beskriver situationen i Berlingske i artiklen ”Skal jeg nu være bange for MRSA?”:

”Antibiotikaresistens er et voksende problem og en reel trussel, men det er ude i verden, at det skal løses. Vi skal holde orden i eget hus, men Danmark skal lægge trykket på en global indsats.” (Se kilder.)

Direktør i Fødevarestyrelsen fjernede centrale dele af en DTU-anbefaling om MRSA-smitte i 2016.

medium_MRSA_faktalink_20161103-101724-L-1000x666we.jpg

small_MRSA_faktalink_20161103-101724-L-1000x666we.jpg

thumbnail_MRSA_faktalink_20161103-101724-L-1000x666we.jpg

MRSA_faktalink_20161103-101724-L-1000x666we.jpg

Baggrundskilder

Undervisningsmateriale

Artiklen findes på side 116-133 i ”Bioteknologisk forskning – en inspirationsbog til naturvidenskabelig undervisning på gymnasier”.

Multiresistente bakterier – en trussel mod mennesket

Oplysningsmateriale fra offentlige myndigheder

Antibiotikaresistens

Film

Filmen fortæller antibiotikaens historie – fra penicillinens kom frem som en kærkommen kur mod diverse sygdomme til samtidens overforbrug og konsekvenserne af dette.

Hvad leder du efter?

MRSA

Anbefalede links

Baggrundskilder

Undervisningsmateriale

Multiresistente bakterier – en trussel mod mennesket

Oplysningsmateriale fra offentlige myndigheder

Antibiotikaresistens

Film

Den sidste antibiotika

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på MRSA

Antibiotika

Fugleinfluenza

Vacciner