Vacciner

Udviklingen af vacciner har været et stort fremskridt for folkesundheden. For eksempel er en del børnesygdomme næsten udryddet i Danmark som følge af vaccinationer. Men selvom vacciner er afgørende for folkesundheden, er der en voksende vaccineskepsis. Et stigende antal danske forældre vælger, at deres børn ikke skal vaccineres, blandt andet fordi de frygter, at børnene vil få bivirkninger af vaccinen.

     Debatten om bivirkninger blussede op omkring år 2000, da nogle forskere mente, at vaccination mod mæslinger kunne give autisme. Den blussede op igen efter 2009, da man i Danmark begyndte at vaccinere piger med HPV-vaccine mod livmoderhalskræft, og nogle forældre mente, at vaccinationen gav deres døtre alvorlige bivirkninger. Mediernes omtale af disse sager medførte i en årrække, at langt færre blev vaccineret med HPV-vaccinen.

     Da COVID-19 pandemien ramte verden i slutningen af 2019, satte det gang i et internationalt vaccineudviklingskapløb. Forskere fra hele verden arbejdede på højtryk for at opfinde en vaccine mod coronavirus. COVID-19 pandemien har tydeliggjort, hvor afhængige vi er af vacciner, og med den øgede bevidsthed om fremtidige pandemier, er forskere og medicinalindustri allerede ved at forberede sig på et øget behov for at kunne udvikle hurtige vacciner i fremtiden. Selv om mange har ventet på en vaccine mod COVID-19 med længsel, har vaccinerne mod coronavirus også pustet til en verdensomspændende vaccineskepsis. Vaccinedebatten handler om frygt for ukendte bivirkninger, modstand mod at blive underlagt medicinalindustriens interesser og pres fra myndighederne.

Ved vaccination giver man kroppen mulighed for selv at bekæmpe smitsomme sygdomme. Når man vaccinerer, reagerer kroppens immunforsvar på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, den bliver udsat for i vaccinen. Kroppen reagerer ved at danne antistoffer mod sygdommene på samme måde, som hvis man selv havde haft sygdommene.

Ordet vaccine kommer af det latinske vacca, der betyder ko. Kokoppevirus, vaccinia, har givet navnet vaccination til koppevaccination og siden også til tilsvarende forebyggende behandling mod andre sygdomme. For årtusinder siden brugte man i Kina og Indien en form for koppevaccination, der i dag kaldes variolation. Metoden bestod i at indføre indholdet af koppepatienters kopper i næsen eller under huden på mennesker, der ikke havde haft sygdommen.

     Den moderne vaccinationsteknik skyldes en engelsk læge, Edward Jenner, der foretog verdens første vaccination i 1796. Han havde bemærket, at malkepiger, der blev smittet med kokopper, ikke blev angrebet af menneskekopper. Han overførte lidt lymfe fra kalve med kopper til mennesker og påførte dem på den måde kokopper, hvilket viste sig at gøre dem immune over for menneskekopper.

”Vacciner er et af de største lægevidenskabelige gennembrud i den medicinske historie. Det, at en vaccine kan stimulere immunsystemet, så den vaccinerede opnår immunitet mod den pågældende sygdom, så spredningen af sygdom mindskes og den måske helt udryddes, sådan som vi har set med flere sygdomme, er helt fantastisk og har medført en historisk forbedring af folkesundheden uden sidestykke,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i artiklen ”Danske forældre bør vide noget om fordele og ulemper” i Politiken (se kilder).

     Han beskriver dermed den udvikling, som vaccinationsprogrammer i stor stil har haft i Danmark og mange andre lande i verden, ikke mindst i Vesten. Før indførelsen af store vaccinationsprogrammer i Danmark slog børnesygdomme hvert år tusindvis af børn ihjel, gav dem varige handikap eller medførte andre alvorlige lidelser. Mellem 1945 og 1960 fik 20.000-80.000 danskere årligt kighoste, som dræbte tusindvis, herunder mange spædbørn, og fra 1950-80 smittede mæslingeepidemier årligt 10.000-80.000 personer. Den sidste store polio-epidemi i Danmark i 1951-1953 kostede cirka 350 mennesker livet, og tusinder blev ramt af alvorlige lammelser.

     I dag er børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram.

Hvis en vaccine skal have størst mulig effekt og forhindre epidemier, kræver det, at en befolkning opnår såkaldt flokimmunitet, hvilket vil sige, at smitsomme sygdomme ikke kan brede sig og udvikle sig til en epidemi. Ingen vaccine er 100 procent effektiv, så der vil altid være en lille andel, der ikke opnår immunitet. Desuden er der mennesker, der ikke tåler vaccinen, og der er børn, som endnu er for små til at blive vaccineret. De kan rammes, hvis smitten begynder at brede sig. Men hvis mange lader sig vaccinere, vil en smitte stort set ikke kunne sprede sig, og så vil dem, der ikke tåler vaccinen, også være bedre beskyttet.

Det er en stor fordel for den enkelte, at langt de fleste vaccineres mod for eksempel børnesygdomme. Men hvis den enkelte fravælger vaccination, for eksempel af frygt for bivirkninger, kan det skade flertallet. Jo flere, der vælger vaccinationen fra, jo større er risikoen for, at smitten igen spredes. Desuden er smitten ikke nødvendigvis mest farlig for dem, der fravælger vaccination; den kan være farligere for dem, som ikke tåler vaccinationen, og som derfor er afhængige af, at de fleste andre vaccineres.

     Omvendt er der altid en risiko for bivirkninger ved vaccinationer, og den enkelte kan altså risikere at blive syg for at være med til at forhindre smitte for de manges skyld. En del forældre vælger netop vacciner fra, fordi de ikke vil påføre deres barn risiko for bivirkninger. Problemet er, at de forældre, der fravælger vaccination, træffer et valg, der rækker langt ud over dem selv.

     Myndighederne kan stå i et dilemma om, hvor meget de skal informere om bivirkninger og om den usikkerhed, der kan være – især med nyere vacciner – om, hvorvidt de kan medføre alvorlige bivirkninger. Hvis myndighederne oplyser om usikkerheden, kan det medføre, at færre vil lade sig vaccinere, og det kan siden vise sig, at bekymringen var ubegrundet. Nogle gange kan det medføre, at interessen for at undersøge bivirkninger mindskes, vurderer læge Louise Brinth i artiklen ”Vi kan aldrig være skråsikre på vacciner” i Information (se kilder): ”Der er rigtig god grund til at gøre alt, hvad man kan for at bevare tilliden til vaccinerne, så så mange som muligt tør lade sig selv og deres børn vaccinere. Men nogle gange har det den sideeffekt, at vi bliver bange for at gå aktivt ind i forhold til de mennesker, der mistænker vaccinebivirkninger.”

I Danmark findes et stort børnevaccinationsprogram og et influenzavaccinationsprogram.   Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme og for piger desuden mod livmoderhalskræft. Børnevaccinationsprogrammet er blevet indført over en årrække, fra 1943, hvor der blev indført vaccination mod difteri, til 2009, hvor der blev indført vaccination mod livmoderhalskræft.

     Influenzavaccinationsprogrammet er et tilbud til personer over 65 år, gravide samt visse kronisk syge om at blive gratis vaccineret mod influenza hvert efterår.

Der er mange forskellige måder at udvikle vacciner på. I Mærsk Tårnet på Københavns Universitet har forskningsleder Adam Sander Bertelsen sammen med et hold forskerkollegaer arbejdet på højtryk for at udvikle en vaccine mod coronavirus. Den første ingrediens forskerne bruger er et særligt protein fra coronavirusset, hvis dna de kender, fordi udenlandske forskere har kortlagt den og delt deres resultater. Proteinet kaldes spike-proteinet og er det, der gør det muligt for coronavirusset at trænge ind i kroppens celler og gøre os syge. Herudover skal forskerne bruge en kunstig viruspartikel. Herefter bliver vaccinen testet på mus. Hvis den virker, som den skal, vil musenes immunforsvar begynde at producere antistoffer, der genkender coronavirusset. Efterfølgende skal vaccinen evalueres og forbedres, før den testes på mennesker i tre forskellige faser. Det kan man læse i artiklen ”Kampen mod Covid-19: Et lille protein og en virus-lignende partikel kan måske redde liv” på Dr.dk (se kilder).

Formålet med at vaccinere så mange som muligt er at minimere både smittespredningen i samfundet og antallet af dødsfald, alvorlig sygdom og senfølger som følge af COVID-19. Samtidig skal vaccinationsindsatsen sikre samfundets vigtige nøglefunktioner – for eksempel at sundhedspersonalet, der skal tage sig af dem, der bliver syge, ikke selv bliver smittede og dermed ude af stand til at udføre deres vigtige opgaver.

Det er aldrig lykkedes at udrydde en pandemisk virus med en vaccine. Kun én gang er det lykkedes at udrydde en virus med en vaccine, nemlig da Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1980 erklærede kopper for udryddet – en virus der dog aldrig nåede pandemisk status. Når det lykkedes at udrydde sygdommen kopper, skyldes det blandt andet, at sygdommen ikke smittede eller bredte sig via dyr, som vi har set med coronavirus. Dét, at coronavirus også lever i flagermus og mink, gør det meget vanskeligt at udrydde coronavirus, med mindre at vi udrydder alle mink og flagermus i hele verden, forklarer lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen i artiklen ”Verden har aldrig før stoppet en pandemi med en vaccine” på Tv2-dk. Heller ikke blandt mennesker kan vi regne med, at vaccinen helt udrydder coronavirus. Det er nemlig langt fra utænkeligt, at virussen vil forandre sig for ikke at blive genkendt af vores immunsystem. Forskerne kalder det ’immune escape’, når virussen således forandrer sig. Det var det, vi så i Danmark, da myndighederne konstaterede, at minkbesætninger bar en muteret form for coronavirus – den såkaldte cluster 5, som bragte den danske regering i højeste alarmberedskab og beordrede alle mink slået ned (se kilder). Ligeledes er der registreret muteret virus i blandt Storbritannien.

Selv om der er et stort ønske og behov for så hurtigt som muligt at få gjort vacciner med coronavirus tilgængelige, slækkes der ikke på kravene til vaccinen. Der gælder de samme regler og standarder for godkendelse af COVID-19-vacciner som for alle andre lægemidler i EU. Det er eksperter fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark, der i samarbejde med kollegaer fra de øvrige EU-lande vurderer, om der er tilstrækkelig dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed. Baggrunden for den vurdering er resultater fra forsøg, hvor tusindvis af frivillige forsøgspersoner har deltaget. Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at sammensætte et vaccinationsprogram, der kan rulles ud i Danmark. Det er Statens Serum Institut, der har til ansvar at overvåge, hvor mange der bliver vaccineret, mens Lægemiddelstyrelsen overvåger indrapporteringer af formodede bivirkninger. Det kan man læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).

Da der endnu ikke er vaccinationer nok til, at alle danskere kan blive tilbudt en vaccine, vil sundhedsmyndighederne være nødt til at prioritere, hvilke dele af befolkningen, der er mest udsatte for at blive ramt af coronavirus og derfor skal tilbydes vaccinationen først. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man læse, at de første, der vil blive tilbudt en vaccine, er følgende grupper:

• Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt borger eller patientkontakt. 
• Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19. 
• Personer i øvrige samfundskritiske funktioner.

Børnevaccinationsprogrammet består af en række vaccinationer, som beskytter mod disse sygdomme:

• Difteri, der kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse. 
• Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand. 
• Kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn. 
• Polio, der kan medføre blivende lammelser. 
• Hib-infektion, der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse. 
• Pneumokoksygdom, der kan medføre blodforgiftning og meningitis. 
• Mæslinger, der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for for eksempel lunge- eller hjernebetændelse. 
• Fåresyge, der giver hævede spytkirtler og let feber og bl.a. kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse. 
• Røde hunde, der giver let feber, hævede kirtler og udslæt og ved smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader. 
• Livmoderhalskræft (HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 undertyper, hvoraf nogle kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

     Fra februar 2016 blev børnevaccinationsprogrammet udvidet med en vaccine mod hepatitis B.

Det store flertal af danske børn følger i dag børnevaccinationsprogrammet. Det varierer dog en del, hvor stor en procentdel af en årgang, der bliver vaccineret med de forskellige vacciner. Desuden har andelen af børn, der vaccineres, generelt været faldende i en årrække. Tal fra Statens Serum Institut (se kilder) viser for eksempel, at 93 procent af alle børn født i 2014 blev vaccineret med den såkaldte DiTeKiPOl/HIB-vaccine (mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse) som tre måneder gamle, mens 89 procent af samme årgang blev vaccineret mod pneumokok både som tre og fem måneder gamle. 73 procent af alle piger født i 2002 har fået den første af to vacciner mod HPV (livmoderhalskræft), mens kun 57 procent af samme årgang piger har fået den anden af de to vacciner mod HPV.

Effekten har blandt andet været, at der ikke længere opstår epidemier med difteri og polio, og at mæslinger, som tidligere er en af verdens mest smitsomme sygdomme, nu – på grund af MFR-vaccinationen – kun ses meget sjældent i Danmark. I 2014 fik 27 danskere for eksempel diagnosticeret mæslinger, mens 84 blev smittet i 2011, da et større udbrud ramte hovedstaden.

     Det meget lave antal smittede betyder, at børn undgår komplikationer ved mæslinger, for eksempel feberkramper, mellemørebetændelse og lungebetændelse samt i sjældne tilfælde meningitis og hjernebetændelse. I Danmark har der ikke været et dødsfald af mæslinger siden 1989.

     Danmark lever dog endnu ikke op til målsætningen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at 95 procent af hver børneårgang vaccineres. Siden introduktionen af MFR-vaccinen i Danmark i 1987, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er omkring 80 procent af hver årgang blevet vaccineret.

     Efter indførelsen af HPV-vaccinen er over 600.000 danske piger og kvinder blevet vaccineret, og dermed er danske kvinder procentuelt nogle af de mest HPV-vaccinerede på verdensplan. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det har forhindret over tusinde tilfælde af livmoderhalskræft.

Siden starten af 1990’erne, hvor man begyndte at indføre tilbud om gratis influenzavaccination til ældre og kronisk syge, er antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark halveret. Mere præcist forebygger vaccinationerne ifølge Statens Serum Institut (se kilder) årligt 500-1000 dødsfald. Der er dog stadig hvert år 1000-2000 danskere, der dør som følge af influenza, og derfor håber Sundhedsstyrelsen, at flere vil lade sig vaccinere i de kommende år. Målet fra WHO og EU samt de danske myndigheder er, at 75 procent af de ældre over 65 år skal tage imod tilbuddet, men i 2015 tog kun 45 procent af denne gruppe imod tilbuddet. Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som refereres i Ritzau-telegrammet ”Hver anden ældre dropper vaccination mod influenza” i Information (se kilder).

Deltagelse i vaccinationsprogrammer er frivillig og gratis, så myndighederne kan ikke tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere eller tvinge ældre og syge til at blive vaccineret mod influenza. Myndighederne forsøger i stedet med information og påmindelser at få flest muligt til at følge programmerne. For eksempel har Statens Serum Institut siden 2014 sendt breve ud til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år.

     Mener man, at man har fået bivirkninger på grund af en vaccine, kan man søge om erstatning hos Patienterstatningen. Nogle børn får for eksempel erstatning for bivirkninger i form af kraftige allergiske reaktioner over for aluminium efter at være blevet vaccineret med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, og hvori der bruges aluminium som hjælpestof. Ofte vil det dog være vanskeligt at afgøre, om bestemte reaktioner og sygdomme er bivirkninger af en vaccine eller skyldes andre ting, og derfor er det langtfra alle, der søger om erstatning, der får det.

Selv om der er ret stor tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i Danmark, er der også danskere, som er skeptiske over for programmet og over for vaccinationsprogrammer i det hele taget. Nogle mener, at offentlige vaccinationsprogrammer og kampagner for at få flere til at tilslutte sig dem er indblanding fra myndighedernes side i noget, der udelukkende bør være et personligt valg. Andre er bekymrede over sikkerheden eller effektiviteten af vaccination og stoler ikke på, at risikoen for bivirkninger undersøges grundigt nok. Eller de mener ikke, at de sygdomme, der vaccineres imod, udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Andre har den opfattelse, at det er bedst for deres børne at få sygdommene og blive immune over for den på den måde, og de vælger for eksempel alternativ behandling og vitaminer for at styrke deres børns helbred.

     Der findes en række anti-vaccinations-grupper og -foreninger i Danmark, hvoraf nogle er meget skeptiske over for myndighedernes måde at informere på og for eksempel mener, at myndighederne ligger under for medicinalindustriens interesser, eller at myndighederne ikke tager bivirkningerne alvorligt nok. En del af medlemmerne af disse grupper benytter sig af alternativ behandling, for eksempel i form af homøopati. Et indtryk af anti-vaccinationsgruppernes synspunkter kan man få i artiklen ”Ja, jeg prioriterer mit eget barns sundhed først” i Information (se kilder). I artiklen forklarer en mor til fire, at hendes ældste barn blev ramt af voldsom børneeksem efter en af de første vaccinationer, og det fik hende til herefter at fravælge vacciner til sine børn: ”Jeg kan jo ikke bevise, at det var på grund af vaccinen, at han fik det – men jeg ved bare, at det var det. Derfor har jeg ikke villet udsætte de andre børn for det.”

Travlhed og forglemmelse kan være en faktor, og derudover kan det have betydning, at mange forældre i dag – på grund af udbredelsen af børnevaccinationsprogrammet – ikke selv har haft børnesygdommene. Denne forklaring nævner sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab Else Guldager i Ritzau-telegrammet ”Det farlige i at droppe vaccine er glemt”, bragt i Information (se kilder): ”Forældrene har heller ikke selv haft sygdommene, så de ved ikke, hvor slemt det er at have mæslinger. Det farlige er gået i glemmebogen. Man er ikke klar over, hvor alvorlige sygdommene i virkeligheden er.”

     Nogle forældre fravælger eller udsætter vaccination af deres børn, fordi de synes, at de mangler viden. Det fremgik for eksempel af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016, at mange forældre undlod eller udskød at lade deres døtre HPV-vaccinere (mod udvikling af livmoderhalskræft), fordi de syntes, at de manglede information om effekt, risiko og bivirkninger.

MFR står for Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. MFR-vaccinationen bliver også kaldt paraplyvaccinationen. MFR-vaccinationen blev en del af det danske vaccinationsprogram fra den 1. januar 1987, da Danmark som det sidste land i verden indførte mæslingevaccination i sit børnevaccinationsprogram.

     Der opstod debat om vaccinen, efter at det medicinske tidsskrift Lancet i 1998 publicerede en artikel af en engelsk forsker, der konkluderede, at der muligvis var en forbindelse mellem MFR-vaccination og autisme. Det fik forældre både i England, Danmark og andre lande til at frygte, at deres børn ville udvikle autisme, hvis de blev vaccineret med MFR-vaccinen. Flere hundrede forældre anlagde sag mod den britiske stat, fordi de mente, at deres børn var blevet autister som følge af MFR-vaccination, og der har også været eksempler på danske forældre, som mente, at deres barn havde fået autisme på grund af vaccinen, og derfor lagde sag an mod den danske stat. Danske forskere har dog for længst slået fast, på baggrund af en undersøgelse med godt 500.000 danske børn, at risikoen for at udvikle autisme er ens for vaccinerede og uvaccinerede. Desuden trak tidsskriftet Lancet efterfølgende artiklen, som startede debatten, tilbage, da resultaterne fra artiklen ikke havde været mulige at reproducere for andre forskere. Desuden var de etiske retningslinjer for forsøg med børn blevet overtrådt.

     Selv om forskerne generelt i dag afviser, at der kan være en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme, er der stadig forældre, som frygter, at der kan være sådan en sammenhæng, og teorien om sammenhængen dukker stadig indimellem op på for eksempel internetfora, hvor vaccinationsmodstandere og -skeptikere deler deres holdninger.

     Flere danske forskere og myndighedspersoner mener, at debatten om en eventuel sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme har fået skepsissen mod vacciner generelt til at vokse, og at den også kan være en del af forklaringen på, at man i Danmark ikke har nået WHO og de danske myndigheders mål om, at 95 procent af hver årgang skal vaccineres mod mæslinger for at undgå en ny epidemi. Debatten om risikoen for nye epidemier dukker jævnligt op, senest i februar 2015, da et lille barn i Tyskland døde, efter at være blevet smittet med mæslinger.

HPV-vaccinen blev indført i 2009 som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen beskytter mod HPV, som er en virus, der overføres ved seksuel kontakt. Der findes over 100 typer af HPV, hvoraf typerne 6 og 11 er årsag til kønsvorter, mens type 16 og 18 kan medføre kræft i livmoderen endetarmsåbningen, penis og mundsvælget. Vaccinen var til at starte med i Danmark udelukkende et tilbud til piger på 12 år, som myndighederne anbefalede som en forebyggende foranstaltning mod udvikling af livmoderhalskræft. Siden 2019 har danske drenge også haft mulighed for at blive vaccineret. Drenge der er fylder 12 år den 1. juli 2019 eller senere har mulighed for at blive vaccineret, senest når de fylder 18 år. Pr. 1. februar 2020 blev tilbuddet udvidet til også at gælde drenge, der er fyldt 12 år i perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019 og unge mænd i alderen 18-25 år, da denne gruppe er i særlig risiko for at udvikle analkræft. Det kan man læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).

Forskere har kaldt vaccinen et stort gennembrud i forebyggelse af kræft, men vaccinen har også mødt stor skepsis og modstand og har flere gange siden 2009 været genstand for kritisk medieomtale på grund af formodede bivirkninger. Medieomtalen har især fokuseret på de flere tusinde piger, der siden 2009 har meddelt, at de har oplevet symptomer og lidelser, som de mener, er bivirkninger fra HPV-vaccinen. Det er særligt de såkaldte svimmel- og træthedssyndromet Postural tachycardia Syndrome (POTS) og smertesyndromet Complex Regional Pain Syndrome (CRPS), som mange af pigerne har oplevet. Mange af pigerne har fået disse diagnoser, og der er ikke tvivl om, at de har det dårligt. Spørgsmålet, som forældre, læger og andre fagfolk diskuterer, er, om syndromerne er opstået som bivirkning til HPV-vaccinationen, er delvist fremkaldt eller forstærket heraf eller slet ikke har nogen relation hertil. En del forældre er helt overbeviste om, at det er vaccinen, der har gjort deres døtre syge, og de ønsker derfor, at myndighederne enten stopper vaccination med HPV eller sætter grundigere undersøgelser og forskning i gang – samt giver erstatning og hjælp til de ramte piger. Det gælder for eksempel en mor, der i debatindlægget ”Hvornår tager man HPV-vaccinens ofre alvorligt?” i Information (se kilder) beskriver konsekvenserne for sin datter på denne måde: ”Inden vores yngste datter fik sin første HPV-vaccination, var hun en rask 12-årig, der passede sin skole, gik til kor, klaver og dansede standard/latin to gange om ugen. I dag er hun 14 år og lever med konstant hovedpine, kroniske muskelsmerter, svimmelhed, træthed, udmattelse og hukommelsesproblemer.”

Der har været stor uenighed blandt de læger, der har udtalt sig, hvilket blandt andet fremgår Ritzau-telegrammet ”Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine” (se kilder) og artiklen ”Enten er du med os, eller også er du imod os” fra Information (se kilder).

     Nogle læger mener, at pigerne er blevet syge af andre årsager end vaccinen, og at deres symptomer for eksempel kan skyldes præstationspres og sociale og psykiske problemer, mens andre mener, at pigerne muligvis har gener, der gør dem særligt udsatte for at udvikle for eksempel svimmelheds- og træthedssyndrom, og at vaccinen kan har ’trigget’ syndromet, så syndromet er brudt ud.

     Enkelte læger har fortalt, at de har holdt sig tilbage med kritik af vaccinen af frygt for at blive frosset ud af kolleger eller lægge sig ud med medicinalfirmaet, der har produceret vaccinen, og i en TV2 dokumentar "De vaccinerede piger", der blev sendt i marts 2015 (se kilder), fortalte den danske læge Louise Brinth, at hun og hendes kolleger havde mistanke om en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de ens symptomer hos et stort antal piger. Det fremgik af dokumentaren, at lægerne mente, at de så et mønster hos disse piger, og som de også genfandt hos piger i udlandet, der havde indberetter bivirkninger til HPV-vaccine, og lægerne ville gerne have denne mulige forbindelse nærmere undersøgt. Disse læger mente blandt andet, at der er behov for ny medicinsk forskning, der måske kan forklare, hvorfor vacciner ’trigger’ bivirkninger i nogle mennesker.

     Siden har en række undersøgelser frifundet vaccinen for at skulle kunne forårsage disse bivirkninger, og modstanden mod HPV-vaccinen er svundet ind. Senest aflivede forskere fra Statens Serum Institut påstanden. Forskerne baserer frifindelsen af vaccinen på en stor undersøgelse af 1,4 millioner danske piger og kvinder i alderen 10 til 45 år, som forskerne har fulgt i perioden mellem 2007 og 2016 uden at finde en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de påståede bivirkninger træthed, svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær, kvalme og smerter.

     ”De piger og kvinder, der blev HPV vaccineret, havde ingen overhyppighed af disse syndromer i året efter, at de blev vaccineret. Der var heller ingen overhyppighed senere i livet hos disse kvinder”, siger professor Anders Hviid fra SSI, der står bag undersøgelsen i artiklen ”Ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige neurologiske lidelser” på Statens Serum Instituts hjemmeside. Faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak håber, at konklusionerne kan være med til at mindske bekymringerne for vaccinen. ”Vi kan se, at tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet næsten er på samme niveau, som før vaccinen kom i modvind. Jeg håber, at denne store undersøgelse kan være med til at få nogle af de sidste tvivlere med”, siger han i artiklen (se kilder).

Læger fra Kræftens Bekæmpelse har påpeget, at ifølge deres beregninger kan op mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft forebygges ved hjælp af HPV-vaccination. Organisationen opfordrer derfor forældre til at lade deres døtre vaccinere. Desuden åbnede organisationen i efteråret 2016 en telefonisk HPV-hotline (se kilder) for forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres døtre få vaccinen. Det skete som reaktion på en undersøgelse fra organisationen, som viste, at mange forældre undlod at lade deres døtre HPV-vaccinere, fordi de var i tvivl, om det var en god ide.

     Læger fra Statens Serum Institut har tilsvarende udtalt, at vaccinen er effektiv og et stort og vigtigt skridt i kampen mod livmoderhalskræft. Den danske sundhedsstyrelse henviser til, at vaccinen er internationalt godkendt til at forebygge livmoderhalskræft og anbefaler fortsat danske forældre at lade deres døtre vaccinere med den. Sundhedsstyrelsen henviser blandt andet til, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) i en rapport fra 2015 konkluderede, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og trætheds- og svimmelhedssyndromet POTS. Flere danske forskere har dog anklaget EMA’s vurdering for at hvile på et tyndt grundlag.

Medieomtalen af HPV-vaccinen og de mange piger, der mener at have fået bivirkninger af den, ser ud til at have fået flere til at fravælge eller udskyde vaccination. Efter at TV2 i marts 2015 viste dokumentaren ”De vaccinerede piger” faldt tilslutningen til vaccinationsprogrammet, og generelt er der i dag flere piger end ved indførslen af vaccinen i 2009, der tager imod tilbuddet. Tal fra Statens Serum Institut fra efteråret 2016 viste, at 42 procent af pigerne, der var født i 2003 og var gamle nok til at blive vaccineret, havde fået HPV-vaccinen, mens det gjaldt 78 procent af årgang 2002. Tidligere Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mente, at faldet skyldtes, at myndighederne havde reageret for langsomt på den voksende frygt for bivirkninger. Det blev bekræftet af en undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016 blandt 1.053 forældre til 10-13-årige piger. Her svarede mere end hver anden, at de var i tvivl om, hvorvidt de ville lade deres døtre vaccinere, eller at de havde besluttet ikke at gøre det foreløbig. Derudover svarede tre ud af fire, at de havde brug for mere information om HPV-vaccinationen, inden de traf en endelig beslutning.

     Som reaktion på de mange indberetninger om bivirkninger blev der i 2015 oprettet fem regionale HPV-centre, der skal forsøge at finde årsager til symptomerne hos piger, der har fået HPV-vaccinen. I juni 2016 var 2109 piger blevet henvist til centrene. På samme tidspunkt havde i alt 242 piger i Danmark anmeldt sager om bivirkninger pga. HPV-vaccinen til Patienterstatningen. Antallet af piger, der lader sig vaccinere, er steget markant de seneste år. I 2018 blev 40.000 piger vaccineret, svarende til en stigning på 20 procent fra året før. Måske skyldes denne stigning i antallet af vaccinerede, at flere videnskabelige studier har frikendt vaccinen for de påståede bivirkninger og i øvrigt understøttet vaccinens effektivitet og sikkerhed, fremgår det af artiklen ”Fortsat stigning i HPV-vaccination i 2018” på Statens Serum Instituts hjemmeside.

     ”Den fortsatte stigning i HPV-vaccination er meget positiv. Den er et udtryk for, at også årgange af piger, som er ældre end 12 år, nu bliver vaccineret. For eksempel er 79% af pigerne fra årgang 2003 nu blevet vaccineret mod 47% for to år siden”, siger afdelingslæge Palle Valentiner-Branth fra SSI i artiklen (se kilder).

Der er en stigende skepsis i befolkningen over for lægevidenskaben og en tendens til, at flere borgere og patienter selv søger information ad alternative kanaler som internet, interesse- og patientorganisationer. Der er opstået flere fora på internet og flere foreninger og grupper, som advarer mod vaccination. Det kan ifølge nogle forskere blive et stort problem for vaccinationsprogrammet, fordi borgerne let støder på misinformation og myter, som kan afskrække dem fra at tilslutte sig vaccinationsprogrammet. Vælger tilstrækkeligt mange for eksempel børnevaccinationsprogrammet fra, øges risikoen for, at børnesygdomme, der ellers er stort set udryddet i Danmark, igen bryder ud med jævne mellemrum – med alvorlige komplikationer og i visse tilfælde dødsfald til følge.

     Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel som mål at udrydde mæslinger i Europa, hvilket vil sige, at, der højst påvises ét tilfælde pr. million indbyggere pr. år. Da mæslinger er en ekstremt smitsom virus, kan det kun opnås ved at have en vaccinationstilslutning til de to MFR-vaccinationer på mindst 95 procent. I Danmark har tilslutningen aldrig været så høj, og nogle læger og forskere frygter, at den vil falde yderligere, fordi for eksempel debatten om HPV-vaccinen kan medføre større skepsis og frygt over for vaccination generelt. Opgørelser fra de senere år viser, at det især er i hovedstadsområdet, at forældre fravælger vaccination af deres børn, og det kan øge risikoen for smitte og epidemier, hvis andelen af ikke-vaccinerede børn er særlig høj i bestemte områder.   En anden udfordring er det stigende antal flygtningebørn, der kommer til Danmark. En undersøgelse blandt 16.000 herboende flygtningebørn viste, at flygtningebørn i væsentlig lavere grad end danske børn modtager de tilbudte vacciner. Det fremgår af artiklen ”Vaccineskeptiske forening: ’Danske forældre bør vide noget om fordele og ulemper” i Politiken (se kilder).

Den stigende skepsis over for vaccination er ikke kun et dansk fænomen, men ses i store dele af verden. Nogle taler ligefrem om en anti-vaccinationsbølge, som præger blandt andet USA. I for eksempel Norge og Sverige er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne dog fortsat høj, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret for en forholdsvis lav og faldende tilslutning i Tyskland og Danmark. Den hidtil største globale undersøgelse af tilliden til vacciner i det videnskabelige tidsskrift The Lancet viser, at der i mange lande er udbredt skepsis mod vacciner, og at vaccinemodstanden længe har haft vind i sejlene i Finland, Frankrig, Italien, Irland, Storbritannien og Polen, fremgår det af kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk (se kilder).

Der har været forskellige forslag fremme i debatten i Danmark til, hvordan man kan få flere til at huske og tilvælge vaccinationer. Statens Serum Institut har siden maj 2014 sendt brev til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år, og det ser ud til at give en vis effekt i form af flere vaccinerede. Nogle mener i tråd hermed, at påmindelser og oplysning er vejen frem. Andre har foreslået at gøre det lovpligtigt at få sine børn vaccineret, eller at gøre det til en betingelse for, at ens børn kan gå i offentlige børnehaver og skoler, sådan som det gælder visse steder i udlandet.

     En undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder viste ifølge Ritzau-telegrammet ”Flertal vil gøre mæslingevaccine tvungen” (se kilder), at tre ud af fire danskere over 18 år mener, at det skal være lovpligtigt at lade børn vaccinere mod mæslinger, mens 12 procent mener, at det er en dårlig ide.

Kun ni måneder efter udbruddet af den nye coronavirus i Wuhang i Kina blev de første vacciner testet på tusindvis af mennesker. Det er første gang i verdenshistorien, at udviklingen af en vaccine mod en sygdom i den skala er blevet udviklet så hurtigt, vurderer forhenværende overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver i kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk.

     Den verdensomspændende efterspørgsel på en hurtig vaccine har gjort, at forskerne bag nogle af vaccinekandidaterne har gjort brug af nye og uprøvede teknologier, mens myndighederne har lovet ekstra hurtige vurderinger af vaccinerne.

Det er desværre langt fra sikkert, at de nye vacciner mod coronavirus vil blive taget godt imod af befolkningen, vurderer forhenværende overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver. En undersøgelse fra Epinion viser for eksempel, at kun syv ud af ti danskere er parate til at lade sig vaccinere mod coronavirus. Hver femte svarer ved ikke, mens hver tiende svarer direkte nej til, at de vil lade sig vaccinere. Det kan man læse i kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk. Frygten for bivirkninger er den vigtigste årsag til mistillid til vacciner, siger Doris Stenver i artiklen (se kilder). Verdenssundhedsorganisationen WHO har identificeret tre ting, der afgør vores holdninger til vacciner: Tillid, vigtighed og bekvemmelighed. Netop tillid er helt afgørende for at komme skadelig skepsis mod vaccination, lyder opfordringen fra formanden for Fagforeningen Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen i debatartiklen ”Pharmadanmark: Tvangsvaccinerig puster til vaccineskepsis”. Hun advarer kraftigt mod, at myndighederne indfører beføjelser i epidemiloven, som vil give sundhedsministeren lovhjemmel til at kræve tvangsvaccination for at inddæmme udbredelsen af farlig eller såkaldt samfundskritisk sygdom. Alene det signal, der ligger i at tale om tvang i forbindelse med vaccination, kan få alvorlige konsekvenser for folkesundheden ved at underminere befolkningens tiltro til og forståelse for vacciner, argumenterer hun i debatartiklen på Altinget.dk (se kilder).