Antibiotika

Det var et tilfælde, der i 1928 bragte den skotske bakteriolog Alexander Fleming på sporet af opdagelsen af antibiotika. Siden har antibiotika reddet mange menneskeliv ved effektivt at slå bakterier ihjel. Men udviklingen i forbruget har været så massiv, at antibiotika paradoksalt nok er blevet en trussel mod sundheden for dyr, miljø og mennesker. Det hænger sammen med, at overforbrug af antibiotika til både dyr, især i svineproduktion, og mennesker, gør bakterierne modstandsdygtige over for medicinen.

     Nye EU-regler dikterer fra januar 2022, hvordan og hvor længe dyrlægerne må behandle med antibiotika. Formålet med reglerne er at begrænse forbruget af antibiotika og bremse udviklingen af resistens. I Danmark,  hvor antibiotikaforbruget i dansk landbrug overvejende er faldet siden 2009, får loven imidlertid den modsatte effekt, advarer eksperter og danske dyrlæger. Politikerne, der har vedtaget loven, erkender, at de har sovet i timen, og forsøger nu at ændre de nye EU-regler.

Antibiotika er lægemidler, der bruges til behandling af bakterieinfektioner hos mennesker og dyr. Antibiotika dræber eller hæmmer bakteriers vækst, men virker ikke mod virus- og svampeinfektioner. Der findes forskellige typer af antibiotika med forskellig virkning. Nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at danne de proteiner, der er nødvendige for deres vækst. Stofferne, der bruges i antibiotika, dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter og kan udvindes herfra, men i dag fremstilles mange antibiotika også syntetisk i laboratorier. Det fremgår af artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” på Fyens.dk (se kilder).

Det var bakteriologen Alexander Fleming, der i 1928 gjorde den banebrydende opdagelse, at svampen Penicillium notatum kunne hæmme bakterievækst. Han havde efterladt en koloni af stafylokokbakterier i en petriskål på et laboratorium på St. Mary’s hospital i London, da han tog på sommerferie. Da han kom tilbage, var stafylokokbakterierne omkring en plet mug i petriskålen døde. Under hans ferie var der fløjet en lille svampespore ind ad vinduet i laboratoriet og havde bekæmpet nogle af bakterierne i skålen. Det satte Alexander Fleming i gang med undersøgelser, der viste, at skimmelsvampen Penicillium notatum kunne dræbe bakterier. Det aktive virkningsstof i svampen fik navnet penicillin.

Der skulle dog gå endnu nogle år, før det i 1940 lykkedes et hold forskere fra Oxford, anført af lægen Howard Walter Florey (1898-1968) og kemikeren Ernst B. Chain (1906-1979), at udkrystallisere en brunlig penicillinholdig og yderst potent substans, fremgår det af artiklen ”Store opdagelser: mirakelmidlet Penicillin” på Videnskab.dk (se kilder). Opdagelsen er blevet kaldt en revolution inden for lægevidenskaben.

     Med opdagelsen fik man et antibiotikum, der kunne behandle en lang række infektioner forårsaget af de to bakterietyper stafylokokker og streptokokker, som kan give halsbetændelse, lungebetændelse, skarlagensfeber og hud- og sårinfektioner, som man før opdagelsen af antibiotika i stor stil døde af.

     Det unikke ved antibiotika er, at den udelukkende angriber bakterier og ikke de menneskelige celler. Som professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos forklarer det i artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” (se kilder): ”De dræber bakterier uden at gøre skade på patienterne, og moderne lægebehandling er utænkelig uden antibiotika.”

     Der kom for alvor gang i brugen af antibiotika i behandlingen af de mange sårede soldater under og efter 2. Verdenskrig.

Antibiotika inddeles efter, hvilke bakteriearter de er virksomme mod. De såkaldt smalspektrede er målrettet én bestemt eller flere tæt beslægtede bakterier. De bruges især af praktiserende læger og speciallæger til behandling af en lokal infektion, f.eks. lunge- eller en blærebetændelse. Antibiotika, der angriber mange forskellige bakteriearter, kaldes bredspektrede. De bredspektrede antibiotika bruges især på sygehuse til behandling af akutte og livstruende infektioner, hvor det måske er uklart, hvilken bakterie patienten er blevet syg af.  Risikoen for at udvikle resistens (modstandsdygtighed) er mindst ved de smalspektrede antibiotika, fordi de kun rammer få, udvalgte bakteriearter. Det er derfor vigtigt, at behandlingen justeres og målrettes, så snart man ved, hvilken bakterie der forårsager sygdommen. Det kan man læse på Statens Serums Instituts hjemmeside (se kilder).

Der er kun få, oftest lokale, bivirkninger forbundet med brug af antibiotika, f.eks. allergi over for penicillinen og mavesmerter pga. irritation af maveslimhinden. Til gengæld er der risiko for resistensudvikling, det vil sige, at bakterierne bliver modstandsdygtige, og påvirkning af den sunde bakterieflora. Det kan man læse på Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder).

I mange år lød beskeden fra læger og fagfolk, at det var vigtigt at tage hele den ordinerede penicillinkur, også selv om patienten var blevet rask. Denne melding lever stadig som myte, men den er ikke sand. Tværtimod: ”Der er meget ny evidens for, at det er vigtigt at stoppe behandlingen, når symptomerne stopper, så man ikke risikerer at udvikle resistente bakterier. Det er ny viden, og det er et nyt budskab,” siger professor og forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling Lars Bjerrum fra Københavns Universitet i artiklen ”Mytedræber: man må godt stoppe penicillinkuren før tid” på Samvirke.dk (se kilder). Der er dog nogle få sygdomme, hvor man er nødt til at gennemgå en længere antibiotikakur. Eksempelvis hvis man har knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne. En anden myte er, at antibiotika kan bruges mod alle sygdomme. Men over for virussygdomme har antibiotika ingen effekt, og milde infektioner som eksempelvis halsbetændelse vil kroppens immunforsvar selv slå ned, forklarer apoteker Tine Vestergaard i artiklen ”Mytedræber: Det vidste du ikke om antibiotika” på Jp.dk (se kilder). Artiklen punkterer også myten om, at mennesker kan blive immune over for antibiotika. Det er en misforståelse. Bakterier kan blive resistente, ikke mennesker.

Antibiotikaresistens er betegnelsen for, at bakterier gør sig modstandsdygtige og dermed upåvirkelige af medicinen. Problemet med antibiotikabehandling er, at det slår alle ikke-resistente bakterier ihjel og dermed sørger for gode vækstbetingelser for de resistente bakterier. Hvis blot én enkelt bakterie muterer og bliver resistent, vil behandling med antibiotika derfor bevirke, at denne ene bakterie udvikler sig til millioner (en population) af resistente bakterier. Hvis de resistente bakterier samtidig er sygdomsfremkaldende, vil antibiotikabehandling forværre sygdommen og skabe behov for yderligere behandling.

     Det er en udfordring, som lægevidenskaben har kendt til i mange år, forklarer professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos i artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” på Fyens.dk (se kilder): ”I 1960’erne begyndte vi at se resistensproblemer, og problemet med resistente eller multiresistente bakterier er støt stigende. Vi ser flere og flere sygdomsfremkaldende bakterier blive modstandsdygtige over for de antibiotika, som skulle gøre patienterne raske”.

     Allerede i dag er sygdomme som tuberkulose, gonorré og visse tarminfektioner svære at behandle, fordi bakterierne bag sygdommene er resistente over for de tilgængelige antibiotika.  ”Det er en tikkende bombe og en katastrofe på højde med klimaforandringer. For begynder vi ikke for alvor at skrue ned for forbruget og målrette brugen af antibiotika, så ender vi i en situation, hvor vi igen kan dø af simple infektioner som halsbetændelse,” siger Hans Jørn Kolmos (se kilder). På biotechacademy.dk (se kilder) kan du finde en detaljeret forklaring på de forskellige måder, hvorpå bakterier kan overleve antibiotikabehandling.

Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos praktiserende læger og på hospitaler. Fra 1997 til 2014 steg forbruget f.eks. med i alt 40 procent, fremgår det af Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder). Det er særligt de bredspektrede antibiotika, vi bruger flere af, og det gør, at flere bakterietyper udvikler resistens. 90 procent af den antibiotika, der anvendes til mennesker, bliver udskrevet af praktiserende læger og speciallæger, de resterende 10 procent på hospitaler. Det er dog ikke behandling af mennesker, men brug af antibiotika til dyr i landbruget, der står for langt størstedelen af det samlede forbrug. På verdensplan bruges 80 procent af al antibiotika i landbruget. I Danmark står landbruget for omkring 70 procent af det samlede forbrug. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr var i 2020 på 99,5 tons. Forbruget er faldet med 28 tons (22 procent) over en tiårig periode, men steg med to procent fra 2019 til 2020. Langt størstedelen det danske antibiotikaforbrug i landbruget bruges i behandling af svin, som står for 76 procent af det samlede forbrug, mens køer står for 12 procent, og andre dyr (heste, fjerkræ, pelsdyr, dambrug og kæledyr) samlet står for 12 procent. Det fremgår af de senest års DANMAP-rapporter, der hvert år opgør forbruget af antibiotika i Danmark (se kilder).

Ifølge Statens Serum Institut hører Danmark stadig til blandt de lande, hvor antibiotikaforbruget pr. indbygger er lavt. Alligevel er det totale forbrug steget siden 1996, hvor man begyndte at registrere det. I primærsektoren, det vil sige til behandling af mennesker gennem praktiserende læger, toppede forbruget i 2011 og er siden faldet med 25 procent. Antibiotikaforbruget på hospitalerne er dog fortsat stigende. På 10 år er forbruget af antibiotika på hospitalerne således steget med 33 procent, mens det fra 2019 til 2020 steg med 3,8 procent. Det fremgår på Statens Serum Instituts hjemmeside i offentliggørelsen af hovedkonklusionerne fra DANMAP-rapporten 2020, som beskriver resultaterne af den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark (se kilder). Mandag Morgen har lavet en oversigt over forbruget af antibiotika i 30 lande. Her ligger Danmark som nummer 22. Landene med det højeste forbrug er Tyrkiet, Grækenland, Sydkorea, Frankrig og Belgien. Det fremgår af artiklen ”Så meget antibiotika tager danskerne i forhold til andre” (se kilder).

Det er landbruget, særligt svineproduktionen, der står for langt størstedelen af antibiotikaforbruget. Med effektivisering for øje er det ikke ualmindeligt, at hele besætninger af svin bliver ”flokmedicineret” med antibiotika i vand og foder for at forebygge evt. sygdom og smitte. Der er i dag ikke et krav om, at en dyrlæge skal ordinere antibiotikaen, det kan landmændene selv gøre. Det store forbrug af antibiotika i landbrugsproduktionen er også en konsekvens af, at mange landmænd har stort fokus på at effektivisere produktionen. Bl.a. fjerner man i konventionel svineproduktion pattegrisene fra soen flere uger før, deres mave-tarm-system og immunsystem er klar til det. Dette bratte fødeskift stresser smågrisene og medvirker til at give dem diarré, som de bliver behandlet med antibiotika for. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Voldsomt forbrug af antibiotika hos svin rammer mennesker” på interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelses hjemmeside (se kilder). Antibiotikaforbruget i dansk landbrug er dog stort set uden undtagelse faldet siden 2009 og ligger lavere end i de fleste andre lande. Det skyldes bl.a., at Danmark som det eneste land i verden har indført en såkaldt gul kort-ordning, der rammer de landmænd, der bruger mere antibiotika end nødvendigt, med et påbud om at reducere antibiotikaforbruget inden for ni måneder, fremgår det på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside (se kilder).

Dels er det naturligvis problematisk, at bakterier bliver modstandsdygtige, fordi det dermed bliver vanskeligere at bekæmpe en række sygdomme, som vi er blevet vant til at kunne kurere. Dels er der flere bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker – de mest kendte er salmonella og campylobacter. Nyere undersøgelser har vist, at f.eks. svineinfluenza MRSA kan overføres fra kontakt med dyrene og via fødevarer, som indeholder bakterien. Og de seneste år har vi set stadigt flere eksempler på, at mennesker er blevet smittet med netop MRSA. Infektionerne kan være svære at behandle, hvis bakterierne er meget resistente, fremgår det på Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder). I maj 2015 afslørede forbrugerbladet Tænk, at Forbrugerrådet havde fundet MRSA-bakterier i hver tredje pakke af det svinekød, de havde testet, fremgår det af artiklen ”Forbrugerrådet finder MRSA i svinekød i supermarkeder” (se kilder). Men Forbrugerrådet Tænk understreger, at forbrugernes risiko for at blive smittet gennem kød fra kølediskene ifølge eksperter og myndigheder er minimal. Til gengæld er bekymringen, at MRSA-bakterien bevæger sig fra svinestaldene til f.eks. hospitaler og plejehjem, hvor de resistente bakterier kan ramme svækkede borgere. Tv-indslaget “Svine-MRSA i hver femte pakke svinekød” (se kilder) fra efteråret 2014 viser, hvordan TV Syd i samarbejde med Fødevarestyrelsen testede 100 tilfældigt indkøbte pakker med svinekød. Alle pakker med kød blev undersøgt hos Fødevarestyrelsen, som fandt den resistente bakterie MRSACC398-stafylokokker i 21 af de 100 pakker.

Udfordringerne med det stigende forbrug af antibiotika og udviklingen af resistens har været et varmt debatemne globalt de seneste år. På Verdenssundhedsorganisationen WHO’s topmøde i 2012 om resistente bakterier, gik generalsekretær Margaret Chan på talerstolen med ordene: ”En postantibiotisk æra betyder en ende på moderne medicin, som vi kender den. Ting så almindelige som halsbetændelse vil igen kunne slå ihjel.” Og allerede forud for mødet havde samtlige 193 FN-medlemslande tilsluttet sig en erklæring, hvori hvert land forpligtiger sig til at deltage i kampen mod modstandsdygtige bakterier. Det fremgår af artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” (se kilder).

     Pr. 28. januar 2022 trådte nye EU-regler i kræft. Reglerne sætter rammer for alle europæiske dyrlægers behandling af dyr, både i forhold til brug af medicin og længden af behandlingen. Formålet med de nye regler er at mindske forbruget af antibiotika og bremse udviklingen af resistens, som det fremgår af pressemeddelelsen ”Veterinærlægemidler: nye EU-regler skal styrke tilgængeligheden og bekæmpe antimikrobiel resistens” på Det Europæiske Råds hjemmeside (se kilder). Den nye lov blev vedtaget i 2018, men er først omsat til dansk lovgivning og trådt i kraft i Danmark den 28. januar 2022.

I sommeren 2017 fremlagde Sundheds- og Ældreministeriet en handlingsplan, der for første gang nedfældede konkrete mål for nedbringelsen af forbruget af antibiotika frem mod 2020 med titlen ”National handlingsplan for antibiotika til mennesker” (se kilder).

     ”Antibiotika er et yderst værdifuldt værktøj i vores sundhedsvæsen, som vi skal huske at værne om. Mange tager det nok for givet, at vi kan slå eksempelvis en lungebetændelse ned med en omgang medicin, men det kan vi ikke nødvendigvis blive ved med i fremtiden, hvis ikke vi passer bedre på. Vi skal huske, at hvis vi ødsler med det og bruger for meget antibiotika, så holder det op med at virke,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen ”Ny dansk handlingsplan skal bremse antibiotikaresistens”. Handlingsplanen har tre overordnede mål:

1. At reducere unødvendig brug af antibiotika 
2. At sætte fokus på et hensigtsmæssigt forbrug, hvor lægen ordinerer 
3. At sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af alvorlige infektioner, også virker fremover.

     Handlingsplanen følger EU-krav, som blev defineret i 2016, hvor alle EU-medlemslande forpligtede sig til at nedfælde nationale målbare mål for antibiotika inden medio 2017 (se kilder).

     Desuden afsatte Miljø- og Fødevareministeriet i efteråret 2017 12,5 millioner kroner til et projekt, der skal skabe viden om, hvordan man kan nedbringe forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Målet er, at der i 2021 er 1,5 millioner danske svin, der bliver opdrættet helt uden brug af antibiotika. Det er Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og den private udviklings- og forskningsorganisation inden for landbrug og fødevarer SEGES, som er gået sammen om projektet.

Danske dyrlæger har været stærkt kritiske over for de nye EU-regler, der sætter helt faste rammer for dyrlægers behandling og brug af medicin med det formål at mindske forbrug af antibiotika og modvirke, at dyr og mennesker udvikler resistens. Dyrlægerne ser flere problemer i den nye lov. Dels oplever de, at deres faglighed tilsidesættes, fordi de med den nye lov mister retten til at vurdere, hvilken medicin og hvor meget medicin, et dyr har brug for. Dels virker loven stik imod hensigten om at nedbringe forbruget af antibiotika, advarer dyrlægerne. For hvor de tidligere selv kunne afgøre, om en behandling skulle afsluttes efter tre dages medicinsk behandling, foreskriver den nye lov, at dyrlægerne skal ordinere præcis den behandling, der står beskrevet på produktet, og ikke den behandling, dyret ifølge dyrlægens vurdering har brug for i den konkrete situation. I tilfælde, hvor dyrlægerne tidligere ville have stoppet en behandling, hvis dyret var rask efter tre dage, skal de nu fortsætte syv dage som angivet på produktet.

     Danske dyrlæger har i mange år netop været opmærksomme på at nedbringe forbruget af antibiotika, og i Danmark er det derfor lykkedes at nedbringe brugen af antibiotika i behandlingen af svin. Fra 2009 til 2019 er hyppigheden for antibiotikabehandling af svin således faldet med 30 procent, viser en rapport fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og Statens Serum Institut, den såkaldte DANMAP-rapport for 2019. Den kan man læse mere om i artiklen ”Over ti år har danske svin fået mindre antibiotika, kalve mere” på food.dtu.dk (se kilder). Derfor er det problematisk, at de nye regler tvinger dyrlægerne til at behandle efter medicinalfirmaernes anvisninger på produktet, argumenterer dyrlægerne. Også dyrlæger i andre EU-lande har udtrykt kritik af de nye regler, og Den Danske Dyrlægeforening har sammen med dyrlæger i andre EU-lande de sidste fire år arbejdet på at få politikerne i Danmark og EU til at anerkende de udfordringer, de ser i de nye regler. Det kan man læse i artiklen ”Ny EU-forordning ændrer din dyrlæges behandlingsmuligheder” på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside (se kilder).

Ikke alene dyrlægerne har udtrykt deres utilfredshed med de nye regler. Også husdyrejere har protesteret. Den 8. februar 2022 troppede flere hundrede mennesker med hunde, ponyer og æsler og andre kæledyr således op foran Christiansborg for at udtrykke modstand og aflevere mere end 50.000 underskrifter i protest mod den nye EU-lov. Det fremgår af artiklen ”Ny udskældt lov tvinger mere antibiotika i din flæskesteg: Nogen har sovet i timen” på Dr.dk (se kilder). Når også danske husdyr- og kæledyrsejere er så oprørte over sagen, er det, fordi også de rammes af de nye regler. Det er nemlig ikke alene dyrelægebehandling af landbrugsdyr, men alle dyr, reglerne rammer.

Flere danske politikere har indrømmet, at de nye EU-regler rammer helt forkert. En af dem er Asger Christensen, som har været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2019. I artiklen ”Ny EU-lov sparker Danmark langt tilbage: Tvinger dyrlæger til at bruge mere antibiotika” (se kilder), siger han, at ”vi har sovet i timen”, og lover at gøre, hvad han kan, for at få ændret de nye regler. Også en række andre partier har lovet at arbejde for at ændre de ellers nye regler. Venstres dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, Socialdemokratiets ditto, Anders Kronborg, og formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, dukkede således op for at støtte de rasende dyrlæger og kæledyrsejere, der den 10. februar 2022 demonstrerede imod de nye regler på Christiansborg Slotsplads. Det var ellers alle partier, der oprindeligt stemte for de nye regler. Kun Enhedslisten stemte dengang imod. Det kan man læse i artiklen ”Politikere beklager EU-antibiotika-fadæse: Køen ved håndvasken er pludselig blevet meget lang” på Altinget.dk (se kilder).

     Socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose var eksempelvis meget begejstret for den nye lov, da hun var med til at stemme den igennem i 2018. ”Jeg støtter fuldt ud den tekst om veterinærlægemidler, som vi skal stemme om i morgen og glæder mig over, at det er første gang, vi seriøst adresserer antibiotikaresistensen i en EU-lovgivning,” sagde hun dengang, kan man læse i artiklen ”Ny udskældt lov tvinger mere antibiotika i din flæskesteg: Nogen har sovet i timen” (se kilder). I artiklen erkender Christel Schaldemose, at hun ikke var forberedt på de negative konsekvenser, som dyrlægerne har påpeget. Hun mener ikke, at hverken interesseorganisationer eller myndigheder før lovens vedtagelse gjorde opmærksom på, at den ville give problemer i Danmark. Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, erkender, at dyrlægernes opråb dengang måske ikke var højt nok, men mener ikke, at det er dyrlægeforeningens ansvar at klæde politikerne på, fremgår det af artiklen. Den massive modstand mod EU-loven og de mere end 50.000 underskrifter har nu fået minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til at love at tage sagen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides, fremgår det af artiklen.

Landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer arbejder for, at myndighederne i Danmark skal ændre fortolkningen af den nye EU-lov, sådan som myndighederne i både Sverige og Finland har valgt at gøre. I begge lande har myndighederne valgt, at hensynet til at undgå resistens og reducere forbruget af antibiotika skal gå forud for medicinalproducenternes produktanvisninger, og det har skabt rum for, at dyrlægerne selv kan vurdere, hvor meget medicin over hvor lang tid der er brug for i den konkrete situation. I Danmark har Fødevarestyrelsen valgt at tolke den nye EU-lov mere restriktivt. Følger Danmark i stedet samme fortolkningspraksis som vores nordiske nabolande, vil danske dyrlæger kunne fortsætte den praksis, de hidtil har arbejdet efter, hvor de selv har haft mulighed for at vurdere, hvor meget og hvor længe et dyr skal være i behandling. Det kan man læse i artiklen ”Landbrug & Fødevarer kæmper for den nordiske linje i antibiotikasag” på lf.fk (se kilder).

Blandt kritikerne af det høje antibiotikaforbrug i svineproduktionen er bl.a. dyrlæger, forskere i bakteriologi og resistens, praktiserende læger, politikere, dyrevelfærdsforkæmpere, professorer i sygdomsbiologi. Kritikken fremgår bl.a. af artiklen ”Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet” på Ingeniøren.dk (se kilder).

     Over for disse kritikere af udviklingen står bl.a. brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Selv om man hos organisationen indrømmer, at landmændene har et ansvar for at bringe forbruget ned, afviser organisationen, at det er muligt at skære drastisk ned på forbruget af antibiotika til smågrise. Argumentet fra landmændenes side er, at man er nødt til at behandle de syge grise – og at man ikke kan nøjes med at give indsprøjtninger til de enkelte smittede grise, fordi grisene lever så tæt, at det er umuligt at vide med sikkerked, hvilke dyr der er smittet. Det kan man bl.a. læse i artiklen ”Danske landmænd overhører MRSA advarsler: Bruger stadig mere antibiotika på svin” på Dr.dk (se kilder).