Unge og stoffer

De seneste år har der været stigende fokus på unges brug af stoffer. Begrebet ’stoffer’ forbindes ofte med narkotika, der er en samlebetegnelse for psykoaktive stoffer, som er ulovlige i Danmark. Det mest almindelige er hash, og nogle skelner mellem ”bløde” og ”hårde” stoffer, hvor hash hører til førstnævnte og fx kokain til sidstnævnte. Der findes også stoffer som på recept er lovlige, men kan være farlige at indtage, særligt uden lægeanvisning. Både illegale narkotiske stoffer og visse typer medicin kan skabe afhængighed og være akut farlige fx ved overdosis, ligesom de kan skabe både helbredsmæssige og sociale problemer ved længerevarende brug. Beroligende medicin som benzodiazepiner og smertelindrende medicin som opioider er i stigende grad blevet populært blandt unge. Selv hvis man har fået udskrevet denne type medicin fra en læge til behandling, kan man udvikle afhængighed, og et stof er ikke ufarligt, blot fordi det kan fås på apoteket. Både opioider og illegale stoffer som PCP, LSD, amfetamin, ecstasy, kokain, crack og heroin er blevet relativt lette at få fat i. I 2022 blev 210 unge indlagt med forgiftning, alene på grund af opioider. Det var en stigning på 33 procent i forhold til året forinden.

Der findes euforiserende stoffer, som i alle former er ulovlige i Danmark, og stoffer, som er lovlige i medicinsk form, hvis de udskrives på recept og forhandles af apoteker, som det beskrives i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer

. Medicin med euforiserende stoffer bliver imidlertid også handlet illegalt uden om sundhedssystemet.

     Stoffer kan både være naturligt forekommende, f.eks. morfin og cannabis, og syntetisk fremstillede stoffer, f.eks. metadon og petidin (kunstigt fremstillet morfinpræparat).

     Der findes en lang række stoffer med meget forskellige virkninger og risici. Man kan groft sagt dele stofferne op efter deres virkning:

• virker sløvende, f.eks. hash og heroin 
• virker stimulerende, f.eks. amfetamin, kokain, ecstasy og khat 
• giver hallucinationer, f.eks. lsd, meskalin og psilocybinsvampe

     Som det beskrives på lex.dk

  blev begrebet narkotika oprindeligt brugt om stoffer, der anvendes ved narkose (anæstesi), dvs. stoffer, der dæmper funktionen af centralnervesystemets celler, og som bruges medicinsk ved fx operationer. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev begrebet brugt om de kraftigt virkende, smertestillende lægemidler, der kan udvindes af opium, fx morfin. Siden slutningen af 1960'erne er en lang række andre rusmidler, fx amfetamin og kokain, blevet inkluderet i begrebet.

     Stofbrug i Danmark går dog længere tilbage. Historiker Jesper Vaczy Kragh beskriver

, hvordan brug af morfin blev udbredt blandt de øvre samfundsklasser fra 1870erne. Den del af ”narkomaniens historie” som ligger før midten af det 20. århundrede er dog mindre kendt og mindre udforsket.

De mest almindelige ulovlige stoffer i Danmark er hash, kokain, amfetamin og ecstasy. Derudover er der andre stoffer i omløb som fx crack, heroin og hallucinogener som PCP, LSD og psilocybin. 

     I de seneste år er der desuden især to former for medicin, som er begyndt at blive handlet og indtaget uden om sundhedssystemet, ikke mindst af unge. Det drejer sig om beroligende midler, som kaldes benzodiazepiner (der bruges til behandling af bl.a. søvnløshed, angst og epilepsi), samt opioider, der er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen, og som virker smertestillende på centralnervesystemet. Heroin er det mest kendte illegale rusmiddel i gruppen af opioider. Men mere udbredt er syntetisk fremstillede opioider i medicinsk form som fx morfin, alfentanil, codein, fentanyl, hydromorfon, ketobemidon, metadon, oxycodon, remifentanil, sufentanil og tramadol.

     Ifølge sundhedsstyrelsens side altomstoffer.dk

  bliver opioider ofte brugt sammen med andre stoffer, som fx alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin og kokain. Nogle bruger opioider for at kunne falde ned igen efter at have taget stimulerende/opkvikkende stoffer som f.eks. kokain. Blander man opioider med andre sløvende stoffer som fx alkohol, GHB / Fantasy og benzodiazepiner bliver effekten mere end dobbelt så stærk og meget uforudsigelig. Det kan resultere i en forgiftning og stofferne kan dæmpe nervesystemet så meget, at vejrtrækningen stopper med døden til følge.

Ifølge Sundhedsstyrelsens årlige rapport om udbredelsen af stoffer i befolkningen

, er dét at prøve stoffer typisk et ungdomsfænomen. De færreste fortsætter brugen i voksenalderen og den eksperimenterende brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år. Meget få prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen.

     Blandt de unge under 25 år, hvor udbredelsen af de illegale stoffer er størst, var der i 2021 33 pct., som havde prøvet hash, og 11 pct. havde prøvet andre illegale stoffer. Det var et fald fra 2017, hvor det var henholdsvis 43 og 13 procent.

     Der er langt flere unge mænd end unge kvinder, som prøver at indtage stoffer. Hash er mest udbredt i hovedstaden, mens der ikke er store regionale forskelle, når det gælder andre illegale stoffer.

     Inden for det seneste årti er det blevet langt mere almindeligt i befolkningen – også den voksne del – at indtage kokain. Kokain bliver både brugt i det sociale liv og i forbindelse med arbejde, fx inden for håndværksfagene og i restaurationsbranchen, bl.a. for at kunne præstere mere og holde til skæve arbejdstider.

Der er registreret en tredobling i brugen af kokain i Danmark, særligt blandt de 18-34-årige. Det skyldes ifølge en artikel på TV2 Nyheder

  blandt andet, at det er blevet lettere og billigere at få fat i, at det er blevet mere socialt acceptabelt, og at det bliver opfattet som relativt uskadeligt, bl.a. fordi det er mindre afhængighedsskabende end mange andre stoffer.

     Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)

  er kokainbrug imidlertid den hyppigste årsag til indlæggelser med forgiftning. Mere end hver fjerde stof-relaterede indlæggelse skyldes kokain, der ofte indtages i forbindelse med alkohol. Indtagelse af kokain kan medføre forhøjet og uregelmæssig hjerterytme, forhøjet blodtryk og brystsmerter og kan både akut og ved længerevarende brug føre til slagtilfælde (hjertestop). Længerevarende brug kan desuden øge risikoen for sygdom i kranspulsåren og svækket hjertefunktion.

I USA har man længe talt om en opioid-epidemi. Det skyldes, at antallet af mennesker, der dør af opioidmisbrug, er seksdoblet mellem 1999 og 2021. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention

  var der i 2021 mere end 107.000 dødsfald som følge af overdosis, og her var opioider involveret i mere end 75 procent af dødsfaldene. I alt er 675.000 amerikanere døde som følge af opioid-misbrug mellem 1999-2021.

     Unges brug af stoffer i form af medicinske præparater uden om sundhedssystemet – særligt benzodiazepiner og opioider – er også i stigning i Danmark. Den mest udbredte opioid-brug i både Danmark og Europa er fortsat i form af heroin. Men ifølge en rapport fra SSP-Samrådet

  meldte hver fjerde kommune i Danmark i 2023 om en stigning af misbruget af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl og lign. Det er unge helt ned til 13-års-alderen, som henvender sig til f.eks. misbrugscentre angående opioider. De fleste unge køber eller får opioiderne af venner, men der er også mange, som køber af pushere eller på nettet. Som det bliver beskrevet i rapporten – og i f.eks. podcasten ”Piller fra helvede”

  – er det en udbredt opfattelse blandt unge, at opioider ikke er farlige, fordi det er ”medicin”.

Ifølge sundhed.dk

  er afhængighed både en psykisk og en fysisk tilstand. Afhængighed kendetegnes ved en tvangsmæssig trang til fx at indtage et bestemt stof. Det fører typisk til ændringer i adfærd og måder at tænke på. Stofferne indtages for at opnå bestemte virkninger eller for at undgå det ubehag, som kommer, når stofferne ikke tilføres. Der er både psykologiske og fysiologiske aspekter ved afhængighed og de kan være forskellige alt efter hvilket stof, der er tale om.

• Psykisk afhængighed indebærer, at personens tanker og opmærksomhed centrer sig omkring stoffet. Den afhængige person bruger stadig mere tid og flere ressourcer på at få fat i stoffet og oplever en voldsom trang til at indtage det (kaldet ”craving”) 
• Fysiske aspekter af afhængighed er et resultat af, at kroppen har tilpasset sig det tilførte stof.

     De fleste illegale stoffer er afhængighedsskabende og kan give – til tider voldsomme – abstinenser, hvis man forsøger at stoppe eller trappe ud. Det gælder i høj grad også de medicinske præparater som benzodiazepiner og opioider. Har man brugt stofferne over længere tid og i høje doser, kan abstinenserne være livsfarlige.

Abstinenser er de fysiske og psykiske lidelser, der kan opstå, når man stopper med at indtage et stof. Det gælder også de stoffer, der bruges medicinsk. Abstinenssymptomer kan også forekomme i forbindelse med mere almindelige (og lovlige) stoffer, som påvirker krop og sind, som fx alkohol, hvis det har været indtaget i store mængder over lang tid.

     Som det beskrives på behandlingscentret AlfaRehabs hjemmeside

  er abstinenssymptomer forskellige, afhængige af hvilket stof, der har været indtaget. Abstinenssymptomer kan være f.eks. forøget puls, svedeture, muskel- og ledsmerter, rystelser, opkastning, søvnløshed og mareridt, hallucinationer, angst, depression, kramper, delirium (alvorlig forvirringstilstand) og kan være livstruende. Det gælder ikke mindst i forbindelse med nogle af de stoffer, som i nyere tid er blevet mere udbredte, såsom opioider, der medicinsk bruges til smertebehandling.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd

  er der en tæt sammenhæng mellem brug af rusmidler og risikoen for at begå strafbare handlinger. 54,7pct. af unge med alvorlig kriminalitetsadfærd har røget hash og taget andre stoffer, mens det samme kun gælder for 3,7pct af unge, som ikke har kriminel adfærd. For unge med mildere former for kriminalitetsadfærd er tallet 22,5 pct.

     Denne sammenhæng kan skyldes flere faktorer:

• At man under påvirkning handler mere impulsivt og mindre gennemtænkt 
• at man gennem sin brug af stoffer – der i mange tilfælde i sig selv er illegale – kommer ind i et miljø, hvor kriminalitet er mere almindeligt 
• at ens brug af stoffer er et symptom på problemer, der eksisterede før stofbruget 
• at mange typer stofbrug kræver flere økonomiske ressourcer, end de fleste unge har adgang til på lovlig vis. Det er fx ikke ualmindeligt, at unge, der bruger ulovlige stoffer, sælger ulovlige stoffer for at få råd til eget forbrug.

Med salg af ulovlige stoffer i større mængder følger ofte også organiseret kriminalitet og brug af vold. Mens Christiania – fristaden i København – i årtier har accepteret hashsalg, men ikke hårde stoffer, ændrede holdningen sig i sommeren 2023. Christiania havde i flere år kæmpet med et stadigt mere hårdt miljø omkring de grupper, der solgte hash den såkaldte Pusherstreet, og der har i de senere år fundet adskillige volds- og skudepisoder sted. Da en 23-årig mand blev skudt og dræbt i Pusherstreet i august 2023, fik et flertal af de lokale indbyggere nok. På et fællesmøde den 27. august vedtog de at bede politikerne om hjælp til at få Pusherstreetlukket. Talsperson Risenga Manghezi sagde til DR

:

     ”Vi er bare nogle ganske almindelige mennesker, der prøver at leve nogle ganske almindelige liv, og vi vil gerne leve de liv uden vold. Og den erkendelse, vi er kommet frem til i dag, er, at Pusher Street bliver nødt til at lukke, på grund af den vold der er forbundet med den ulovlige hashhandel.”

Det er almindeligt at skelne mellem brug og misbrug af stoffer, herunder lovlige stoffer som alkohol og lægeordineret medicin. Grænsen mellem brug og misbrug er dog ikke entydig, og det er f.eks. ikke altid, at den person, der indtager stoffer, og vedkommendes omgivelser vil være enige i, om der er tale om brug eller misbrug. På Sundhedsstyrelsens undervisningsportal altomstoffer.dk

  beskrives en række skridt i overgangen mellem brug og misbrug:

• Man begynder at tage stoffer alene. 
• Man begynder at tage stoffer i hverdagene. 
• Man tager stoffer på tidspunkter, hvor man havde besluttet sig for ikke at gøre det. 
• Man tager stoffer, fordi man har det skidt og gerne vil have det bedre. 
• Man føler sig mere normal, når man har taget stoffer.

     På et tidspunkt kan det begynde at gå ud over ens sociale relationer – til familie, venner, kolleger. Ens humør vil svinge og blive afhængig af, om man har taget stofferne eller ej. Det vil blive vanskeligere at passe sine forpligtelser, som uddannelse eller arbejde. Mange vil begynde at isolere sig eller primært opsøge andre stofbrugere. Med tiden vil både ens psykiske og fysiske helbred blive forværret – hvor hurtigt og hvor voldsomt afhænger af typen og mængden af stoffer, og af ens sociale situation. Fx om man er (eller bliver) hjemløs, og om man har (og beholder) et netværk, der forsøger at passe på en.

Kriminalisering betyder at forbyde er køb, salg, produktion, forarbejdning, brug og opbevaring af fx bestemte stoffer/rusmidler. Det er den aktuelle kontrolpolitik i Danmark med en lang række rusmidler, f.eks. kokain og cannabis. Danmark har de seneste årtier lagt sig på en entydig kriminaliseringslinje. Som det beskrives i magasinet STOF

  blev der i 2004 indført en nultolerancepolitik, hvorefter det var strafbart at indtage stoffer og have stoffer på sig, også til eget forbrug. Dermed blev der gjort op med 35 års afkriminaliseringslinje. Det var ikke loven, der blev ændret, men håndhævelsen af den. Det skete som led i Venstre-regeringens handlingsplan ”Kampen mod narko”. Argumentet for kriminalisering var at forebygge, at ”fremtidens unge” ville blive introduceret til narkotika ved at gøre det så utilgængeligt som muligt og med øjeblikkelige konsekvenser, som det beskrives i Kristeligt Dagblad

.

     Argumenterne imod kriminalisering er især, at det skubber stofbrugere endnu længere ud på kanten af samfundet. Som stofbrugeren Bastian Ventegodt siger i samme artikel: ”Nu stresser man rundt af frygt for at blive taget af politiet. Nul tolerance gør narkomaner endnu mere vrede og sværere at rehabilitere, fordi man føler sig trådt på. Jeg tror, miljøet bliver endnu værre, end det er i dag.”

Legalisering betyder, at det er lovligt at købe, sælge, producere og indtage stofferne. Der kan dog stadig godt være visse rammer, som skal overholdes, som f.eks. certificering (at kun bestemte personer og steder, som opfylder bestemte betingelser, må producere og forhandle stoffer).

     Argumentet for legalisering er bl.a. at det vil fjerne grundlaget for organiseret kriminalitet, hvis stofferne i stedet produceres og handles under lovlige og ordnede forhold, samt at det gør det lettere eller mindre stigmatiserende for folk med misbrug at søge behandling. Legalisering blev i oktober 2023 luftet som mulighed af Alex Vanopslagh, formand for partiet Liberal Alliance: “Jeg mener, at i første omgang må man afkriminalisere, men jeg tror, at man på sigt burde legalisere og regulere det,” sagde Alex Vanopslagh i en podcast, som er citeret i en artikel på DR

. Hans begrundelse var: “På den måde kunne vi også få en fordomsfri samtale om, hvad der er den ansvarlige brug af stoffer. Jeg ved ikke, om man kan have en ansvarlig brug af kokain og amfetamin, men du kan i hvert fald have en brug, hvor du laver noget 'harm reduction'”.

     Argumenterne imod legalisering er bl.a., at det vil sende et signal om, at stofferne ikke er farlige, og at det vil få priserne til at falde. Begge dele kan få forbruget til at stige og få flere mennesker til at prøve stofferne. Som det udtrykkes af forsker i stofbrug og misbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen

:

     »Hvis man begynder at legalisere noget, der ikke bliver brugt i vid udstrækning, så er der en større tendens til, at man vil se en stigning. Man tænker måske, det er jo legaliseret, jamen så kan vi vel også prøve.«

Afkriminalisering betyder, at stofferne i sig selv fortsat er ulovlige og at salg og produktion er strafbart. Men med afkriminalisering er det ikke strafbart at købe, bruge eller at have stofferne på sig, så længe det kun er til eget brug og ikke videresalg. Om stoffernes vurderes at være til eget brug (og ikke til fx videresalg) vil komme an på om mængden holder sig inden for en vis grænse, som vil være fastsat i lovgivningen. Fra 1969 og frem til 2004 lå håndhævningen af dansk kontrolpolitik med narkotika på denne linje.

     Argumentet for afkriminalisering er især at beskytte dem, der har et misbrug, ved at ”holde dem ude af det strafferetlige system”, samtidig med at man kan retsforfølge dem, der tjener penge på handel med stoffer, som forsker i illegale markeder – særligt inden for narkotika – Rasmus Munksgaard udtrykker det

.

     Argumentet imod afkriminalisering er omtrent lig med argumentet for kriminalisering. Nemlig at alt andet end nultolerance er ”at kaste håndklædet i ringen”, som Lars Løkke Rasmussen formulerede det som daværende indenrigs- og sundhedsminister i den Venstre-regering, der lancerede ”Kampen mod narko” og samtidig afviste forslag om at etablere fixerum

. I dag har Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende skiftet mening, da han er formand for Moderaterne, hvis narkopolitik er netop afkriminalisering.

Der er organiserede netværk, som i stor skala tjener penge på produktion, transport, distribution og handel med illegale stoffer. Det anslås ifølge lex.dk

  for at være den mest indbringende form for organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser.

     Derudover er der en lang række virksomheder, der tjener store penge på den medicin, der indeholder de samme stoffer, men som er lovlige i medicinsk øjemed. Der har altid været en tæt forbindelse mellem medicinsk behandling og stofmisbrug og i de senere år har der været stigende fokus på medicinalindustriens økonomiske interesser i afhængighedsskabende stoffer. Det gælder ikke mindst i forbindelse med opioid-epidemien. Dette aspekt er især blevet afdækket i dokumentarfilm og -serier som Do No Harm: The Opioid Epidemic fra 2018, Opioids, Inc. fra 2020, The Pharmacist fra 2020, The Crime of the Century fra 2021, All the Beauty and the Bloodshed fra 2022, og de dokumentariske fiktionsserier Dopesick fra 2021 og Painkiller fra 2023. Disse film og serier har det til fælles, at de sætter fokus på, at medicinalindustrien – velvidende hvor farlige og afhængighedsskabende opioider er – har markedsført medicinen i et omfang, der har sat gang i en dødbringende epidemi.

     Den medicinalvirksomhed, som All the Beauty and the Bloodshed handler om, erklærede sig i 2020 skyldig i at have holdt skjult, hvor vanedannende deres produkt OxyContin er. Denne type opioid blev spredt i stort omfang i USA, fordi læger udskrev den til patienter med smerter, uden at hverken lægerne eller patienterne var opmærksomme på den meget høje risiko for afhængighed. Sackler-familien, der står bag Purdue Pharma, indgik en aftale om at betale 6 mia. dollar i erstatning til ofrene mod at familien opnåede immunitet mod alle fremtidige retssager, og erklærede i samme forbindelse medicinalvirksomheden konkurs. USA's Højesteret satte siden i 2023 aftalen på pause, da der er rejst tvivl om, hvorvidt den er lovlig

.

Forebyggelsesindsatser er rettet mod specifikke grupper, som man forskningsmæssigt ved har større risiko for at udvikle et misbrug af stoffer (uden at skelne mellem lovlige og ulovlige stoffer). Det kan f.eks. være børn af forældre med et problematisk forbrug af alkohol eller andre stoffer. Der vil typisk være tale om forskellige former for sociale og psykologiske tiltag.

     Skadesreducerende indsatser er f.eks. brug af substitutionsbehandling (som metadon) og heroinbehandling, væresteder, gadesygepleje, herberg, fixerum og sundhedsindsatser i fængslerne. Her er fokus ikke at gøre borgerne stoffri, men at mindske de belastninger, som deres forbrug af stoffer har, både sundhedsmæssigt og socialt, på dem selv og deres omgivelser.

     Behandling sættes i værk, når en borger ønsker at blive stoffri, og kan tage forskellige former. En af formerne er døgnbehandling, som Center for Rusmiddelforskning gennem en række rapporter har dokumenteret en høj effekt af – forstået på den måde, at borgerne forbliver stoffri efter endt behandlingsforløb. Ikke desto mindre er antallet af henvisninger til døgnbehandlinger faldet markant over de senere år. Det skyldes ikke, at der er færre problemer med stoffer, men er formentlig relateret til økonomiske ressourcer og prioriteringer i det offentlige

. Der findes også en række private misbrugsbehandlingscentre, ligesom organisationer som fx Blå Kors tilbyder behandlingsforløb til hjemløse på nogle af deres bosteder

.