Cannabis

Hash er næst efter alkohol det mest udbredte rusmiddel i Danmark, og det er til trods for, at det har været ulovligt siden 1953. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 48% blandt de 16-44-årige prøvet hash eller marihuana, og 11 % har indtaget stoffet inden for det seneste år.

     Det diskuteres løbende blandt politikere, forskere, læger og andre, der har hash tæt inde på livet, om hash skal være lovligt eller ej, og debatten for og imod en legalisering har i årtier bølget frem og tilbage. Københavns Kommune har for nogle år siden fremsat et forslag om at lave en forsøgsordning med lovligt salg af hash – et forslag de to gange tidligere har forsøgt at få vedtaget. Siden januar 2018 har alle praktiserende læger lovligt kunne udskrive recepter på cannabis til deres patienter som et led i en forsøgsordning, der også har åbnet op for, at virksomheder og privatpersoner kan søge om tilladelse til at producere cannabis til medicinsk eller industrielt brug. Og i sommeren 2019 fik den første danske virksomhed tilladelse til at fremstille dansk cannabis-medicin.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Narkotikasituationen i Danmark 2017” (se kilder) har 48% af unge og voksne i alderen 16 til 44 år prøvet hash. 11% af dem har brugt hash inden for det seneste år, og 4,6% har brugt hash den seneste måned. Hash er med andre ord et udbredt rusmiddel blandt danskerne generelt.

     Forbruget er især højt blandt de unge i Danmark. Sundhedsstyrelsens rapport viser, at ca. 41% af de unge voksne under 25 år i 2017 har prøvet hash, og 20% har et aktuelt brug – dvs. oplyser at have brugt hash inden for det seneste år. Dette er et fald fra 24% i 2013.

     Regionalt er der også forskel på hashforbruget. Brugen af hash er størst i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsens tal viser, at der blandt de unge under 25 år i Region Hovedstaden typisk er 15-25 procentpoint flere, der har prøvet hash sammenlignet med unge i samme aldersgruppe i de øvrige regioner.

Man kan skelne mellem den korte virkning af cannabis og de langvarige virkninger, når man jævnligt og vedvarende indtager stoffet. Regelmæssig indtagelse af cannabis giver hurtigt tilvænning, hvilket betyder, at der efterhånden skal en større dosis til for at opnå en virkning. Generelt gælder det dog, at de fleste får røde øjne, bliver tørre i munden, får øget puls og sløve bevægelser, når de har indtaget cannabis. Cannabis forringer reaktionsevnen, og af samme grund frarådes man at køre bil, når man er påvirket af hash.

     Der er forskel på, hvornår og hvordan virkningen opleves alt efter, hvordan stoffet indtages. Ved rygning indtræder effekten for eksempel øjeblikkeligt, mens virkningen sker langsommere, når stoffet drikkes eller spises. Derudover kan hashrussen også opleves meget forskelligt fra person til person og fra gang til gang. Sindstilstand, omgivelser, hvem man er sammen med og ens fysik er alt sammen med til at påvirke, hvordan man oplever hashrussen.

     At være påvirket af hash kaldes at være skæv. Jo højere THC-niveauet er i det hash, man indtager, jo mere skæv bliver man. En hashrus varer typisk mellem tre til fem timer, men længden afhænger både af mængden af THC i det stof, man indtager og ens generelle forbrug. Generelt gælder det dog, at hash kan spores i kroppen fire til otte uger, efter man har taget det uafhængigt af, om det er første gang, man indtager hash, eller om man er vant til at indtage det.

     Den videnskabelige forskning har inden for de senere år givet en stadigt bedre viden om cannabis’ generelle virkning på centralnervesystemet. Man ved nu, at cannabis først og fremmest virker på de områder i hjernen, der har med følelseslivet, hukommelsen og indlæringen at gøre.

     Netop den påvirkning er med til, at hashrussen for mange virker afslappende, beroligende og muskelafspændende. Men det er også den påvirkning, der får mange læger til at fraråde hash, da den som andre rusmidler er sundhedsskadelig, hvis man udvikler et misbrug.

Ryger eller indtager man cannabis en enkelt gang er risikoen for skadevirkninger lille. Cannabis er nemlig relativt set ikke særligt giftigt. Cannabisrusen kan dog give angst- og panikreaktioner. Det sker typisk, hvis man indtager meget store doser, og hvis man er uerfaren med stoffet. Det er en ubehagelig bivirkning, men forbigående og derfor ufarlig.

     Sammenhængen mellem cannabisbrug og psykoser og andre psykiske lidelser er både meget omdiskuteret og kompliceret, og der er stadig uenighed blandt forskere og læger om, hvorvidt cannabis kan udløse psykoser og andre psykiske lidelser. Nyere forskning tyder på, at risikoen for at udvikle en psykotisk tilstand forøges med 40% blandt personer, der mindst en gang i deres liv har brugt cannabis sammenlignet med personer, der aldrig har brugt cannabis. Men at konkludere, at psykose er en bivirkning ved indtagelsen af hash, er endnu ikke muligt.

     Der er imidlertid andre bivirkninger, der er dokumenterede. Man ved, at jævnlig og vedvarende rygning af cannabis belaster luftvejene. Cannabisrygere har derfor øget risiko for kronisk bronkitis, KOL (”rygerlunger”) og muligvis også for lungekræft.

     Der er desuden enighed om, at man kan blive afhængig af cannabis, men i mindre grad end af nikotin, kokain og heroin. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 10.900 danskere på landsplan defineret som hashmisbrugere ifølge det seneste estimat fra 2010 (se kilder). Det vil sige, at de er afhængige af stoffet og derfor får abstinenser, hvis de ikke får det. Typiske abstinenssymptomerne er søvnløshed, rastløshed, irritabilitet og nedtrykthed, men holder man sig fra stoffet, aftager disse symptomer efter nogle uger. Det er altså relativt nemt at afvænne sig fra et misbrug af hash. En af hashens største bivirkninger er den øgede risiko for brug af andre illegale stoffer.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Narkotikasituationen i Danmark 2017” (se kilder) har 48% af unge og voksne i alderen 16 til 44 år prøvet hash. 11% af dem har brugt hash inden for det seneste år, og 4,6% har brugt hash den seneste måned. Hash er med andre ord et udbredt rusmiddel blandt danskerne generelt.

     Forbruget er især højt blandt de unge i Danmark. Sundhedsstyrelsens rapport viser, at ca. 41% af de unge voksne under 25 år i 2017 har prøvet hash, og 20% har et aktuelt brug – dvs. oplyser at have brugt hash inden for det seneste år. Dette er et fald fra 24% i 2013.

     Regionalt er der også forskel på hashforbruget. Brugen af hash er størst i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsens tal viser, at der blandt de unge under 25 år i Region Hovedstaden typisk er 15-25 procentpoint flere, der har prøvet hash sammenlignet med unge i samme aldersgruppe i de øvrige regioner.

Den medicinske virkning af cannabis er ifølge artiklen ”Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter” (se kilder) omdiskuteret og kun delvist dokumenteret. Til gengæld har en lang række patienter berettet om gode personlige erfaringer, hvor cannabis har dæmpet symptomerne på deres sygdom eller bivirkninger ved deres behandling. Cannabis kan have positive effekter for blandt andet patienter med sklerose, rygmarvsskade, kroniske og stærke smerter samt kvalme og appetitmangel i forbindelse med kræftbehandling.

     Når man taler om cannabis til medicinske formål, kan det ifølge artiklen ”Overblik: Sådan virker medicinsk cannabis – og her er det tilladt” (se kilder) dække over to forskellige ting. Det kan være medicinsk cannabis, som er et kontrolleret cannabisprodukt, lægen skal ordinere. Medicinsk cannabis kan være fremstillet af kunstigt fremstillede stoffer eller af hamp fra en kontrolleret produktion. Cannabisolie er en betegnelse for et ekstrakt, som udvindes fra hampplanten. Nogle olier indeholder THC, mens andre indeholder det ikke-euforiserende aktive stof CBD. Brug af cannabis til medicinske formål er kun lovligt, når det er ordineret af en læge.

Hash er et ulovligt rusmiddel i Danmark. Det er underlagt loven om euforiserende stoffer, der siger, at det er ulovligt:

• at sælge hash 
• at købe hash 
• at dyrke hash med aktivt indhold af THC 
• at have hash på sig 
• at fremstille hash

     Straffen for at overtræde loven afhænger af, hvad man har gjort. Generelt kan man sige, at man straffes langt hårdere for at sælge hash og besidde og dyrke hash til salg, end for at dyrke eller besidde hash til eget forbrug. Straffen for at overtræde loven om euforiserende stoffer kan derfor både resultere i en bøde og i fængsel.

     Hash er ulovligt mange andre steder i verden, men nogle steder er man i gang med at ændre loven om hash. Det gælder f.eks. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland og Italien, hvor man i øjeblikket er i gang med i forskellig grad at legalisere hash. I Holland har hash været lovligt i en årrække, mens mange delstater i USA i de senere år har legaliseret hash til rekreativt brug, ligesom Portugal og Uruguay har frigjort hashmarkedet. Canada legaliserede i 2018 cannabis. Det har skabt en ny lovlig industri, som har tiltrukket massive investeringer fra USA og resten af verden, kan man læse i artiklen ”To lande har frigivet cannabis, men i Danmark er partierne splittede” på tv2.dk, som beskriver, hvordan man nu kan studere cannabiskultivering og lovgivning på området på flere canadiske universiteter, og hvordan Canadas regering regner med, at salget af lovlig cannabis vil omsætte for omkring 400 millioner dollar alene i løbet af det første år (se kilder).

I det meste af verden er det kendt, at Danmark trods sit forbud har et lettilgængeligt hashmarked, og man kan derfor forholdsvis ubesværet købe hash i det meste af landet.

     Pusher Street på Christiania i København er nok det mest kendte marked for salg af hash – det til trods for Politiets årelange indsats mod stofhandel i netop Pusher Street.

     Men hash sælges også uden for Christiania. I København og andre større byer sælges den i hashklubber og af pushere på gaden.

     Det danske hashmarked styres ifølge politiet primært af forskellige kriminelle grupperinger og gadebander, der i de senere år har haft flere voldelige opgør og sammenstød med hinanden især i hovedstadsområdet senest i flere forstæder til København.

     Ifølge Rigspolitiets statistik kommer hashen til det danske marked fortrinsvis fra Marokko. Spanien, Portugal og Holland er de vigtigste distributionslande.

     Rigspolitiet vurderer, at prisen på hash er på omkring 50-70 kr. pr. gram. Men prisen på hash ligger ikke længere så fast, som den tidligere har gjort. Politikredsene melder nemlig om priser på mellem 30-100 kr. for et gram hash. Prisen afhænger af, hvor man køber hashen.

I mere end 50 år har politiet på forskellige måder kæmpet mod salget af hash.

     Med en stramning af lovgivningen om euforiserende stoffer i 2004 har politiet forsøgt med bøder og anmærkninger i straffeattesten at straffe især de unge hashkøbere med henblik på at mindske salget af hash.

     Københavns Politi har siden Christianias fødsel i 1971 forsøgt at komme det åbenlyse hashmarked i Pusher Street til livs både med store politiaktioner med kampklædte politifolk og med mindre indsatser.

     Som man kan læse i Tania Kejsers artikel ”Fra kampuniform til skjorteærmer på Christiania (se kilder) har Københavns Politi siden september 2012 forsøgt at få bugt med handlen af hash i Pusher Street gennem den nyoprettede Task Force Pusher Street. Med dette nye tiltag vil man væk fra de foregående fem års intensive indsatser i kampuniform, hvor stenkast og konfrontationer tit blev resultatet.

     Task Force Pusherstreet arbejder på fem forskellige fronter:

• dialog med Christianias naboer og beboere 
• kontroller i metroen og af bilister med narkometer 
• målrettet efterforskning mod rockere og bander 
• patruljevirksomhed i hashboderne 
• mere synligt lokalpoliti på Christiania

     Det overordnede mål med denne politiindsats er at presse narkohandlen generelt på Christiania og i København. Ifølge vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen er strategien at presse både hashsælgere og bagmænd med indsatsen og derudover at presse køberne gennem indsatsen med narkometret. Et narkometer er et redskab, der fungerer lidt som et alkometer ved, at det kan måle hash og andre stoffer i blodet.

Det er lovligt for danske læger at udskrive cannabis-medicin, mens alt salg af cannabis uden om lægeordineret medicin er ulovligt. Hidtil har man importeret medicinske cannabisprodukter fra udlandet, men i sommeren 2019 fik den første danske virksomhed nogensinde, Spectrum Cannabis, tilladelse til at fremstille cannabis-medicin i Danmark, kan man læse i artiklen ”Første danske virksomhed får lov til at lave cannabis-medicin” på dr.dk (se kilder).

1. januar 2018 starter en fireårig forsøgsordning med ordinering af medicinsk cannabis og dyrkning af cannabis til medicinsk brug. Den rå cannabis skal som del af forsøget dyrkes i Danmark under sterile og kontrollerede forhold. Udvalgte patientgrupper, eksempelvis folk med kræft, stærke smerter eller sklerose, vil kunne få adgang til den lægeordinerede rå cannabis. I artiklen ”Regering vil tillade dyrkning af potent rå dansk cannabis” (se kilder) kan man læse, at landbruget er begejstret for, at der bliver åbnet op for lovlig dyrkning af cannabis i Danmark (se kilder).

Der dyrkes både cannabis til brug i produktion af foder, fibre, frø, kosmetik, fødevarer og kosttilskud – såkaldt industrihamp og cannabis til medicinsk brug i Danmark. Det er henholdsvis Landbrugsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, der forvalter produktionen.

     For at få lov til at dyrke cannabis til medicinsk og industriel brug i Danmark skal man opfylde en række kriterier vedtaget af Lægemiddelstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen fører streng kontrol for at sikre, at dyrkningen bliver af høj og ensartet kvalitet og de ved, præcis hvad der er i de planter, der skal bruges til fremstillingen af medicinsk cannabis. Både virksomheder og privatpersoner kan søge om tilladelse til at dyrke medicinsk cannabis. I ansøgningsproceduren skal man blandt andet beskrive en planlagt dyrkningsmetode, hvordan man har tænkt sig at sikre rent udstyr og hygiejne, kvalitet af planterne, hvilke frøsorter man vil bruge, hvordan man vil opbevare høsten under de rette forhold, undgå skadedyr og sikre sig, at uvedkommende ikke får adgang til produktionen. Det kan man læse i artiklen ”Folkeskolelærer har fået tilladelse til at dyrke cannabis: Det kom faktisk lidt bag på mig” på dr.dk. Artiklen beskriver, hvordan 12 producenter har fået tilladelse til at dyrke cannabis i Danmark, blandt andet et gartneri, der, i samarbejder med nogle af verdens største cannabis-producenter, forventer at omsætte for omkring 500 millioner kroner og at få henholdsvis 125 og 150 ansatte og en helt almindelig privatperson med en parcelhushave og grønne fingre som eneste forudsætning for produktionen (se kilder).

Indtil videre har regeringen og Lægemiddelstyrelsen besluttet, at det primært er patienter, der lider af multipel sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter eller kvalme i forbindelse med kemobehandling, der skal have mulighed for at blive behandlet med medicinsk cannabis. Men alle læger har ret til at udskrive recepter på medicinsk cannabis, hvis de vurderer, at patienten kan have gavn af det. Ifølge rapporten ”Anden monitorering af forsøgsordningen m. medicinsk cannabis”, udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet, har 700 danskere indløst 1.623 recepter på ordineret medicinsk cannabis fra den 1. januar til den 1. oktober 2018. Langt de fleste har fået det på grund af smerter i nervebanerne, og de fleste af patienterne er kvinder mellem 42 og 64 år. Det kan man læse i artiklen ”Her er de folk, der har lov til at dyrke cannabis lovligt i Danmark” på Vice.com (se kilder).

Politikerne har besluttet og indgået en aftale om at give tilskud til de medicinske cannabisprodukter, der indgår i forsøgsordningen. Patienter der er i såkaldt terminal behandling, dvs. patienter der har fået stillet en dødelig diagnose, får 100% tilskud til køb af lægeordineret medicinsk cannabis. Andre patienter får 50% i tilskud på medicinsk cannabis op til 10.000 kroner om året. Tilskudsordningen gælder fra den 1. januar 2019, og partierne bag aftalen har aftalt, at tilskuddet skal gives med tilbagevirkende kraft, så patienter også kan få tilskud til cannabisprodukter købt i 2018. Det kan man læse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (se kilder).

     I en højt profileret sag om ulovligt salg af cannabisolie blev den 46-årige murer, Claus ’Moffe’ Nielsen, i november 2017 idømt et år og seks måneders fængsel, hvoraf de seks måneder var ubetinget fængsel. Anklagen lød ifølge artiklen ”Claus ’Moffe’ Nielsen skal i fængsel for ulovligt salg af cannabisolie” (se kilder) på, at han sammen med sin hustru og tre medhjælpere har produceret 6,7 liter cannabisolie og 52.000 chokoladeknapper med stoffet THC, som også har en euforiserende virkning. Sagen var omstridt, fordi Claus ’Moffe’ Nielsen solgte til syge personer, og det har været svært at dokumentere en større fortjeneste på salget af cannabisprodukterne. Dommen blev kort efter anket af både forsvarer og anklager og skal dermed afgøres i landsretten.

     Der har været en stærk stigning i sager om ulovligt salg af cannabisolie. I 2012 rejste politiet én sag om ulovligt salg af cannabisolie. I 2017 er der frem til 23. november rejst 55 sigtelser. Desuden er der sket en stigning i forsøget på salg af ulovlige cannabis-olier på nettet. For eksempel har flere artikler om de såkaldte CBD-dråber af cannabisolie fået stor opmærksomhed flere steder på sociale medier. Mange indlæg lovpriser olien for at bekæmpe og helbrede blandt andet angst, depression og kræft. Men der er ingen dokumentation for virkningen af produktet, som i øvrigt er ulovligt i Danmark, advarer en række eksperter i medicin i artiklen ”Cannabis-svindlere fupper syge og håbefulde danskere” på MandagMorgen.dk (se kilder).

Debatten om lovligt hashsalg har eksisteret lige så længe, som stoffet har været ulovligt. Argumenterne for en legalisering veksler alt efter hvem, der taler. Der er dog nogle overordnede tendenser i den argumentation, man finder i den offentlige debat.

     Medicinske argumenter:

• Hash har ifølge nogle undersøgelser en gavnlig effekt mod smerter bl.a. i forhold til kræft, aids og sklerose 
• Cannabis i medicinsk form har en gavnlig virkning i behandling af epilepsipatienter, hvor anden medicin ikke virker 
• Medicinsk cannabis i form af præparatet Sativex bruges allerede lovligt til personer med sklerose i Danmark

     Økonomiske argumenter:

• Hashforbuddet medfører, at en skattefri milliardomsætning hvert år overlades til kriminelle. 
• Legaliseringen af hash vil give staten flere penge, i stedet for at lade dem gå til de kriminelle 
• Politiet vil kunne skære ned på de ressourcer, som de i dag anvender på at komme hashhandlen til livs

     Sociale og samfundsmæssige argumenter:

• Legaliseringen af hash vil betyde mindre kriminalitet – bander og rockere vil ikke kæmpe om et illegalt marked 
• Det er bedre, at unge møder en butiksassistent end en rocker 
• Legaliseringen af hash vil give bedre vilkår for almindelige brugere af hash – og rmed afkriminalisere en række almindelige mennesker 
• Bedre rådgivning for alle brugere vil mindske skadevirkningerne ved for stort indtag af hash 
• Statslige hashbutikker kan hjælpe netop de få procent, der udvikler et egentligt misbrug

     Andre argumenter:

• Forbuddet hjælper ikke de unge, der har problemer med hash. Intet tyder på, at et forbud holder forbruget nede 
• Den nuværende politiske indsats og politiets indsats har ingen virkning haft – hverken i forhold til forbrug eller i forhold til at mindske kriminaliteten forbundet til hashsalg

     Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste tilhængere af en legalisering af hash ikke er ude efter en diskussion om, hvorvidt hash er skadeligt eller ej. Det ved man, det er særligt for meget unge og psykisk sårbare personer. At legalisere hash er ifølge tilhængerne at regulere forbruget af hash på en mere intelligent og hensigtsmæssig måde end den nuværende.

Argumenterne imod en legalisering kan samles under følgende overskrifter:

     Social- og sundhedsorienteret argumentation:

• Hash er sundhedsskadeligt 
• Staten kan ikke sanktionere et stof med så store skadevirkninger som hash 
• En del forskning tyder på risiko for skader i hjernen 
• Nemmere og lovlig adgang til hash kan øge forbruget 
• Hash kan være socialt skadeligt, fordi det kan føre mere alvorlige former for stofmisbrug med sig 
• Hash er vanedannende 
• Hash fastholder mange unge mennesker i sløvhed og uvirksomhed, hvilket giver problemer med skole og uddannelse 
• Unge med hashmisbrug har svært ved at komme ud af en eventuel social marginalisering

     Legalisering af hash afhjælper ikke bandeproblemer:

     Lige så idealistisk en legalisering lyder, lige så lidt hjælper det på bandeproblemet i København, der siden 2008 er blusset op med jævne mellemrum.

Holdningen for og imod en legalisering af hash er svingende både blandt politiske partier og for de enkelte politikere. Nuværende overborgmester i København Frank Jensen var som justitsminister imod legaliseringen af hash. Nu er han for. Omvendt var den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt imod en legalisering, mens hun var statsminister, hvor hun før, da hun var i opposition, var for.

     Også lokalt og nationalt er der divergerende holdninger. Københavns Kommune har flere gange fremsat forslag om en forsøgsordning med lovligt salg af hash, blandt andet i 2013. Københavns Kommune ville forsøge at komme banderne til livs og dæmme op for misbruget af hash med sådan en forsøgsordning (Se artiklerne af Ulrik Dahlin under kilder). Men den daværende regering var imod en legalisering af hash. Folketinget er delt i spørgsmålet om legalisering af hash. Ifølge artiklen ”Overblik: Det mener partierne om legalisering af hash” (se kilder) fra oktober 2016 går Radikale Venstre, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet ind for en form for statsligt reguleret salg af hash, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fortsat går ind for et forbud.