VM i fodbold

Verdensmesterskabet i fodbold er en af de største og mest sete sportsbegivenheder. Med fire års mellemrum afholdes den prestigefyldte turnering et sted på kloden til en folkefest, hvor orange hollændere, danske roligans og dansende brasilianere med begejstring følger deres landshold. Slutrunden er dog ikke kun for dem, der har råd til at besøge værtslandet. Den er for hele verden, og kampene bliver set af millioner af mennesker fra alle samfundslag.

     Spillere og hold skriver sig ind i historiebøgerne og gyldne øjeblikke bliver genfortalt år efter år. Hvem husker ikke Maradonas scoring med ”Guds hånd” i 1986, Brian Laudrups liggende jubelscene efter 2-2-målet mod Brasilien i 1998 og tyskernes 7-1-afklapsning af Brasilien i 2014? 

     VM 2022 er på forhånd en af de mest udskældte sportsbegivenheder i historien. Siden Qatar i 2010 blev tildelt værtsrollen, er modstanden mod afholdelsen i ørkenstaten kun blevet kraftigere jo tættere på slutrunden, vi er kommet.

     I artiklen "Boykot Qatar? Forstå hele kritikken af VM-værterne" (se kilder) giver TV 2 et overblik over, hvilken kritik der er af landets forhold til kvinder, menneskerettigheder, LGTB-miljøet, migrantarbejdere og meget mere.

Det er det internationale fodboldforbund FIFA (Federation Internationale de Football Association), der står bag afholdelsen af VM-turneringen. Organisationen blev stiftet i den franske hovedstad Paris i 1904. På grund af mange forskellige forhindringer og begivenheder – ikke mindst 1. Verdenskrig fra 1914 til 1918 – blev den første VM-slutrunde først spillet 26 år senere, nemlig i Uruguay i 1930.

     FIFA ledes af en præsident, der vælges af en kongres bestående af alle FIFA's medlemslande. Ved disse afstemninger har hvert medlemsland én stemme. Da den første VM-slutrunde blev afholdt, var franskmanden Jules Rimet præsident. Han blev valgt i 1921 og var leder for FIFA i 33 år. Han kunne tage en stor del af æren for de sportslige og organisatoriske fremskridt, som FIFA gennemgik i denne periode. 

     I dag er præsidenten for FIFA schweizeren Sepp Blatter, og han overtog sædet fra brasilianeren Joao Havelange. Blatter vandt præsidentvalget i 1998 efter en benhård valgkamp mod svenskeren Lennart Johanson. Op til valget var luften tyk af beskyldninger om valgsvindel og korruption. Blandt andet blev Blatter, ifølge bogen "VM-FODBOLD" (se kilder), set uddele brune konvolutter med massevis af amerikanske dollars til en række afrikanske medlemmer af FIFA's kongres.

FIFA forandrer og tilpasser jævnligt reglerne for VM-slutrunderne. Der er dog nogle elementer, der må betragtes som faste dele. Ved den seneste VM-slutrunde så en række af de væsentligste regler i FIFA's VM-regelsæt således ud:

      * Bold: Denne skal ifølge FIFA's regler være kugleformet og 'ikke til fare for spillerne', som det hedder i reglerne. Bolden skal have et bestemt lufttryk, og den skal skiftes ud, hvis den taber luft. Reglen om lufttrykket blev indført efter finalen i 1966, hvor englændernes Geoff Hurst scorede efter at have sparket til en meget flad bold. Bolden opførte sig uberegneligt og snød målmanden i det vesttyske mål. Ved VM-slutrunden i Tyskland i 2006 spillede man med en bold fra sportsfirmaet Adidas. Bolden vejede 430 gram og var designet på en måde, der gav den et hurtigere og mere uforudsigeligt svæv – for eksempel ved frispark. Dette skulle gøre det vanskeligere for turneringens målmænd at redde bolden og dermed sikre flere scoringer. Ved slutrunden i Sydafrika 2010 var den uberegnelige bold igen et hedt debatemne – blandt andet på baggrund af klager fra målmænd og angribere op til slutrunden. Som det fremgår at dette klip fra video-databasen Youtube, var den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen blandt de uheldige, der kæmpede med at vænne sig til Adidas-boldens lumske svæv.

• Bane: Alle baner i VM-slutrunden skal have græsunderlag og måle 105 meter i længden og 68 meter i bredden. I forbindelse med kvalifikationskampene til VM-slutrunden i 2002 gjorde FIFA det muligt at dispensere fra denne regel så enkelte kampe kunne spilles på kunstgræs. 
• Dommere: Til VM-slutrunden i 2010 havde FIFA udpeget 29 dommere til at lede kampene. Disse dommere var blandt de bedste i deres respektive lande og blev valgt til at dømme ved slutrunden efter en særlig udvælgelsesproces i FIFA’s dommerkomite. 
• Forlænget spilletid: Denne regel træder i kraft ved play-off-kampene i VM-slutrunder, hvor der skal findes et vindende hold. Forlænget spilletid er en ekstra periode, der lægges til en kamps ordinære 90 minutter. Ved slutrunden i 2010 spillede man som udgangspunkt 2 gange 15 minutters forlængelse. 
• Straffesparkskonkurrence: Dette er en metode til at afgøre de play-off-kampe, der efter den ordinære kamp på 90 minutter samt forlængelsen stadig er uafgjorte. Konkurrencen foregår ved, at hvert hold udpeger 5 spillere, der efterfølgende skiftes til at sparke et straffespark. Hvis holdene efter de 2 gange 5 spark stadig står lige – for eksempel 4-4 – udpeger hvert hold en spiller ad gangen, så konkurrencen fortsætter parvis, indtil der findes en vinder.

De første idéer om at skabe en verdensomspændende fodboldturnering blev født cirka samtidig med FIFA. Da Første Verdenskrig brød ud i 1914 satte det en midlertidig bremse for planerne. Den franske sagfører og fodboldleder Jules Rimet blev valgt til FIFA's tredje præsident i 1921, og syv år senere genfremsatte han idéen på fodboldorganisationens kongres i 1928 - forsamlingen talte dengang 20 lande.

     Den første VM-slutrunde skulle spilles i det sydamerikanske land Uruguay i 1930. Landet blev valgt, fordi fodboldinteresserede og pengestærke mænd fra Uruguay tilbød at stå for finansieringen af turneringen. Man inviterede alle FIFA's medlemslande til at deltage, men kun lidt over halvdelen valgte at stille op. Uruguay lå meget langt fra Europa. Rejsen med skib tog tre uger - hver vej - og kun 4 europæiske landshold stillede op.

•  Værtsnation: Uruguay 
•  Spilledatoer: den 13. til den 30. juli 
•  Deltagere: 13 lande 
•  Vinder: Uruguay blev verdensmester ved at slå Argentina med 4-2 i finalen

     Denne VM-slutrunde formede sig både på og uden for banen som en nabokrig mellem de sydamerikanske fodbold-stormagter Argentina og Uruguay. Finalen mellem de to hold bød på masser af aggressiv fodbold og livlig fight. Kampen bølgede frem og tilbage, og spændingen holdt til sidste minut, hvor den enarmede forsvarsspiller Castro steg til vejrs og headede Uruguays sejr på 4-2 i hus. Også på tilskuerpladserne herskede en højspændt stemning. 15.000 argentinere havde købt billet til finalen, men kun halvdelen nåede frem til kampstart. Resten af de argentinske tilskuere befandt sig om bord på skibe, der var blevet fanget i en tyk tåge på vej til Uruguay. Den ophidsede og onde stemning blandt tilskuerne gjorde kampens belgiske dommer så nervøs, at han forlangte, at FIFA tegnede en særlig livsforsikring for ham, inden kampen kunne afvikles.

•  Værtsnation: Italien 
•  Spilledatoer: den 27. maj til den 10. juni 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Italien blev verdensmester ved at slå Tjekkoslovakiet med 2-1 i finalen

     For anden gang i træk var værtslandet med i slutrundens finale, og den italienske diktator Benito Mussolini havde taget plads på finalestadionet. Ligesom hovedparten af tilskuerne regnede han med en italiensk hjemmesejr. Det ville sætte en streg under den italienske nations storhed, mente han. Men Tjekkoslovakiet kom bedst fra start, og holdets kombinationer flød fint. Italien spillede dog mere direkte og var mest målfarlige. Efter 70 minutter blev et at VM-historiens mest bemærkelsesværdige mål scoret. Ganske få meter fra hjørneflaget opsnappede den tjekkoslovakiske wing Puc bolden. Fra en utrolig spids vinkel, en nærmest umulig position, lykkedes det ham at banke bolden ind bag den italienske målmand, Combi. Med en sen udligning lykkedes det imidlertid hjemmeholdet at udligne til 1-1 og dermed fremtvinge to gange 15 minutters forlænget spilletid. Her viste Italien sig som det hold med flest kræfter i behold. Italien scorede halvvejs inde i den forlængede spilletid.

•  Værtsnation: Frankrig 
•  Spilledatoer: den 4. til den 19. juni 
•  Deltagere: 15 lande 
•  Vinder: Italien blev verdensmester ved at slå Ungarn med 4-2 i finalen

     Finalekampen åbnede friskt, og efter kun otte minutter havde begge hold scoret en gang, så stillingen var 1-1. Italien havde en fantastisk angriber på holdet ved navn Silvio Piola. Han bragte italienerne foran 2-1 efter 16 minutters spil og afgjorde reelt kampen i anden halvleg med sin scoring til 4-2. Dermed genvandt Italien VM-trofæet til de 50.000 fremmødte franskmænds store fortrydelse. Det var første gang værtsnationen ikke løb af med sejren.

Den fjerde VM-slutrunde skulle efter planen have været afviklet i 1942. Men 2. Verdenskrig brød ud i 1939. Derfor kom der til at gå hele 12 år før slutrunden igen blev afholdt. Under Verdenskrigen blev VM-trofæet skjult for det fascistiske styre i Italien. Man frygtede, at fascisterne ville prøve at få fingre i pokalen, fordi den var lavet af guld og kunne smeltes om til værdifulde guldbarrer. Derfor blev den puttet i en skotøjsæske og gemt under sengen hos FIFA's italienske vicepræsident Dr. Ottorino Barassi.

•  Værtsnation: Brasilien 
•  Spilledatoer: den 24. juni til den 16. juli 
•  Deltagere: 13 lande 
•  Vinder: Uruguay blev verdensmester ved at slå Brasilien med 2-1 i finalen

     Fodbold-VM skulle afholdes for første gang efter 2. Verdenskrig, og som værtsland sørgede Brasilien for en festlig genfødsel. Turneringsformen var meget forvirrende, idet der var puljespil gennem hele slutrunden og ingen afsluttende finalekamp. Ved et rent tilfælde mødtes slutrundens to tophold - Uruguay og Brasilien - i den sidste puljekamp.  

     Cirka 200.000 tilskuere havde fundet vej til det legendariske kæmpestadion Maracaña i den brasilianske millionby Rio de Janeiro. De fleste regnede med en sejr til de brasilianske favoritter, men sådan gik det ikke. Uruguays træner havde fortalt sine spillere, at de skulle fokusere på at forsvare sig og kun angribe direkte, når mulighed bød sig. Brasilien kom godt nok foran 1-0, men det lykkedes Uruguay at udligne kort efter. Med 11 minutter igen af kampen gjorde Uruguays højrewing Ghiggia det brasilianske kæmpepublikum fuldstændig tavst ved at score til 2-1. Dermed havde det sydamerikanske land vundet VM-trofæet for anden gang.

•  Værtsnation: Schweiz 
•  Spilledatoer: den 16. juni til den 4. juli 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Vesttyskland blev verdensmester ved at slå Ungarn med 3-2 i finalen

     I finalen stod kampen mellem Vesttyskland og Ungarn med tilnavnet "De magiske magyarer". Ungarerne var på forhånd udråbt til storfavoritter, men med en blanding af dygtighed, vilje og held vandt vesttyskerne finalekampen. Ungarernes kvartfinalekamp mod Brasilien var meget hårdt spillet, og den spektakulære kamp er gået over i historien som "Slaget i Bern" - Bern var én af de schweiziske byer, hvor slutrundens kampe blev spillet. Igennem hele kampen kogte temperamenterne hos de to hold. Der blev spillet fodbold, men kampen var først og fremmest præget af voldelige overfald, hævnakter og regulære slagsmål.  

     Da kampen blev fløjtet af, havde Ungarn vundet 4-2, og der var blevet uddelt 3 røde kort. Brasilianerne var rasende, og det betød, at kampen fortsatte i spillertunnelen. De to holds omklædningsrum lå over for hinanden, og brasilianerne besluttede i samlet flok at bryde ind til ungarerne for at hævne nederlaget. Under mystiske omstændigheder forsvandt strømmen i det ungarske omklædningsrum, og da det syv minutter senere igen var muligt at tænde lyset i rummet, fandt man to ungarske spillere bevidstløse, mens næsten alle andre spillere fra de to hold havde fået større eller mindre skrammer.

•  Værtsnation: Sverige 
•  Spilledatoer: den 8. juni til den 29. juni 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Brasilien blev verdensmester ved at slå Sverige med 5-2 i finalen

     Den franske angriber Just Fontaine satte rekord ved at score 13 mål i Frankrigs blot 6 slutrundekampe. Men denne VM-slutrunde forbindes nok af mange med det kun 17-årige brasilianske fodboldfænomen, Pelé. Han scorede et fantastisk hattrick i anden halvleg af semifinalen mod Frankrig. En halvleg, der af mange betegnes som Pelés bedste overhovedet i VM-sammenhæng.  

     I finalen nettede han yderligere to gange i Brasiliens sejr over værtsnationen. Her var det især hans scoring til 3-1, der skaffede ham legendestatus: Ved kanten af straffesparksfeltet modtog han en høj bold, sendte den i vejret med brystkassen, drejede om sin svenske markør og flugtede bolden i mål. Pelé scorede også til slutresultatet 5-2. Hele slutrunden blev afviklet i en festlig og sportslig atmosfære, og for at understrege dét løb de brasilianske spillere en æresrunde, mens de vinkede med det svenske flag.

•  Værtsnation: Chile 
•  Spilledatoer: 30. maj til den 17. juni 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Brasilien blev verdensmester ved at slå Tjekkoslovakiet med 3-1 i finalen

     Efter at VM-slutrunden havde været afholdt i Europa de to foregående gange, blev turneringen afholdt i det sydamerikanske land Chile. Seks sydamerikanske lande var med fra start, men kun Chile og Brasilien nåede til kvartfinalerne. Ellers blev slutrundens kampe mest husket for at have været kedelige og meget hårdt spillede. Eksempelvis var hele 50 spillere løbet ind i skader efter kun fire spilledage. Især kampen mellem Chile og Italien udartede sig i en voldelig retning med massevis af bataljer, spytteri og slagsmål - både på og uden for banen. Italienerne endte med at få to spillere udvist, og chilenerne endte med at vinde kampen 2-0. Den sportslige værdi af skandalekampen var beskedent, men det var uden tvivl den mest bemærkelsesværdige kamp ved slutrunden.

•  Værtsnation: England 
•  Spilledatoer: den 11. juli til den 30. juli 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: England blev verdensmester ved at slå Vesttyskland med 4-2 i finalen

     VM-slutrunden var præget af hårdt spil og ret forudsigelige resultater. Eneste overraskelse var det nordkoreanske landshold, der blandt andet slog Italien, før det selv blev slået i kvartfinalen af Portugal. Finalekampen blev en medrivende og dramatisk affære. Efter 90 minutters kamp havde hvert hold scoret to gange. Derfor blev der spillet 2 gange 15 minutters forlænget spilletid for at finde kampens vinder, og her faldt VM-historiens vel nok mest omdiskuterede scoring. Englændernes Alan Ball lagde bolden ind til angriberen Geoff Hurst, som drejede rundt og hamrede bolden på vesttyskernes overligger og ned på målstregen. Dommeren godkendte scoringen, og England var foran med 3-2. Selv i dag diskuteres det, om bolden rent faktisk var inde.

•  Værtsnation: Mexico 
•  Spilledatoer: den 31. maj til den 21. juni 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Brasilien blev verdensmester ved at slå Italien med 4-1 i finalen

     Denne slutrunde betragtes af mange som en af de mest vellykkede i VM-historien. Der blev spillet risikovillig og offensiv fodbold. De store europæiske og sydamerikanske fodboldnationer udkæmpede sagnomspundne slag, og med Brasiliens Pelé i spidsen skrev turneringens hovedpersoner sig for evigt ind i fodboldhistorien. Inden slutrunden hævdede bekymrede røster, at det sportslige niveau var dalet voldsomt under de to seneste slutrunder.

     Begge finalister have vundet VM-turneringen to gange tidligere, og en tredje sejr ville få en særlig regel til at træde i kraft – nemlig reglen om at det hold, der vinder VM-slutrunden tre gange, får lov til at beholde VM-trofæet. Trofæet, der spilles om ved slutrunderne, er ellers en vandrepokal – altså en pokal, der går på skift mellem slutrundernes vinderhold.

     Både Brasilien og Italien havde været effektive og målsøgende gennem hele turneringen, og finalen var ingen undtagelse. Pelé scorede til 1-0 i første halvleg, og med sin scoring til 3-1 i 2. halvleg afgjorde han reelt kampen. Finalen fik dog en smuk afslutning, da den brasilianske anfører Carlos Alberto kunne sparke bolden ind til 4-1 efter et ubrudt opspil, hvor samtlige 11 brasilianske spillere rørte bolden, før den havnede i det italienske mål. En smuk afsked for Pelé, der spillede sin sidste VM-kamp ved sin fjerde slutrunde.

•  Værtsnation: Vesttyskland 
•  Spilledatoer: 13. juni til den 7. juli 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Vesttyskland blev verdensmester ved at slå Holland med 2-1 i finalen

     Denne VM-slutrunde blev domineret af to store europæiske fodboldnationer - Vesttyskland og Holland - to hold, der også mødtes i finalen efter at have spillet angrebslystent og kontrolleret i de indledende kampe. Den offensive hollandske spillestil var bygget op omkring storspilleren Johan Cruyff, mens den bundsolide og dynamiske tyske spillestil havde den elegante Franz Beckenbauer som omdrejningspunkt.  

     Efter kun et minut scorede Hollands Johan Neeskens finalens første mål på straffespark. Efter 25 minutters spil udlignede den tyske back Paul Breitner ligeledes på straffespark. Kort før pausen dukkede den hyperfarlige, tyske angriber Gerd Müller, der havde tilnavnet "Der Bomber" ("bomberen") pludselig op. Han snuppede bolden og hamrede den ind bag den hollandske målmand. Hollænderne pressede voldsomt på for at udligne den tyske føring, men storspil af den tyske målmand Sepp Maier hindrede hollandsk udbytte.

•  Værtsnation: Argentina 
•  Spilledatoer: den 1. juni til den 25. juni 
•  Deltagere: 16 lande 
•  Vinder: Argentina blev verdensmester ved at slå Holland med 3-1 i finalen

     For anden slutrunde i træk nåede værtslandet finalen og vandt. Og for anden VM-finale i træk var det Holland, det gik ud over. Finalen var voldsom og meget spændende. Kampen blev forsinket 15 minutter, fordi argentinerne protesterede over en skinne, som den hollandske René van der Kerkhof bar på en beskadiget arm. I sidste minut af den ordinære spilletid hørtes VM-historiens største suk - af lettelse - da hjemmepublikummet kunne se den hollandske Rob Rensenbrink brænde en stor chance ved at ramme stolpen. Efter 90 minutter var stillingen 1-1. Efter den forlængede spilletid havde Argentina scoret to gange, og VM-trofæet var deres.

•  Værtsnation: Spanien 
•  Spilledatoer: 13. juni til den 11. juli 
•  Deltagere: 24 lande 
•  Vinder: Italien blev verdensmester ved at slå Vesttyskland med 3-1 i finalen

     Antallet af deltagende hold blev ved denne slutrunde hævet fra 16 lande til 24. Der blev plads til flere af de små, nye fodboldnationer, og de fleste klarede sig fint. Blandt andet chokerede de undertippede spillere fra Algeriet ved at slå det mægtige Vesttyskland. På Argentinas hold kunne man se boldgeniet Diego Maradona, men argentinerne blev slået hurtigt ud af turneringen, og tilskuerne måtte vente yderligere fire år på et gensyn med den lille boldbegavelse. I finalen slog Italien Vesttyskland, og den italienske målmandslegende og anfører, Dino Zoff, blev som 40-årig den ældste VM-guldvinder.

•  Værtsnation: Mexico 
•  Spilledatoer: den 31. maj til den 29. juni 
•  Deltagere: 24 lande 
•  Vinder: Argentina blev verdensmester ved at slå Vesttyskland med 3-2 i finalen

     Allerede i det indledende puljespil viste Diego Maradona sin klasse ved enten at score eller lægge op til samtlige argentinske mål. Mange er enige om, at slutrundens smukkeste øjeblik indtraf i Argentinas kvartfinale mod England. Med to mål var Maradona endnu engang manden i centrum. Først scorede han ved – i kamp med englændernes målmand Peter Shilton, der på dette tidspunkt blev regnet for verdens bedste – at vippe et indlæg i mål. Englænderne appellerede øjeblikkeligt for hånd på bolden, og fotografier gav dem senere ret: Maradona brugte sin hånd til at skubbe bolden over hovedet på den engelske målmand med. Efterfølgende påstod Maradona, at det var ’Guds hånd’, der havde hjulpet bolden i mål. Senere i denne kamp præsterede han et sololøb over mere end en halv bane, hvor han dansede sig forbi i alt fem engelske spillere, før han driblede uden om målmanden og sendte bolden i nettet. I finalen var det igen den lille argentiner, der afgjorde kampen. Med få minutter igen var stillingen uafgjort 2-2. Med en præcis aflevering til den fremstormende Burruchaga sikrede Maradona, at VM-trofæet havnede hos Argentina.

•  Værtsnation: Italien 
•  Spilledatoer: den 8. juni til den 8. juli 
•  Deltagere: 24 lande 
•  Vinder: Vesttyskland blev verdensmester ved at slå Argentina med 1-0 i finalen

     Dette var en slutrunde, der blev fattig på overraskelser og spektakulært spil. Det mest uventede resultat indtraf nok allerede i åbningskampen, hvor de afrikanske spillere fra Cameroun havde held til at besejre de forsvarende verdensmestre fra Argentina med 1-0. Særligt overraskende var dette resultat, da Cameroun fik to spillere vist ud i løbet af kampens 90 minutter. Der blev scoret relativt få regulære mål ved denne slutrunde, og derfor kom landsholdenes målmænd i centrum. Dette gjaldt eksempelvis italienernes stærke målmand Walter Zenga og Argentinas Goycoechea.

•  Værtsnation: USA 
•  Spilledatoer: den 17. juni til den 17. juli 
•  Deltagere: 24 lande 
•  Vinder: Brasilien blev verdensmester ved at slå Italien med 3-2 i finalen

     FIFA havde indført et nyt pointsystem, der skulle fremme det offensive spil, og det resulterede i flere mål og bedre kampe end ved den forrige slutrunde. Det argentinske hold kom fint fra start med sejre i de to første opgør, men så blev Diego Maradona udelukket fra turneringen på grund af en positiv dopingprøve, og holdets spil blev mere usammenhængende. En af de største overraskelser var det svenske hold, der vandt bronze og sluttede som turneringens mest målfarlige hold - med 15 scoringer. Finalen mellem Brasilien og Italien endte 0-0 efter både ordinær og forlænget spilletid. Den skulle afgøres ved straffesparkkonkurrence. Brasilien brændte to straffespark og Italien tre. Det var første gang i VM-historien, at denne måde at afgøre kampen på blev brugt i en finale.

•  Værtsnation: Frankrig 
•  Spilledatoer: den 10. juni til den 12. juli 
•  Deltagere: 32 lande 
•  Vinder: Frankrig blev verdensmester ved at slå Brasilien med 3-0 i finalen

     Endnu en gang blev turneringen udvidet. Denne gang til at omfatte hele 32 hold. Skeptikere mente, at mange af de nye hold ville falde igennem og få nogle ordentlige stryg, men det skete ikke. I finalen mødtes værtslandet og de regerende verdensmestre, hvilket ikke var sket tidligere i slutrundens historie. Op til kampen havde det svirret med rygter om den brasilianske stjernespiller Ronaldos tilstand. Han havde haft et epileptisk anfald og havde tilbragt timerne op til kampen på et hospital. Han ankom til stadion kort før kampstart og var med i startopstillingen, men han var tydeligt mærket og nærmest kun en skygge af sig selv. Frankrig vandt relativt let opgøret. Efter kampen gik der rygter om, at det var Ronaldos personlige sponsor, sportsfirmaet Nike, der havde presset stjernen på banen.

•  Værtsnation: Japan og Sydkorea 
•  Spilledatoer: den 31. maj til den 30. juli 
•  Deltagere: 32 lande 
•  Vinder: Brasilien blev verdensmester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen

     Igen var 32 lande repræsenteret i slutrundespillet. De betød en del overraskende resultater, hvor kendte fodboldnationer tabte til mere ubeskrevne blade. På den måde lykkedes det for de sydkoreanske værter at kæmpe sig frem til semifinalen, hvor holdet tabte til Tyskland. Tyskland og Brasilien, der mødtes i den sidste kamp, havde begge kæmpet sig frem til deres syvende VM-finale, hvilket er rekord. I løbet af kampens 20 sidste minutter lynede Ronaldo to gange og bragte Brasilien foran 2-0. Tyskerne satte et enormt pres ind for at indhente føringen, men det gav intet resultat, og brasilianerne kunne fejre deres femte VM-titel.

•  Værtsnation: Tyskland 
•  Spilledatoer: den 9. juni til den 9. juli 
•  Deltagere: 32 lande 
•  Vinder: Italien kunne løfte pokalen efter en finalesejr på 5-3 efter straffesparkkonkurrence (den ordinære kamp endte 1-1)

     Italiens modstander i finalen var Frankrig, som blev reduceret til 10 mand, da deres stjernespiller Zinedine Zidane blev vist ud i den forlængede spilletid. Selvom hold fra hele verden deltog i turneringen, var der kun europæiske hold tilbage, da man tog hul på semifinalerunden. Ved denne turnering rundede man flere milepæle – blandt andet scorede den svenske angriber Marcus Allbäck VM-historiens mål nummer 2.000.

•  Værtsnation: Sydafrika 
•  Spilledatoer: den 11. juni til den 11. juli 
•  Deltagere: 32 lande 
•  Vinder: Spanien tog ved denne slutrunde sin første VM-titel nogensinde. Som vinder blev Spanien desuden det første europæiske land, der kunne lade sig hylde som vinder af en VM-turnering spillet uden for Europa. I turneringens finalekamp vand spanierne 1-0 over et hårdt spillende hollandsk hold.

     Slutrundens indledende runde bød på flere hele eller delvise nedsmeltninger hos hold, der på forhånd var spået gode chancer i turneringen. Dette gjaldt f.eks. de regerende mestre fra Italien, og finalisterne fra 2006, Frankrig. Især det franske hold var præget af enorme indre spændinger og intriger – og gik nærmest i opløsning. De måtte forlade turneringen i vanære og efter et enormt pres – blandt andet fra den franske præsident Nicolas Sarkozy. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Sarkozy kræver storvask i kriseramt fransk fodbold” (se kilder). Det endte da også med, at den franske landstræner Raymond Domenech måtte tage sin afsked. Også det sydafrikanske værtsland (med kaldenavnet Bafana Bafana, der kan oversættes til ‘drengene’) måtte forlade turneringen efter de indledende runder.

     Et andet mindeværdigt fænomen ved turneringen fandt man ikke på banen, men derimod på tilskuerpladserne. Her blev de såkaldte vuvuzelahorn hurtigt et kendt og hadet objekt blandt slutrundens spillere og tv-seere verden over. Hornet tillod nemlig en enkelt tilskuer at lave en kraftig, monoton, summende lyd, hvilket resulterede i en inferno af lyd på de sydafrikanske stadions. Klagerne kom fra mange sider: Argentinas stjernespiller Lionel Messi beklagede, at vuvuzelaernes larm hindrede spillernes interne kommunikation. Frankrigs Patrice Evra beskyldte hornenes larm for sit holds dårlige resultater, og tv-stationerne, der sendte live fra kampene, ærgrede sig over, at deres kommentatorer druknede i støjen. Ordet ‘Vuvuzela’ blev i radioprogrammet Sproglaboratoriet (på DR’s P1) valgt til ‘Årets Ord’ i Danmark 2010. På flere danske stadions er brugen af vuvuzelahorn i dag forbudt.

•  Værtsnation: Brasilien 
•  Spilledatoer: den 12. juni til den 13. juli 
•  Deltagere: 32 lande 
•  Vinder: Tyskland kunne efter finalen mod Argentina hæve VM-trofæet for fjerde gang i historien, efter at indskiftede Mario Gøtze i den forlængede spilletid tæmmede bolden med brystet og flugtede den i mål i samme bevægelse. Den ordinære kamp endte 0-0 og som resultatet antyder, var det en taktisk præget affære, hvor turneringens mest værdigfulde spiller, Lionel Messi, til argentinernes store skuffelse aldrig fik foldet sig helt ud.

     En kamp der til gengæld skrev sig ind i historiebøgerne, var Tysklands 7-1-sejr over Brasiliens verdensstjerner i semifinalen. På en halv time havde tyskerne bragt sig foran 5-0 og ydmygelsen var total. Brasilien var ganske vist uden deres største stjerne, Neymar, for første gang i turneringen, men der var ingen der havde regnet med at verdensstjerner som David Luiz, Marcelo, Fred og Hulk kunne falde så dybt i en semifinale på hjemmebane.

     Da det blev offentliggjort, at VM-værtsskabet 2014 gik til Brasilien, ville glæden ingen ende tage. Det fodboldgale land betragtes af mange som fodboldens hjemland, og forventningerne var således tårnhøje. Men ikke alle var lige begejstrede. Mange brasilianere gik på gaderne og protesterede mod de enorme udgifter til slutrunden og mod at pengene i manges øjne blev taget fra bl.a. social- og sundhedssektorerne. I artiklen ”Brasiliens sociale elevatorløft får folk på gaden” (se kilder) beretter lokale brasilianske medier om, at over 90 procent af udgifterne til VM-faciliteterne kom fra offentlige kasser.

     Logistikken voldte også store udfordringer. Det kom bl.a. til udtryk ved, at kun fire af de i alt tolv arenaer stod klar 100 dage inden åbningskampen i São Paulo. 

     Foruden de praktiske udfordringer, satte VM-værtskabet også gang i en social oprydningsproces. Da Brasilien blev tildelt værtskabet, optrappede politiet i Rio de Janeiro indsatsen med at ”pacificere” millionbyens fattige yderområder, favelaerne, som flere steder var – og stadig er – præget af vold og kriminalitet. Formålet var bl.a., at turisterne skulle kunne føle sig sikre, og at Brasilien kunne vise sig som en nation, der evnede at afholde en VM-slutrunde, på trods af landets åbenlyse problemer med fattigdom, korruption og narkokriminalitet.

•  Værtsnation: Rusland 
•  Spilledatoer: den 14. juni til den 15. juli 
•  Deltagere: 32 lande  
•  Vinder: For anden gang i historien blev Frankrig blev verdensmestre efter en underholdende og målrig sejr på 4-2 over Kroatien, som til gengæld vandt nationens første sølvmedalje. Finalen blev den næstmest målrige i VM-historien. Rekorden for den mest målrige finale blev sat i 1958, da Brasilien slog Sverige 5-2.

     Forud for slutrunden var den politiske optakt mildest talt kaotisk. Fronterne mellem Rusland, og i særlig grad præsident Putin, og Vesten var trukket skarpt op, hvilket bl.a. bundede i Ruslands annektering af Krim i 2014, beskyldninger om russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016, Ruslands parløb med præsident Assad i Syrien og giftgasangrebet mod den 66-årige eks-spion Sergej Skripal og hans datter i den engelske by Salisbury. 

     Den politiske uro skabte også debat, om danske ministre skulle rejse til Rusland og se de danske kampe eller blive hjemme. I artiklen ”Regeringsfæller opfordrer minister til at boykotte VM: - Hvad skal hun der?” (se kilder) udtalte daværende udenrigs- og kulturordfører for Det Konservative Folkeparti, Naser Khader: ”Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg fatter det ikke. Hvad skal hun der? Landsholdet kan godt klare det uden. Jeg synes ikke, der er behov for at legitimere Putins metoder, for han bruger sporten som magtmiddel” og daværende Kulturminister Mette Bock (LA), sagde at giftangrebet gav ”anledning til nogle overvejelser”, men sagde samtidig: ”Men det er sådan i Danmark, at vi ikke ønsker at spænde idrætten for en politisk vogn.”

Brasilianske Ronaldo scorede sit slutrundemål nummer 15 ved VM i Tyskland i 2006. Dermed slettede han tyskeren Gerd Müllers rekord som VM-slutrundernes absolutte topscorer. Ronaldo har scoret de 15 mål ved slutrunderne i 1994, 1998, 2002 og 2006. Franskmanden Just Fontaine er den spiller, der har scoret flest mål ved en enkelt slutrunde, nemlig 13 mål i de seks kampe, som det franske hold spillede ved VM-slutrunden i 1958.

Det danske landshold debuterede i en VM-slutrunde i 1986. Tidligere havde det danske landshold forsøgt at kvalificere sig mange gange – først i 1958 – men uden held. Ved slutrunden i Mexico spillede det danske landshold meget overbevisende i den indledende runde, blandt andet blev de tidligere verdensmestre fra Uruguay besejret med 6-1, og mange nævnte Danmark som en af favoritterne til VM-guldet. I ottendedelsfinalen – efter det indledende puljespil – var det dog slut for Danmark, der løb ind i et nederlag til Spanien på 1-5.

     Danmark missede efterfølgende kvalifikationen til slutrunderne i 1990 og 1994. Holdet var med igen ved VM-slutrunden i 1998, der blev spillet i Frankrig. Efter ret beskedne resultater i det indledende puljespil var det med nød og næppe, at det danske hold reddede sig videre til den næste ottendedelsfinalen. Her mødte danskerne Nigeria, som de slog sikkert med cifrene 4-1. I kvartfinalen ventede Brasilien, som også satte punktum for den danske vm-deltagelse. Danmark tabte 2-3, og kampen blev desuden brødrene Laudrups sidste for det danske landshold.

Politik og verdensmesterskaberne i fodbold hænger sammen. Det har det gjort siden siden den første slutrunde i 1930. Forbindelsen blev dog særlig tydelig ved VM-slutrunden i 1934 i Italien, hvor landets fascistiske diktator Benito Mussolini gjorde alt for, at arrangementet skulle forløbe perfekt. Enorme summer og kræfter blev brugt på, at alt på og omkring banen kunne foregå uden gnidninger. Dermed skulle VM-slutrunden bruges til at kaste glans over landet og understrege den italienske nations storhed og formåen.

     Under VM-slutrunden i 2006 holdt Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, en rørende tale. Her sammenlignede han situationen dengang, da Tyskland afholdt VM-slutrunden i 1954 med betydningen af, at Sydafrika skulle arrangere turneringen i 2010. Tyskland vandt turneringen i 1954, hvilket havde enorm betydning for landet, der var smadret og sønderrevet efter den Anden Verdenskrig. Med sejren blev nationen gennemstrømmet af en ny følelse af national enhed og sammenhold om et fælles mål. Sydafrika har gennem mange årtier været præget af store, racemæssige spændinger mellem landets sorte og hvide befolkningsgrupper. Den sydafrikanske præsident håbede, at den samme effekt ville gøre sig gældende for værtslandet i 2010.

     Det franske holds moralske og spillemæssige sammenbrud ved VM-turneringen i 2010 fik en række franske kommentatorer og politikere til at tale med meget store bogstaver. Et udpluk af de meget voldsomme reaktioner kan læses i artiklen ”Da fodbold blev et statsanliggende” (se kilder).

I bogen ”VM-FODBOLD” (se kilder) fortælles det, at 1.000 tilskuere så historiens første VM-slutrundekamp. Den blev spillet mellem Uruguay og Frankrig i Uruguays hovedstad Montevideo i 1930. I denne bog fortælles det også, at det højeste antal betalende tilskuere, der har overværet en VM-kamp, er 199.834. Det svimlende tal repræsenterer  det officielle antal tilskuere til finalekampen i 1950 mellem Brasilien og Uruguay. Uofficielle kilder beretter derimod om helt op til 220.000 tilskuere. Det laveste antal tilskuere til en slutrundekamp er 300. De overværede kampen mellem Rumænien og Peru i 1930.

Langt de fleste oplever i dag VM på tv. Til VM i Sydafrika, 2010 sendte hundredevis af pressefolk fra tilsammen omkring 70 lande tv fra slutrunden ud til sammenlagt 26 milliarder seere – svarende til godt 400 millioner seere per kamp. Selve finalen blev sandsynligvis set af omkring 700 millioner seere verden over. Nye, digitale medier kom også i aktion under slutrunden – således var det muligt at følge turneringen på sin mobiltelefon. Endelig greb man under slutrunden også ud efter en anden teknologisk nyskabelse: på fifa.com fortælles det, at 25 af slutrundens kampe blev sendt i 3D (se kilder).

Under VM-slutrunden i 2010 byggede FIFA videre på den enorme succes, som de såkaldte ‘Fan Fests’ havde vist sig at være fire år tidligere. Under VM-slutrunden i 2006 opstillede man i forbindelse med kampene på stadion en række ‘Fan Fests’ bestående af scener med storskærme på godt 60 m² hver. En ‘Fan Fest’ var et festival-indhegnet område med plads til mellem 15.000-50.000 mennesker. Der var gratis adgang, men indgangskontrollen var streng. Her kunne de fodboldfans, der ikke havde fået billet til selve kampen, overvære kampene sammen med andre fans i festlige rammer. I 2010 blev der, ifølge fifa.com (se kilder), afholdt Fan Fests i byer som Sydney, Berlin, Paris, Rom, Rio de Janeiro og Mexico City.

Ifølge artiklen “Færre seere – dyrere rettigheder”, der blev bragt på hjemmesiden for Idrættens Analyseinstitut i 2007 (se kilder), bliver den samlede pris på tv-rettighederne for slutrunderne i 2010 og 2014 tæt på 24,6 milliarder kroner. Til sammenligning solgte FIFA ifølge bogen ”Alt om Fodbold” (se kilder) tv-rettighederne til VM-slutrunderne i 2002 og 2006 for et beløb svarende til 13,5 milliarder kroner. Tidligere solgte FIFA tv-rettighederne til slutrunderne i 1990, 1994 og 1998 til en international sammenslutning af offentlige tv-stationer for et beløb, der svarer til 1,6 milliarder kroner.

     Den første VM-slutrundekamp i historien, der blev tv-transmitteret, var kampen mellem Jugoslavien og Frankrig i Schweiz i 1954. I ”VM-FODBOLD” (se kilder) anslås det, at der var cirka 400 millioner seere til verdens første satellittransmitterede slutrundefinale, der blev spillet i England i 1966.

     VM-slutrunden er verdens største enkelte sportsbegivenhed – altså bortset fra De Olympiske Lege, der omfatter en lang række sportsgrene. Den massive seerinteresse betyder, at slutrunderne er meget attraktive for virksomheder, der ønsker at markedsføre deres produkter. Det sker primært gennem reklamer, hvilket gør reklame- og sponsorindtægter til FIFA's største indtægtskilde, ifølge artiklen ”VM med vokseværk” i Weekendavisen (se kilder). De 15 største sponsorer – eksempelvis Coca-Cola og McDonald's (se Faktalink-artiklerne ”McDonald’s” og ”Coca-Cola”) – betalte, ifølge artiklen ”Bolden og milliarderne ruller” i Jyllands-Posten i 2006 (se kilder), tilsammen 600 millioner euro – svarende til knap 4,5 milliarder kroner – for retten til at kalde sig ’officiel partner’ i FIFA's kvalifikations- og slutrunde-turnering frem mod 2006. Frem mod slutrunden i Sydafrika i 2010 vil FIFA begrænse antallet af partnere til seks.

Journalisten Joakim Jakobsen fortæller i artiklen ”Brasilien er ikke et land af vindere” i Weekendavisen (se kilder), at ét deltagerland ved VM-slutrunderne altid vil tiltrække sig særlig opmærksomhed, nemlig Brasilien. Det er ikke nok, at dette hold vinder dets kampe. Tilskuerne forventer også, at spillerne spiller smukt, at de spiller 'brasiliansk'.

     Betegnelsen 'brasiliansk', der altså betyder fodboldspil med smukke driblinger og spektakulære scoringer, har skruet forventningerne til holdet op hos alle fodboldtilskuere. I artiklen hedder det: ”Verden forlanger det samme hver gang … Vi kræver frivole driblinger og sexede mål”. Den brasilianske stil er blevet et varemærke, fortæller Jakobsen, og den fik sit internationale gennembrud ved VM-slutrunderne i 1958 og 1962.

     Med Brasiliens VM-sejr i 1970 blev den særlige brasilianske stil slået endeligt fast som et begreb i den moderne fodboldbog.

I artiklen ”De uovertrufne – Maestro'ens død” (se kilder) slås det fast, at Brasilien fra 1958 og frem til VM-slutrunden i 1970 havde historiens bedste fodboldhold. Det skyldtes først og fremmest holdets nummer 10: Pelé. Det var med Pelé på holdet, at Brasilien udviklede sig til en fodboldstormagt. Hans navn var Edson Arantes do Nascimento, men han fik hurtigt øgenavnet Pelé – et navn han i øvrigt hadede.

     Som 17-årig blev han udtaget til Brasiliens VM-hold, der skulle slutrunden i Sverige. I semifinalen mødte de Frankrig i en kamp, der i artiklen betegnes som 'Brasiliens Big Bang'. I den kamp scorede Pelé et spektakulært hattrick – 3 scoringer. Da slutrunden var den første med massiv tv-dækning, blev Pelés bedrift sendt ud til alverdens tv-seere. Det var, ifølge artiklen ”De uovertrufne – Maestro'ens død” (se kilder), medvirkende til, at hans navn 15 år efter var planetens næstmest kendte varemærke efter Coca-Cola. Pelé spillede sin sidste kamp på topplan i 1977.

     I artiklen ”Guds hånd” i Weekendavisen (se kilder) peger journalisten Joakim Jakobsen på, at den argentinske spiller Diego Maradona ligeledes står som en af historiens største og mest fascinerende spillere. Ifølge bogen ”Alt om Fodbold” (se kilder) fremstod Pelé som en komplet spiller, der mestrede alle spillets facetter. Maradonas talent på en bane var derimod anderledes. I bogen beskrives det, hvordan han med sine uberegnelige driblinger kunne fange et helt forsvar og keeperen med vægten på det forkerte ben. Sammen med en veludviklet taktisk forståelse gjorde det ham til en uovertruffen målscorer.

     På trods af succes på banen havde den argentinske boldkunstner adskillige problemer uden for banen. Det kom blandt andet kom til udtryk ved kokain- og dopingmisbrug. I artiklen ”Guds hånd” (se kilder) skildres den kærlighed, som mange fodboldfans verden over alligevel har til den argentinske spiller: ”Uanset hvad vil vi altid huske Diego Maradona som den smukkeste og ypperligste fodboldspiller gennem tiderne”.

     I artiklen ”Det store Z”, der blev bragt i Weekendavisen (se kilder), skriver Joakim Jakobsen, at den franske offensivspiller Zinedine Zidane med sin spektakulære – og helt korrekte – udvisning i VM-finalekampen i 2006 i hans øjne rykkede op blandt fodboldspillets allerstørste legender. Tidligere havde Zidane på og uden for banen fremstået som en fremragende, men også diskret, pletfri og ufarlig ambassadør for fodboldspillet. I finalens tillægstid stangede Zidane i raseri hovedet ind i brystkassen på den italienske forsvarsspiller Marco Materazzi, der angiveligt havde råbt noget meget provokerende i sekunderne inden. Jakobsen citerer filosoffen Bernard-Henri Lévy, der i en kommentar til den famøse episode siger: ”I denne mand lurede et sidste, indre opgør mod den tåbelige helgenstatue, som samtiden havde omdannet ham til.” Ifølge Lévy fremstod Zidane nu som en rigtig mand af kød og blod – som et rigtigt menneske.

FIFA følger de retningslinjer, som Den Olympiske Komite har fastlagt for brugen af forbudte stoffer (typisk muskelopbyggende eller stimulerende stoffer). De fleste dopingstoffer kan spores i urinen eller ved en blodprøve.

     Den første dopingsag ved en VM-slutrunde stammer fra 1974, hvor der for første gang blev gennemført massive dopingkontroller ved en slutrunde. Fodboldspilleren Ernest Jean-Joseph fra Haiti blev testet positiv for brug af stoffet Phenylmetrazin, der indeholder det opkvikkende – og forbudte – stof efedrin. Spilleren forklarede, at han havde brugt stoffet mod sin astma, men denne forklaring hjalp ikke.

     Ved slutrunderne i 1982, 1986 og 1990 foretog man hundredvis af dopingprøver, men de var alle negative. Den helt store skandale indtraf imidlertid ved VM-slutrunden i 1994, hvor argentinske Diego Maradona afleverede en urinprøve, der havde spor af hele fem forbudte stoffer. Chefen for FIFA's medicinske komité, Michel D'Hooge betegnede fundet i Maradonas urin som ”a cocktail of drugs”. Fra og med VM-slutrunden i Japan/Sydkorea i 2002 tester FIFA både urin og blod ved dopingkontrol. Dette kan foregå uanmeldt, eksempelvis under holdenes træningslejre op til selve slutrunde-turneringerne.