Fake news – falske nyheder

“Paven støtter Trump”, “Hillary har solgt våben til islamisk stat” og “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske stat”. Det er eksempler på falske nyheder, som under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og den danske valgkamp i 2015 spredte sig til et bredt publikum via de sociale medier. Debatten om falske nyheder blussede for alvor op i forlængelse af den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, men den raser stadig. I forbindelse med coronapandemien er falske påstande og utallige konspirationsteorier om virussets oprindelse blevet spredt via sociale medier. Men det er ikke kun på sociale medier, at fake news spredes. En dansk undersøgelse viser nemlig, at etablerede danske nyhedsmedier også er med til at levere artikler, der fordrejer fakta. Det er nyheder, der måske ikke er fuldstændigt opdigtede, men som i høj grad fordrejer sandheden, såkaldte ‘junk news’.

     I dag læser de fleste nyheder via sociale medier, og de falske historier når derfor ofte langt, før det bliver klart, at de er falske. Og både unge og voksne har svært ved at skelne mellem falske og rigtige nyheder, viser undersøgelser. Det er alvorligt, fordi falske nyheder er i vækst, og fordi de bruges som et magtfuldt redskab til at præge holdninger og flytte stemmer. Bl.a. derfor opfattes falske nyheder af mange som en trussel mod den offentlige demokratiske debat, mod demokratiet i den vestlige verden i det hele taget og mod de nyhedsmedier, som har som deres formål at oplyse befolkningen ved at bringe troværdige nyheder. En række medier er da også – sammen med andre aktører – gået ind i kampen mod falske nyheder.

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen, som står bag forskningsprojektet ‘Digital Disinformation’ (se kilder), der er finansieret af Carlsbergfondet, er der en væsentlig forskel på misinformation og disinformation. Ifølge Adler-Nissen er misinformation kendetegnet ved ukorrekt eller upræcis information. Misinformation siger imidlertid ikke noget om afsenderens intention bag produktionen og udbredelsen af denne. Disinformation er derimod kendetegnet ved ikke blot at være ukorrekt information, men bevidst ukorrekt information. Disinformation er med andre ord produceret med henblik på at mislede, bedrage eller forvirre andre.

Falske nyheder er i lighed med disinformation kendetegnet ved, at de med overlæg er ukorrekte eller vildledende. Det særlige ved falske nyheder er ifølge rapporten Digital Disinformation (se kilder), at denne type disinformation giver sig ud for at være journalistik, selvom de i virkeligheden er usande og opdigtede historier. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier, når brugere deler dem med venner og følgere. Men falske eller vildledende nyheder kan også finde vej til etablerede medier. De falske nyheder, der især er skadelige, er ofte karakteriseret ved at handle om en aktuel sag eller proces i samfundet, som bliver påvirket af, at den falske historie spredes: “Hvis en falsk nyhed skal have betydning, er det, fordi den går ind og påvirker en sag eller et forløb,” forklarer Ulrik Lehrmann, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i artiklen “Her er den sande historie om de falske nyheder” (se kilder).

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, hvilket gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Det fremgår af artiklen “Her er den sande historie om de falske nyheder” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, og særligt falske nyheder under den amerikanske valgkamp i 2016 satte emnet på dagsordenen verden over.

Eksperter er enige om, at falske nyheder bliver et stadig større problem, og vurderingen bekræftes af en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, der har base i New York. De har kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp i 2016. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, bl.a. The New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og The Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier. Det kan man læse i Informations artikel “Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA” (se kilder).

Ofte er det hjemmesider, der giver sig ud for at være nyhedssites, som udgiver falske nyheder. Folkene bag producerer de falske nyheder og tjener penge på at sælge Facebook-reklamer på deres sites.

     Under den amerikanske valgkamp afslørede internetmediet Buzzfeed og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger. De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg – hovedsageligt positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen “Byen på Balkan, som bryggede falske historier til fordel for Trump” på B.dk (se kilder). Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollar på Facebook-reklamer på deres sites.

Mange falske nyheder er så professionelt lavet, at de til forveksling ligner ægte nyheder udarbejdet af troværdige nyhedsmedier. Blogs og bureauer udgiver ofte de falske nyheder på hjemmesider med en url-adresse, der lægger sig meget tæt op ad det ægte nyhedsbureaus, men uden at være den samme. Det kan man læse i artiklen “Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet” på mm.dk (se kilder).

Ifølge rapporten Medietillid, fake news og faktatjek (se kilder) tror 66 procent af danskerne på, at de nyhedstjenester, de benytter, formidler sandheden og kun bringer falske nyheder ved fejltagelser. Det betyder imidlertid også, at 20 procent af de adspurgte enten er uenige eller helt uenige i, at de nyhedsmedier, de benytter, kan betragtes som sandfærdige. 14 procent af de adspurgte har svaret, at de ikke ved, hvor troværdige de finder de nyhedsmedier, de benytter. Hele 60 procent af befolkningen tror til gengæld, at der er nyhedsmedier i Danmark, som bevidst går efter at levere fake news. Af disse 60 procent er det dog kun otte procent, som tror, der er tale om mange medier. Sagt med andre ord, så har de fleste danske mediebrugere tiltro til, at de medier, de selv benytter, ikke bringer falske nyheder. Og hvis medierne i sjældne tilfælde kommer til at bringe en falsk nyhed, så har brugerne tiltro til, at medierne ikke handlede bevidst. Tallene viser dog også, at mere end halvdelen af de danske mediebrugere tror, at der eksisterer falske medier, som bevidst går efter at levere falske nyheder.

Selvom det er vanskeligt at dæmme helt op for fake news, så udarbejdes der løbende strategier for, hvordan de kan begrænses og bekæmpes. I Danmark indbefatter det ifølge artiklen “Danmark får ny kommandocentral mod misinformation” (se kilder) bl.a. en særlig taskforce nedsat af regeringen. I lande som Tyskland og Frankrig er der lovgivning på området. Ifølge rapporten Digital misinformation: Hvordan virker det egentlig? (se kilder) kan følgende tiltag bidrage til at inddæmme fake news i Danmark fremover:

1. Flere ressourcer til samfundsvidenskabelig forskning i misinformation i Danmark. 
2. En differentieret og flerstrenget antimisinformation-indsats med særlig fokus på at styrke ældre borgere. 
3. Nye love og tiltag skal afveje dilemmaer mellem at sikre enkelte borgere mod misinformation og værne om ytringsfriheden.

     Nyeste tiltag i kampen mod fake news er et toårigt forskningsprojekt ved navn NORDIS (Nordic Observatory for Digital Media and Information Disorder). NORDIS er et samarbejde mellem en række nordiske forskere og faktatjekkere med Aarhus Universitets DATALAB – Center for Digital Social Research i spidsen. NORDIS har ifølge artiklen “Nyt nordisk samarbejde vil bekæmpe misinformation og fake news” (se kilder) til formål at forstå, overvåge og modvirke spredningen af fake news i Skandinavien. Desuden er det håbet, at NORDIS kan bidrage med politiske anbefalinger, som lovgiverne i de skandinaviske lande kan bruge i kampen mod fake news fremover.

Motivet bag falske nyheder er ofte at præge og ændre holdninger. Men spredningen af falske nyheder handler også om penge.   Hos sikkerhedsfirmaet CSIS vurderer it-ekspert Peter Kruse, at man kan tjene op mod 50.000 kroner om måneden ved at producere falske nyheder. “Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her,” siger Peter Kruse og vurderer, at problemet er svært at komme til livs i artiklen “Falske nyheder handler lige så meget om økonomi som om holdninger” i Jyllands-Posten (se kilder). I de danske sager, han kender til, er det ofte unge, der tjener penge på at levere de falske nyheder gennem annoncenetværk.

Falske nyheder spredt via sociale medier fyldte en del i den amerikanske præsidentvalgkamp, og der har under og efter valgkampen været debat om, hvorvidt falske nyheder spillede en afgørende rolle for valgets udfald. Blandt de meget delte ‘fake news’ (falske nyheder) var nyheder om, at den katolske kirkes overhoved, pave Frans, støttede Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, at en FBI-agent, der havde lækket e-mails fra Demokraternes kandidat Hillary Clintons e-mailkonto, var blevet fundet død som følge af et selvmord, og at en anti-Trump-demonstrant var blevet betalt af Demokraterne for at demonstrere ved et af Republikanernes valgmøder. Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington, D.C., skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton. Den historie fik en yngre mand fra delstaten North Carolina til at troppe op på pizzeriaet bevæbnet med en riffel, fremgår det af artiklen “Undersøgelse: Tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

En stor del af debatten om falske nyheder har handlet om den amerikanske præsident Donald Trump. Dels fordi det har vist sig, at falske nyheder med påstande om hans modkandidat Hillary Clinton blev brugt til at påvirke vælgerne under valgkampen til Donald Trumps fordel. Men også fordi Donald Trump selv flittigt har brugt begrebet til at beskylde medierne for usande påstande, når de har bragt kritiske historier, der ikke passede ham. På sin twitter profil har han flere gange anklaget medierne for at have en hadefuld dagsorden baseret på falske nyheder. F.eks. tweetede han i sommeren 2017 følgende: “De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres hadefulde dagsorden,” kan man læse i artiklen “Donald Trump beskylder medier for at have en hadefuld dagsorden” i Mandag Morgen (se kilder).

En undersøgelse, som analysebureauet Ipsos Public Affairs har lavet for det amerikanske internetmedie Buzzfeed, viser, at tre fjerdedele af de amerikanske medieforbrugere ikke kunne skelne sande nyheder fra falske under præsidentvalgkampen i efteråret 2016. I undersøgelsen blev 3.000 deltagere præsenteret for tre sande og tre falske nyheder, hvor de falske var blandt de mest delte under valgkampen. Undersøgelsen viste også, at mens Republikanerne i 84 procent af tilfældene fejlagtigt vurderede, at en falsk historie var sand, gjaldt det 71 procent af Demokraterne. Det fremgår af artiklen “Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

I juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget dukkede en historie op på de sociale medier under overskriften “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse”. Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, som også viste sig at være falsk. Også en falsk nyhed om et overfald på færgen mellem Danmark og Tyskland spredte sig i efteråret 2015 på sociale medier. I artiklen fortalte en lastbilchauffør, at to flygtninge var blevet afsløret i at bryde ind i en bil på færgen, hvorefter de havde sparket en gravid kvinde og overfaldet hendes kæreste. Politiet afviste, at scenariet havde fundet sted. Det kan man læse i artiklen “Snydt: Falske historier der gik viralt” på DR.dk (se kilder). Begge historier havde relation til temaer, der var meget debatteret under den danske valgkamp og i befolkningen i det hele taget, idet den første handlede om troværdighed hos Socialdemokratiets formand – og hendes mand – mens den anden handlede om flygtninge og kultursammenstød, et meget debatteret emne på det tidspunkt, hvor et stigende antal asylsøgere søgte mod Danmark, hvilket skabte bekymring i store dele af befolkningen.

Ifølge Europa-Kommissionens hjemmeside under fanen “Bekæmpelse af misinformation om coronavirusudbruddet” (se kilder) har coronapandemien budt på en bølge af misinformation, såsom farlige fuphistorier med falske påstande.

     Der hersker ifølge kommissionen bl.a. falske påstande om, at det at drikke klor kan helbrede coronavirusinfektion. Det er dog stærkt vildledende, da indtagelse af klor eller ren alkohol kan være meget skadeligt. I forlængelse af denne misinformation har den belgiske forgiftningscentral registreret en stigning på 15 procent i antallet af klor-relaterede hændelser. En anden falsk påstand går på, at 5G-anlæg kan sprede virusset. Disse teorier er udokumenterede, men har ført til en række angreb på sendemaster. Der har desuden floreret en konspirationsteori om, at coronavirusset er en infektion, som er forårsaget af indflydelsesrige mennesker, der ønsker at mindske befolkningstilvæksten. Den videnskabelige dokumentation viser dog med al tydelighed, at coronavirusset er i familie med andre virusser som SARS og MERS og stammer fra dyr.

I foråret 2019 undersøgte et ekspertpanel af forskere i journalistik de danske nyhedsmedier for såkaldt bevidst vildledning af læserne. I dagbladet Politiken kan man læse, at ni danske nyhedsmedier, ifølge forskernes vurdering, leverede vildledende nyheder. Det er særligt nye netmedier, der vildleder, konkluderede forskerne, der på Politikens foranledning havde gennemgået 250 artikler fra 15 digitale medier på baggrund af 20 kriterier for god journalistik. Ni af medierne leverer indhold af så ringe kvalitet, at panelet betegner dem som junkmedier. University of Oxford har undersøgt junk news i forbindelse med mediedækning af valgkampe i en række europæiske lande, men det er første gang, at fænomenet undersøges i Danmark. Modsat fake news er junk news sjældent det pure opspind, men en vildledende udlægning af virkeligheden.

     Forskerne kaldte på den baggrund de ni medier for junkmedier, og forskerne kalder det et demokratisk problem, at medierne på falsk grundlag påvirker danskernes holdninger. “Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner,” siger Jannie Møller Hartley, lektor og leder af Digital Media Lab på Roskilde Universitet, i artiklen “Junk news: Mange nye netmedier manipulerer, vildleder og stjæler fra andre” (se kilder).

     Undersøgelsen af danskernes medievaner fra DR Medieforskning viste i 2018, at kun hver fjerde dansker selv vurderer, at han eller hun er stødt på falske nyheder, mens 68 procent af danskerne har høj eller meget høj tillid til nyhedsmedierne. I det lys bliver fake news og junkmedier endnu mere problematiske.

På hjemmesiden TjekDet.dk, som mediet Mandag Morgen står bag, gennemgås nyhedsartikler, og det bliver tjekket, om en nyhed er sand eller falsk. På sitet kan man indsende artikler eller påstande i den offentlige debat for at få sandhedsværdien undersøgt, og man kan læse en guide med gode råd til, hvordan man vurderer, om en nyhed er sand. Guiden indgår i artiklen “6 gode råd: Sådan spotter du falske nyheder på nettet” på Mandag Morgens hjemmeside (se kilder). Rådene, eller spørgsmålene, du kan stille dig selv, kan bruges til at vurdere, om en nyhed eller påstand er sand eller falsk, og lyder således:

1. Kender du mediet? 
2. Husk, at selvom et medie ligner et etableret medie, så kan det sagtens være svindlere, der står bag. 
3. Har artiklen en mærkelig URL (www-adresse)? 
4. Er der fejl og mangler? Er sprog og grammatik sjusket, og virker hjemmesiden i det hele taget mangelfuld? 
5. Husk, at selv etablerede medier kan misforstå og fejlfortolke eksempelvis forskningsresultater, meningsmålinger eller andre undersøgelser og dermed utilsigtet sprede misinformation. 
6. Brug din sunde fornuft. Spørg dig selv, om det virkelig kan passe, når du støder på artikler eller påstande, som ikke virker pålidelige, og tjek evt., om de findes i nogle af de anerkendte medier.

     I Mandag Morgens artikel (se kilder) opfordrer Alexios Mantzarlis, leder af International Fact-Checking Network ved det amerikanske Poynter Institute for journalistik, bl.a. til, at man altid læser hele artiklen og ikke alene overskriften, før man deler artikler på sociale medier. Meget ofte deler folk nemlig uden at læse artiklen, og ud fra overskriften alene er det som oftest meget vanskeligt at vurdere, om en nyhed er ægte eller falsk.

Hverken lærer eller elever kunne skelne falske nyheder fra ægte, da DR lavede en test i gymnasieklassen 3.S på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. De blev præsenteret for et Facebook-feed med både udenlandske og danske nyheder – både sande og falske. Alle havde mellem to og otte fejl. Det resultat er i tråd med et større studie fra Stanford University, som har testet 7.000 unge i alderen 11-19 år for, om de kunne skelne, hvilke af to nyheder der var henholdsvis ægte og uægte. Over 30 procent baserede deres svar på, at den falske nyhed virkede mere ægte på grund af grafikken, kan man læse i artiklen “TEST: Kan du spotte falske nyheder på Facebook?” på DR.dk (se kilder).

Når medierne jagter klik på nettet med såkaldte clickbait-historier (nyheder, der lokker dig til at klikke ved enten at skjule en del af historien eller at love noget, som artiklen ikke indfrier), er de med til at gøde jorden for falske nyheder, lyder kritikken fra bl.a. unge danske studerende, der har medvirket i DR’s test af, om de kunne skelne sande fra falske nyheder. For clickbait-historier bliver ofte så kuriøse og sensationelle, at det kan være svært at vurdere, om de er ægte. På den måde er clickbait-journalistikken med til at svække dømmekraften og sløre grænsen mellem sande og falske nyheder. Det beskriver artiklen “TEST_ Kan du spotte falske nyheder på Facebook?” på DR.dk (se kilder).

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 procent – bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten Reuters Digital News Report 2015, som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 procent af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, mens 18 procent gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen “Facebook i modvind om falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

     Det har skabt debat om, hvad det gør ved vores udsyn og opfattelse af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer den nyhedsstrøm, vi bliver præsenteret for. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de har bygget op. Det beskriver artiklen “Nyheder læser man da på Facebook” på B.dk (se kilder).

Facebook har fået massiv kritik for ukritisk at videreformidle falske nyheder og i sig selv gøre det attraktivt at producere falske nyheder, fordi de falske nyhedsbureauer tjener penge på Facebook-reklamer. Kritikken går også på, at Facebooks måde at sortere opslag på får nyheder til at sprede sig hurtigere, hvis brugerne kommenterer og interagerer med nyhederne. Både søgemaskiner og vores newsfeed på Facebook opprioriterer nemlig nyheder, som enten er blevet delt eller kommenteret meget.

     “Algoritmerne får de falske nyheder til at stå øverst, når vi søger på Google, og de får dem til at komme op før andet indhold, når vi løber vores newsfeed igennem på Facebook. Herved har disse medieorganisationer en stor del af skylden for spredningen af fake news,” skriver Jesper Tække, lektor ved Institut for Kommunikation, og Kultur og Medievidenskab og forsker i bl.a. sociale medier på Aarhus Universitet, under overskriften “Fake News” på Kommunikationsforum.dk (se kilder).

For at imødekomme kritikken meddelte Facebook i december 2016, at virksomheden ville forsøge at bekæmpe falske nyheder. F.eks. skulle brugere fremover kunne rapportere, hvis de mistænker en nyhed for at være falsk, ligesom Facebook ville starte et samarbejde med organisationer, der er vant til at faktatjekke historier, f.eks. nyhedsbureauet Associated Press. Hvis en række brugere på Facebook rapporterer mistanke om, at en nyhed er falsk, vil Facebook fremover sørge for, at den bliver faktatjekket. Viser det sig, at nyheden er usand, vil den blive mærket “omdiskuteret” og ledsaget af en tekst, der forklarer hvorfor. Facebook vil dog ikke fjerne falske nyheder, men “måske” rykke dem ned i bunden af brugernes nyhedsstrøm. Firmaer og enkeltpersoner vil heller ikke længere kunne betale for at give nyheder, der er blevet mærket som falske, god plads i nyhedsstrømmen som hidtil, og ‘nyhedskilder’, som spreder falsk information, kan ikke få lov at vise reklamer. På den måde håber Facebook at begrænse de falske nyhedskilders mulighed for at drive forretning ved at sprede falske nyheder. Det kan man læse i artiklen “Facebook vil gøre brugerne til nyhedspoliti” på Børsen.dk (se kilder).

     Efter massiv kritik for ikke i tilstrækkelig grad at gøre en indsats for at bekæmpe falske nyheder og profiler har Facebook erkendt, at indsatsen ikke var god nok og opprioriteret overvågningen af det sociale medies profiler. Facebook har oprustet med et tocifret millionbeløb, og opgraderet holdet, der overvåger indhold, fra 10.000 til 30.000 ansatte, fortæller Facebooks policychef for Norden og Benelux, Martin Ruby, i artiklen “Efter falske profiler og internettrolde: Nu går Facebook bodsgang i Odense” (se kilder). I perioden fra oktober 2018 til marts 2019 har Facebook slettet mere end tre milliarder falske profiler, kan man læse i artiklen “Facebook fjerner over tre milliarder falske profiler” (se kilder).

Også Google har meddelt, at virksomheden vil sætte ind imod falske nyheder ved at begrænse muligheden for at tjene penge på de falske nyheder. Det skal ske ved, at bureauer og enkeltpersoner, der afsløres i at sprede falske nyheder, vil blive blokeret fra Googles reklamenetværk AdSense, fremgår det af artiklen “ANALYSE: Google melder sig i kampen mod falske nyheder” på DR.dk (se kilder). I januar 2019 rettede EU-Kommissionen stærk kritik af Google for ikke at gøre nok i kampen mod falske annoncer og falske nyheder. Det, selvom Google i 2018 fjernede mere end 2,3 milliarder annoncer fra søgemaskinen – en stigning på 35 procent i forhold til 2016. Udfordringen er, at antallet af falske annoncer og nyheder tilsvarende er steget. Analysehuset Forrester vurderer, at op imod 20 procent af al digital annoncering er falsk. Samtidig er det en vanskelig balancegang for Google at agere vagthund over for annoncørerne, da det jo er deres penge, virksomheden baserer sine indtægter på. Google forsøger at finjustere sine algoritmer og regelsæt, så de ikke rammer annoncører med reelle intentioner, kan man læse i artiklen “Google knytter næven mod svindlere og fake news: Fjernede 2,3 milliarder falske annoncer i 2018” på finans.dk (se kilder).

I EU bekæmper den europæiske task force East Stratcom de falske nyheder, især fra Rusland. I artiklen “Overblik: Her kæmpes der mod falske nyheder og disinformation” på DR.dk (se kilder) kan man læse, hvordan East Stratcom samler konkrete eksempler på forsøg på at sprede falske nyheder og misinformation og informerer om dem i nyhedsbreve. Indsatsgruppen har også et frivilligt netværk, der registrerer så mange forsøg på at sprede falske informationer som muligt, ligesom den vil støtte uafhængige medier som et forsøg på at skabe modvægt til de falske nyheder. Det forventes, at gruppen får rigeligt at se til i foråret 2017, hvor både Holland, Frankrig og Tyskland afholder store valg. Landenes politikere er bekymrede for, at falske nyheder vil komme til at påvirke valgene. I Tyskland arbejder en række uafhængige journalister fra organisationen Correctiv (se kilder) desuden på at faktatjekke nyheder. Af artiklen på DR (se kilder) fremgår det også, at myndighederne i Tjekket har oprettet et center, der skal overvåge og bekæmpe falske nyheder, mens den franske avis Le Monde via databasen Decotex overvåger 600 websider, som er blevet vurderet som utroværdige. Databasen giver avisens læsere mulighed for at tjekke, om en nyhed er falsk, ved at indsætte en URL i systemet. Man kan også få udvidelse til internetbrowserne Google Chrome og Firefox, som vil give læseren en advarsel, hvis nyheden er falsk. Også britiske BBC har en arbejdsgruppe, der arbejder med at opspore og afsløre falske nyheder, som florerer på sociale medier.