Facebook

Facebook har siden 2004 udviklet sig fra at være et internt online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Facebook har i dag mere end to milliarder aktive brugere verden over, heriblandt 65 procent af alle danskere. På Facebook kan brugerne holde sig opdateret om hinandens liv, danne netværk i alverdens interessegrupper og iscenesætte ‘det gode liv’. Facebook er imidlertid ikke blot en arena for sociale fællesskaber, men også en magtfuld spiller med massiv indflydelse på blandt andet politik, demokrati, medier og menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Kritikere mener, at Facebook – med sine rettigheder til brugernes data – har alt for stor magt. Afsløringer af, hvordan 87 millioner brugeres data er blevet misbrugt til måske at hjælpe USA’s præsident Donald Trump til magten og påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien, sendte i 2018 Facebook ud i virksomhedens hidtil største krise. Men dermed var problemerne ikke slut. I oktober 2021 afslørede den 37-årige whistleblower Frances Haugen, at Facebook hemmeligholder viden om, at platformens algoritmer fremmer had, misinformation og andet indhold, der skaber konflikter, vold og menneskelig ulykke, og at Facebook lader forretning gå forud for menneskers trivsel. Kort efter offentliggjorde Facebook, at virksomheden skifter navn til Meta.

Mark Elliot Zuckerberg er manden bag Facebook. Han blev født den 14. maj 1984 i New York. Allerede da han gik på gymnasiet, var han ivrig programmør, og mens han gik på Harvard University, grundlagde han i februar 2004 Facebook sammen med to medstuderende, Andrew McCollum og Eduardo Saverin. Inspirationen var de blå bøger, der blev udleveret i starten af skoleåret for at hjælpe studerende til at lære hinanden at kende. I løbet af bare få uger havde mere end halvdelen af de bachelorstuderende på Harvard University registreret sig som brugere, og snart blev Facebook udvidet til også at optage studerende fra universiteterne Stanford, Columbia og Yale. Ifølge Mark Zuckerberg er Facebook en social offentlighed, og ikke et socialt netværk, som det ofte beskrives som i medierne. “Det, vi prøver, er at gøre det nemt for folk at kommunikere information og dele information. Vi prøver altid at lægge vægt på det offentlige element,” siger han i artiklen “The Future of Facebook” (se kilder).

I maj 2005 modtog Facebook 12,7 millioner dollars i venture kapital (risikovillig kapital der investeres i nystartede virksomheder), og så gik det hurtigt. I september samme år gik Facebook fra at være en hjemmeside for universitetsstuderende til også at inkludere gymnasieelever, og i oktober 2005 var Facebook et netværk for de fleste universiteter og gymnasieskoler i USA, Canada og England. I december 2005 blev også universiteter i Australien, New Zealand, Mexico og Irland tilføjet. I maj 2006 udvidedes Facebook til Indien, i august til universiteter i Tyskland og Israel, og fra september 2006 blev Facebook et åbent forum for alle, der havde en gyldig e-mailadresse og var fyldt 13 år. I 2012 var Facebook tilgængeligt i mere end 70 lande. I oktober 2012 kunne Mark Zuckerberg fejre, at Facebook havde én milliard brugere.

I 2017 rundede Facebook to milliarder brugere, der månedligt er aktive, kan man læse i artiklen “Facebook runder 2 milliarder brugere på verdensplan” (se kilder). Hermed er Facebook stadig markant større end andre populære sociale medier. På Facebooks hjemmeside (se kilder) fremgår det, at Facebook i december 2017 havde 1,4 milliarder daglige brugere og 2,13 milliarder månedlige aktive brugere. I artiklen “Global social media research summary 2018” på hjemmesiden smartinsights.com (se kilder) kan man se en oversigt over en række sociale mediers popularitet og antal brugere. Her kan man se, at YouTube er det næstmest populære sociale medie med 1,5 milliarder brugere, mens WhatsApp indtager en tredjeplads med 1,3 milliarder brugere. Instagram ligger på ottendepladsen med 800 millioner brugere, mens Twitter ligger på 12. pladsen med 330 millioner brugere. De sidste par år før Corona faldt antallet af brugere på Facebook, men under pandemien steg antallet af brugere igen. Ved udgangen af 2020 brugte 2,8 milliarder mennesker således Facebook månedligt, en stigning på 12 procent i løbet af 2021. Det kan man læse i artiklen “Facebook tjente 180 milliarder kroner sidste år” på Berlingske.dk (se kilder). I 2017 droppede 2,9 millioner amerikanske brugere f.eks. Facebook til fordel for SnapChat og Instagram, fremgår det af artiklen “Facebook mister millioner af unge brugere” på Version2.dk (se kilder). 

     I Danmark bruger 65 procent af danskerne dagligt Facebook. Til sammenligning bruger 25 procent dagligt Snapchat, 30 procent Instagram, og syv procent Twitter. Det viser DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark Medieudviklingen 2020 (se kilder).

Facebooks popularitet er blevet forklaret på mange måder, blandt andet med, at mediet har gjort det lettere at kommunikere effektivt, følge med og bevare relationer til perifærre kontakter og danne nye fællesskaber og netværk i de grupper og sider, Facebook giver brugerne mulighed for at mødes i. Ph.d. og cand.mag. i kommunikation Malene Charlotte Larsen har identificeret ti årsager til Facebooks popularitet:

     Muligheden for at:   · have mange venner   · forlænge hverdagen virtuelt   · skabe overblik   · stjæle venner   · være på konstant   · vide, at du ikke er alene   · være sociale uden at være sammen   · lure, snage og sladre   · give et virtuelt skulderklap   · udnytte vores ‘slumrende tilknytninger’. 

     I artiklen ”Hvorfor fænger Facebook?” kan du læse mere om de enkelte årsager (se kilder).

Ifølge Facebooks hjemmeside havde virksomheden i december 2017 i alt 25.105 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Menlo Alto i Californien. Derudover har virksomheden kontorer fordelt på over 80 byer spredt over hele verden.  Coronapandemien blev en god forretning for Facebook, fordi Facebook blev et sted, mange mødtes online, når de ikke kunne mødes in real life. Den stigende aktivitet fik annonceindtægterne til at stige, og Facebook kom således ud af 2020 med et overskud på 18,49 milliarder dollar svarende til 113,5 milliarder danske kroner. Det kan man læse i artiklen “Facebook tjente 180 milliarder kroner sidste år” på Berlingske.dk (se kilder). Også i første kvartal af 2021 er omsætningen steget. I alt steg selskabets totale omsætning til 26,17 milliarder dollar frem til 31. marts, svarende til cirka 160,5 milliarder kroner, fremgår det af artiklen “Facebooks omsætning overstiger forventninger takket være Corona” på finans.dk (se kilder).

     Ifølge Euroinvestor.inc ligger Facebooks markedsværdi  i 2021 på omkring 800 milliarder dollar. Dermed er værdien steget med næsten 200 milliarder på bare få år (se kilder).

Over 95 procent af indtjeningen kommer fra annoncer. Facebook har enorme mængder af data om alle sine brugere. Derfor kan virksomheder, organisationer mv. købe reklameplads, der meget nøje kan ramme specifikke målgrupper. Kunder kan mod betaling også købe sig adgang til analyseværktøjer af, hvordan deres reklamer og opslag bliver set. Så selv om det er gratis for brugerne at bruge Facebook, kan man sige, at brugerne betaler ved at fodre Facebook med personlige data, som Facebook sælger videre og tjener penge på. Facebook ejer også enorme datacentre, der bliver leaset ud til tredjepart. Det kan man læse i artiklen “Fakta: Sådan tjener Facebook sine penge” på Avisen.dk (se kilder). Facebook-stifteren er i dag verdens syvenderigeste person – han er god for knap 65 milliarder dollar, kan man læse i artiklen “Mark Zuckerberg har sagt undskyld i 14 år – nu gør han det igen” på TV2.dk (se kilder).

Facebook registrerer og gemmer en lang række data om brugerne. Blandt andet oplysninger om, hvor og hvornår de logger ind, om bopæl og arbejdsplads, tidslinje og søgninger, ansigtskarakteristika, kontaktoplysninger, kreditkortoplysninger, hvis man køber noget gennem tjenesten eller de apps, der er tilknyttet, beskeder, lister, likes, venner og interesse for annoncer. Hvis man logger ind på andre tjenester via Facebook, giver man også Facebook adgang til at opsamle oplysninger om det køb eller de søgninger, man foretager her. Det kan man læse i artiklen “42.000 danskere kan have delt deres Facebook-data” på TV2.dk (se kilder).

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker bruger sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten Reuters Digital News Report 2015 (se kilder), som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 procent læser deres nyheder via Facebook. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen “Facebook i modvind om falske nyheder” på DR.dk (se kilder). Sociale medier har altså fået massiv indflydelse på de traditionelle medier, fordi det i høj grad er lykkedes nye sociale medier at tiltrække brugere og gøre dem afhængige af de platforme for kommunikation og videndeling, som de skaber. Mens traditionelle medier kæmper om læsernes opmærksomhed som aldrig før, bruger læserne mange timer om dagen på sociale medier, fremgår det på AstridHaug.dk (se kilder). 

     I dag får cirka ti procent af danskerne alle deres nyheder via Facebook, fremgår det af “Fra blå bog til nyhedsfeed: Her er Facebooks historie” på tvmidtvest.dk (se kilder). Dermed er de traditionelle medier tvunget til at agere på sociale medier ifølge logikker, der gælder der. For hvis medierne skal have noget ud af at dele indhold på sociale medier, er de nødt til at skrive artikler, der appellerer til, at brugerne ‘liker’ og deler dem, så de bliver spredt og når ud til mange. Det kan man læse om i specialet Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook (se kilder). Dette er vanskeligt for traditionelle medier, blandt andet, fordi den såkaldte algoritme, der afgør, hvornår og hvor langt indhold bliver delt på Facebook, hele tiden ændres – og fordi Facebook holder den hemmelig som en del af sin forretningsstrategi.

Facebook har i høj grad levet op til sin mission om at bringe mennesker tættere sammen og give mulighed for at skabe netværk og fællesskaber. Blandt andet ved at gøre det muligt at oprette grupper og sider, hvor folk mødes. Men også ved at facilitere fora for debat i diverse kommentarspor. Som stud.scient.pol. Simon Friis skriver i kronikken “Glem ekkokammeret: Facebook er en gave til demokratiet” på Altinget.dk (se kilder): “Fra at stemme med fødderne og deltage i flok har den politisk interesserede borger nu mulighed for at opsøge sine specifikke interesser i et uendeligt stort netværk, som virkeligheden ikke kan imitere,” skriver han og argumenterer for, at en af Facebooks styrker er, at det nye medie har gjort det muligt for almindelige mennesker at få eliten – politikere, redaktører m.fl. – i tale.

Facebook har mødt kritik for at censurere brugernes kommentarer og billeder. Blandt andet billeder med for meget hud og nøgenhed, men også udsagn i politiske debatter om blandt andet konflikten mellem Rusland og Ukraine eller kommentarer om en gruppevoldtægt i Malmø, som gav debattør Suzanne Bjerrehuus tre dages karantæne fra Facebook. Det kan man læse om i artiklen “Når Facebook censurerer” på Journalisten.dk (se kilder), hvor Facebooks talsmand i Danmark afviser, at Facebook udøver censur. Sletning af kommentarer foregår via automatiske antispam-filtre, der fanger og sletter kommentarerne fra brugere, der f.eks. poster meget hyppigt, forklarer han.

I marts 2018 kom det frem, at Facebook har videregivet brugerdata fra cirka 87 millioner facebookprofiler til konsulentvirksomheden Cambridge Analytica, som ifølge en tidligere ansat i virksomheden Christopher Wylie har brugt disse data i tilrettelæggelsen af den amerikanske præsident Donald Trumps valgkampagne og til at påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien. Ifølge Christopher Wylie brugte analysevirksomheden blandt andet de mange brugerdata til at teste kampagneslogans og kortlægge vælgeradfærd. Virksomheden fik adgang til de detaljerede data ved hjælp af app’en This is your digital life, udviklet af den tidligere Cambridge University-ansatte Alexander Kogan. Cambridge Analytica gav ham lov til at indsamle data via applikationen som led i et forskningsprojekt. App’en indsamlede brugernes psykologiske profiler, som knyttedes til deres facebookprofiler, og indsamlede også data om testpersonernes facebookvenner. På den måde kunne datasættet vokse til 87 millioner, selv om kun 2-300.000 brugere havde taget testen. Det var det datasæt, Alexander Kogan herefter solgte til Cambridge Analytica. Det kan man læse i artiklen “Overblik: Sådan fik – og brugte – Cambridge Analytica 50 millioner profiler” på DR.dk (se kilder). Cambridge Analytica har afvist at have brugt facebookbrugernes data i kampagneplanlægningen. Det kan man læse i artiklen “Afviser misbrug af Facebookdata i Trumps valgkamp” på TV2.dk (se kilder).

Den 21. marts 2018 kommenterede Mark Zuckerberg for første gang skandalesagen med Cambridge Analytica. På sin Facebookside skrev han, at Facebook har ansvar for at beskytte brugernes data, og indrømmede, at der er sket fejl i årenes løb, men fastholdt, at Facebook for længst havde taget de fornødne forholdsregler for at undgå, at det sker igen. Ved en høring i det amerikanske senat den 10. april 2018 undskyldte Zuckerberg og forklarede, at Facebook er ved at undersøge en lang række apps, som har adgang til brugernes data. Han lovede, at de vil blive lukket, hvis de bruger data på ulovlig vis. 

     “Det vil tage noget tid at gennemarbejde alle de ændringer, vi skal foretage. Men jeg er forpligtet på at gøre det på den rigtige måde,” sagde Zuckerberg under høringen, fremgår det i artiklen “Zuckerberg grilles lige nu af amerikanske politikere: ‘Jeg beklager’” på Berlingske.dk (se kilder). Det var langt fra første gang, Zuckerberg undskyldte og lovede bod og bedring. I artiklen “Mark Zuckerberg har sagt undskyld i 14 år – nu gør han det igen på tv2.dk” (se kilder), kan man læse om en række af skandalesager, ofte om brugerdata, Facebook har stået i siden 2003. I høringen i Repræsentanternes Hus bekræftede Mark Zuckerbeg for første gang direkte, at Facebook indsamler data om brugerne – også når de ikke er logget ind på Facebook. Det sker, når brugerne besøger en side, hvor der er en dele eller like knap. Han bekræftede også, at Facebook også samler data om folk, der slet ikke har en facebookprofil. Og så kom det frem, at Mark Zuckerbergs egen facebookprofil var blandt de 87 millioner profiler, Cambridge Analytica fik adgang til, fremgår det af artiklen “Zuckerberg bekræfter, at Facebook har indsamlet data” på DR.dk (se kilder).

Facebooks aktier faldt med 6,8 procent og fik dermed skåret 37 milliarder dollar af sin markedsværdi, kort efter at det kom frem, at Cambridge Analytica havde fået adgang til brugernes data. Samtidig meddelte Facebooks øverste sikkerhedschef, Alex Stamos, at han ville forlade virksomheden til august 2018.

     Den 23. marts 2018 blev Mark Zuckerberg bedt om at aflægge forklaring om datamisbrug i Senatet og Repræsentanternes Hus i USA. En række internationale virksomheder, blandt andre Tesla, Commerzbank og Mozilla, har lagt afstand til Facebook. I starten af april kom det frem, at det ikke er 50 millioner, men op imod 87 millioner brugeres data, der er blevet lækket. Det skrev Facebooks tekniske direktør i et blogindlæg. Den 9. april fik 87 millioner facebookbrugere besked om, at deres oplysninger var blevet lækket. Det kan man læse i artiklen “Nu skal Mark Zuckerberg grilles: Han har selv taget smørret med” på EkstraBladet.dk (se kilder). I forbindelse med høringerne i Senatet og Repræsentanternes Hus den 10. og 11. april vurderede DR’s teknologikorrespondent Carsten Nielsen, at undskyldningerne fra Zuckerberg formodentlig ikke ville bremse krisen: “Hans oprindelige drøm om at gøre Facebook til noget, der var godt for os alle sammen, får han lidt sværere ved at forsvare. Det er svært at sige, hvordan det ender for mastodonten. Men vi er ikke ved enden endnu,” siger han i artiklen “Korrespondent om datalæk: Zuckerberg kan ikke snakke sig ud af det her” på DR.dk (se kilder).

Skandalesagen om lækkede data fik en del brugere til at slette deres profiler på Facebook og gav anledning til hashtagkampagnen #deletefacebook. Facebook har ingen interesse i at oplyse, hvor mange brugere der har slettet deres profiler, så det er umuligt at få overblik over. Men hashtagget blev tweetet 400.000 gange i løbet af kort tid, og globalt blev der mellem den 20. og den 27. marts 2018 søgt på “delete facebook account” eller “how to delete Facebook” 184.000 gange, kan man læse i artiklen “#deletefacebook-kampagne kan have den modsatte virkning og faktisk gavne Facebook” (se kilder).

     “Det er endnu ikke klart, hvor mange brugere der forlader Facebook på grund af den aktuelle Cambridge Analytica-sag. På nuværende tidspunkt tyder det på, at ganske få reelt har slettet deres profil på Facebook,” siger forfatter og ekspert i kommunikationsteknologi Katrine K. Pedersen og forklarer, at kampagnen paradoksalt nok kan gavne Facebook, fordi selv en negativ kampagne giver Facebook viden om brugeradfærd, som virksomheden herefter kan bruge til at forbedre platformen. Facebook vil bestå og blive ved med at leve af brugernes data, vurderer hun. Til gengæld vil vi blive bedre til at forholde os kritisk til, hvilke oplysninger vi deler, vurderer ekspert i sociale medier Astrid Haug i samme artikel. I artiklen “Sådan finder du ud af, hvad apps på Facebook ved om dig?” på DR.dk (se kilder) kan man blive klogere på, hvordan man kan få overblik over, hvilke oplysninger man giver Facebook, og hvordan man kan minimere virksomhedens adgang til sine data (se kilder).

Kort efter at Mark Zuckerberg aflagde forklaring i Senatet, trådte de såkaldte GDPR-regler i kraft 25. maj 2018. Den europæiske GDPR-lov stillede nye og mere omfattende krav til, hvad Facebook må gøre med brugernes personlige data. Reglerne blev netop lavet for at skærpe kontrollen med, hvad virksomheder bruger data til, og beskytte mod, at personlige data bliver brugt til at manipulere med menneskers humør eller politiske ståsted, som det var tilfældet i Cambridge Analytica-skandalen, som beskrevet ovenfor i denne artikel. Begrænsningerne i virksomheders brug af data, der fulgte med GDPR, gjorde det sværere for Facebook at målrette reklamer til brugerne, som virksomheden tjener penge på. Men det lovindgreb omgik Facebook ved at flytte de data, virksomheden havde placeret i Irland, til USA, kan man læse i artiklen “Facebook flytter 1,5 milliarder brugeres data hjem til USA” på DR.dk (se kilder).

Den 3. oktober 2021 stod den 37-årige kvindelige dataingeniør og whistleblower Frances Haugen frem i det amerikanske i nyhedsprogram 60 Minutes og delte sin insiderviden om, hvordan Facebook hemmeligholder viden om, at deres algoritmer skader demokratiet, spreder had og misinformation og andet skadeligt indhold, der skaber konflikter og vold verden over, og at Facebook hemmeligholder oplysningerne for at øge indtjeningen. 

     Frances Haugen blev i 2019 ansat som leder i Facebooks såkaldte misinformationsteam. Her nåede hun i al hemmelighed at downloade titusindvis af interne dokumenter, før hun igen forlod virksomheden i maj 2021, fordi hun ikke kunne stå inde for Facebooks forretningsmetoder og følte, at hun var nødt til at dele sin viden med offentligheden. Derfor delte hun de interne dokumenter, hun havde downloadet med journalister og amerikanske kongresmedlemmer.    

     Frances Haugen kritiserer særligt det forhold, at Facebook i 2018 ændrede en algoritme, der fremmer deling af opslag med skærpet retorik, hadefulde og vrede opslag, fordi Facebook ved, at det får folk til at interagere og blive på Facebook længere tid, hvilket styrker Facebooks forretning. 

     De dokumenter, som Frances Haugen lækkede, banede vej for en række afsløringer, blandt andet, at Facebooks ledelse ved, at Instagram skader teenagepigers kropsopfattelse. Helt konkret viser Facebooks egne undersøgelser, f.eks. at Instagram, som Facebook ejer, gør problemer med kropsopfattelsen værre for én ud af tre piger, der bruger platformen. Haugens læk dokumenterer også, at Facebooks egne undersøgelser viser, at brugerne interagerer mest med indhold, der vækker stærke negative følelser, og at Facebook bevidst fremmer hadefuldt indhold, fordi det er en god forretning. 

     Det kan man læse i artiklen “Tidligere ansat i lækkede hemmelige dokumenter fra Facebook: Beslutningerne, der bliver taget hos Facebook, er skadelige for vores børn” på DR.dk (se kilder).

Den 5. oktober 2021 vidnede whistlebloweren Frances Haugen i det amerikanske senat ved en høring under massiv mediebevågenhed. Her var hun indkaldt for at dele sin viden med politikerne, så de bedre kunne udarbejde et lovindgreb, der kan stoppe sociale mediers skadelige konsekvenser. Den demokratiske senator Richard Blumenthal takkede Frances Haugen for hendes mod til at stå frem, og Haugen forklarede blandt andet om de muligheder, der faktisk er for at dæmme op for de negative konsekvenser af Facebooks deling af skadeligt indhold.

     “Firmaets ledelse ved, hvordan man gør Facebook og Instagram mere sikre, men vil ikke lave de nødvendige ændringer, fordi de vægter deres astronomiske profit over mennesker. Beslutningerne, der bliver taget i Facebook, er katastrofale for vores børn, for offentlighedens sikkerhed, for vores privatliv og for vores demokrati,” sagde Frances Haugen blandt andet under høringen, hvilket fremgår af  artiklen “Tidligere ansat lækkede hemmelige dokumenter fra Facebook: Beslutningerne, der bliver taget hos Facebook, er skadelige for vores børn” på DR.dk (se kilder).

Frances Haugen har gjort det til sin mission at skabe viden om, hvordan vi skaber sociale medier, der ikke skader mennesker og demokrati. Efter høringen i det amerikanske senat er hun rejst rundt for at dele sin viden med politikere i en række lande samt i  Europa-Parlamentet for at bidrage til, at de er klædt på til at lave love, der kan beskytte mod techgiganters udnyttelse af data og kommunikation.

Facebook har flere gange forsøgt at betvivle Frances Haugens viden og indsigt. Vicepræsident i Facebook, Nick Clegg, har f.eks. kaldt beskyldningerne for misvisende og afvist, at Facebooks egen forskning indikerer, at Instagram er skadelig for unge piger.

     På dagen for høringen tweetede Facebooks politiske kommunikationschef, Andy Stone, følgende: “Påpeger bare det faktum, at Frances Haugen ikke arbejdede på børns sikkerhed eller Instagram eller researchede på disse problemer og ikke har nogen direkte kendskab til emnet fra hendes arbejde på Facebook.”

     Det har Frances Haugen dog heller ikke påstået. Hun har flere gange forklaret, at hun kunne downloade dokumenterne, der danner afsæt for hendes kritik, gennem den adgang, hun som ansat havde til Facebooks interne arkiver.

Også andre end Facebook har forholdt sig kritisk til Frances Haugen i lækagesagen. Eller rettere – forholdt sig kritisk til den i høj grad ensidige fordømmelse af Facebook, der er fulgt i kølvandet på lækagen. I debatindlægget “Bekymring bør ikke styre vores kamp mod Facebook” (se kilder) på netmediet Vid&Sans efterlyser sociolog og redaktør på samme medie Søren Schultz Jørgensen en mere nuanceret debat og reaktion på de lækkede dokumenter. Problemet er dels, at vi ikke kan betragte de lækkede dokumenter fra Facebook som forskning/viden. Dokumenterne beviser med andre ord ikke årsagssammenhænge, f.eks. at Instagram skader unge kvinder, argumenterer Søren Schultz Jørgensen i artiklen, hvis argumenter står på skuldrene af en lignende kritik, som den amerikanske psykologiprofessor Laurence Steinberg har lagt frem i et debatindlæg i The New York Times. Søren Schultz Jørgensen og Laurence Steinberg kritiserer i øvrigt den måde, hvorpå medier, folkestemning og politikere i fælles bekymring sætter sig i lynhurtig bevægelse og indfører regler og forbud uden at have sikret sig forskningsmæssigt belæg for, hvad der er op og ned, kan man læse i artiklen. Søren Schultz Jørgensen eksemplificerer problemstillingen ved at pointere, at der findes forskning, der viser, at Facebook styrker unges selvværd og fællesskaber – med en opfordring til at lade beslutninger hvile på fakta – ikke alene følelser.

Torsdag den 28. oktober 2021 offentliggjorde Facebookstifter og -direktør Mark Zuckerberg på en virtuel konference, at virksomheden Facebook Inc. skifter navn til Meta. Navneforandringen er en del af en ny strategi, hvor Facebook over de kommende år vil opbygge såkaldte metaverser – en form for virtuel version af den fysiske verden.

     “Fra nu af vil vi være et metavers – ikke Facebook først og fremmest. Over tid vil du ikke have behov for at bruge Facebook for at bruge vores andre tjenester.” forklarede Mark Zuckerberg. Over de næste fem-ti år vil Facebook investere 50 millioner dollar svarende til 320 millioner kroner og ansætte 10.000 medarbejdere, der skal udvikle det nye metaunivers – et slags virtual reality-univers, hvor brugerne kan mødes virtuelt med følelsen af at være i samme rum. Det kan man læse i artiklen “Facebook skifter navn: Det her er så den kanin, Zuckerberg prøver at trække op ad hatten” (se kilder) på DR.dk. Her kalder DR’s videns- og tech-korrespondent Henrik Moltke navneskiftet et arrogant og usikkert træk. 

     “De gør det for at skifte retning og forsøge at definere et nyt område, de kan udvide indenfor,” siger han i artiklen.