Genteknologi
Læsetid: 2 min
Cases
Forsker fik tre års fængsel for at manipulere med tvillingepigers æg
Den kinesiske forsker He Jiankui har fået en dom på tre års fængsel for at bruge CRISPR til at gøre to tvillingepiger immune overfor HIV i 2018, mens de var befrugtede æg. Hans forsøg på at bruge genteknologi til at lege Gud, som mange forskere formulerer det, har vakt ramaskrig i den videnskabelige verden, ifølge artiklen ”I 2024 kan et nyt våben mod kræft og blodsygdom blive taget i brug i Danmark” på videnskab.dk.
Her siger biomediciner Rasmus Bak fra Aarhus Universitet, at én ting er at behandle modne kropsceller i et menneske, hvor ændringen ikke er arvelig – noget andet er at ændre arvemassen i et befrugtet æg eller en kønscelle: ”Hvis forskeren f.eks. klipper forkert eller der viser sig at være negative bivirkninger, kan det skader det kommende menneske og de kommende generationer, som arver gener,” påpeger han
[1].
Skal vi genoplive mammutten og neandertaleren?
CRISPR kan bruge det revolutionerende genværktøj CRISPR og små stumper DNA fra uddøde dyr til at bringe mammutter, urokser og tasmanske tigere til live og redde truede dyrearter fra at uddø, hævder chefforsker Ben Novak fra organisationen Revive & Restore i artiklen Drømmer du om at klappe en levende mammut? Du skal (nok) kun vente ti år”’ på dr.dk
[2].
Ben Novak og hans team arbejder blandt andet på at sætte gener fra vandreduen, der uddøde i 1901, ind i nulevende duer ved hjælp af CRISPR.
Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet er meget positivt indstillet overfor ideen om at levere mammut-dna til forsøg på at genoplive mammutten ved at sætte mammut-dna ind i en nulevende elefants genom og bruge en indisk elefant som rugemor. Han regner dog ikke med, at det bliver muligt at genskabe mammutten 1 til 1 – kun at lave dyr med træk fra mammutten.
Eske Willerslev sætter også en etisk grænse ved forsøg på at genskabe de tidlige menneskearter neandertaleren og denisovaerne, selvom Ben Novak hævder, at det vil være både let og interessant at studere neandertaleren på nærmeste hold.
Citerede kilder
- Kopier link
I 2024 kan et nyt våben mod kræft og blodsygdom blive taget i brug i Danmark
Artikel
videnskab.dk, 27-12-2024
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Drømmer du om at klappe en levende mammut? Du skal (nok) kun vente ti år
Artikel
dr.dk, 19-08-2019
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt: