Genteknologi

Genteknologi er en teknik, som gør det muligt at undersøge og ændre i levende organismers gener, så de får nye egenskaber, de ikke har fra naturens side.

     Man bruger f.eks. genteknologi til at udvikle ny medicin til mennesker med uhelbredelige sygdomme, til at lave klimavenlige fødevarer, som kan forebygge hungersnød, til at få svampe til at producere insulin til diabetespatienter, til at lave biobrændstof og til forsøg med at udvikle svin med menneskenyrer, så de kan bruges som organdonorer.

     Gensplejsning er et af de ældre genteknologiske værktøjer, som man har brugt siden 1970’erne til at sætte gener med særlige egenskaber fra én organisme ind i en anden organismes DNA. F.eks. en plante, et dyr eller en mikroorganisme.

     Genredigering med f.eks. CRISPR er et nyt banebrydende værktøj fra 2010’erne, som ifølge eksperterne blandt andet kan revolutionere behandlingen af arvelige sygdomme, og forædling af planter og dyr.

     En stor udfordring er dog, at generne spiller sammen på meget komplicerede måder, og selvom tusinder af forskere har arbejdet på at kortlægge dem siden 1970-80’erne, er forskningen stadig meget langt fra at have overblik over, hvilke uønskede bivirkninger der kan være ved at manipulere med bestemte gener. 

     Genteknologien rejser derfor også mange etiske spørgsmål:

     Er det grundlæggende forkert, at vi blander os i naturens gang?

     Er det i orden, at det er tilladt at genmanipulere fødevarer, selvom vi ikke kender konsekvenserne for vores helbred og økosystemener på lang sigt?

     Vil vi tillade, at man i fremtiden bruger genteknologi til at udvikle designerbabyer eller supermennesker med særlige egenskaber?

     Eller at vi udvikler planter eller dyrearter, som måske kan udkonkurrere andre arter?

Genteknologi er en teknik, hvor man bruger en række værktøjer til at forske i mennesker, dyr, planter og andre levende organismers arvemasse og til at ændre deres gener og DNA, så de får nye egenskaber.

     Genteknologi bruges i dag til at forbedre vores livsvilkår på en lang række områder ved f.eks. at udvikle medicin, fødevareproduktion og forureningsbekæmpelse; til at forebygge globale udfordringer som klima og mangel på mad; i politiets arbejde med at opklare forbrydelser og til slægtsforskning.

     Generne er bygget op i DNA-molekyler og findes i cellerne hos alle mennesker, dyr, planter og mikroorganismer, hvor de styrer, hvordan organismen – fx vores krop – udvikler sig. Generne fungerer grundlæggende på samme måde i alle levende organismer. Derfor er det med genteknologi muligt at flytte gener rundt mellem vidt forskellige organismer.

Nogle af de vigtige værktøjer indenfor genteknologien er:

•  Sekventering, hvor man kortlægger en organismes DNA. 
•  Genmodificering, hvor man f.eks. kan:

     - Bruge værktøjet CRISP til at redigere generne i en organismes DNA, ved at man slukker/bremser/skruer op for gener med bestemte egenskaber, så kroppen bliver bedre til at bekæmpe fx kræft.                     

     - Bruge gensplejsning til at indsætte gener fra én organismens dna i en anden organismes dna. F.eks. kan man tage et gen fra en bakterie, som gør bakterien giftig for bestemte insekter, og overføre genet til en plante, som så bliver mere modstandsdygtig overfor skadedyr.     

•  Cellefabrikker, hvor man bruger gensplejsede bakterier/gær til at producere fx store mængder medicin på en hurtig, sikker og billig måde. 
•  Syntetisk biologi, hvor man kan designe DNA-stykker med bestemte gener og bygge kunstige organismer, som ikke findes i naturen, og som kan producere fx. fødevarer, medicin og olie: Man bruger cellen som en computer og generne som software. På internettet kan man også bestille designede DNA-stykker, som man kan sætte sammen på nye måder på computeren og printe ud.

Vi mennesker er – ligesom dyr, planter og alle andre levende organismer – styret biologisk af vores gener. Generne er fra naturens side samlet i en dobbelt DNA-streng, der findes i alle vores celler og ligner en snoet stige.

     Generne bestemmer, hvordan vores celler skal udvikle sig. DNA-strengen fungerer derfor som en samlet byggeplan for, hvordan vores krop skal konstrueres. Dvs. at hver eneste af vores celler rummer opskriften på, hvordan vores krop skal se ud:

     De forskellige gener giver kroppen instruktioner om, hvordan den skal lave de forskellige proteiner, som er kroppens byggesten. Hvert gen kan forstås som en særlig kode til at lave et bestemt protein.

     Vores DNA kaldes også vores arvemasse, for generne er arvelige og gives videre fra forældre til børn via æg og sædceller. Generne bestemmer f.eks. vores øjenfarve, højde og kropsbygning. Vi kommer dog ikke altid til at ligne vores forældre, for det er ikke kun ét gen, men mange gener i samspil med hinanden, der bestemmer, fx hvor høje vi bliver, og hvilken hårfarve vi får

.

DNA’et er to lange strenge, der ligner en snoet stige, og som er bygget af fire små byggesten – de fire nukleotider A, C, G og T.

     Menneskers DNA er to meter langt og består af tre milliarder nukleotider fordelt på 23 par kromosomer og ligger rullet meget tæt sammen i hver eneste af vores celler.

     Vores DNA kan forstås som en instruktionsbog i, hvordan vores krop skal bygges op, der er skrevet med kun fire typer bogstaver (dvs. fire typer nukleotider): A, C, G og T. 

     Der er i alt tre milliarder bogstaver i bogen, for A, C, G og T er sat sammen på mange forskellige måder til meget lange ord.

     Hvert ord er et gen, der koder for noget særligt

.

     Princippet er det samme i alle levende organismer. Derfor kan man – i hvert fald i teorien – tage en elefants DNA og bytte om på rækkefølgen af nukelotider og få det samme DNA som i en mus (kilde 1).

     Det er muligt at dele den dobbelte DNA-streng i to enkeltstrenge, så hver af de to enkeltstrenge kan lave en kopi af den anden streng og blive til to nye dobbeltstrenge, der bærer vores gener videre. Det gør celledeling mulig

.

Genteknologien har rødder tilbage til 1940’erne, hvor forskerne fandt ud af, hvordan DNA er bygget op af gener, der styrer en organismes udvikling.

•  I 1973 lykkedes det de amerikanske forskere Herbert Wayne Boyer og Stanley Cohen at gensplejse arveanlæg fra en organisme til bakterier og få dem til at producere et bestemt protein. 
•  I 1970’erne begyndte man at forske i genterapi, hvor man behandler sygdomme ved at skifte syge gener ud med raske, og det lykkedes også at skabe genmodificerede mus til laboratorieforsøg. 
•  I 1978 lykkedes det at gensplejse de gener fra menneskets DNA, der producerer insulin, ind i en bakteries DNA. 
•  I 1980’erne begyndte man at bruge genteknologi til at producere insulin til diabetespatienter, til behandling af kræft og blødersygdomme, til væksthormon og vacciner, til enzymer til vaskemidler og til mikroorganismer, som kan nedbryde olieaffald ved olieforurening. 
•  I 1994 kunne man købe den første gensplejsede grøntsag i et amerikansk supermarked: en tomat med meget lang holdbarhed. 
•  Omkring 2000 opstod forskningsfeltet syntetisk biologi, hvor man laver kunstigt DNA ved at sætte digitale kopier af dna-stykker sammen på en computerskærm og printer dem ud. 
•  I 2010 lykkedes det at erstatte alt DNA i en bakterie med kunstigt DNA. 
•  I 2013 begyndte man at bruge genredigeringsværktøjet CRIPSR til at slukke for gener med uønskede egenskaber. Man har siden udviklet det, så det også kan bremse og forstærke et gens virkning.

Gensplejsning kaldes også rekombinant dna.

     Det er et værktøj til at kombinere gener fra forskellige levende organisme.

     Man tager et lille stykke dna med gener, der koder for en bestemt egenskab, fra en organisme og overfører det til en anden, så modtageren af genet får nye egenskaber.

     Det kan lade sig gøre, ved at man kobler dna-stykket på en værtsorganisme, fx en bakterie, en uskadelig virus eller en gærcelle, hvis molekyler er særlig egnet til at blive optaget i cellerne i modtagerorganismen.

     Man kan også klone dna og dyrke en klon – dvs. en gruppe af bakterier, som er genetisk ens, fordi de alle stammer fra samme gensplejsede bakterie.

     Gensplejsning bruges fx til at producere medicin, genterapi og gensplejsede (transgene) planter og dyr med særlige egenskaber samt til at bekæmpe forurening.

Genredigering er et værktøj, hvor man ikke bruger gener udefra, men ændrer i en levende organismes DNA ved at slukke/bremse/forstærke virkningen af bestemte gener i DNA’et. 

     Genredigering kan sammenlignes med, at man leder efter et bestemt ord (et gen) i et word-dokument (et DNA), som man redigerer – dvs. at man enten sletter ordet, erstatter det med et bedre ord eller tilføjer et ekstra ord, som forbedrer teksten. Find og erstat-funktionen svarer til, hvordan man redigerer gener

.

     Genredigering kan f.eks. ske med værktøjerne CRISPR, TALENs og ZFNs.

     CRISPR er det mest udbredte. Det kan f.eks. bruges som en gensaks til at klippe et uønsket gen i stykker, eller man kan klistre proteiner på et gen, så man kan tænde og slukke for genet [kilde 7].

CRISPR kaldes af mange eksperter en vidunderteknologi og en revolution i udviklingen af genteknologien, fordi den nemt og billigt kan redigere så præcist i gener, at man måske en dag kan bruge CRISPR til at helbrede de fleste arvelige sygdomme: Ifølge forskerne kan CRISPR potentielt slukke for 89 % af de gener, der giver arvelige sygdomme (kilde 7 og 8). 

     Allerede i dag bruges CRISPR til at kurere sygdomme, man indtil nu ikke har kunnet helbrede, f.eks, kræft og blødersygdomme; til at producere fødevarer, som giver mere udbytte og er mindre belastende for klimaet, og til at udvikle mere miljøvenligt biobrændstof og affaldshåndtering.

     CRISPR udgør en mindre risiko for økosystemerne end gensplejsning, fordi man kan genmodificere planter med CRISPR ud fra de samme principper, som man traditionelt har brugt til at fremavle bestemte plantesorter op gennem historien, bare i et meget hurtigere tempo

.

CRISP kaldes også CRISPR-Cas9.

     CRISPR står for Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, og Cas9 er det særlige enzym, som kan klippe i DNA.

     CRISPR er fra naturens side udviklet som bakteriers forsvar mod virusser: Hvis en bakterie inficeres med virus, gemmer den en kopi af et stykke DNA fra virus, så den altid senere hen kan genkende virus og klippe virus’ DNA i stykker, så virus ikke kan smitte

.

     Sidst i 1980’erne opdagede forskerne CRISPR-Cas9, og i 2012 fandt de frem til at bruge mekanismen i CRISPR til at klippe meget præcist i DNA. 

     I 2013 blev teknikken første gang brugt til at ændre arvemateriale i dyre- og menneskeceller. I dag bruges teknikken i næsten alle molekylærbiologiske laboratorier i verden.

     I 2020 blev Nobelprisen i kemi givet til to forskere for deres arbejde med at udvikle CRISPR-teknikken, og i 2021 kom den første godkendte CRISPR-redigerede grøntsag på markedet

.

GMO står for genmodificerede organismer og betegner organismer, f.eks. planter brugt til fødevarer, som har fået ændret deres gener ved hjælp af genteknologi.

     NGT står for nye genomiske teknikker og betegner genteknikker, som er blevet udviklet de senere år, blandt andet CRIPSR.

     NGT er mere præcise GMO-teknikker end de ældre GMO-teknikker, fordi forskerne med NGT med meget større præcision kan forbedre en plantes egenskaber ved at ændre på meget små sekvenser DNA

.

Forskerne har store forhåbninger til, at CRIPSR i fremtiden vil kunne bruges til at kurere de fleste arvelige sygdomme ved at slukke/regulere de gener, som koder for sygdomme eller bekæmpelsen af dem. Verden over arbejdere forskere nu på at udvikle nye behandlinger.

     Siden 1980’erne har man brugt gensplejsning til at fremstille medicin og vacciner i cellefabrikker: Insulin blev som den første medicin godkendt i 1982, væksthormon i 1985 og blødersygdom-medicin i 1992, og i dag bruges genteknologier som gensplejsning og genredigering med CRISPR til at udvikle medicin og behandlinger af en lang række alvorlige genetiske sygdomme som kræft, sklerose, cystisk fibrose og leddegigt, til vacciner mod leverbetændelse, samt til at påvise coronavirus i tests, HIV og smitsomme bakterier i blodet, arvelige sygdomme i fostre og sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer

.

     Også den nye meget efterspurgte vægttabsmedicin Wegovy er fremstillet ved genteknologi.

     I forskningen bruger man desuden sekventering til at kortlægge en organismes DNA og sammenligne gener, der mistænkes for at spille en rolle ved sygdomme, til at undersøge nukleotidernes rækkefølge, og til at finde afvigelser i generne ved arvelige sygdomme

.

     Man tester også medicin og undersøger, hvordan sygdomme udvikler sig, ved at man sætter sygdomsfremkaldende gener fra mennesker ind i dna på dyrefostre og bruger dem som forsøgsdyr.

Den engelske pige Layla på 1 år blev i 2015 som den første i verden kureret for blodkræft ved hjælp af gensplejsede ’designer-immunforsvarsceller’, selvom lægerne vurderede, at hun kun havde få måneder tilbage at leve. Lægerne brugte celler fra en donors immunforsvar, som de optimerede til Layla ved hjælp af genteknologi og sprøjtede ind i hendes blodbaner, hvor de slog kræftcellerne ihjel

. 

     I dag kan man ved hjælp af CRISPR få kræftsyges immunforsvar til selv at angribe kræftceller: Siden 2021 har man i Danmark behandlet uhelbredeligt syge børn og voksne med blodkræft og lymfeknudekræft, ved at man høster T-celler fra patientens immunforsvar og omprogrammerer dem, så de bliver til CAR-T-celler, der kan genkende og angribe kræftceller. Derefter sprøjtes CAR-T-cellerne tilbage i patientens blodbane, hvor de af sig selv finder frem til kræftcellerne og ødelægger dem.

     CAR-T bruges nu også til knoglemarvspatienter og skal på sigt også bruges til behandling af andre kræftformer og alvorlige infektioner.

     Lægerne på Rigshospitalet kalder det en revolutionerende behandling, som efter alt at dømme har meget få bivirkninger

: ”Det er et kæmpeskridt ud i fremtidens kræftbehandling, at vi nu kan producere CAR-T-celler i Danmark”, siger overlæge Marianne Iversen fra Rigshospitalet i en pressemeddelelse fra 28. oktober 2022

.

Cellefabrikker er en genteknologi, som har haft stor betydning siden 1980’erne, og som har givet mange flere mennesker adgang til medicin. Blandt andet diabetes-patienter og børn med vækstmangel.

     I cellefabrikker kan man nemt, billigt og sikkert få bakterier og gærceller, som er gensplejset med menneske-DNA, til at producere store mængder protein, som bruges til f.eks, insulin, væksthormon og andre lægemidler.  

     Før måtte man f.eks, udvinde insulin fra svins bugspytkirtler og væksthormon fra menneskehjerner – en metode, der øgede risikoen for, at medicinen kunne overføre alvorlige sygdomme fra dyr til mennesker

.

     Cellefabrikkerne er også langt mindre belastende for miljøet, samtidig med at de kan producere mere medicin, end det er muligt på andre måder: I dag ville der skulle bruges mere end en milliard svinekirtler om året for at dække den globale efterspørgsel på insulin, vurderer den danske virksomhed Novo Nordisk, som har produceret insulin på cellefabrikker siden 1987, på novonordisk.com

.

     Man forsker nu i, hvordan man kan få cellefabrikkerne til at producere mere og hurtigere, ved at ændre i de genetiske mekanismer, der styrer cellerne. Man bruger f.eks. syntetisk biologi i cellefabrikker til at udvikle billigere og nemmere måde at producere medicin på, og til at afprøve, om computerdesignet protein har en bedre medicinsk effekt, så f.eks. insulin kan virke i længere tid. På længere sigt bliver det også muligt at skræddersy medicin og vacciner til den enkelte patient

.

DNA fra blod, spyt, hud, hår og sæd har revolutioneret politiets mulighed for at finde bevismateriale. Her i Danmark førte et dna-spor i 2024 fx til anholdelse af en mand, der i 1990 havde dræbt en kvinde

. 

     I faderskabssager og slægtsforskning bruger man også dna til at dokumentere slægtskab.

     Det er muligt, fordi vores dna-profiler er næsten lige så unikke som fingeraftryk, og kun cirka 1 menneske ud af 1 million vil kunne matche dna-profilen lige så godt som den mistænkte (undtagen tvillinger, som kan have samme dna-profil).

     Ved hjælp af genteknologien kan det måske også en dag blive muligt at læse ud af generne, hvordan en mistænkt ser ud, og få en computer til at lave et vellignende billede af ham

.

Man kan bruge genteknologi i fødevareproduktion til at udvikle billigere, bedre, sundere og mindre forurenende og klimabelastende fødevarer.

     På den måde kan genteknologien være med til at løse de store udfordringer med klimaproblemer og Jordens voksende befolkning, som vi skal skaffe mad til.

     I Danmark dyrkes der i 2024 ingen genmodificerede fødevareplanter (GMO).

     Der er tidligere på forsøgsplan lavet kommercielle forsøg med at dyrke gensplejset majs, raps, roer og kartofler i Danmark, og i en række lande dyrker man genmodificerede fødevarer som korn, majs, kartofler, tomater og sojabønner.

     Ved hjælp af gensplejsning eller genredigering giver de større udbytte, har længere holdbarhed, er mere modstandsdygtige overfor sygdom og skadedyr og er mindre klimabelastende.

     Produktion af plantefars og plantemælk og andre erstatninger for kød og mejerivarer ved hjælp af genteknologi er også et område i vækst.

     I fremtiden er produktion af fødevarer i cellefabrikker en mulighed, hvis der bliver mangel på mad på grund af befolkningsudviklingen, ligesom man kan genmodificere husdyr, så de fx vokser hurtigere, bliver mere kødfulde eller mere modstandsdygtige overfor bestemte sygdomme. Læs mere om kunstig mad her på Faktalink.

     Det er allerede lykkedes at genmodificere kvæg, så det har større muskler og ingen horn

.

Siden man begyndte at gensplejse organismer i 1970’erne, har der både i befolkningen og blandt forskere været bekymring for, om genteknologien kunne skade os: Er der f.eks. ukendte bivirkninger ved at bruge genteknologi til at behandle sygdomme? Hvad er konsekvenserne af at skabe mennesker med supergener? Kan genmodificerede planter, dyr eller svampe sprede sig ukontrolleret, udkonkurrere andre organismer og ødelægge økosystemer? Er der andre ukendte negative bivirkninger?

     Ifølge en amerikansk undersøgelse ’Genetically Engineered Crops. Experience and Prospects’ fra 2016, som National Academies of Sciences, Engineering and Medicine står bag, har de sidste 20 års forskning i blandt andet genmodificeret majs ikke fundet bevis for, at det er farligt at spise dem

     Men ifølge EU-Kommissionens Eurobarometer-undersøgelse ‘European citizens’ knowledge and attitudes towards science and technology’ fra 2021, er det fortsat kun 25 % af danskerne, som er positive overfor at spise genmanipulerede fødevarer

.

Både gamle og nye genteknologier som CRISPR, der kan klippe forkert, rummer også risiko for, at medicinsk behandling kan gå galt, ligesom CRISPR vil kunne misbruges til gendoping, der øger muskelvækst og iltoptagelse hos sportsfolk, så de kan yde mere, uden at det kan spores, skriver det norske teknoloigiråd på teknologiradet.no

.

     CRISPR er desuden billig og let at lære at bruge: For 1000 kroner man købe et CRISPR-sæt, som kan bruges til at modificere bakterier og gærceller hjemme i køkkenet, og mange frygter, at det i fremtiden kan blive enklere at lave biologiske våben. Derfor har de amerikanske myndigheder sat CRISPR på listen over potentielle masseødelæggelsesvåben.

     En fortsat udfordring er derfor at sætte rammer for brugen af genteknologi, så den kan bruges til samfundets bedste, samtidig med at vi holder tøjlerne stramt nok til at undgå store negative konsekvenser, pointerer det norske teknologiråd.

Skal vi betragte naturen som en ressource, vi bare kan bruge af og manipulere med, eller har naturen en værdi i sig selv, som vi skal respektere?

     Det spørgsmål rejser videnskab.dk i artiklen ’Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?’

.

     Især gensplejsning, hvor man flytter gener fra en art til en anden, mener kritikerne er at gå for langt. Det bryder med det naturlige og med respekten for naturen, siger fx bioetiker Mickey Gjerris, som også har siddet i Etisk råd.

     Afgørende for mange kritikere er også, at genteknologien bruges til noget samfundsnyttigt, der kommer menneskeheden til gode, ikke bare som en mulighed for store virksomheder for at tjene penge.

     Omvendt peger tilhængerne på, at modstanden mod GMO betyder, at det indtil nu har været så dyrt at få testet en GMO-afgrøde, så den kan blive godkendt, at kun store multinationale firmaer har råd til at satse på GMO, mens forskere ansat i det offentlige ikke kan være med: ”Det er frustrerende, at man som forsker ikke kan få lov at bruge sin forskning til at skabe et mere bæredygtigt jordbrug med et mindre forbrug af gødning og plantegift,” siger Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet til videnskab.dk

.

I dag er det forbudt at bruge genteknologi til at lave designerbørn ved at sætte befrugtede æg op i en kvindes livmoder, som er blevet genmanipuleret med særlige egenskaber

.

     I en anbefaling fra 2016 mener Etisk Råd, at genmodifikation af befrugtede æg og fostre kun skal være tilladt ved alvorlige sygdomme, og først når man med sikkerhed kan udføre indgrebet korrekt: Der er en stor gråzone mellem, hvad der er normalt, og hvad der kan betegnes som en alvorlig sygdom eller et handicap, understreger rådet, og henviser til den tyske filosof Jürgen Habermas, som mener, at et kommende menneske har ret til en åben fremtid og til at blive skabt tilfældigt, fremfor at andre får magt til at designe det på en bestemt måde

.

Den nu afdøde forsker Stephen Hawkings advarede i 2018 om, at en ny supermenneske-race vil kunne ødelægge resten af menneskeheden, hvis privilegerede rige mennesker vælger at genmodificere sig selv og deres børn med egenskaber som større hukommelse, modstandsdygtighed mod sygdom, intelligens og lang levetid

.

     En del eksperter vurderer imidlertid, at designer-babyer, som er genmodiceret til at være fx mere intelligente eller smukke, vil være uundgåelige i fremtiden, fordi det vil være umuligt at kontrollere adgangen til den nemme og billigere CRISPR-teknik, skriver tidsskriftet www.technologyreview.com

.

Malariamyg er hvert år skyld i, at 250 millioner mennesker rammes af malaria, og at 600.000 dør, især børn under 5 år

.

     I 2024 står de afrikanske stater Djibouti og Uganda på tærsklen til at kunne sætte et program i gang, hvor man vil bruge genmodificerede sterile hunmyg til at udrydde malariamyggene. Ved hjælp af CRISPR og teknikken ’gene drive’ vil de sterile hunmygs gener i løbet af få generationer kunne udrydde andre hunmyg

.

Flere miljøorganisationer frygter, at forsøg med gene drive-manipulerede malariamyg i naturen vil gøre uoprettelig skade, ifølge artiklen ”Myggeforsker midt i malariamareridt” på dr.dk

.

     Blandt andet fordi man risikerer at smadre økosystemer, hvis man slipper genmodificerede dyr, planter og andre organismer ud i naturen og målrettet forsøger at udrydde bestemte arter. Samtidig er de bekymrede for, om kommercielle virksomheder vil udnytte gene drive til at skabe flere ubalancer i naturen, f.eks. hvis man i landbruget begynder at bruge genmanipulerede insekter til at udrydde skadedyr. Det kan være en trussel for både økologisk landbrug og biodiversitet

.

     Herhjemme mener et flertal i Etisk Råd i anbefalingen ’Udtalelse om gene drive og CRISPR’ fra 2017, at forskningen i både gene drive-teknikken og alternativer til den bør fortsætte, og at det er en teknologi, der måske også vil kunne bruges overfor invasive dyr og planter, men at det er en teknologi, som ikke bør tages i brug uden omfattende kontrol- og sikkerhedssystemer i forhold til, hvordan de fx vil påvirke økosystemer

.

Omvendt peger eksperter ifølge dr.dk på, at de fugle, fisk og frøer, der spiser malariamyg og myggelarver, også kan leve af andre myg, og at andre myg kan bestøve de planter, malariamyggene bestøver, siger blandt andet Matan Shelomi fra National Taiwan University. Samtidig bekæmpes malariamyg i dag med insektgifte, der også slår bier og andre gavnlige insekter ihjel

.

     Konsekvenserne af at malarimyg findes. er ikke bare de menneskeliv, sygdommen tager. Malaria ødelægger også økonomien i lande, som i forvejen står svagt økonomisk, fordi det koster mange penge at forebygge og behandle, og samtidig kan de smittede ikke arbejde og forsørge sig selv, peger fortalerne på

.

     Biologen Kevin Esvelt, som har fået ideen til CRIPSR gene drive-teknikken, siger til dr.dk, at så længe 500.000 mennesker hvert år dør af malaria, er det risikoen værd at tage den i brug: Malariamyggen forvolder langt mere skade, end den skade, genteknologien måske vil kunne gøre, vurderer han.

I artiklen ’Historiker: Genmanipulation bliver enden på homo sapiens’ bragt på kristeligt-dagblad.dk 15. december 2016 mener historieprofessor Yuval Noah Harari, at genmanipulation kan blive enden på menneskeheden, fordi vi står på kanten til at ændre de mest basale principper om liv og skabe nye ikke-organiske organismer og redesigne os selv og andre organismer, der er udviklet naturligt over milliarder af år

.

     Selvom genteknologien er risikabel, mener forsker Andreas Christiansen fra Københavns Universitet dog, at vi bør udvikle den, fordi den har potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, ifølge artiklen ’Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af’, bragt på kristeligt-dagblad.dk 15. juni 2016. Han anbefaler dog samtidig, at man følger et forsigtighedsprincip og er tilbageholdende med at foretage ændringer i generne, når man ikke kan overskue, om det har negativ effekt

.

Omvendt skriver den amerikanske molekylær-biolog Johnjoe McFadden, at den syntetiske biologi kan sikre klodens overlevelse i artiklen ’Vil vi overleve, må vi designe nye livsformer’, bragt 14. april 2012 i Dagbladet Information: ”Indtil videre har syntetisk biologi (...) vist sig at være ekstremt sikker. Så snarere end at udgøre en ny trussel mod planeten, kan den teknologi være vores bedste håb for en bæredygtig fremtid.”

.

     Sikkert er det, at genteknologi i disse år giver os mange nye store fordele, som art, som vi ellers ikke ville have haft.

     Fx ser vi ind i en fremtid, hvor vi kan leve et længere og bedre liv, fordi vi vil kunne blive behandlet for en lang række sygdomme, blandt andet takket været CRISPR.

     Samtidig kan genteknologien også bidrage til, at vi kan producer medicin, vacciner og fødevarer billigere, sikrere og i meget større mængder, så mange flere mennesker får glæde af dem, ligesom genmodificerede planter kan mindske klimabelastningen og skaffe mad nok til Jordens voksende befolkning.