Gødning og sprøjtegift

Danske landbrug er flittige brugere af gødning og sprøjtegift, og mere end 50% af Danmarks samlede areal sprøjtes med gift. Selvom forbruget er faldende, benyttes produkterne stadig i vid udstrækning til at få afgrøderne til at gro og beskytte dem mod angreb fra insekter og svampe.

     Men gødning og sprøjtegift kan også have bivirkninger, når de kemiske stoffer ender i vores fødevarer og drikkevand. Vi kender stadig ikke konsekvenserne til fulde, men forskere frygter, at et stort indtag af pesticider kan øge risikoen for kræft, diabetes og en række andre sygdomme. Det har skabt en ophedet debat om brugen af gødning og sprøjtegift.

Gødning er midler, der bruges til at få planter til at gro på en optimal måde. Når man gøder, tilfører man planterne næringsstoffer, som planterne skal bruge til at leve og vokse af. Normalt inddeler man gødning i to overordnede kategorier: Naturgødning og kunstgødning.

     Naturgødning består udelukkende af materialer fra levende organismer. Det kan være afføring og urin fra dyr eller kompost af haveaffald og andre organiske materialer. Naturgødning indeholder mange af de næringsstoffer, som planter har brug for.

     I 1800-tallet begyndte kunstgødning at vinde frem. Det er en effektiv form for gødning, da man ved brug af kemiske stoffer kan skabe gødning, som i præcise doseringer tilfører jorden netop de næringsstoffer, planterne har brug for, fremgår det af Den Store Danske (se kilder). Den mest anvendte form for kunstgødning er den såkaldte NPK-gødning, som består af nitrogen, fosfor og kalium – tre stoffer, der alle er væsentlige for planters vækst. Det skriver boligejernes videnscenter Bolius i artiklen ”Gødning” (se kilder).

Sprøjtegift – ofte kaldet pesticider – er midler, som anvendes til at bekæmpe ukrudt, insekter, svampe, snegle og andre organismer, der opfattes som skadelige. Formålet med sprøjtegift er at undgå, at afgrøder og planter kommer under angreb fra uønskede organismer.

     Betegnelsen dækker over rigtig mange typer af kemisk gift. Landbruget står for 99% af den sprøjtegift, der anvendes i Danmark, mens cirka 1% anvendes i private haver, skriver Politiken i artiklen ”Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver” (se kilder)

     Sprøjtegift bruges ofte i produktion af frugt, grøntsager og korn. Derfor kan der i mange tilfælde findes pesticidrester i disse produkter, skriver Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder). Oftest er mængden af pesticidrester i vores fødevarer helt lovlige, da mængden holder sig under de grænseværdier, som EU har sat for, hvor mange giftrester der må være i madvarer.

Da Danmark er et landbrugsland, bliver en stor del af landet udsat for sprøjtegift og gødning i løbet af året. De seneste tal fra Miljøministeriet (se kilder) viser, at mere end 50% af Danmarks samlede areal – 21.710 km2 – sprøjtes med gift. I 2016 udgjorde den samlede mængde af gift 2.811 tons. 99% af det samlede danske forbrug af sprøjtegift stammer fra landbruget, skriver dr.dk i artiklen “Mindre gift i naturen: Haveejere tager sagen i egen hånd” (se kilder). Forbruget af både kunstgødning og sprøjtegift har været støt faldende siden 1970erne, hvor forbruget var på sit højeste. Det skyldes, at der er kommet øget bevidsthed om, at sprøjtegift i store mængder kan have miljømæssige bivirkninger, samt et større politisk fokus på at begrænse forbruget.

     I 2016 blev der solgt 870.000 tons kunstgødning i Danmark mod 2 mio. tons i 1974, da forbruget var på sit højeste, viser tal fra Landbrugsstyrelsen i rapporten "Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016" (se kilder).

De seneste årtier er der kommet øget opmærksomhed på, at den globale brug af sprøjtegift og kunstige stoffer i naturen kan påvirke os negativt. Forskerne er enige om, at det er sundhedsskadeligt, når mennesker indtager pesticider i store mængder. De er dog langt mere uenige om, hvor sundhedsskadelig mængden af pesticidrester i danske fødevarer er.

     Når danskerne spiser frugt og grønt fra konventionelle (ikke-økologiske) landbrug, indtager de en vis mængde pesticidrester. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen fra 2016 (se kilder) viste, at der er giftrester i 52% af den testede danske frugt og i 27% af de testede grøntsager. Dermed er antallet af fund af pesticidrester i grøntsager tredoblet siden 2011, skriver dr.dk i artiklen ”Grøntsager med rester af sprøjtegift tredoblet på 5 år” (se kilder).

     Til sammenligning var der i 2016 pesticidrester i 69% af den udenlandske frugt og 50% af det udenlandske grønt, som sælges i Danmark. Spørgsmålet er dog, om den mængde pesticidrester, som forbrugerne indtager, er skadelig eller ej. Selvom frugt og grønt ofte indeholder rester af sprøjtegift, er det meget sjældent, at mængden overskrider de grænseværdier, som EU har sat for, hvor stor mængde pesticid fødevarerne må indeholde.

     Nina Cedergreen, som er professor hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, fortæller i dr.dk-artiklen ”Uenige forskere: Har sprøjtemidler konsekvenser for din sundhed?” (se kilder), at hun trygt spiser danske fødevarer: “De danske grænseværdier for pesticider er sat sådan, at selv hvis de er mindre gode for os, så er det en minimal mængde, vi får ind.” Hun mener altså, at mængden af pesticidrester er så lille, at den er uskadelig.

     Andre forskere frygter dog, at pesticider kan have sundhedsskadelige bivirkninger, også selvom mængden af pesticider holder sig under grænseværdierne. I en artikel om pesticider i Samvirke kaldet ”Pesticider!? Det fik vi også i går” (se kilder) mistænker danske forskere pesticider for at kunne øge risikoen for sygdomme som diabetes og lymfekræft samt medføre adfærdsforstyrrelser, lavere intelligens og lavere fertilitet hos kvinder: Jeg er bekymret over, hvad de pesticider, vi får på tallerkenen hver dag, betyder for vores sundhed på længere sigt”, siger ph.d. Johnni Hansen, der forsker i kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse.

En af de ting, som forskerne stadig ved relativt lidt om, er, hvordan det påvirker vores krop, når vi bliver udsat for flere forskellige kemiske stoffer samtidig. Et kemisk stof, som ikke i sig selv udgør en risiko, kan blive mere sundhedsskadeligt, hvis kroppen samtidig udsættes for andre kemiske stoffer, skriver Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder). Det kaldes cocktaileffekten eller kombinationseffekten.

     Ofte opstår hormonforstyrrende effekter og sundhedsrisici først, når flere forskellige kemiske stoffer bliver blandet i kroppen, skriver dr.dk i artiklen ”Uenige forskere: Har sprøjtemidler konsekvenser for din sundhed?” (se kilder). I artiklen siger Lisbeth E. Knudsen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet: “Med den nyeste viden om cocktaileffekter er det helt klart mest sikkert at undgå også små mængder (af pesticider, red.).”

Sprøjtegift er skabt til at dræbe uønskede planter, insekter og andre levende organismer. Men de kan også dræbe og påvirke andre organismer, som ellers er til gavn for naturen, konkluderede tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research i 2014 (se kilder), efter at have analyseret 800 videnskabelige studier, som beskæftiger sig med sprøjtegifts påvirkning af miljøet. Den store undersøgelse viste, at nogle typer af sprøjtegift truer økosystemerne i høj grad. Det skriver Ingeniøren i artiklen ”Forskere slår fast: Pesticider er en global trussel mod insekter og regnorme” (se kilder). Påvirkningen skyldes ikke mindst, at pesticider kan dræbe de såkaldte bestøvere – dyr såsom sommerfugle, bier og insekter, der sørger for at planter kan reproducere.

     Giftstofferne kan også have negative konsekvenser for fugle, dels ved at skade deres organer, dels fordi giftstofferne dræber de insekter, som de lever af, fremgår det af undersøgelsen.

En af de vigtigste grundstoffer i gødning er nitrogen (eller kvælstof), som planterne skal bruge for at vokse. Det kan enten tilføres planterne i form af kunstgødning, der fremstilles kemisk, eller som organisk husdyrsgødning, som primært stammer fra gylle fra svinestalde.

     En del af kvælstoffet bliver optaget af planterne eller afgrøderne, mens andet ender i jorden. Og her kan det have konsekvenser for både natur og mennesker.

     Når kvælstoffet siver ned i grundvandet, dannes der nitrat, som kan være skadeligt for mennesker. Nitratindholdet i det danske grundvand er nedadgående, men der er stadig områder i landet, hvor indholdet er højere end tilladt, skriver Information i artiklen ”Stor dansk undersøgelse: Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft” (se kilder). Artiklen beskriver en dansk undersøgelse i International Journal of Cancer (se kilder), der finder frem til, at indtag af nitrat gennem drikkevandet øger risikoen for tarmkræft. Undersøgelsen slår dog også fast, at risikoen er meget lav, og at forbrugerne ikke bør droppe at drikke vand fra hanen.

     Brugen af kvælstof i gødning kan også have konsekvenser for havmiljøet, skriver Information i artiklen ”Derfor er for meget kvælstof skidt for naturen” (se kilder). Gennem drænrør løber kvælstoffet ud i vandløb, søer og ender i havet. Kvælstoffet virker som gødning for alger, og der dannes dermed flere alger. Når algerne dør, falder de til bunds, hvor de bliver nedbrudt. Den proces kræver ilt, og en stor vækst i alger kan derfor resultere i iltsvind, som dræber dyrelivet i havet.

Som nævnt findes der pesticidrester i mange fødevarer. Der findes også rester af kunstgødning i det danske drikkevand. Fra politisk side forsøger man dog at begrænse mængden af kunstige stoffer i fødevarerne til et niveau, som ikke er skadeligt. Det gøres gennem såkaldte grænseværdier. Grænseværdierne er fastsat på EU-niveau og er derigennem en del af dansk lovgivning (se kilder). Det vil sige, at en producent af fødevarer eller et vandværk kan blive tvunget til at stoppe produktionen, hvis der findes et højere niveau af et kemisk stof end det tilladte. Eksempel må der være 50 mg nitrat per liter i grundvandet.

     De enkelte EU-lande har ret til individuelt at sænke grænseværdierne og gå længere end EU-kravene, hvis de mener, at det er nødvendigt for at skåne miljø og sundhed, skriver Information i artiklen ”Stor dansk undersøgelse: Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft” (se kilder).

En af de mest kontroversielle former for sprøjtegift – det såkaldte Roundup – er stadig lovlig i Danmark og EU på trods af en lang diskussion om, hvorvidt produktet bør forbydes. Roundup er den mest udbredte sprøjtegift i verden, skriver Politiken i artiklen “Årelangt slagsmål om Roundup kan ende med et forbud” (se kilder). Produktet indeholder stoffet glyphosat, som landbrug over hele verden bruger til at fjerne ukrudt. Glyphosat er dog kræftfremkaldende, fandt et ekspertpanel under FN’s sundhedsorganisation, WHO, frem til i 2015, skriver Information i artiklen “I Californien kan Roundup give kræft – det kan det ikke i EU” (se kilder). Det har fået 1,3 millioner EU-borgere til at underskrive et krav om, at midlet skal forbydes.

     Flere EU-undersøgelse er dog nået frem til, at Roundup ikke er skadeligt for mennesker i de tilladte mængder. I 2017 vedtog EU en ny tilladelse til brug af stoffer med glyphosat for både landbrug og private, som gælder til og med 2022. Danmark stemte for en forlængelse af tilladelsen, mens otte lande – blandt andre Frankrig og Italien – stemte for et forbud.

     “Vi stemmer for en forlængelse, blandt andet fordi både Miljøstyrelsen og de europæiske miljømyndigheder ikke vurderer, at glyphosat skader miljøet eller mennesker, sagde Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører for Venstre, til Ekstra Bladet i artiklen ”EU vedtager: Roundup er lovligt indtil 2022” (se kilder).

Bølgerne går ofte højt, når brugen af kemiske stoffer diskuteres i danske medier. Det skyldes, at der er meget på spil. Økologi- og miljøforkæmpere frygter, at brugen af sprøjtegift kan være dybt skadelig for vores helbred og resultere i dødsfald. På den anden side står store dele af det konventionelle landbrug, som frygter for deres erhverv, hvis de ikke kan bruge pesticider og kemiske stoffer til at styre produktionen.

     Derudover er det til tider vanskeligt at finde ud af, hvad der er fakta og myter i debatten, da forskerne stadig ikke til fulde ved, hvor skadelige pesticider er, skriver Jyllands-Posten i artiklen “Kræftforsker: Vi kender ikke risikoen ved pesticider i fødevarer.” (se kilder).

Danmarks Naturfredningsforening er en af de organisationer, som mener, at indholdet af pesticidrester i vores drikkevand og fødevarer er alt for højt, fremgår det af foreningens hjemmeside (se kilder). Foreningen foreslår, at sprøjtegift forbydes i områder, hvor der pumpes drikkevand. Det vil ifølge organisationen sikre, at vi ikke indtager pesticider, når vi drikker vand. Desuden mener de, at det skal være forbudt at bruge sprøjtegift i private haver, da det er unødvendigt.

     Foreningen mener dog også, at det er op til forbrugerne, hvis pesticider skal bekæmpes. De opfordrer derfor alle til at købe økologisk. På Christiansborg ønsker både Enhedslisten og Alternativet, at dansk landbrug på sigt gøres 100% økologisk for at undgå kemiske stoffer i fødevarer og drikkevand. Det fremgår af artiklerne ”Enhedslisten vil gøre dansk landbrug 100 procent økologisk” hos TV2.dk (se kilder) og artiklen ”Landmænd går jo allerede fra hus og hjem” hos dr.dk (se kilder).

     “Den økologiske produktion er meget bedre til at passe på vores drikkevand og natur. Der er ikke giftrester i den mad, som økologer har produceret modsat hos de konventionelle landmænd. Vi skal passe på vores natur og have sundere fødevarer,” siger Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Gjerding, til TV2.dk i artiklen ”Enhedslisten vil gøre dansk landbrug 100 procent økologisk” (se kilder). Partiet ønsker at kompensere landmænd økonomisk, hvis de vælger at droppe kemi og omstille til økologi.

Danske konventionelle landmænd fastholder, at det er nødvendigt at bruge pesticider for at leve op til den store efterspørgsel på deres produkter og sikre, at høsten ikke bliver ødelagt af eksempelvis svampe- eller insektangreb. Landmændene mener, at de kun bruger de absolut nødvendige mængder pesticider i deres produktion. I artiklen ”Vi bruger kun den nødvendige mængde pesticider” (se kilder) påpeger formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer, Torben Hansen, at danske landmænd er blandt de landmænd i Europa, der anvender mindst sprøjtegift per mark. Han fastholder også, at der er ikke er nogen sundhedsrisiko ved at indtage danske fødevarer, da mængderne af pesticidrester holde sig under grænseværdierne. “Der er ingen sundhedsrisiko ved at spise helt almindelige, gode, danske fødevarer,” siger han.

     I marts 2018 skrev sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) en kronik i Fyens Stiftstidende med titlen ”Stop hetzen mod dansk landbrug” (se kilder), hvor de beskyldte Alternativets Uffe Elbæk og andre for at føre hetz mod dansk landbrug: “Dansk landbrug er blandt de mindst forurenende landbrug i Europa, og vi er et foregangsland, når det kommer til at minimere brugen af pesticider”.

Den danske befolkning er bekymrede for mængden af sprøjtegift i naturen. I en Gallup-undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening (se kilder) svarer 74% af danskerne, at de enige eller overvejende enige i, at det er bekymrende, at der findes rester af sprøjtegift i visse madvarer, mens 75% er bekymrede over sprøjtegift i drikkevandet.

     Tre ud af fire danskere ønskede i 2014, at politikerne gennemfører love, der enten forbyder eller sætter begrænsninger for brug af sprøjtegift i private haver, skriver Altinget i artiklen ”Danskerne kræver stram kurs mod sprøjtemidler” (se kilder).

     Danskernes bekymring for kemiske stoffer i maden kommer blandt andet til udtryk i en stor efterspørgsel på økologiske fødevarer. I 2016 var 9,7% af det samlede danske fødevaresalg økologisk, hvilket er den højeste andel i verden ifølge en rapport fra det schweiziske forskningscenter Fibl. Det skriver Politiken i artiklen “Danskerne er verdensmestre i økologi” (se kilder). Fra 2015 til 2016 voksede danskernes forbrug af økologiske varer med 14%, skriver Økologisk Landsforening (se kilder).