Mand på scootertaxi bevæger sig gennem en oversvømmet gade efter kraftig regn i Karachi i september 2022.

En oversvømmet gade i Karachi i Pakistan efter kraftig regn i september 2022.

large_Klimaforandringer_case_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix@20220913-171743-7-4920x3280ma.jpg

medium_Klimaforandringer_case_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix@20220913-171743-7-4920x3280ma.jpg

small_Klimaforandringer_case_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix@20220913-171743-7-4920x3280ma.jpg

thumbnail_Klimaforandringer_case_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix@20220913-171743-7-4920x3280ma.jpg

Klimaforandringer_case_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix_Rizwan TabassumAFPRitzau Scanpix@20220913-171743-7-4920x3280ma.jpg

I sommeren 2022 blev Pakistan ramt af voldsom monsunregn, der forårsagede historiske oversvømmelser, ramte 33 millioner mennesker og kostede flere tusinder livet. I artiklen ”Pakistan peger fingre ad rige lande efter katastrofale oversvømmelser”\[16\] kan man læse om, hvordan den pakistanske regering mener, at rige og klimabelastende lande har et ansvar for at hjælpe med at genopbygge landet og gøre landets infrastruktur mere modstandsdygtigt overfor klimakatastrofer som oversvømmelser. I sommeren 2022 faldt der 500 procent mere regn i Pakistan end gennemsnittet for de seneste 30 år. Den tyske ngo Germanwatch præsenterer hvert år det såkaldte Climate Risk Index \[17\], hvor Pakistan vurderes at være blandt de ti mest truede lande i verden.

Oversvømmelserne i Pakistan

Klimaforkæmperen Greta Thunberg taler under FN’s Klimahandlingstopmøde den 23. september 2019 i FN’s hovedkvarter i New York City. 

large_Klimaforandringer_ case Thunberg_Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20191204-123422-4-2624x1749ma.jpg

medium_Klimaforandringer_ case Thunberg_Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20191204-123422-4-2624x1749ma.jpg

small_Klimaforandringer_ case Thunberg_Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20191204-123422-4-2624x1749ma.jpg

thumbnail_Klimaforandringer_ case Thunberg_Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20191204-123422-4-2624x1749ma.jpg

Klimaforandringer_ case Thunberg_Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20191204-123422-4-2624x1749ma.jpg

Greta Thunberg er en ung svensk pige, der har fået en central rolle i klimakampen med sin kamp imod global opvarmning og for grøn omstilling. Hun tiltrak sig stor international opmærksomhed, da hun som 15-årig i august 2018 begyndte at ’klimastrejke’ foran den Svenske Riksdag for at tvinge politikerne til at opfylde Paris-aftalens klimamål, som protest mod, at hun ikke mente, at de voksne politikere tog klimakrisen mere alvorligt. Skoleelever verden over fulgte hendes eksempel, og Greta Thunberg blev verdensberømt klimaaktivist, bl.a. som følge af sine taler ved FN’s klimakonference i Katowice og ved World Economic Forum i Davos i 2019 og har været nomineret til Nobels Fredspris.

  
[Se Greta Thunbergs fulde tale ved UN Climate Change COP24 Conference](https://www.youtube.com/watch?v=VFkQSGyeCWg&t=2s)  
  
[Se Greta Thunbergs fulde tale ved World Economic Forum i Davos 2019](https://www.youtube.com/watch?v=M7dVF9xylaw)

Greta Thunberg 

Indledning

Over hele verden har den globale opvarmning konsekvenser. Det kan være ekstremt vejr, som fører til tørke, ørkendannelse, vandmangel og fejlslagen høst. Heftigere storme, smeltende isbjerge og store oversvømmelser. Millioner af mennesker drives på flugt på grund af klimaforandringer, mens verdens lande søger at omlægge til bæredygtig energi og herved bremse udledningen af de klimabelastende drivhusgasser. På FN’s klimakonferencer har landene forpligtet sig på at holde temperaturstigningerne under de anbefalede 1,5 grader. Men kampen for klimaet rejser demokratiske og identitetspolitiske dilemmaer. De nødvendige indgreb i begrænsningen af klimabelastende CO2 kan ramme verdens fattige hårdt og skabe øget ulighed. Og bliver der ikke grebet konsekvent og omfattende ind mod klimaforandringerne, vil konsekvenserne ramme endnu hårdere. Unge klimaaktivisters kamp for klimaet skaber stort engagement, men medfører til tider også splittelse, fx når klimaaktivister som led i deres kamp for klimaet kritiserer ældre generationer for svigt eller diskrimination. Ifølge de seneste beregninger fra FN’s klimapanel kan det lykkes at lave klimatilpasning, som bremser den globale opvarmning og nedbringer udledningerne med 43 procent inden 2030. Men det vil kræve globalt samarbejde og ambitiøs handling nu, fastslår eksperterne i panelet.

Klimatilpasning

FN's klimamål og verdensmål

Vedvarende energi

Relaterede emner

Filmen er produceret af Cirkus Naturligvis under SCIENCE Skoletjeneste på Københavns Universitet i samarbejde med Københavns Universitet med Novo Nordisk Fonden og Madeclear.

Klimaforandringer

Definition

Definition på klimaforandringer

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden pga. både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Voldsommere vejr og temperaturstigninger er symptomer på klimaforandringer, som de fleste forskere er enige om, skyldes omfattende udledning af drivhusgasser. Der er med andre ord tale om menneskeskabte klimaforandringer.  
Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former:

1.  De direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø. 
2.  De indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker.

Klimaforandringer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på kloden. Temperaturstigninger påvirker således vandstanden i havene, bl.a. fordi det varmere vejr får polerne til at smelte, og de påvirker også mængden af regn, iltniveauet i luften og den mængde ferskvand, der er til rådighed for Jordens befolkning. Højere temperaturer skaber også hyppigere tilfælde af ekstremt vejr som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, der truer dyr og mennesker verden over. Klimaet har forandret sig langt tilbage i Jordens historie og er blevet varmere siden 1800-tallet, men det er først omkring 1950, at stigningen er blevet markant, bl.a. som følge af vores omfattende udledning af drivhusgasser. I artiklen ”Krigen på Krim hjælp klimaforskerne” \[1\] kan man læse, at man allerede i starten af 1600-tallet, kort efter at termometeret blev opfundet, begyndte at lave de første systematiske temperaturmålinger. I 1669 udkom den første videnskabelige artikel baseret på temperaturmålinger. Det var en episode under Krim-krigen i 1854, der fik de europæiske lande til at oprette nationale vejrtjenester og et internationalt system, der målte og rapporterede temperaturen, fordi man under krigen fandt ud af, at man ved hjælp af vejrobservationer ville kunne have forudsagt den orkan, der endte med at ødelægge den fælles britisk-fransk-tyrkiske flåde.

Fakta

Fakta om klimaforandringer

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af usynlig infrarød stråling. En stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Drivhuseffekten er uundværlig for livet på Jorden, for uden drivhuseffekten ville temperaturen på Jordens overflade være helt nede på cirka -19 grader, og derfor er solens stråler ikke alene nok til at gøre Jorden beboelig. Men drivhuseffekten bliver forstærket pga. menneskets aktiviteter, og det er med til at true livet på Jorden.

Hvordan påvirker menneskers aktiviteter drivhuseffekten?

Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan), men også fx lattergas (N2O) og andre luftarter, som udledes fra landbrug og industri. Kul, olie og naturgas, såkaldte fossile brændsler, stammer fra alger, dyr og planter, der indeholdt kulstof og levede for millioner af år siden. Når kul, olie eller naturgas brændes af, frigives kulstof i form af CO2. Jo flere fossile brændsler vi bruger, jo mere påvirker mennesker nutidens kulstofkredsløb, og altså hvor meget CO2 der sendes ud i atmosfæren. Store mængder drivhusgas er bundet i skove, jordbund og havbund. Det udledes som CO2, hvis skoven brændes af, og hvis jorden dyrkes særligt intensivt. Øget kvægdrift har også stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas.

Hvilke synlige konsekvenser har klimaforandringerne?

Klimaforandringerne får temperaturen til at stige. Artiklen ”Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen” \[2\] beskriver, hvordan den globale middeltemperatur de seneste årtier er steget markant og nu globalt er 1,1 grader varmere, end før industrialiseringen tog fart i 1850. I Danmark er temperaturen også steget. År 2020 var således 1,5 grader varmere end gennemsnittet i perioden 1981-2010. Selvom alle verdens lande har oplevet temperaturstigninger, er den største stigning sket over land og i de arktiske egne. FN’s klimapanel IPCC udgav i 2021 en rapport, der samlede op på viden fra 14.000 klimastudier. Rapporten slog fast, at stort set hele den observerede globale opvarmning siden 1850 skyldes menneskelig aktivitet. En anden synlig konsekvens af klimaforandringer er, at isen på Jorden smelter. Satellitter fra NASA har siden 1979 filmet, hvordan den arktiske havis er blevet mindre og mindre. Hvor der i 1980’erne altid var mindst 6 millioner km2 havis tilbage, var havisens minimumsudbredelse i 2020 nede på 3,36 millioner km2. Stigende vandstande i verdenshavene er en tredje synlig konsekvens af klimaforandringerne. Ifølge FN’s klimarapport ”IPCC Sixth Assessment Report” \[3\] er vandstanden de seneste 3000 år ikke steget så hurtigt som nu. Ifølge rapporten vil vi komme til at opleve havstigninger på minimum 30-50 cm i dette århundrede, og i de værste scenarier stigninger på over en meter frem mod 2100.

Hvad er FN’s klimapanel (IPCC), og hvad viser panelets seneste rapport om klimaets tilstand?

FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel On Climate Change) blev dannet i 1989 og er et forum for flere tusinde forskere, der skal levere videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Ca. hver femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen globalt. I april 2022 udkom IPCC’s seneste rapport ”Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change” \[4\]. Den konkluderede, at senest i 2025 skal vi have vendt udviklingen af udledningen af drivhusgasser, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader. ”Der er brug for en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer”, vurderer forskerne. Alene det seneste årti er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850, kan man læse i Altinget-artiklen ”I ny rapport kommer FN’s klimapanel med løsningerne. ’Det er nu eller aldrig’.” \[5\].

Hvilke storpolitiske aftaler er der lavet på FN’s klimakonferencer?

195 lande og EU har underskrevet FN’s klimakonvention, som forpligter dem til at samarbejde for at forebygge klimaforandringer. Siden 1992 har FN afholdt klimakonferencer, hvor internationale forhandlinger har ført til globale klimaaftaler. I 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget. Den fastsatte, hvor meget CO2 hvert land måtte udlede, og indebar en ordning, hvor landene kunne købe kvoter hos hinanden, så deres CO2-udledning kunne variere, uden at det øgede den samlede udledning. Et forsøg på at skabe en ny global klimaaftale i København 2009 slog fejl, og Kyoto-protokollen blev forlænget til 2020, hvor Paris-aftalen blev vedtaget. Den forpligter landene til hvert femte år at sætte nye, mere ambitiøse mål, men langt fra alle lande har overholdt aftalen. I artiklen ”Done deal: Briterne hiver aftale hjem på klimatopmødet – trods modstand” \[6\] kan man læse, hvordan knap 200 lande i november 2021 blev enige om en ny klimaaftale på klimatopmødet COP26 i Glasgow, hvor det blev besluttet, at landene inden udgangen af 2022 skal styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningen kan holdes inden for Paris-aftalens rammer: 1,5-2 grader.

Tal og grafer

Betydning

Klimaforandringernes betydning

Hvad betyder klimaforandringerne for mennesker i Danmark?

Ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) Klimaatlas, som man kan læse om i artiklen på dmi.dk ”Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere”) \[7\], skal vi frem til år 2100 vænne os til markante ændringer i vejret, fx en gennemsnitlig temperaturstigning på cirka 3,4 grader og flere og længere hede- og varmebølger (formodentlig 30 dages hedebølge årligt mod typisk ni dage om året nu). De rigtigt kolde dage bliver sjældnere med kun 30 dage årligt under frysepunktet, sammenlignet med cirka 80 i dag. Mængden af regn vil stige med knap 25 procent, og stormfloder vil blive hyppigere. Analysen ”Risiko for oversvømmelse af ejendomme” fra Danske Regioner og virksomheden Scalgo \[8\] estimerer, at over 468.000 bygninger risikerer at blive ramt af oversvømmelser pga. stigende vandstande og stormfloder.

Hvordan har klimaforandringerne konsekvenser for vores samfund?

Klimaforandringerne tvinger os til at ændre vaner og finde løsninger på, hvordan vi kan mindske udledningen af CO2. Det påvirker vores normer og vaner, til dels som konsekvens af love, som myndighederne udstikker. Fx klimaloven, som blev vedtaget i 2020, nye regler for affaldshåndtering og FN’s klimamål for bæredygtig udvikling, som er blevet en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, og som også præger virksomheder, organisationer og vores alles tænkning om, hvordan vi kan gøre noget aktivt for at passe på klimaet. Der er generelt kommet fokus på bæredygtig livsstil i alt fra madvaner til flyrejser, tøjforbrug m.m. og det kan udløse kritik fra omverdenen og klimaskam, hvis man ikke udviser omtanke for klimaet i sine handlinger.

Hvad siger loven?

Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne for den enkelte?

I artiklen ”Klimabekymring vokser” \[9\] kan man læse om resultaterne af en undersøgelse, analysebureauet Kantar Gallup lavede i samarbejde med Gjensidige forud for klimatopmødet i Glasgow i 2021. Den viste, at 58 procent af danskerne bekymrer sig om klimaforandringer, en stigning fra 37 procent på et halvt år. Bekymring for klimaet rammer også børn. I temaet ”Klimaangst” i Børn&Unge \[10\] forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, at børn udvikler klimaangst, fordi fænomener som dyr, der uddør, og smeltende isbjerge på en gang er voldsomme og konkrete og samtidig uhåndgribelige. Bekymringen får ligefrem nogle til at beslutte, at de ikke ønsker at sætte børn i verden. Fire ud af ti unge svarede i den internationale undersøgelse ”Young People’s Voice on Climate Anxiety (…)” fra september 2022 \[11\], at klimaforandringerne får dem til at tøve med at få børn.

Hvordan påvirker klimaforandringer andre dele af verden?

I fattige lande med høj befolkningstæthed, hvor befolkninger i forvejen lever med risiko for sult og sygdomme, er konsekvenserne livstruende, når ekstremt vejr som stormflod, orkan, jordskred, tørke m.m. rammer. Mange steder bliver mennesker drevet på flugt som klimaflygtninge. Rapporten ”Global Report on Internal Displacement 2021” fra IDMC International Displacement Monitoring Centre \[12\] viste i 2021, at 30 millioner mennesker i 2020 var tvunget til at flygte fra deres hjem pga. klima og ekstremt vejr. Prognoser fra FN forudser, at op imod 200 millioner mennesker frem mod år 2050 kan blive permanente klimaflygtninge. Ifølge den seneste statusrapport fra FN’s klimapanel IPCC (anden del af IPCC’s sjette hovedrapport, februar 2022) oplever knap halvdelen af Jordens befolkning allerede alvorlig vandmangel, bl.a. som følge af klimaforandringer, kan man læse i rapporten \[2\].

Problemstillinger

Problemstillinger ved klimaforandringer

Hvorfor har mennesker ikke lige stor indflydelse i kampen for klimaet?

Klimaforandringer er en global udfordring, der stiller krav til demokratisk deltagelse og gennemsigtigt og ansvarligt lederskab. Muligheden for at søge og opnå demokratisk indflydelse ved at give sin holdning til kende, stemme på politikere, der vil gøre noget og på anden vis deltage og søge indflydelse, er langt fra ens for alle. Beslutningerne om, hvordan vi skal forebygge klimaforandringer og håndtere deres konsekvenser, er i høj grad forbundet med økonomi og magt, som favoriserer befolkningsgrupper på bekostning af andre. Fx fordi langt fra alle lever i demokratiske samfund med stemmeret og politisk indflydelse.

Hvordan har klimaforandringerne indflydelse på menneskers måde at leve på?  

Klimaforandringerne rejser en række identitetsmæssige problemstillinger. Fx kan klimaforandringerne få alvorlige konsekvenser for lokale samfunds kulturer og traditioner, bl.a. ved at ødelægge deres mulighed for at dyrke de afgrøder, der udgør deres levebrød, ødelægge deres natur og traditioner og forringe deres kulturelle identitet og tilhørsforhold til det sted, de lever. Også i rige vestlige lande har klimaforandringerne betydning for identitet. Mange ændrer deres livsstil og måde at leve på som konsekvens af klimaforandringerne. Fx ved at vælge at spise vegansk, gå i genbrugstøj eller stoppe med at flyve, tage cyklen i stedet for bilen, flytte i en bæredygtig bolig, skifte benzinbilen ud med en elbil eller andet.

Har Danmark overhovedet indflydelse på klimaforandringerne?

Selvom Danmark er et lille land, har vi stadig indflydelse, og det har en betydning, hvad vi gør herhjemme for at være med til at bremse den globale opvarmning. Politisk gør Danmark sin indflydelse gældende i de globale klimaforhandlinger i FN’s Klimapanel, og i 2020 vedtog det danske folketing den danske klimalov, der satte mål om, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden udgangen af 2030, sammenlignet med niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Rapporten ”Global Afrapportering (GA22) 2022” \[13\] viser, at Danmark har et relativt stort klimaaftryk pr. indbygger, men at Danmark også yder en stor international indsats globalt, bl.a. ved at hjælpe en række af verdens største CO2-udledere som Kina, Indien og Vietnam med at nedbringe deres CO2-udledning.

Hvordan kan kampen for klimaet være med til at samle os om en fælles kamp?

Flere eksempler viser, at ønsket om at gøre noget for klimaet kan samle store dele af befolkningen. Unge klimaaktivister samles over hele verden i kamp for klimaet. Folk i alle aldre deltager i den årlige Folkets Klimamarch, hvor mere end 30.000 mennesker har været på gaden i 13 af landets største byer. Der er også masser af klimaprojekter drevet af ildsjæle, der går sammen om at gøre en forskel. Fx ved at bosætte sig i grønne bofællesskaber i bæredygtige byggerier, fælleshaver i landsbyer og andelsbevægelser som fx Andelsgaarde, der opkøber gårde og jord for at omlægge til bæredygtigt landbrug. Forskningsprojektet COMPASS \[14\] viser, at fællesskaber er en afgørende drivkraft for danskernes motivation for at gøre noget aktivt for klimaet. Jo længere tid folk har været med i et grønt fællesskab, jo lavere er deres CO2-aftryk, viser undersøgelsen.

Hvordan kan klimakampen skabe splittelse?

Klimaaktivister bliver til tider beskyldt for at svække den brede befolkningens opbakning til klimakampen. Det er særligt den såkaldte woke-isme, der står for skud – dvs. bevægelsen af unge, der lader klimakampen indgå i en større kamp for social retfærdighed ved at bekæmpe alle former for racisme, undertrykkelse og diskrimination.    
Artiklen ”Aktivister trækker klimaet derhen, hvor vi altid bliver uvenner: Identitetspolitikken” i Information \[15\] beskriver, hvad der kan ske, når klimasagen bliver spundet sammen med identitetspolitiske problemstillinger som kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelse af kvinder og kønsminoriteter, og hvordan klimakamp kan strande i konflikt mellem ”woke” unge klimaaktivister og ældre generationer.

Debat:

Debat: For og imod en aktiv klimapolitik

Hvilke argumenter fremføres for en aktiv klimapolitik?

Der fremføres mange argumenter for at føre en aktiv klimapolitik. Blandt de vigtigste er, at klimaforandringerne er en af de største trusler mod vores samfund og planet, og at en aktiv klimapolitik er nødvendig for at reducere naturkatastrofer som følge af mere ekstremt vejr, smitsomme sygdomme og pandemier, sult, fattigdom, død, flugt, tab af dyre- og planterarte. Argumenterne for en aktiv klimapolitik er til dels båret af moralsk forpligtelse overfor fremtidens generationer, beskyttelse af natur og dyr. Men de seneste årtier er en aktiv klimapolitik også blevet et spørgsmål om at sikre tilstrækkelige ressourcer, tryghed og fremtidigt liv på Jorden.

Hvilke argumenter fremføres imod en aktiv klimapolitik?

Der findes også argumenter imod en aktiv klimapolitik. Det mest udbredte er, at en aktiv klimapolitik har store økonomiske omkostninger for virksomheder og forbrugere, fx højere priser på energi og udgifter til forskning og udvikling af ny teknologi. Nogle mener også, at en aktiv klimapolitik kan skævvride konkurrencen og give lande, der ikke har samme krav til miljø og klima, en konkurrencefordel. Andre skeptikere mener, at vi skal være længere i udviklingen af en række endnu uafklarede teknologier og løsninger, før en aktiv klimapolitik kan virke optimalt. Og så er der nogle, der frygter, at den grønne omstilling vil dæmpe den økonomiske vækst og føre til højere arbejdsløshed og social usikkerhed. Og de frygter også, at det især vil ramme fattige lande, at adgangen til de traditionelt billigste energikilder begrænses.

Perspektiv

Perspektiv på klimaforandringer

Hvad er status på Danmarks klimaindsats i 2023 ifølge Klimarådets seneste rapport?

I ”Statusrapport 2022”, som Klimarådet udgav i februar 2022 \[19\] vurderede Klimarådet, at der de sidste to år er sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af målet om 70 procents reduktion inden 2030. Helt konkret anerkender Klimarådet Folketinget for at have vedtaget en række konkrete tiltag, der skal reducere CO2-udledningen i landbruget i både landbrugsaftalen og finanslovsaftalen for 2022. Regeringen får også anerkendelse for at have iværksat en række initiativer, fx et udspil til tilskud til dansk brintproduktion og forskningsindsatser. Men det er endnu ikke tydeligt, hvordan målet om 70 procents reduktion skal nås inden 2030. For selv med det forgangne års klimaaftaler er der stadig 10 millioner tons CO2-reduktion, der ikke er fremlagt strategier til at nå, konkluderer rapporten.

Hvordan det vil se ud om 30 år, hvis klimaforandringerne fortsætter med samme hast som nu?

FN’s Klimapanel IPCC advarer om en række alvorlige konsekvenser over de næste 30 år, hvis ikke verdens lande samarbejder effektivt og tager konkret handling. Bl.a. forudsiger IPCC’s seneste rapport fra 2022 \[2\], at havniveauet vil stige med op til en meter eller mere inden år 2053 med alvorlige konsekvenser for kystnære områder og øer. Ændringer i nedbørsmængder vil medføre lange tørkeperioder og oversvømmelser, der vil ødelægge dyrkningsmulighederne mange steder og sende mennesker på flugt. IPCC vurderer også, at adskillige arter vil uddø, fordi de ikke har mulighed for at tilpasse sig de ændrede klimaforhold. Blandt truede arter er koraler der stresses af varmere havmiljø, og isbjørne, hvis levesteder bliver færre. Også mange arter i regnskovene vil være i risiko for at dø i skovbrande, som bliver mere almindelige som følge af klimaforandringer.

2023 blev det mest regnfulde år i Danmark nogensinde.

medium_Klimaforandringer_Anders Debel Hansen_Ritzau Scanpix_20090612-155230-L_TOP.png

small_Klimaforandringer_Anders Debel Hansen_Ritzau Scanpix_20090612-155230-L_TOP.png

thumbnail_Klimaforandringer_Anders Debel Hansen_Ritzau Scanpix_20090612-155230-L_TOP.png

Klimaforandringer_Anders Debel Hansen_Ritzau Scanpix_20090612-155230-L_TOP.png

Originalkilder

Adoption of the Paris Agreement

Undervisningsmaterialer

DR Tema: Klædt på til klimaforandringer

Udviklet af DMI for at ruste Danmark til fremtidens ekstreme vejr i et klima påvirket af global opvarmning. Det indeholder data om forventede ændringer i vejret. Fx skybrud, nedbør, vandstande langs Danmarks kyster og risiko for oversvømmelse.

DMI’s Klimaatlas

Spil

Global Cooling, brætspil + Planet- Verden formes i dine hænder, brætspil 

Spillet om klimaet

Bøger

En gennemgang af klimakrisens mange problematikker overvejende fokuseret på løsningerne med en pointe om at der er ingen grund til at blive bange.

Klimaklog : forstå klimakrisen og lær at leve klimavenligt

Denne bog om klimaforandringer er faktisk lidt atypisk, da klimaforandringerne, der beskrives, ses både fra et humanistisk og et videnskabeligt perspektiv. For den klimainteresserede læser og/eller den opgaveskrivende.

Da kulden forsvandt : en beretning fra klimafronten

Hvordan tackler man klimadebatten, når den raser. Filosofisk klimaguide til de ængstelige og de unge, der er født ind i klimakrisen, og gerne vil gå fra passiv bekymring til aktivisme.

Vi er sammen om at mærke det : sådan finder du styrke, selvtillid og fællesskab i klimakampen

Greta Thunberg har samlet essays og artikler fra forskere om klima og geologi, men også om økonomi og personlige skæbner, der bliver påvirket af den klimakrise, vi står i. For alle - men især dem med interesse for klimakrisen.

Hvad leder du efter?

Klimaforandringer

Cases

Oversvømmelserne i Pakistan

Greta Thunberg

Citerede kilder

Pakistan peger fingre ad rige lande efter katastrofale oversvømmelser

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Climate Risk Country Profile

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Bæredygtige byer

Bæredygtighed og grøn omstilling

Naturkatastrofer