Middelalderen

Middelalderen strakte sig i Danmark fra omkring år 1050 til 1536. Det var en periode med masser af konflikt ­– borgerkrig, kongemord og religiøse konflikter – og udfaldet af disse konflikter fik stor indflydelse på eftertiden og har også betydning for den tid, vi lever i nu.

     Middelalderen var dog ikke kun en tid præget af konflikt. Tværtimod var det en periode hvor størstedelen af den danske befolkning levede et stilfærdigt liv som bønder i bittesmå landsbyer. Her dyrkede de afgrøder på jordlodder, som typisk var ejet af godsejere. De færreste kunne læse og skrive, og tiden gik med at arbejde, passe familien og dyrke den kristne gud i håb om på den måde at sikre sig at man ikke kom i helvede, men i himlen når man døde. Døden var nærværende, for sammenlignet med i dag var middelalderen præget af epidemier og en meget lav levealder.

     Se også om Middelalderen på Forfatterweb

I Norden afløste middelalderen vikingetiden, som strakte sig fra omkring år 800 til 1050. Som periode var vikingetiden kendetegnet ved, at stort set hele befolkningen dyrkede asatroen. I asatroen troede man på flere guder, f.eks. Odin og Thor og Loke. Men dette ændrede sig, da skandinaverne tog kristendommen, og middelalderen afløste vikingetiden. Et af de vigtigste træk ved middelalderen var netop kristendommens indtog og dens påvirkning af kultur, hverdagsliv og samfund.

     I vikingetiden havde krig, plyndring og ekspansion spillet en forholdsvis stor rolle, men frem mod middelalderen mistede skandinaverne deres militære overlegenhed i forhold til magter i resten af Vesteuropa. Derfor begyndte de i højere grad at orientere sig indadtil i stedet for at tage på erobrings- og plyndringstogter.

Det var kristendommens indtog, der for alvor markerede middelalderens begyndelse. De fleste historikere mener, at den europæiske middelalder er afgrænset til perioden omkring år 500 til 1500. Herhjemme kender vi Jellingestenen fra årene omkring 960-985, hvorpå der med runer står, at Harald Blåtand har kristnet Danmark. Men mange mener, at middelalderen faktisk først indtraf i Danmark i år 1050. Det fremgår blandt andet af Danmarkshistorien.dk (se kilder), en hjemmeside produceret af Aarhus Universitet:

     ”Den danske konge Harald Blåtand og dermed i princippet også hans rige var ganske vist gået over til kristendommen cirka 965, men først små hundrede år senere nåede kirken en sådan grad af organisering, at det begyndte at minde om forholdene i andre europæiske lande. Der er derfor god mening i at kalde perioden fra ca. 1050 til Reformationen i 1536 for middelalderen.”

     Forskerne på Aarhus Universitet definerer altså den danske middelalder som perioden mellem år 1050 til år 1536. Andre historikere definerer dog perioden anderledes. De påpeger, at Danmark begyndte at blive påvirket af kristendommen langt tidligere, og derfor skelner de ikke mellem en dansk og en europæisk middelalder, men mener tværtimod, at middelalderen også i Danmark begyndte længe før år 1000.

     Til gengæld er de fleste eksperter enige om, at den danske middelalder blev afsluttet med Reformationen i 1536, hvor kirkens magt blev kraftigt reduceret: Danmark blev evangelisk-luthersk, og den katolske kirke mistede sin jord, klostre, kirker og andre besiddelser.

     Begrebet "middelalderen" blev i øvrigt opfundet allerede 1400-tallet, hvor historikere begyndte at inddele Europas historie i tre perioder: Antikken, middelalderen og moderne tid.

Middelalderen i Danmark var i begyndelsen en turbulent tid. Alene fra 1035 til 1157 havde Danmark 13 konger, og fem af dem blev slået ihjel. Det skriver historikeren Carl-Johan Bryld i bogen "Danmark fra oldtid til nutid" (se kilder). Men nogle af kongerne nåede at sætte dybe aftryk. Der skete i det hele taget flere vigtige hændelser i middelalderen, og kun nogle få af dem er nævnt her.

I middelalderen inddelte man befolkningen i tre store grupper med de latinske begreber "oratores", "bellatores" og "laboratores". Historikeren Brian McGuire beskriver disse grupper i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder).

     1. Oratores (dem, der beder)

     Kirkens repræsentanter hørte til i toppen af samfundets hierarki. Det var dem, der set med datidens øjne stod tættest på gud. Helt i toppen af hierarkiet stod landets biskopper. Længere nede var præster, nonner og munke. Og præsterne tog sig af det daglige arbejde ude i de mange kirker, der blev opført over hele landet.

     Kirken havde stor magt og betydning. Ved middelalderens slutning ejede kirken omkring 40 % af den dyrkede jord i Danmark. Det skriver historikeren Per Ingesman i en artikel på Kulturarv.dk (se kilder). Desuden var der en udbredt tro på, at kirkens repræsentanter havde en direkte forbindelse med gud. Der var også en tæt forbindelse mellem de gejstlige og kongen: De gejstlige kunne læse og skrive og hjalp derfor kongen med at administrere økonomien og med at vedligeholde kontakterne til udlandet. Til gengæld betalte kongen skat til kirken.

     2. Bellatores (dem, der kæmper)

     Denne kategori dækkede over alle, der beskyttede befolkningen: kongen, herremændene og ridderne. Kongen var samfundets absolutte overhoved, og kongehuset kontrollerede – ifølge Per Ingesman – op mod 12 % af al landbrugsjord i Danmark (se kilder). Til gengæld havde kongehuset ansvar for at beskytte hele befolkningen mod krig og ulykke. Det gjorde regenten dels ved hjælp af sine egne soldater, dels ved hjælp af soldater, som herremændene stillede til rådighed for ham.

     Herremændene ejede de godser, hvor størstedelen af bønderne arbejdede. Det var typisk herremændene – ikke bønderne selv – der ejede jorden. Men bønderne fik lov til at dyrke den mod at betale skat – i form af naturalier – og at udføre arbejde for godset. Til gengæld fik bønderne herremændenes beskyttelse. Herremændene stillede nemlig soldater til rådighed for kongen, som skulle beskytte befolkningen mod udefrakommende magter.

     3. Laboratores (dem, der arbejder)

     Denne kategori dækkede over "det arbejdende folk". Omkring 95 % af dem var bønder. Det skriver historikeren Brian McGuire i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder). Enkelte bønder havde deres egen jord, men typisk arbejdede de på jordlodder, som de fik stillet til rådighed af godsejere.

I middelalderen var de fleste danskere bønder, der brugte deres liv på at dyrke jord, som de ikke selv ejede. Typisk boede bønderne i små landsbyer, og de rejste sjældent mange kilometer væk. Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn.

     Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive. Derfor er det svært for nutidens historikere at vide, hvordan de tænkte. Men vi ved, at familien var af afgørende betydning i datidens bondesamfund – og at familierne holdt meget bedre sammen, end de gør i dag. Som McGuire skriver i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder): ”I middelalderen bestod familien ikke alene af far, mor og børn, men også af bedsteforældrene og af onkler og tanter, fætre og kusiner.”

     Mens bønderne knoklede i marken, levede adelen et mere komfortabelt liv: På godserne blev det daglige arbejde typisk varetaget af tjenestefolk. Men alt var ikke fryd og gammen: Det var nemlig også herremændenes familier, der drog i krig, riddere. De var veltrænede krigere med hjelm, rustning, våben og hest. Og da det var dyrt at blive ridder, var det fortrinsvis adelens sønner, der blev det. Typisk startede den intensive træning til ridder allerede fra barnsben.

     Helt anderledes så det ud hos nonnerne og munkene på klostrene: Her levede man et liv i askese og brugte tiden på bibelstudier, bøn og ofte også arbejde af forskellig art. Klostrene var ofte selvforsynende med madvarer, og en del klosterordener drev hospitaler eller andre sociale institutioner. På den måde var klostrenes funktion todelt: Nonner og munke blev opfattet som mennesker, der tog sig særligt af relationen til gud og bad på hele samfundets vegne, og desuden tog de sig af syge og fattige og bidrog til landbrugets udvikling. Det var også munke, der indførte murstensteknikken i Danmark.

     Klostrenes etablering i Danmark og deres indflydelse på middelalderens samfund beskrives i bogen "For himmerigets skyld – klosterliv i Vesteuropa og de danske klostre" (se kilder).

Kristendommen var altdominerende i middelalderen. Kristne missionærer fik langsomt overbevist befolkningen om religionen op gennem vikingetiden, og i 965 gik kongemagten officielt over til kristendommen. Omkring 1000-tallet var stort set alle danskere døbt som kristne og medlem af kirken, og den kristne tro og kirkens lære påvirkede folks måde at opfatte sig selv og verden på. Det beskriver historikeren Brian Patrick McGuire i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder), hvor han skriver:

     ”Livet handlede om at blive frelst. Dette betyder, at det enkelte menneske, efter alle genvordigheder i "jammerdalen" her på jorden, bliver genforenet med Gud. I himlens lys vil der være mulighed for at give udtryk for den kærlighed, som er grundlaget for det kristne budskab som udtrykt af Jesus Kristus, kristendommens grundlægger. Alternativt kan det enkelte menneske blive fordømt. Han eller hun kan ende i helvede, hvor der venter evige lidelser.”

     Men samtidig troede man – ifølge McGuire – på ”en kærlig gud, et væsen der bekymrer sig om mennesket og sørger for alle”.

     Tanken var, at Guds ord var åbenbaret i bibelen, og at man ved at underkaste sig Guds vilje ikke kun ville få et godt liv, men også komme i himlen, når man døde.

     Dette var dog ikke kun en sag mellem den enkelte og gud; kirken spillede en rolle som "mellemmand". Idéen var, at de gejstlige så at sige havde "nøglen" til at lukke folk ind i himlen. Og det var grunden til, at det såkaldte afladssystem begyndte at sprede sig i slutningen af middelalderen: I slutningen af middelalderen kunne man simpelthen betale kirken for at få "slettet" sine synder. Det er dog en myte, at afladssystemet var særlig udbredt. I artiklen "Ti myter om den mørke middelalder" på Videnskab.dk (se kilder) udtaler historikeren Brian McGuire: ”Afladshandel bliver først udbredt efter omkring 1450. Det vil sige i middelalderens sidste årtier.”

     ”Faktisk bliver læren om skærsilden som et adskilt sted først til i slutningen af 1100-tallet. Kirken modstod altid idéen om at købe sig fri for syndernes skyld. Men i begyndelsen af 1500-tallet blev det tilladt, at nogle dominikanerbrødre kunne indsamle penge på denne måde,” siger han.

     Samtidig med, at religionen fik en voksende magt, voksede videnskaben dog også frem, ofte støttet af de kirkelige institutioner. Mange bøger blev skrevet og mangfoldiggjort i klostrene, og typisk havde klostrene store biblioteker med bøger om teologi, naturvidenskab med mere. Lægevidenskaben udviklede sig også her. De første universiteter opstod i Spanien, i samarbejde mellem muslimer og katolikker, og Københavns Universitet blev indviet i 1479.

Middelalderen var præget af en række betydningsfulde opfindelser, blandt andet:

• Hjulploven   I 1100-tallet begyndte et nyt og vigtigt redskab at vinde frem blandt bønderne. Det var hjulploven: En ny type af plov på hjul, som blev trukket af heste, og som kort sagt gjorde det meget nemmere at bekæmpe ukrudt og at få gødning presset ned i jorden. Hjulploven skabte fundamentet for et langt mere effektivt landbrug. 
• Bogtrykkerkunsten   Den tyske guldsmed Johann Gutenberg udvikler op gennem 1400-tallet en metode, som gjorde det muligt at masseproducere tekster. Dette var udgangspunktet for, at man fremover kunne producere bøger og senere aviser. 
• Ildvåben   De første europæiske ildvåben – altså det, der skulle blive til nutidens kanoner og geværer – begyndte at vinde frem i 1300-tallet. To af de våbentyper, der var populære i middelalderen, var hagebøssen – et primitivt gevær – og kanonen, der kunne fyre store kanonkugler af sted.

De fleste historikere mener, at den danske middelalder sluttede, da kong Christian 3. gennemførte reformationen i Danmark. Reformationen byggede på teologen Martin Luthers tanker og handlede kort sagt om at gøre kirkens magt mindre og om at vende tilbage til det, Martin Luther opfattede som en mere ’oprindelig’ form for kristendom.

     I Danmark forløb reformationen sådan, at Kong Christian 3. i 1536 arresterede alle landets biskopper, konfiskerede deres jord og indførte en ny officiel version af kristendommen: protestantismen. Dette blev startskuddet på renæssancen i Danmark, hvor kirken fik væsentligt mindre magt, og kongen og herremændene fik meget mere magt. Reformationens indflydelse på samfundet karakteriseres – i en artikel på Kulturarv.dk – på følgende måde af historiker Per Ingesman (se kilder):

     ”Den lutherske reformation fik vigtige konsekvenser for det danske samfund. I middelalderen havde tre vigtige samfundsområder – socialforsorg, uddannelse og ægteskab – hørt under kirken. De blev nu underlagt statslig regulering. Dermed blev staten i stand til at markere sig som en langt stærkere kraft i samfundet end før.”

     Ifølge Per Ingesman ejede kongemagten kun 10-12 % af den dyrkede jord i Danmark inden reformationen. Men det ændrede sig med ét: ”Ved reformationen overtog kronen kirkegodset, som omfattede op til 40 % af al dyrket jord. En kolossal forøgelse af indtægterne,” skriver han i førnævnte artikel.

Store dele af det Danmark, vi kender i dag, blev grundlagt i middelalderen. For eksempel begyndte næsten alle de større byer, der findes i Danmark i dag, at tage form i middelalderen. Det var også i middelalderen, at magten blev koncentreret omkring København.   Desuden har kristendommen og dens tænkning haft stor indflydelse på samfundets indretning og udvikling lige siden middelalderen. Så selv om middelalderen sluttede med et opgør og brud med den katolske kirke, har kristendommen stadig haft afgørende indflydelse. Historiker Brian McGuire skriver i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder):

     ”Du behøver kun lytte til Dronning Magrethes nytårstaler for at erkende, at hun taler som en overbevist kristen, der tror på næstekærlighed og omsorg.”

     Desuden skriver han, at "de fleste ikke-muslimske danskere taler og handler bevidst eller ubevidst indenfor rammerne af en kristen-jødisk begrebsverden.”

     Flere af de opfindelser, der blev gjort i middelalderen, skulle også få afgørende betydning for eftertiden. For eksempel blev bogtrykkerkunsten, som Johann Gutenberg udviklede op gennem 1400-tallet, udgangspunktet for, at man senere begyndte at producere bøger og aviser. Og uden bøger og aviser ville vi ikke have haft det vidensamfund, vi har i dag.

Mange kender middelalderen som en "mørk" periode præget af undertrykkelse og stilstand. Men billedet er overdrevet, mener den danske historiker Brian McGuire. I artiklen "Ti myter om den mørke middelalder" på Videnskab.dk (se kilder), siger han:

     ”Middelalderen har været mørk, fordi senere perioder i Vestens historie har haft brug for at fremhæve deres fortræffelighed. Og det kan nemmest lade sig gøre ved at vise afstand til fortidens "mørke".”

     Brian McGuire har ved flere lejligheder aflivet de myter, der eksisterer om middelalderen. F.eks. er det en myte, at man brændte hekse. ”Det var først efter middelalderen, at hekseforfølgelserne begyndte,” siger han til Videnkab.dk (se kilder). Det var også en myte, at der ikke var nogen særlig teknologisk udvikling i middelalderen. Ifølge Brian McGuire var ”middelalderen en frodig tid, hvor der skete meget med hensyn til tekniske opfindelser (hjulploven, stigbøjlen, dræningssystemer).”