Mobning

De fleste kender til mobning fra skoletiden eller fra arbejdspladsen. Både børn og voksne bliver udsat for mobning, og konsekvenserne kan være ødelæggende og forfølge den mobbede gennem hele livet med psykiske symptomer som angst, lavt selvværd, ensomhedsfølelse og depression. Derfor har danske skoler, organisationer og politikere de seneste år haft øget fokus på problemet og iværksat både forskningsprojekter og kampagner. En række sager i Danmark har skabt debat om mobning. F.eks. debatten om, at der i årevis har fundet systematisk mobning sted på den prestigefyldte privatskole Herlufsholm i Næstved som led i skolens såkaldte præfektordning, der giver skolens ældste elever ret til at disciplinere yngre elever. Sagen om mobningen på Herlufsholm rejste krav om politiske sanktioner og medførte, at rektor på skolen måtte gå af. Ligeledes skabte den tidligere elitesvømmer og VM-medaljevinder Jeanette Ottesen debat om mobning, da hun i sin selvbiografi sagde undskyld for at have mobbet sin tidligere svømmemakker. I Sverige og Norge har man indført mulighed for at tildele bødestraf for at forebygge mobning.

Mobning kommer af det engelske ord ”mob”, som betyder pøbel- eller gruppe – frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer et enkeltindivid, men i dag dækker begrebet også over enkeltpersoner, der chikanerer andre. Forskere i mobning benytter ofte den norske psykolog Dan Olweus’ definition på mobning. Han skriver i rapporten ”Mobning og selvmordsadfærd”

: ”En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (…) En negativ handling foregår, når en person intentionelt påfører, eller forsøger at påføre, et andet menneske skade eller ubehag.”

     Ifølge Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning:

• Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd, som 
• gentages og står på over en vis tid 
• i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.

     Et enkelt drilleri er altså ikke mobning, idet mobning foregår over længere tid.

     I sin rapport ”Mobning og selvmordsadfærd” (se kilde 1) skelner Dan Olweus mellem indirekte og direkte mobning.

     Direkte mobning:

• Fysisk kontakt: at skubbe, hive i tøj, spænde ben osv. 
• Mimik og ubehagelig gestik: at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til m.m. 
• Tilråb og verbal nedværdigelse: at sige lede ting, f.eks. komme med racistiske tilråb, håne, true o.l.

     Indirekte mobning:

• Sladder og bagtalelse: at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person osv. 
• Isolation: at udelukke fra fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger.

Ifølge den nationale trivselsmåling fra 2021 er andelen af elever, der har følt sig mobbet, steget en smule i skoleåret 2020/2021. Den seneste nationale trivselsmåling fra 2020/2021 viser, at 8,6 procent af eleverne, dvs. knap to elever i hver klasse, oplever at blive mobbet meget tit, tit eller en gang imellem det seneste år. Det kan man læse i rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2022, som Trygfonden og Børns Vilkår står bag

.  

     Meget tyder på, at der er sket et markant fald i omfanget af mobning blandt skolebørn siden 1998. I 1998 viste ”Skolebørnsundersøgelsen”, som foretages hvert fjerde år blandt skolebørn på 5., 7. og 9. klassetrin, at 25 procent blev mobbet mindst et par gange om ugen, mens det i ”Skolebørnsundersøgelsen” fra 2018 var tilfældet for fem procent af skolebørnene, fremgår det af rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2019

.

Undersøgelsen ”En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked”

, foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE i 2021, konkluderede, at 7,8 procent af danske lønmodtagere er blevet udsat for mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Mobningen bliver ifølge undersøgelsen i overvejende grad udøvet af ledere og kolleger på arbejdspladsen. 7,8 procent har oplevet at blive mobbet, og heraf angiver 66,9 procent, at de er blevet mobbet af en kollega, 37,6 procent angiver, at de er blevet udsat for mobning fra en leder, mens 9,8 procent fortæller, at de er blevet mobbet af kunder, klienter, patienter m.fl.

I 2021 handlede 1.583 samtaler på BørneTelefonen om mobning. I samtalerne ses tæt sammenhæng mellem mobning ensomhed kan man læse i rapporten ”Svigt af Børn i Danmark” fra 2022

. I rapporten kan man desuden læse, at forskning peger på, ”at børn, som bliver mobbet, oftere lider af angst og depression end deres jævnaldrende, der ikke er blevet mobbet”. Derudover er der også en tendens til, at børn, som bliver mobbet, har mere fravær, klarer sig dårligere i skolen og har mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse.

     Undersøgelsen “Mobning og selvmordsadfærd” fra Center for Selvmordsforsknings

  viser desuden, at elever, der bliver mobbet eller mobber andre, har forøget risiko for depression og selvmordstanker. Mest udbredt er selvmordstankerne hos dem, der både mobber og bliver mobbet.

Ifølge undersøgelsen “Mobning og udvikling af kriminel adfærd – et kendetegn ved skolen?”

, foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende Sociologer, har både de elever, der mobber andre, og dem, der bliver mobbet, en forhøjet risiko for at udvikle kriminelle adfærdsmønstre. Sammenhængen er størst for dem, der mobber, som derudover udvikler større risiko for selvmord, og også har større risiko for at få et dårligt helbred, viser undersøgelsen. I værste fald kan mobning resultere i tragiske udfald. Ifølge rapporten ”The final report and findings of the safe school initiative: Implications for the prevention of school attacks in The United States”

  har flere af de unge, der har begået skoleskyderier I USA, været udsat for intens mobning over en længere periode.

Mobning kan have alvorlige konsekvenser for menneskers adgang og tillid til fællesskaber og hermed svække muligheden for trivsel og tryghed. For følgeskaderne af mobning kan gøre det svært at få det fulde udbytte af en uddannelse, trives i arbejdslivet, deltage i samfundet og skabe netværk i det hele taget. Ifølge forskningen har børn, som bliver mobbet, gennemsnitligt mere fravær end deres jævnaldrende og klarer sig dårligere i skolen. De kommer oftere fra familier med få socioøkonomiske ressourcer, har mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og større risiko for at få svagere netværk og mindre tryghed sidenhen. Det kan man læse i rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2019, som Trygfonden og Børns Vilkår står bag

.

Mange mobbede oplever angst og søvnbesvær og at få psykosomatiske symptomer, dvs. fysiske smerter fremkaldt af psykiske årsager, som f.eks. mavepine og hovedpine. Mobning kan ligeledes føre til angst, ensomhed, lavt selvværd og depression, ligesom den mobbede kan komme til at lide af koncentrations- og tankeforstyrrelser. Som voksne vil tidligere mobbeofre typisk have et generelt dårligere fysisk helbred og større risiko for sygdomstegn i kroppen, som ikke har en fysisk årsag, kan man læse i rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2019, som Trygfonden og Børns Vilkår står bag [kilde 3].

Mobning kan skabe og fastholde usunde magtstrukturer. Det er sagen om systematisk mobning på kostskolen Herlufsholm et eksempel på. Centralt i mobningen på Herlufsholm stod den såkaldte præfektordning, som gav de ældste elever ret til at disciplinere og udøve magt, herunder mobning af de yngre elever. Fordi præfektordningen var en indgroet del af kostskolens kultur, greb de ansvarlige voksne, lærere og ledelse på skolen ikke ind, selvom de kendte til mobningen og krænkelserne (læs mere i boksen om Herlufsholmsagen). Således kan mobning finde sted og fortsætte i kulturer, der skaber rammer for nedværdigende adfærd som del af disciplinering og positionering, også blandt voksne på arbejdspladser.

I artiklen ”Mobbeforsker: Jeanette Ottesen gentager mobning af Lotte Friis med undskyldning i bog”

  kan man læse om, hvordan den tidligere VM-medaljevinder i svømning Jeanette Ottesen i sin bog ”Fri” undskyldte over for sin tidligere svømmekollega Lotte Friis, men samtidig kaldte Lotte Friis et ”klassisk mobbeoffer”. Det affødte stor kritik fra mobbeforskere, der vurderede, at Jeanette Ottesen dermed reproducerede en af de myter, der er med til at fastholde mobning og få ofrene til at føle skyld og skam - nemlig den myte, at der findes ”klassiske mobbeofre”, som påkalder sig mobning i kraft af deres måde at være på. Eksperterne fastslog, at mobning ikke finder sted, fordi der findes ”svage ofre” og ”onde mobbere”, men pga. udstødelseshierarkier og magtkampe i kulturer, hvor mennesker ikke trives. Læs mere i boksen ”Sagen om Jeanette Ottesen”.

Et nyere aspekt af mobning er den mobning, der foregår via sociale medier. Her kan mobbere sende beskeder uden at møde mobbeofferet, og den mobbede kan sidde alene hjemme og læse hademails uden at kunne se mobberen i øjnene. Tidligere forlod man mobbesituationen, når man gik hjem fra skole, men nu kan det fortsætte døgnet rundt og i situationer, hvor den mobbede ikke kan kontakte en gårdvagt eller lærer. Hadegrupper, smædekampagner og rygtespredning er nogle af de måder, mobning foregår på i den digitale verden, blandt andet på sociale medier. På Red Barnets hjemmeside kan man læse om begrebet Happy Slapping; en grov version af mobning, der består i, at unge drenge og piger udsætter mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer for overgreb, fra lussinger og dask i nakken til brutale overfald med alvorlige konsekvenser, som de filmer og deler online.

Evalueringen af Den Nationale Klageinstans mod Mobning (læs mere om Den Nationale Klageinstans mod Mobning i kapitlet Perspektiv) konkluderer, at forældre, ledere og myndigheder har meget forskellige forståelser af, hvad loven skal og kan, at der er behov for at skærpe lovteksterne, udbrede kendskabet og indarbejde dem lokalt på skolerne. ”Denne uenighed slider på skole-hjemsamarbejdet”, kan man læse i evalueringsrapporten ”Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning”

. Rapporten viser, at alle faggrupper oplever mistrivsel og mobning som reelle problemer og at forældrenes frustration stiger, hvis de ikke oplever, at skolen handler. Samtidig viser evalueringen, at kommuner og folkeskoler har fået større fokus på antimobbestrategier, efter klageinstansen er indført, at 92 procent af uddannelsesinstitutionerne har en antimobbestrategi (se kilde 8), og at det afgørende for, at strategien får effekt er, at der bliver skabt en fælles forståelse af mobning på skolen.

Fortalerne for at samle børn og unge, der bliver mobbet og føler sig udenfor, i samtalegrupper, hvor de kan føle sig som en del af et fællesskab, argumenterer ofte med, at børn, der føler sig udenfor, har brug for ligesindede at spejle sig i. I samtalegrupper og individuelle forløb kan de finde nye fællesskaber, fortrolighed, støtte og opmuntring samt nyt mod til at opbygge selvværd og netværk. Således findes der en række initiativer og grupper for ensomme børn og unge, koordineret af skoler, organisationer og foreninger. F.eks. Børn i balance – vejledning til børn og forældre og Samtalegrupper for Unge, som har modtaget Børnesagsprisen fra Børnesagens Fællesråd for nytænkning og er blevet nomineret til Odense Kommunes Ildsjælepris – for blot at nævne enkelte blandt mange.

Mobning opstår, når fællesskabers kulturer ikke inkluderer. Derfor forebygger individuelle indsatser ikke mobning, argumenterer en del eksperter i mobning og børns trivsel. I artiklen ”Debat: Mobbestrategier og kunstige grupper hjælper ikke mod ensomhed. Der er brug for en kulturændring”

  argumenter konsulent og foredragsholder Anne Søgaard f.eks. for, at det afgørende for at skabe trivsel er at pleje kulturen og hele det fællesskab, som de ensomme mobbede føler sig udelukket fra. Mobbestrategier og grupper for ensomme er velmente, men bliver ofte kunstige netværk, der ikke løser det egentlige problem. ”Skolevægring, mobning og ensomhed bunder i relationer. Det er ikke den ensomme selv, som kan ændre de afvisende kroppe og øjne”, argumenterer hun og peger på, at indsatser mod mobning og ensomhed altid bør fokusere på alle i fællesskabet med det mål at skabe en anerkendende kultur

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har lanceret initiativet ”Skolestyrken” – et skoletrivselsprogram, der tilbyder en samlet indsats for hele skolen fra 0. til 10. klasse, fremgår det af pressemeddelelsen ”Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet bag ny, ambitiøs indsats mod mobning i skolen” på Maryfonden.dk

. Programmet bygger på forskning, der viser, at de mest succesfulde antimobbestrategier involverer alle på og omkring skolen. Derfor er ”Skolestyrken” målrettet alle, der har deres daglige gang på skolen – fra pedel til skoleleder, fra indskoling til udskoling. Indsatsens metoder er med succes blevet testet på en række pilotskoler, kan man læse i ”Evaluering: Fagligt Stærkt og gennemarbejdet program" på Skolestyrken.dk

.       Hvis elever eller forældre oplever, at skolen eller uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, kan de klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

  står bag, og som blev etableret i 2017.

I Sverige kan dem, der mobber, modtage bødestraf, og også skoleledere kan drages til ansvar og straffes med bøder på op til 50-100.000 svenske kroner, som kommunen skal betale til barnet. Den strammere lovgivning og mulighed for at uddele bøder har mindsket mobningen, fremgår det af artiklen ”Sverige har en mobbelov, der straffer mobbere – og dem, der ser på” på TV2.dk

. De svenske skoler har også startet antimobberåd, der består af udvalgte elever fra de ældste klasser og enkelte voksne, alle med tavshedspligt, som holder øje med, hvilke børn på skolen der bliver forfulgt eller holdt udenfor. I Norge kan skolerne deltage i to programmer, som indeholder klasseregler mod mobning, regelmæssige klasseråd og forældremøder, samtaler med mobbere, mobbeofre og forældre. I 2004 blev det gjort lovpligtigt for ansatte på norske skoler at gribe ind og melde det til skoleledelsen, hvis de har mistanke om eller konstaterer, at elever bliver udsat for krænkende ord eller handlinger såsom mobning, diskriminering, vold eller racisme. Det kan give bøde eller op til tre måneders fængsel ikke at efterleve kravene.