Overvægtige børn og unge

Overvægt og fedme er et hastigt voksende problem for børn og unge i hele verden. I de seneste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet i Danmark, og det går ud over både deres fysiske og psykiske helbred. For mange kulhydrater og for lidt motion er de to store syndere. Øget fokus på fysisk aktivitet og sund kost, oplysningskampagner, regelmæssig vejning, øget vejledning fra læger og diætister er sammen med centre for behandling af svært overvægtige nogle af ingredienserne i indsatsen for sundhedsfremme hos overvægtige børn. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der tale om en global fedmeepidemi, der især spreder sig i USA og Europa.

Der findes ikke en præcis definition på, hvornår et barn er overvægtigt. Overvægt skal generelt ses i forhold til normalvægt. Når det gælder børn, kan det dog være vanskeligt at afgøre, hvad normalvægten bør være for det enkelte barn, da børns gennemsnitlige vægt ændrer sig meget med vækst og udvikling. Ofte vurderer man størrelsen af fedtdepoter ud fra personens kropsmasseindeks. På engelsk hedder det Body Mass Index (BMI). BMI beregnes ud fra en persons vægt og højde efter formlen: BMI = vægt (kg) divideret med højde2 (m). Vejer man 50 kg og er 1,6 m høj, er ens BMI-tal: 50/(1,6 x 1,6) = 19,5. BMI benyttes som målemetode ved statistiske opgørelser, hvor man inddeler BMI-tallene i tre grupper og en række undergrupper:

• Undervægt: under 18,5 
• Normalvægt: 18,5-25 
• Overvægt: over 25 
• Moderat overvægt: over 25-30 
• Svær overvægt: over 30 
• Klasse 1: Fedme: over 30-34,9 
• Klasse 2: Svær fedme: 35-39,9 
• Klasse 3: Ekstrem svær fedme: over 40

     I dag er der ikke enighed om, hvordan BMI-metoden bør bruges til at måle børn og unges overvægt..

     En alternativ metode til at afgøre, om børn er overvægtige, er ved at bruge en såkaldt dexa-scanner, der viser fordelingen mellem fedt, muskler og knogler i kroppen. Det fortæller professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Niels Wedderkop, der har undersøgt 720 børn for fedme. Mange børn er ’tyndfede’, hvilket vil sige, at de ikke er overvægtige, men har for stor andel af fedt i forhold til muskler, ifølge artiklen ”Fede børn bliver overset af lægerne” i Politiken (se kilder).

Der er forskel på forekomsten af overvægt hos piger og drenge. Ifølge en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet steg forekomsten af overvægt fra 2000 til 2008 fra 12,8% til 21,7% blandt drenge, mens den blandt piger faldt fra 17,6% til 15,9%. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem overvægt og socialklasse. Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn af forældre med kort uddannelse (grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse) var således 74% højere, og forekomsten af decideret fedme var 112% højere sammenlignet med børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse (se kilder). Tidligere var undervægt et fattigdomsproblem, men i dag ser det imidlertid ud til, at overvægt og fedme bliver et fattigdomsproblem. Det skyldes, at det især er børn og unge fra lavindkomstfamilier, der udvikler overvægt og fedme. Svær overvægt forekommer i højere grad i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og en lav indkomst.

     Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor i social epidemiologi ved Københavns Universitet, siger i artiklen ”Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke” fra Politiken (se kilder): ”Den store forskel i overvægt blandt børn fra forskellige sociale kår viser, at vi skal sætte ind tidligt i livet. De her overvægtige børn er i stor risiko for også at være overvægtige som voksne, hvor de udvikler livsstilssygdomme”.

Helt grundlæggende bliver man overvægtig, når den mængde af energi, som man indtager gennem mad og drikke, overstiger den mængde af energi, som kroppen forbrænder. Denne ubalance mellem indtag og forbrug reagerer kroppen på ved at lagre den overskydende energi i fedtdepoter. Årsagerne til ubalancen er dog meget komplekse og omfatter såvel livsstil, adfærd, miljø som biologiske forhold. Man kan være arveligt anlagt til at blive overvægtig, og man har større risiko for at blive overvægtig, hvis der er overvægt i familien. Faktisk viser forskning, at hele 70 til 80% af årsagen til børnefedme ser ud til at kunne forklares med arv og gener. Hermed spiller arv en langt større rolle, end hidtil antaget, forklarer professor Torben Hansen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i artiklen ”Svær overvægt hos børn skyldes primært ændringer i generne” på Videnskab.dk (se kilder). Men livsstil er også afgørende for, om man udvikler overvægt eller fedme. I nogle få tilfælde kan man blive overvægtig som følge af, at man bliver behandlet for andre sygdomme med visse medikamenter.

     Sundhedsstyrelsens ”Rapport om børn og overvægt” fra 2010 (se kilder) har lavet en analyse af sammenhængen mellem de 11-15-åriges livsstil og BMI:

• Jo lavere deres fysiske aktivitetsniveau er, jo højere BMI har de. 
• Jo højere BMI, jo mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag. 
• Jo højere BMI, jo oftere drikker de sodavand i løbet af en uge. Denne sammenhæng gælder kun for drengene. 
• Jo højere BMI, jo større er sandsynligheden for, at de bruger mindst 3 timer foran tv og computer. Denne sammenhæng gælder kun for pigerne.

     I løbet af de senere år er der kommet fokus på andre årsager til fedme, end de nævnte. I artiklen ”Social utryghed skaber fedme” i Information (se kilder) forklarer fedmeforsker ved Københavns Universitet, Thorkild I.A. Sørensen fedme som en reaktion på usikkerhed af social eller psykologisk karakter, og at social ulighed og samfundsmæssig tryghed er helt afgørende faktorer: ”Jo mere den enkelte er overladt til sig selv, og jo mere usikker tilværelsen er, jo mere fedme. På den anden side: Jo mere tryghed samfundet skaber for den enkelte, jo mindre fedme,” siger han.

Overvægt blandt børn er et hastigt voksende problem i verden. Faktisk er overvægt ved at overhale det hidtil største ernæringsproblem i verden, nemlig underernæring. Det viser et studie i medicinal-tidsskriftet The Lancet i 2017. Forskerne bag studiet har sammenlignet 2.416 befolkningsundersøgelser om højde og vægt blandt 128,9 millioner mennesker – herunder 31,5 millioner børn mellem fem og 19 år i årene mellem 1975 og 2016:

• I 1975 var der fem millioner overvægtige piger. I 2016 var tallet steget til 50 millioner. 
• I 1975 var der seks millioner overvægtige drenge. I 2016 var tallet steget til 74 millioner.

     Det kan man læse i artiklen ”Overvægt breder sig blandt børn i verden” på Dr.dk (se kilder).

     Det stadigt voksende antal overvægtige hænger først og fremmest sammen med, at der er sket en ændring i børn og unges livsstil, som i dag omfatter alt for lidt motion og for meget sukker og fedt. Børn og unge bevæger sig i dag væsentligt mindre end tidligere, da de tilbringer en stor del af fritiden foran tv, computer, iPad mv. Kostundersøgelsen ”Danskernes kostvaner 2011-2013” viser en positiv udvikling i form af et øget indhold af drikkevand, fisk, groft hvedebrød, og grøntsager, mens indholdet af sukker, slik og sukkersødede sodavand er faldet. Mælkeindtaget går i retning af de fedtbegrænsede varianter. En negativ udvikling er et fald i kostens indhold af kartofler og rugbrød samt et mindre fald i frugt”. Men både børn og voksen spiser generelt mere fedtholdig mad end tidligere, viser undersøgelsen (se kilder).

     Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed (se kilder) viser, at mange børn springer morgenmaden over mindst tre gange om ugen:

     Piger:

• for de 11-årige: 12% 
• for de 13-årige: 18% 
• for de 15-årige: 23%

     Drenge:

• for de 11-årige: 11% 
• for de 13-årige: 13% 
• for de 15-årige: 17%

     Et Amerikansk studie viser, at børn, som spiser morgenmad to gange har lettere ved at holde en sund kropsvægt end børn, der springer morgenmaden over. De børn, som ikke spiste morgenmad havde dobbelt så stor risiko for at blive overvægtige som de børn, der spiste morgenmad både hjemme og i skolen, viste studiet. Det kan man læse i artiklen ”Det er sundest for børn at spise morgenmad to gange” på Videnskab.dk (se kilder).

Undersøgelsen ”Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017” (se kilder) kortlægger voksne danskeres sundhed. Denviser, at blandt de 16-24-årige er forekomsten af svært overvægtige:

• for drenge: 6,6% 
• for piger: 8,8%

     Forekomsten af moderat overvægtige fordeler sig således:

• for drenge: 21,1% 
• for piger; 15,9%

     I undersøgelsen fremgår det desuden, at blandt de moderat eller svært overvægtige ønsker en markant større andel af pigerne (78,1%) end af drengene 5(3,6%) i høj grad at tabe sig.  De seneste opgørelser over antallet af overvægtige børn er fra Folkesundhedsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Den viser, at cirka 15% af drenge og 21% af piger i skoler i København er overvægtige, og cirka 4% er fede. På landsplan er andelen af overvægtige småbørn steget siden 1970’erne, fremgår det af undersøgelsen (se kilder). På Sundhed.dk fremgår det, at omkring 10-12% af danske førskolebørn er overvægtige eller fede (se kilder).

I løbet af de seneste årtier er der kommet øget fokus på, at overvægt er et hastigt stigende problem, som også rammer børn og unge. Denne udvikling har fundet sted i de sidste 20 år med USA som er et slags foregangsland for større internationale tendenser. Allerede i 1997 konkluderede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i rapporten "Obesity" (se kilder), at fedme er blevet en global epidemi, idet antallet af overvægtige mennesker stiger med alarmerende hast, også blandt børn og unge. Såvel i udlandet som i Danmark er man derfor blevet meget opmærksom på problemet med overvægt blandt børn og unge. I Danmark har man især fået øjnene op for problemet, efter at man ved årtusindeskiftet fandt ud af, at stadig flere unge mænd blev kasseret til session i forsvaret, fordi de var overvægtige.

Overvægt og fedme giver ofte psykiske og sociale problemer for børn og unge. Det skyldes, at omgivelserne ofte reagerer meget negativt på overvægt. Overvægtige børn og unge har således større risiko for at blive mobbet end andre børn, og de døjer ofte med lavt selvværd og social isolation. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Overvægt og fedme” (se kilder) rammer det generelt børn hårdere end voksne, når de bliver udsat for social isolation, mobning m.v.

     ”Temarapport om børn og overvægt” (se kilder) anfører nogle af de konsekvenser overvægt hos unge mennesker kan have er. Ensomhed er en genkommende følelse hos mange overvægtige, og 25% føler sig ”af og til” eller ”ofte” ensomme, mens dette kun gælder for cirka hver syvende af de øvrige i 11-15-årsalderen.

På sigt har svær overvægt store helbredsmæssige konsekvenser for børn og unge. Alvorlige følgesygdomme ses sjældent i barnealderen, men ifølge undersøgelsen ”National sundhedsprofil unge” (se kilder) øges risikoen for senere i livet at få hjerte-kar-sygdomme og gammelmandssukkersyge, også kaldet diabetes 2, hvis børn er overvægtige. Professor i medicinsk statistik Tim Cole fra Institut for Børnesundhed i London siger i artiklen ”Fede børn er sukkersyge” fra Information 2002 (se kilder): ”I dag ser vi børn på 10-15 år med sukkersyge. Det har vi aldrig set før.” Overvægtige børn kønsmodnes også cirka 1 år før normalvægtige børn, de bliver højere og har desuden større risiko for at blive overvægtige som voksne end normalvægtige børn.

Ud over de psykiske og fysiske konsekvenser kan overvægt også have omfattende sociale konsekvenser, og kan komme til at spille en dominerende rolle i barnets eller den unges liv.

     Næsten hver andet overvægtigt barn har mindst én sygedag på 30 dage, mens tilsvarende andel blandt dem, der ikke er overvægtige, er lidt mere end hvert tredje barn. Samtidig har de overvægtige børn og unge oftere pjækket og er mindre glade for at gå i skole sammenlignet med de under- og normalvægtige børn ifølge ”Temarapport om børn og overvægt” (se kilder).

     Artiklen ”De fede er svage, dumme, fattige og dyre for samfundet ...” fra Information (se kilder) henviser til et speciale fra Center for Tværkulturelle og Regionale Studier, der i en gennemgang af en lang række avisartikler viser, at omtalen af overvægtige i de allerfleste tilfælde en negativt ladet. Der foregår en samfundsmæssig og til dels medieskabt stigmatisering af overvægtige, der er med til at fastholde de overvægtige i en yderlig og underlegen rolle i samfundet. I samme artikel forklarer professor og dr.phil. Anne Løkke fra Københavns Universitet: ”I stigende grad tenderer vi at bruge ’fedme’ som en fællesbetegnelse, og fordi de fleste af os har styr på, om vi tager lidt på eller taber os lidt, forestiller vi os, at alle mennesker har det på samme måde. Samtidig er der en masse forestillinger om, at hvis man er tyk, er det ens egen skyld: Man er grådig, man lader stå til, man gør en masse, som vi betragter som forkasteligt.” Anne Løkke siger endvidere, at den medicinske verdens landvindinger inden for fedmeforskning kun sjældent kommer i medierne, hvilket er med til at fastholde det ensidige billede af overvægtige.

De danske myndigheder har sat en række projekter i gang for at forebygge og behandle forekomsten af overvægt og fedme hos børn og unge. Siden 2003 har Sundhedsstyrelsen hvert år iværksat en kampagne , der skal få en eller flere grupper til at bevæge sig mere. Blandt andet ”Krop skal der til” (se kilder), der henvender sig til de 8-10-årige, og sundhedskampagnen ”30 Minutter” (se kilder), og i 2016 ”Get Moving”, der opfordrer forældre til at hjælpe deres børn med at bevæge sig mere (se kilder).

     I 2007 blev det tværvidenskabelige fedmeforskningscenter DanORC – Danish Obesity Research Center – grundlagt. Forskningsenheden bygger på kompetencer inden for forskellige fagområder, og medlemmerne mødes halvårligt for at sammenholde forskning vedrørende fedme. DanORC ligger på Institut for Sygdomsforebyggelse som en del af region Hovedstaden og er støttet af Det Strategiske Forskningsråd under Styrelsen for Forskning og Innovation.

     I 2014 udgav Sundhedsstyrelsen pjecen ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen” – en vejledning målrettet skolesundhedstjenesten i erkendelse af, at erfaringer viser, at skolen spiller en afgørende rolle i forebyggelse af overvægt blandt børn og hjælp til vægttab (se kilder).

     Fra 2013 til 2016 iværksatte Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialforskningsinstituttet satspuljeprojektet ”Forebyggende indsatser for overvægtige børn” på en række julemærkehjem og i ni forskellige kommuner. Fokus for alle indsatserne var at styrke forældresamarbejdet, hvilket en evaluering af projektet viser er lykkedes (se kilder).

     I april 2018 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen den såkaldte forebyggelsespakke ”Overvægt” (se kilder). Den rummer en masse viden om overvægt blandt danskerne og har til formål at hjælpe kommunerne med at forebygge overvægt blandt både voksne og børn: ”Medarbejdere i skoler og fritidsordninger medvirker til forebyggelse af overvægt blandt skolebørn, f.eks. ved at understøtte sundere skolemad og madpakker, øge det fysiske aktivitetsniveau og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet”, står der blandt andet, ligesom det understreges, at sundhedsplejersken vejleder familier og børn i sunde kostvaner og er med til at opspore både førskolebørn og skolebørn med risiko for at udvikle overvægt.

Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt” fra 2003 (se kilder) har de fleste indsatser over for børn og unge skolen som ramme, og de sætter fokus på motion og sunde kostvaner. Hvis familien inddrages, har indsatsen dog en bedre effekt. Et vigtigt bidrag til at forebygge overvægt hos børn og unge er nemlig, at de bruger mindre tid foran tv, computer og iPad. Mere fysisk aktivitet kan for eksempel blive en del af børnenes hverdag ved, at der kommer flere idrætstimer på skoleskemaet. Det er dog vigtigt, at børnene oplever de fysiske aktiviteter som skægge og spændende og ikke som tvang.

     Allerede tilbage i 2003 kom Ernæringsrådet i rapporten ”Den danske fedmeepidemi” (se kilder) med en række ideer, der kan bidrage til at forebygge overvægt hos børn:

1. Fysisk aktivitet: Børn og unge skal være fysisk aktive i mindst en time om dagen. Forbud mod at se tv i mere end en time om dagen kan forebygge en inaktiv livsstil. 
2. Markedsføring og reklamer: Børn og unge er en vigtig målgruppe for fødevareindustrien. Derfor henvender mange reklamer sig direkte til børn og unge, for eksempel reklamer for sodavand, læskedrikke, slik og fastfood. Ifølge Ernæringsrådets rapport er det en samfundsmæssig opgave at minimere dette reklamebombardement, og rådet foreslår, at der ligesom med tobak og alkohol skal være ekstra afgifter på sodavand og slik. 
3. Involvering af skoler, fritidsinstitutioner m.v.: Skolen skal være et godt eksempel for at fremme mere motion og sunde kostvaner. Skolen bør derfor undervise skolebørn om fedmeproblemer, sund kost og betydningen af fysisk aktivitet, og den bør tilbyde sund og varieret kost og fjerne slik- og sodavandsautomater fra skolens grund. 
4. Sundhedspersonalets rolle i forebyggelsen af fedme: Sundhedspersonalet spiller en vigtig rolle, når overvægt og fedme skal forebygges. Sundhedsplejersker og læger har nemlig en tæt kontakt med familien og kan identificere familier, hvor der er risiko for, at et barn vil udvikle fedme. 
5. Generelle kampagner: Der er behov for oplysningskampagner, som eksempelvis sætter fokus på fedmeproblemer, fysisk aktivitet, sund kost og forældrenes ansvar for børnenes livsstil.

     Sundhedsstyrelsen har lavet en række generelle anbefalinger til børn og unge om mængden af fysisk aktivitet. De 5-17-årige bør:

• Være fysisk aktive 60 minutter om dagen. 
• Have fysisk aktivitet med høj intensitet tre gange om ugen af 30 minutters varighed.

     I 2009 søsatte Institut for Sygdomsforebyggelse ifølge artiklen ”Det handler ikke kun om kost og motion” i nyhedsudgivelsen Tema fra Bispebjerg Hospital (se kilder) projektet Sund Start, der havde til formål at sætte ind over for børns overvægt allerede i 2-5 års alderen. Mange børn, der har anlæg for fedme, er normalvægtige i denne alder, men udvikler senere fedme. Projektet forsøgte gennem oplysning og inspiration at påvirke såvel bevægelsesmønstre og spisevaner som stress og søvn hos børnene. Forskning tyder som tidligere nævnt på, at det ikke kun er kost og bevægelse, der afgør, om børn bliver overvægtige, men at psykiske parametre i høj grad også spiller ind. Hvis børn er utrygge eller usikre i forhold til deres forældre, kan det forøge risikoen for at blive fed senere i livet.

     Det er ofte sundhedsplejersker, der har størst succes med både at opspore, motivere og fastholde børn med overvægt til livsstilsændringer, viser en evaluering af satspuljeprojektet ”Kommunernes plan mod overvægt blandt børn og unge” fra 2012 (se kilder). ”Det er ikke overraskende, at sundhedsplejen skiller sig ud som en vellykket rekrutteringskanal. Dels har de fleste børn og forældre et tillidsfuldt forhold til sundhedsplejen, og dels møder sundhedsplejersken alle børn ved skoleundersøgelserne og har særlige sundhedspædagogiske kompetencer og erfaringer med børn og deres familier”, siger Lisa von Huth Smith, projektleder for undersøgelsen i Sundhedsstyrelsen i artiklen ”Sundhedsplejersker afgørende i børns kamp mod overvægt” (se kilder).

Behandling af overvægt og fedme går først og fremmest ud på, at den overvægtige skal ændre livsstil i tæt kontakt med eksperter. Grundlaget for behandling af overvægt hos børn, unge og voksne baserer sig på en mere energifattig kost og regelmæssig motion. En diætist kan eksempelvis hjælpe med at omlægge kosten. Samtidig er det afgørende, at der sættes ind tidligt i livet, da 70% af overvægtige børn også er overvægtige som voksne.

     Hvis eksperternes indsats ikke hjælper, kan barnet komme på et såkaldt julemærkehjem, hvor de fleste børn oplever store vægttab. Man skal dog være svært overvægtig for at få en plads på et julemærkehjem, og der er en lang venteliste. Operationer, hvor man formindsker den svært overvægtiges mavesæk, er også en behandlingsform, men den anvender man sjældent på børn. Der er etableret centre for behandling af svært overvægtige på en række universitetshospitaler. I 2012 udviklede overlæge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm den såkaldte Holbæk Metode. Metoden går ud på, at man ser overvægt som en sygdom, der ikke bare kan løses vha. slankekure, men kræver at hele familien bakker op om at hjælpe den overvægtige til at tabe sig ved at følge bestemte kost-, motions og livsstilsvaner i det hele taget. Børn og unge i Vejle, Kolding, Horsens, Kalundborg, Stevns, Slagelse, Hedensted og Holbæk kommuner har fulgt metoden og flere andre kommuner har ladet sig inspirere, kan man læse i artiklen ”Overvægtige børn og unge får hjælp af Holbæk-metoden” på Folkeskolen.dk (se kilder).