Nudging

Nudging handler om at opfordre mennesker til at handle på bestemte måder, uden at være belærende. Nudging bruges til alt fra at få folk til at spise sundere, sortere deres affald og tage trappen frem for elevatoren til at betale deres bøder. Der er stort potentiale i at regulere menneskers adfærd ved hjælp af nudging, både sundhedsmæssigt, økonomisk og i forhold til at få os til at passe på klimaet, mener adfærdsforskere og kampagnefolk. Offentlige myndigheder i Danmark har da også i stor stil taget nudging til sig som en metode til at påvirke vores adfærd ved hjælp af ”et lille kærligt puf” i stedet for at bruge skræmmekampagner eller løftede pegefingre. Men nudging er ikke uden udfordringer og etiske problemer, advarer forskere. Derfor er vi som samfund nødt til at udvikle mekanismer, som sikrer, at vi bruger nudging forsvarligt, mener flere.

Dansk Nudging Netværk blev oprettet i 2010 for at skabe et netværk af forskere, virksomheder, organisationer og politikere, der deler interesse for at bruge og udvikle nudging. Netværket vil skabe interesse for nudging hos politikere og virksomheder og skabe debat om de dilemmaer og problemstillinger, der knytter sig til nudging. Man kan læse mere om netværket på danishnudgingnetwork.dk (se kilder).

Nudging bruges i stor stil i forhold til at motivere mennesker til at træffe mere sunde valg. De fleste kantiner, konferencesteder og buffetrestauranter er begyndt at påvirke gæsternes måltider ved f.eks. at sætte mindre tallerkener frem, præsentere maden på buffeten i mindre portioner og bruge større skeer i salaten end i sovseskålen. Hospitaler har tilsvarende forsøgt at mindske spredningen af smitte ved at nudge pårørende til at bruge håndsprit ved hjælp af synlig placering af håndsprit og røde skilte med budskabet ”Her bruger vi håndsprit for at beskytte den, du besøger”. Et forsøg på Gentofte Hospital viste, at denne nudging-metode fik andelen af besøgende, der sprittede deres hænder af på hospitalet til at stige fra 3% til 67%, kan man læse i artiklen ”Bedre håndhygiejne på hospitalet” (se kilder). I artiklen ”Sund vane kan blive den nemme løsning” (se kilder) i fagbladet Sygeplejersken kan man læse, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter til en sundere livsstil. Artiklen beskriver, hvordan forskere fra New Mexico State University har udviklet indkøbskurve, så forbrugeren skal placere frugt og grønt foran en rød linje midt i vognen. Resten af varerne skal placeres bag den røde linje bagerst i vognen. Ved at reservere en del af vognen til det sunde mad steg forbrugernes indkøb af frugt og grønt med 102%, fremgår det af artiklen.

Der ligger stort potentiale i at bruge nudging til at få folk til at handle mere klimavenligt. Flere konkrete eksempler viser, at det har langt større effekt at nudge end at oplyse i traditionelle kampagner, forklarer adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og formand for Det Danske Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen i artiklen ”Pelle og det grønne puf” på Journalisten.dk (se kilder), hvor han efterlyser, at Danmark lader sig inspirere af andre lande til at bruge nudging mere på miljø- og klimaområdet. F.eks. er der i norske Lillehammer en komité nedsat af kommunen, der arbejder med klimavenlig nudging, mens den amerikanske virksomhed Opower giver kunderne feedback om deres strømforbrug i 32 millioner husstande via elregningen, hvor det tydeligt fremgår, hvor meget strøm kunderne bruger i forhold til deres naboer. I gennemsnit har det nedbragt forbruget med 2,5%. I England har regeringen en nudge-enhed med navnet Behavioural Insights Team, der rådgiver i brug af nudging-metoder til at gennemføre politiske målsætninger. Amerikanske forsøg med en lampe, der skifter farve, alt efter hvor belastet strømnettet er, har opnået en reduktion af strømforbruget på 40% i spidsbelastningsperioder. Det er et oplagt bud på, hvordan energisektoren i Danmark kan bruge nudging til at få folk til at spare på strømmen, mener Pelle Guldborg Hansen.

Fortalerne for nudging argumenterer for, at nudging er en god og effektiv metode, fordi den tager højde for, at mennesker ikke alene er rationelle væsener, men i høj grad styret af følelser og vaner. Selv om vi ved, at det er sundt at dyrke motion et vist antal gange om ugen, spise grøntsager eller droppe cigaretterne, er det ikke sikkert, at vi gør det. Derfor er oplysningskampagner ikke er nok, hvis man vil have mennesker til at ændre vaner og adfærd, argumenterer de, der fremhæver nudging som en løsning.

Selv en af nudging-begrebets fædre, Richard Thaler, erkender, at der er etiske udfordringer forbundet med nudging, blandt andet fordi mange misforstår begrebet som en metode til at påvirke mennesker til at handle, som man ønsker, at de skal handle og ikke som de selv ønsker at handle, hvilket ellers er afgørende for, at der er tale om nudging. Derfor argumenterer Thaler for, at man bør udvikle kontrolmekanismer, der sikrer, at statens brug af nudging er tydelig for borgerne, så ingen føler sig manipuleret. I artiklen ”At nudge eller ikke at nudge – det er spørgsmålet” på Ing.dk (se kilder) nævner Thaler tre grundprincipper for forsvarlig nudging:   ”Hvis du spørger mig, hvad mine krav ville være til en statslig nudging-strategi, så ville det være 1) ingen tvang, 2) en høj sandsynlighed for, at antallet af mennesker, som bliver hjulpet, overstiger antallet af mennesker, som bliver skadet, samt 3) at en eventuel skadelig virkning er meget begrænset”.   Adfærdsforsker og formand for Det Danske Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen argumenterer for, at vi netop skal udvikle kontrolmekanismer for brug af nudging, som endnu ikke findes, fordi nudging på få år er blevet så udbredt, at mange bruger det uden at tage stilling til etiske dilemmaer og tydeliggøre, hvad de gør.   ”Vi ved, hvordan man skal implementere en ny lov. Vi ved, hvordan man opkræver nye skatter. Det indgår i en stats formelle system. Men med hensyn til nudges har vi endnu ikke udviklet mekanismer til at gøre det ordentligt”, udtaler han i artiklen på Ing.dk (se kilder).

Verdens måske mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Et forsøg i Amsterdams lufthavn viste at et lille klistermærke med en flue i en toiletkumme fik mænd til at ramme rent og ikke tisse ved siden af toilettet. På den måde kom der op til 80% mindre urin ved siden af kummen. Forsøget er beskrevet i Richard Thaler og Cass Sunsteins bog ”Nudge” under titel ”The Amsterdam Urinals” og beskrives også på hjemmesiden nudges.wordpress.com (se kilder). Fra svenske Stockholm til newzealandske Auckland og kinesiske Guangzhou har metrostationer og indkøbscentre opsat såkaldte Piano Stairs – trapper, der er ”forklædt” som tangenterne på et klaver og afspiller toner, når man træder på dem. Et studie af initiativet har vist, at de ”klaverspillende” trapper fik 66% flere til at vælge dem, fremfor rulletrappen, fremgår det af hjemmesiden thepianostairs.com (se kilder).

Nudging bruges i stor stil i forhold til at motivere mennesker til at træffe mere sunde valg. De fleste kantiner, konferencesteder og buffetrestauranter er begyndt at påvirke gæsternes måltider ved f.eks. at sætte mindre tallerkener frem, præsentere maden på buffeten i mindre portioner og bruge større skeer i salaten end i sovseskålen. Hospitaler har tilsvarende forsøgt at mindske spredningen af smitte ved at nudge pårørende til at bruge håndsprit ved hjælp af synlig placering af håndsprit og røde skilte med budskabet ”Her bruger vi håndsprit for at beskytte den, du besøger”. Et forsøg på Gentofte Hospital viste, at denne nudging-metode fik andelen af besøgende, der sprittede deres hænder af på hospitalet til at stige fra 3% til 67%, kan man læse i artiklen ”Bedre håndhygiejne på hospitalet” (se kilder). I artiklen ”Sund vane kan blive den nemme løsning” (se kilder) i fagbladet Sygeplejersken kan man læse, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter til en sundere livsstil. Artiklen beskriver, hvordan forskere fra New Mexico State University har udviklet indkøbskurve, så forbrugeren skal placere frugt og grønt foran en rød linje midt i vognen. Resten af varerne skal placeres bag den røde linje bagerst i vognen. Ved at reservere en del af vognen til det sunde mad steg forbrugernes indkøb af frugt og grønt med 102%, fremgår det af artiklen.

I Danmark har en række trafiksikkerhedskampagner de seneste år forsøgt at nudge trafikanter til at færdes mere forsvarligt. F.eks. har Rådet for Sikker Trafik placeret papskilte formet som børn i vejkanten, mens Vejdirektoratet ved vejarbejder har opsat plakater med børn under overskriften ”Pas på min far!”. I England er myndighederne gået endnu længere for at påvirke bilisterne. I artiklen ”Do creepy-loooking ’child-bollards’ make our roads any safer” på theguardian.com (se kilder) kan man læse, hvordan en række engelske byer har placeret børnelignende dukker langs befærdede skoleveje for at få bilisterne til at sænke farten. Vejdirektoratet har også eksperimenteret med at opbløde bilisternes frustration ved at sætte smileys op på motorveje med lange køer pga. vejarbejde. I starten af køen viser skiltene triste smileys, som så gradvist bliver gladere og gladere, som bilisterne nærmer sig vejarbejdets og køens afslutning. Lignende tiltag har haft effekt i Tyskland, hvor 90% af 17.000 bilister har svaret, at de oplevede smiley-ordningen som en god idé, kan man læse i artiklen ”Nu kan du møde disse skilte på vejene – det betyder de” på Tv2.dk (se kilder).

Der ligger stort potentiale i at bruge nudging til at få folk til at handle mere klimavenligt. Flere konkrete eksempler viser, at det har langt større effekt at nudge end at oplyse i traditionelle kampagner, forklarer adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og formand for Det Danske Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen i artiklen ”Pelle og det grønne puf” på Journalisten.dk (se kilder), hvor han efterlyser, at Danmark lader sig inspirere af andre lande til at bruge nudging mere på miljø- og klimaområdet. F.eks. er der i norske Lillehammer en komité nedsat af kommunen, der arbejder med klimavenlig nudging, mens den amerikanske virksomhed Opower giver kunderne feedback om deres strømforbrug i 32 millioner husstande via elregningen, hvor det tydeligt fremgår, hvor meget strøm kunderne bruger i forhold til deres naboer. I gennemsnit har det nedbragt forbruget med 2,5%. I England har regeringen en nudge-enhed med navnet Behavioural Insights Team, der rådgiver i brug af nudging-metoder til at gennemføre politiske målsætninger. Amerikanske forsøg med en lampe, der skifter farve, alt efter hvor belastet strømnettet er, har opnået en reduktion af strømforbruget på 40% i spidsbelastningsperioder. Det er et oplagt bud på, hvordan energisektoren i Danmark kan bruge nudging til at få folk til at spare på strømmen, mener Pelle Guldborg Hansen.

Artiklen ”Fem nemme nudges til børnefamilier” (se kilder) leverer konkrete råd til, hvordan forældre kan nudge deres børn til f.eks. at spise flere grøntsager ved at lege, at broccoli er træer i en forhistorisk skov og børnene dinosaurer, der spiser skoven, at placere skålen med grøntsager der, hvor børnene er i gang med en god leg m.m.. Eller de kan stille vækkeuret i vindueskarmen et stykke fra sengen, så man er nødt til at rejse sig for at slukke det om morgenen.

Fortalerne for nudging argumenterer for, at nudging er en god og effektiv metode, fordi den tager højde for, at mennesker ikke alene er rationelle væsener, men i høj grad styret af følelser og vaner. Selv om vi ved, at det er sundt at dyrke motion et vist antal gange om ugen, spise grøntsager eller droppe cigaretterne, er det ikke sikkert, at vi gør det. Derfor er oplysningskampagner ikke er nok, hvis man vil have mennesker til at ændre vaner og adfærd, argumenterer de, der fremhæver nudging som en løsning.

Mette Trier Damgaard, adjunkt ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, forsker i nudgingens begrænsninger, og hun er blandt de, der advarer imod, at nudging bliver brugt for ukritisk. ”Hvis nudging skal bruges effektivt, er vi nødt til at kende de negative effekter og ikke bare blindt bruge det”, siger hun i artiklen ”Nudging bliver brugt alt for ukritisk” i Djøfbladet (se kilder). Hun mener ikke, at effekterne og de utilsigtede negative konsekvenser er undersøgt nok og peger på et eksempel, der viste, at nudging havde en uheldig effekt. Folkekirkens Nødhjælp forsøgte at nudge deres donorer til at indbetale støttekroner gennem en e-mail-kampagne ud fra en antagelse om, at folk gerne vil bidrage, men glemmer det. Kampagnen fik flere til at donere, men fik samtidig mange donorer til at stoppe deres støtte, fordi de blev irriterede over påmindelsen. Det er et godt eksempel på, at man for ofte skyder med spredehagl, når det gælder nudging, argumenterer Trier Damgaard. Kritikere peger også på, at nudging ofte tager afsæt i et ensidigt syn på sundhed ved kun at fokusere på at ændre den enkeltes adfærd i retning af, hvad samfundet definerer som sundt i stedet for at forsøge at ændre de strukturer og betingelser i samfundet, som får folk til at leve usundt. Selv om en nudging-metode måske påvirker selve indkøbssituationen, forandrer den jo ikke fødevaresystemet og den stressede hverdag, der måske er med til at gøre, at mange ikke spiser så sundt, som de ved, de bør, lyder argumentet f.eks. i kommentarartiklen ”Sundheden puffes i den forkerte retning” på Information.dk (se kilder).

En etisk udfordring forbundet med nudging er, at der kan opstå et uheldigt skred i menneskesynet og forholdet mellem stat og borger, hvis staten for massivt nudger befolkningen til at leve på en bestemt måde, så borgerne til sidst helt glemmer at tage ansvar for egne valg. Dette kan skabe en form for umyndiggørelse, gøre borgerne uoplyste og ufri. Et andet etisk kritikpunkt er, at nudging kan betragtes som manipulation, fordi pointen med nudging netop er at få mennesker til at handle på en bestemt måde, uden at de tænker over det. Men hvis mennesker ikke ved, at de bliver påvirket, kan de heller ikke gøre indsigelser imod eller modsætte sig påvirkninger, de ikke ønsker. Det kan også betragtes som etisk problematisk, at myndigheder, der står bag nudging, forsøger at vurdere, hvad det gode valg for borgeren er. For selv myndigheder med gode hensigter kan tage fejl og påvirke mennesker i en retning, som ikke gavner deres velfærd. Desuden kan det blive et stort problem for myndighederne, hvis borgerne føler, at myndighedernes nudging-tiltag er manipulerende, og derfor mister tillid til dem og får samme kritiske indstilling til f.eks. vigtige budskaber i sundhedskampagner, som de har over for kommercielle reklamer. Derfor er der, som det beskrives i et baggrundsnotat udarbejdet af Det Etiske Råd (se kilder), ”grund til at udvise forsigtighed med brugen af skjult påvirkning, også selvom den isoleret set kan forekomme hensigtsmæssig”.

Selv en af nudging-begrebets fædre, Richard Thaler, erkender, at der er etiske udfordringer forbundet med nudging, blandt andet fordi mange misforstår begrebet som en metode til at påvirke mennesker til at handle, som man ønsker, at de skal handle og ikke som de selv ønsker at handle, hvilket ellers er afgørende for, at der er tale om nudging. Derfor argumenterer Thaler for, at man bør udvikle kontrolmekanismer, der sikrer, at statens brug af nudging er tydelig for borgerne, så ingen føler sig manipuleret. I artiklen ”At nudge eller ikke at nudge – det er spørgsmålet” på Ing.dk (se kilder) nævner Thaler tre grundprincipper for forsvarlig nudging:   ”Hvis du spørger mig, hvad mine krav ville være til en statslig nudging-strategi, så ville det være 1) ingen tvang, 2) en høj sandsynlighed for, at antallet af mennesker, som bliver hjulpet, overstiger antallet af mennesker, som bliver skadet, samt 3) at en eventuel skadelig virkning er meget begrænset”.   Adfærdsforsker og formand for Det Danske Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen argumenterer for, at vi netop skal udvikle kontrolmekanismer for brug af nudging, som endnu ikke findes, fordi nudging på få år er blevet så udbredt, at mange bruger det uden at tage stilling til etiske dilemmaer og tydeliggøre, hvad de gør.   ”Vi ved, hvordan man skal implementere en ny lov. Vi ved, hvordan man opkræver nye skatter. Det indgår i en stats formelle system. Men med hensyn til nudges har vi endnu ikke udviklet mekanismer til at gøre det ordentligt”, udtaler han i artiklen på Ing.dk (se kilder).