Overvægt og fedme i Danmark

Fedme er igennem de seneste årtier blevet et stadigt større problem på verdensplan. Og sådan ser det også ud i Danmark. I dag er over halvdelen af den danske befolkning overvægtige. Den såkaldte fedmeepidemi påvirker ikke alene de overvægtige mennesker selv, det påvirker folkesundheden og lægger et kæmpemæssigt pres på de offentlige sundhedsbudgetter. Men selv om de fleste læger og fagfolk anser en stor andel af de mennesker som lider af svær overvægt som misbrugere på linje med alkoholikere, så mener over 80 % af danskerne, at det først og fremmest er den overvægtiges egen skyld, at han eller hun er blevet fed.

Der findes ikke én definition på fedme, men fedme kan inden for sundhedsvidenskaben f.eks. beskrives som ”en abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).” Denne beskrivelse er udarbejdet af læge og professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, Arne Astrup. (se kilde).

     Typisk laver man et skel imellem overvægt og svær overvægt/fedme.

     For at afgøre, om en person er fed, bruges ofte den såkaldte BMI-model, også kaldet kropsmasseindekset. BMI står for Body Mass Index. For at beregne en persons BMI skal man dividere personens vægt i kilo med vedkommendes højde i meter gange to. Så fremkommer et tal, der indikerer, hvorvidt personens kropsmasse ligger inden for:

     · normalområdet (18,5-24,9)

     · er overvægtig (mellem 25 og 30) eller

     · fed (over 30 i kropsmasseindekset).

     BMI-indekset tager dog ikke højde for forholdet mellem fedt og muskler - muskler vejer nemlig mere end fedt. Tallet er udelukkende et udtryk for forholdet mellem vægt og højde. BMI-indekset vurderes dog alligevel som et godt værktøj til at vurdere vægt på tværs af befolkningsgrupper.

Mange steder i medierne har man i en årrække talt om ’fedmeepidemien’, som en betegnelse for det konstant øgede antal mennesker, der bliver fede på verdensplan og i Danmark. En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. At bruge ordet epidemi omkring fedme er derfor umiddelbart en tilsnigelse, da fedme ikke kan siges at være en smitsom sygdom. Fedme kan til gengæld siges at være et fænomen, som kan sprede sig blandt andet på grund af samfundsmæssige og livsstilsmæssige forhold, som spreder sig fra et samfundslag til andre og til dels også fra person til person. For eksempel har børn, der er født af fede forældre, større risiko for at blive fede end andre børn, både på grund af biologisk arvelighed og på grund af de spisevaner, som deres forældre ofte vil videreføre til dem.

Man skelner imellem overvægt og svær overvægt/fedme, og i 2017 viste Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen (se kilder), at 51 % af alle danskere er overvægtige. I Danmark er der således flere overvægtige end normalvægtige. Heraf er 16,6 % af kvinderne og 17,1 % af mændene svært overvægtige eller fede. I 2010 var andelen af overvægtige og svært overvægtige danskere samlet 46,8 %, så det er en stigning på næsten fem procentpoint.

     Kigger man endnu længere tilbage i den danske historie, fremstår stigningen markant mere voldsom: I perioden 1987 til 2000 er antallet af svært overvægtige steget med næsten 75 %. Det er nærmere beskrevet i ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen, 2003.” (se kilde)

     Det er ikke kun Danmark, der har oplevet et boom i fedme inden for de seneste 20-30 år. Faktisk følger Danmark omtrent samme udvikling som resten af den vestlige verden gør – med undtagelse af få lande (i Sverige og Finland er stigningen i andelen af fede mindre). Forekomsten af fede i USA er i dag i mange stater over 30 %, dvs. mere end dobbelt så høj som i Danmark. Forekomsten svinger fra 22,6 % i Colorado til 38,1 % i West Virginia. Det fremgår af tal fra den amerikanske analysevirksomhed Statista fra 2018 (se kilder).

     Danmark udmærker sig ved at have flere overvægtige mænd end overvægtige kvinder, mens niveauet for svært overvægtige er nogenunde ens for mænd og kvinder. I de fleste andre lande er der flere overvægtige kvinder end mænd. For knap ti år siden forudsagde forskerne, at forskellene i forekomst af svær overvægt mellem danske mænd og danske kvinder ville blive udlignet i løbet af de næste 10-20 år. De nyeste tal tyder på, at denne udvikling går hurtigere end forventet.

     I Danmark er der dog langt færre svært overvægtige end i andre EU-lande. En ny opgørelse fra organisationen OECD viser, at Danmark er det land i EU med færrest svært overvægtige per indbygger. Det fremgår af en artikel fra DR den 23. november 2019 (se kilder).

     WHO har dog forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030.

Rapporten, Den Nationale Sundhedsprofil 2017, fra Sundhedsstyrelsen (se kilder) viser, at i alt 51 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI på over 25). Ser man alene på gruppen af svært overvægtige (BMI på over 30), også kaldet fede, udgør denne gruppe i alt 16,8 % af den voksne befolkning. I 2010 var andelen af svært overvægtige eller fede danskere13,6 %. Forekomsten er lavest blandt de 16-24-årige og er stigende med alderen indtil 60’erne og 70’erne for mænds vedkommende og 40’erne og 50’erne for kvinders, hvorefter den falder igen.

Forskning har vist, at det er en række forskellige faktorer, der spiller ind på risikoen for at udvikle fedme. Der er både biologiske faktorer, adfærdsmæssige faktorer og sociale faktorer.

     Generne kan ikke i sig selv forklare den fedmeepidemi, som har udviklet sig globalt (og i Danmark) over de sidste 30-40 år. Menneskets gener ændrer sig ikke så hurtigt, at det kan forklare den store stigning i antallet af svært overvægtige.

Det er påvist, at fedme især forekommer i befolkningsgrupper med korte uddannelser, lav indkomst og ufaglærte jobs. Andelen af svært overvægtige er 26,3 % blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, mens den kun er 8,1 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Og faktisk viser Den Nationale Sundhedsprofil 2017 også, at andelen af svært overvægtige bliver mindre med længden af uddannelse:

     · 26,3 % af gruppen af svært overvægtige har slet ingen erhvervsuddannelse, men kun en grundskoleuddannelse

     · 20,6 % har en kort uddannelse

     · 17,1 % har en kort, videregående uddannelse.

     · 14,6 % har en mellemlang, videregående uddannelse.

     · 8,1 % har en lang videregående uddannelse.

     Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem fedme og beskæftigelse. Ifølge tallene er:

     · 16,4 % af de svært overvægtige i beskæftigelse

     · 23,2 % er arbejdsløse

     · 32,1 % er førtidspensionister.

     Også alder spiller ind. Der er flest fede danskere i aldersgruppen 55-64 år, færrest i aldersgruppen 16-24 år.

     Det har også betydning, om man lever i et parforhold eller ej. Den gruppe af adspurgte, der var enten enlige eller enke eller enkemand, udgjorde en større andel af de fede, end den gruppe, der var gift eller i et fast parforhold.

     Ser man på fedme i et geografisk lys, så er forekomsten lavere i og omkring de store byer. Der er flere svært overvægtige i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark end i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Selvom man overordnet kan konkludere, at de fleste overvægtige eller svært overvægtige har enten lav uddannelse eller intet arbejde og altså er dårligt stillet socialt og økonomisk, er stigmatiseringen omkring fedme ved at ændre sig lidt.

     Der er i de senere år blevet talt meget om, at svært overvægtige bliver udskammet for at være fede, såkaldt ‘fat shaming’. Majoriteten af danskerne mener da også, at det er de overvægtiges egen skyld, at de er fede.

     I øjeblikket går en modbevægelse sin gang over hele verden på særligt sociale medier. Her forsøger svært overvægtige frontfigurer at gøre op med fordommene om, at alle fede nødvendigvis er meget usunde. Men måske vigtigt af alt fokuserer bevægelsen på at vise, at man kan være glad og tilfreds med sin krop, selvom man er tyk. Denne bevægelse kaldes også ‘kropsaktivisme’.

     Herhjemme er tendensen blandt andre ført an af Ida Rud Nielsen, der gennem sociale medier og en række programmer på Danmarks Radio viser en anden side af dét at være fed. En side, der ikke handler om at tabe sig eller ændre livsstil, men snarere om at hvile i sin krop og være glad for den, som den er.

Man kan være arveligt disponeret for fedme igennem sine gener. Er ens forældre tykke eller fede, er der større risiko for, at man også selv bliver det, end hvis man har normalvægte forældre.

     Alderen har også indflydelse på risikoen for at udvikle overvægt og fedme, idet mange oplever at blive tykkere med årene, når kalorierne over længere tid lagrer sig i kroppens fedtdepoter, påpeger Arne Astrup i sin artikel “Hvad er fedme” den 7. april 2008 (se kilder).

     Andre biologiske, ikke-arvelige forhold kan også spille ind: Visse former for medicin (bl.a. nogle former for antidepressiva og allergimedicin) har som bivirkning, at de kan medføre fedme. Det fastslår rapporten ”Oplæg til national handleplan mod overvægt” fra 2003 (se kilder). Kvinder, der er gravide eller i overgangsalderen, kan ligeledes opleve vægtøgning som en følge af de hormonelle forandringer, der sker med kroppen.

     Det kan dog være vanskeligt at adskille genetiske og biologiske faktorer fra andre faktorer. For eksempel vil børn af overvægtige forældre oftere selv blive overvægtige. Det kan både være genetisk betinget, men kan også udelukkende dreje sig om kostvaner og motionsvaner – eller om en kombination af disse faktorer.

Fedme opstår, hvis man over en længere periode indtager betydeligt mere energi, end kroppen forbrænder. Der skal meget til, før man bliver decideret fed. Man skal altså i længere perioder have spist mere, end man kan nå at forbrænde, før der bliver tale om egentlig fedme og ikke blot mildere overvægt. Det er derfor afgørende for udviklingen af fedme, hvor meget den enkelte rører sig i hverdagen, og hvilken slags mad – samt hvilke mængder af mad – han eller hun indtager. Spiser man mad med høj energitæthed, oftest på grund af højt fedt- og sukkerindhold, øger man risikoen for at udvikle overvægt og med tiden fedme. Desuden synes det at spille en rolle, hvilken type kulhydrat, man indtager. At undgå fedt er derfor ikke i sig selv nogen garanti mod at udvikle fedme. Sukkersødede drikkevarer kan være lige så fedende som en fedtrig kost, fordi energiindholdet i disse drikkevarer er meget højt, og risikoen for, at man samlet set indtager meget mere energi, end man forbrænder, er der med overhængende.

     Andre forhold, der kan være med til at skabe vægtøgning, kan være livsstilsændringer, for eksempel rygestop. Personer, der forsøger at holde op med at ryge, er ofte tilbøjelige til at overspise og er derved i fare for at udvikle overvægt.

Hos en særlig gruppe af overvægtige ligger en psykisk lidelse, Binge Eating Disorder, bag deres overvægt. Binge Eating Disorder (BED) giver sig til udtryk i tvangsoverspisning. I modsætning til bulimi kaster de mennesker, der lider af BED, ikke op efter voldsom tvangsspisning. De beholder maden i maven og bliver derfor hurtigt overvægtige. Ikke alle, der har BED, er overvægtige, men der er et stort sammenfald mellem mennesker med BED og mennesker med højt BMI. Desuden hænger BED ofte sammen med lavt selvværd, depressioner og angst.

     Folk, der lider af BED, udgør kun en ganske lille del af befolkningen (omtrent to procent). Hos gruppen af overvægtige udgør BED-patienter otte procent.

Det er svært at opspore de mennesker, der er disponeret for at blive overvægtige eller svært overvægtige, men der forskes i det.

     I et netop afsluttet forskningsprojekt fra Holbæk Sygehus og Københavns Universitet fra 2018 (se kilder) blev 754 overvægtige børn og unge undersøgt. Formålet var at undersøge deres genetiske risiko for overvægt ved at se på deres individuelle genetiske profil. Undersøgelsen viste, at alle de medvirkende havde én eller flere af de 15 kendte såkaldte genvarianter, som er forbundet med øget risiko for overvægt eller svær overvægt i barndommen. Herefter kiggede forskerne på, hvordan den genetiske disponering spillede ind på børnenes evner til at tabe sig ved at børnene skulle gennemgå en række livsstilsændringer. Her viste det sig, at genetikken ikke havde nogen negativ indflydelse på børnenes evne til at tabe sig, med undtagelse af ét sjældent gen. Så selvom nogle personer er mere disponeret for at udvikle overvægt eller fedme, tyder det ikke på, at det har nogen betydning for deres evne til at tabe sig.

     Foruden en gentest kan man lægge mærke til forskellige risikofaktorer, som tyder på, at en person med stor sandsynlighed vil udvikle overvægt. Praktiserende læger er forpligtet til at reagere, hvis en af deres patienter udvikler overvægt, også selvom patienten ikke har opsøgt lægen for at søge råd om sin vægt, men af andre grunde. Kommunelæger og sundhedsplejersker kan ligeledes tage kontakt til forældrene, hvis de ved de obligatoriske børneundersøgelser støder på børn, der lider af overvægt eller dediceret fedme.

Man kan tydeligt konstatere, at der er sammenhæng mellem social ulighed og fedme i Danmark. Personer, der er socialt udsatte, er oftere end andre fysisk inaktive og har generelt et højere indtag af energitætte fødevarer med store mængder af fedt og sukker. Denne sammenhæng er påvist i flere undersøgelser og beskrives i forskningsartikler, blandt andet af dr.med. og ekspert i forebyggelse Finn Diderichsen i artiklen ”Social ulighed i fedme – årsager og mekanismer” (se kilder).

     Personer med kort uddannelse har altså ifølge forskningen gennemsnitligt mere usunde madvaner end personer med mere længerevarende uddannelser. Det kan være en af årsagerne til, at andelen af overvægtige og fede fortsat er lavere i Danmark end i USA, hvor den sociale ulighed og andelen af lavt uddannede er langt større end i Danmark.

For at undgå fedme skal man generelt set undgå et ’positivt kalorieindtag’, det vil sige et indtag af kalorier, der er højere end ens kalorieforbrænding. Da man forbrænder flere kalorier ved fysisk aktivitet, end når man forholder sig fysisk i ro, kan fysisk aktivitet have stor betydning for, om man udvikler overvægt og decideret fedme eller ej.

     Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger danskernes arbejdsmiljø. I 2017 vurderede de, at 40 % eller 776.000 danskere sidder stille tre fjerdedele eller mere af deres arbejdstid. Det lader ikke til at ændre sig – tværtimod. Og det har direkte konsekvenser for vores helbred. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 vil 67,3 % af mændene og 74,3 % af de svært overvægtige kvinder vil dog gerne være mere fysisk aktive.

Det kan være svært at sige noget definitivt om, hvordan udviklingen i samfundet påvirker forekomsten af fedme. Det er derfor heller ikke muligt at sige noget om, hvordan for eksempel den økonomiske krise i 2008-2012 har spillet ind i fedmeepidemiens udvikling. Men professor og fedmeforsker Berit Heitmann vovede dog i sommeren 2012 i artiklen ”Fedme breder sig til samfundets top” (se kilder) at give et bud på, hvordan krisen kan tænkes at påvirke fedmeepidemien. I artiklen sammenligner hun levestandarden i Danmark i dag med levestandarden for 200 år siden, hvor sult var noget, en meget stor del af befolkningen havde tæt inde på livet. Mennesket er altså fra tidligere tider kodet genetisk til at lagre noget ekstra energi i kroppen, hvis vi er usikre på, om vi har mad nok i morgen. Men når der så er en overflod af mad, og vi ikke skal bruge ret meget energi på at få fat i den, får generne frit spil til at holde på fedtreserverne, forklarede hun til B.T. i 2012.

     Under en økonomisk krise er der en større social usikkerhed, som også rammer de veluddannede. De oplever nu også, at det er sværere at få job, end det har været tidligere, og noget forskning tyder på, at den sociale usikkerhed i sig selv kan være med til at øge fedmeforekomsten. Så hvis man er bange for at miste sit job, eller for den sags skyld har mistet det og ikke ved, hvornår man igen kan få et arbejde, kan man blive overvægtig, forklarede Berit Heitmann.

Det øgede antal af mennesker, der lider af svær overvægt i Danmark, har både sundhedsmæssige risici for den enkelte og en række samfundsmæssige konsekvenser:

     · Samfundsmæssige konsekvenser: Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 (se kilder) koster udgifter til behandling og pleje af svært overvægtige samfundet 1,8 milliarder kroner ekstra om året. Derudover er der yderligere udgifter på 10,4 milliarder kroner om året ved såkaldt ‘tabt produktion’, for eksempel førtidspension. Når flere og flere bliver ramt af fedme, må man formode, at disse udgifter også stiger.

     · Sundhedsmæssige konsekvenser: Fedme er ofte katalysator for livstruende sygdomme. Jo mere overvægtig man er, desto større risiko er der for, at man udvikler svære sygdomme, som både forringer livskvaliteten og øger dødeligheden væsentligt.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017 (se kilder) vurderer, at der i Danmark er 630 flere dødsfald om året blandt voksne med svær overvægt (BMI over 30) end blandt voksne med et BMI mellem 20-30. Blandt nogle af de følgesygdomme, der er forbundet med overvægt, er:

     · Type2-diabetes: Ifølge Diabetes Foreningen er ca. 80 % af type 2-diabetikere overvægtige (se kilder). Overvægt er i sig selv forbundet med insulinresistenssyndromet, og svær overvægt hos personer, der er disponeret type 2-diabetes, kan være den faktor, der udløser sygdommen.

     · Hjerte-kar-sygdomme: Svær overvægt øger risikoen for udvikling af tidlig åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom og død. Det skyldes især insulinresistenssyndromet. Den laveste dødelighed af hjerte-/karsygdom findes hos personer, der forbliver slanke gennem hele livet. Personer med svær overvægt har – sammenlignet med normalvægtige – en dødelighed, der er omtrent dobbelt så stor. Overdødeligheden skyldes helt overvejende hjerte-kar-sygdomme.

     Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Børge Nordestgaard har undersøgt sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdomme og fedme. Han forklarer i artiklen ”Fedme øger risiko for hjerteskader markant” (se kilder), at et BMI-spring på 4 kilo per m² øger risikoen for hjertesygdom med hele 52 %. Det vil sige, at en person, der er 1,80 meter høj, øger sin risiko for hjertesygdom med 52 %, hvis han tager cirka 13 kilo på.

     · Cancer: Visse former for cancer er forbundet med svær overvægt – det er cancer i livmoder, bryst, æggestokke, galdeblære og bugspytkirtel, lever, nyre og prostata.

     · Slidgigt: Slidgigt, specielt i knæene, men formentlig også i hofterne, samt lændesmerter, er relateret til svær overvægt og skyldes formentlig en øget mekanisk belastning af disse led.

     · Lungeproblemer og søvnapnø: Hvis man lider af svær overvægt, kan man opleve en sammenklemning af de øvre luftveje på grund af øget fedtaflejring, slet og ret fordi man har et større halsomfang og overvægt i maveregionen. Det kan føre til besværet åndedræt, snorken og træthed om dagen. Desuden disponerer det for akutte og kroniske hjerte-kar-komplikationer.

Overvægt og fedme kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Det er svært at undersøge livskvaliteten igennem forskning, fordi de overvægtiges forhold til mad ofte er forbundet med stor skam, dybtgående sociale og psykologiske forhold. Derfor kan det være vanskeligt at undersøge til bunds.

     Men generelt menes det, at psykosociale problemer er almindelige blandt personer med moderat og svær overvægt. Man siger også, at de negative sociale konsekvenser ved overvægt i nogle tilfælde kan sammenlignes med alvorlige og livstruende sygdomme. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt” (se kilder).

     Problemerne er udbredt blandt både børn og voksne, men er formodentlig mere udtalte hos kvinder end hos mænd, ligesom børn og unge ofte vil opleve, at overvægt har store sociale konsekvenser for dem, for eksempel i form af mobning og social isolation. Ofte tales der om, at de sociale problemer ved fedme kan være større end de fysiske.

     Særligt er det fordommene, som de overvægtige mødes af i samfundet – i skolen og på arbejdspladsen – der tager hårdest på dem. Det kan føre til diskrimination, ofte baseret på fordomme om, at de overvægtige anses for karaktersvage, dumme eller sjuskede. Undersøgelser har vist, at selv ganske små børn overtager disse fordomme fra deres forældre og andre voksne.

     På grund af alle disse faktorer opleves der øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt overvægtige og fede.

Der har været forskellige initiativer fra statslig side for at bremse fedmeepidemien.

     I 2003 udgav Sundhedsstyrelsen et oplæg til en handlingsplan mod svær overvægt. Den indeholdt fakta og forskning om fedme og har fungeret som udgangspunkt for, at både staten og kommunerne kunne forbedre deres indsats mod fedme.

     Siden 2003 har regeringen afsat mere end 300 millioner kroner til at forhindre svær overvægt, men i samme periode er omkring 100.000 flere danskere blevet så overvægtige, at de risikerer skader på helbredet.

     Ikke siden 2003 er der kommet en handlingsplan for at bekæmpe den stigende overvægt i befolkningen, på trods af at en stadig større andel bliver svært overvægtige. Det har blandt andet fået fedmeforskere til at efterlyse samlede retningslinjer for behandling af svær overvægt.

     I en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 8. maj 2018 (se kilder) siger fedmeforsker Jens Meldgaard Bruun: “Der er ingen struktureret, national handlingsplan, som sikrer en koordineret indsats og mere ensartet indsats ude i kommunerne.” Her henviser han blandt andet til diætiser og praktiserende læger, som kan være med til at hjælpe overvægtige danskere til at ændre livsstil.

     Mens en national handlingsplan lader vente på sig, skulle der være en vejledning på vej, rettet mod den kommunale indsats til bekæmpelse af overvægt hos børn og voksne.

     Der er imidlertid kommet adskillige kampagner i mellemtiden. Blandt andre:

     · Kampagnen "6 om dagen": Har til formål at fremme befolkningens indtag af frugt og grønt sådan, at alle når op på at indtageminimum 600 gram om dagen, hvilket forskerne vurderer er optimalt.

     · Formidling af de 8 kostråd, 2006-2007: De otte kostråd er Fødevarestyrelsens anbefalinger til en sund balance mellem kost og fysisk aktivitet.

     · Kampagnen "Drik Mindre Sødt": Sundhedsstyrelsen laver i samarbejde med Fødevarestyrelsen en internetbaseret kampagne med fokus på kostrådet ”Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager”. Der blev lagt op til, at ingen burde indtage mere end en halv liter søde drikkevarer om ugen.

     · Desuden har der været iværksat 6-7 kampagner, der har haft til formål at få danskerne til at bevæge sig mere, der har både været kampagner rettet mod børn og mod voksne.

Det er i dag muligt at operere svært overvægtige mennesker imod forøget vægt. Operationen kaldes laparoskopisk gastrisk bypass og udføres med kikkert. Lægerne opererer mavesækken mindre, så den ganske enkelt kan indeholde mindre mad. Hermed reguleres mæthedsfornemmelsen, og det menes at kunne give et vægttab på 60-70 % af overvægten.

     Operationerne og deres effekt er dog omdiskuterede. Flere kritikere mener, at denne type operationer er for dyre, mens andre har påpeget, at vægttabet for en del af de opererede kun holder i kort tid.

     Antallet af fedmeoperationer var faldende fra 2009-2015 som følge af skærpede regler på området. De nye regler for offentlige operationer tillader personer med et BMI over 35 at få en fedmeoperation, men kun hvis den overvægtige har mindst én fedmerelateret sygdom, eksempelvis diabetes type 2. Det er i dag kun dem, der har en BMI på over 50, der kan få tilbudt en fedmeoperation uden at have nogen følgesygdomme. De nye regler har derudover ændret aldersgrænsen fra 18 til 25 år.

     Siden 2015 er udviklingen i fedmeoperationer dog vendt og antallet af operationer har været i vækst. I 2015 blev der foretaget 635 fedmeoperationer. I 2018 blev der foretaget 1.160, det vil sige næsten en fordobling. Det skyldes hovedsageligt, at langt flere betaler for fedmeoperationen selv og får foretaget den på et privat hospital. I 2009 var det kun omkring 55 fedmeoperationer, som ikke var finansieret af det offentlige. I 2018 var dette imidlertid gældende for hele 305 fedmeoperationer. Det fremgår af tal fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2019 (se kilder).

     Man skulle både før de nye regler og efter være i stand til at tabe otte procent af ens kropsvægt, førend man kan godkendes til operationen.

     Kritikken lyder, at reglerne blev indført for at spare på operationerne, der er meget omkostningstunge.

De seneste år har det været til debat, hvorvidt lovgivning i form af fedtbeskatning og sukkerbeskatning kan være med til at bremse eller begrænse fedmeepidemien.

     Et forslag om at indføre afgifter på fedt- og sukkerholdige produkter blev vedtaget af et flertal i Folketinget i marts 2011. Men allerede inden sukkerafgiften skulle træde i kraft i januar 2013, blev det besluttet at droppe den. Baggrunden for beslutningen var blandt andet en skarp kritik af, at fedt- og sukkerafgifter vender ”den tunge ende nedad” og rammer de dårligst stillede danskere hårdest, fordi det typisk er dem, der spiser mest fedt- og sukkerholdig mad, og fordi de bruger en stor del af deres rådighedsbeløb på fødevarer. Desuden har flere forskere vurderet, at en sukker- og fedtafgift ikke vil ændre folks spisevaner, sådan som det var intentionen, men blot øge især de socialt dårligst stillede danskeres udgifter til mad og drikkevarer.

     Under valgkampen i foråret 2019 markerede Socialdemokratiet sig med et ønske om at hæve afgifterne på øl, vin og slik, men i Finansloven 2020 er det kun cigaretter de kommer til at stige i pris.

Ifølge en artikel på Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 21. oktober 2019 (se kilder), mener otte ud af ti danskere, at overvægt er et personligt ansvar.

     Det stemmer fint overens med den holdningsundersøgelse, som analysebureauet Megafon lavede for Politiken og TV2 i 2017, der viser, at 82 % af de adspurgte mener, at det først og fremmest er den overvægtiges egen skyld, at hun eller han er blevet fed. Fire procent mener, at det er familien eller vennernes skyld, mens syv procent giver samfundet ansvaret. Samtidig svarer 46 procent, at de er helt eller overvejende uenige i, at flere meget svært overvægtige kan få en gratis fedmeoperation. 29 % mener, at svært overvægtige bør kunne få en operation gratis. Det fremgår i artiklen “Otte ud af ti danskere: Det er fedes eget ansvar at de er tykke” på Politiken den 4. april 2017 (se kilder).

     De fleste læger og fagfolk anser imidlertid en stor andel af de mennesker, som lider af svær overvægt, som misbrugere på linje med alkoholikere. Når så mange danskere alligevel mener, at det er individets eget ansvar, hænger det sammen med blandt andet den kommunikation omkring emnet, der har været fra politisk side, fremgår det af artiklen fra Politiken; nemlig at sundhedsproblemer er dit eget ansvar, ikke samfundets. Det smitter af på befolkningens holdning, lyder argumentet.

     32 % i undersøgelsen svarer, at de tænker “tag dig sammen”, når de ser en overvægtig stå med en cola eller softice i hånden. I artiklen forklarer psykolog Inge Stage, hvorfor det kan være svært at lade være med at spise mad, man ved ikke er godt for en, selvom man er overvægtig: “Fed og sød mad er forbundet med følelsen af tryghed og kærlighed. Hvis vi skal forstå, hvorfor svært overvægtige har svært ved at tabe sig, skal vi kigge indad. Hvorfor er det svært at holde op med at ryge?”

     Ifølge sociolog Nanna Mik-Meyer, der er leder af Center for Health Management på CBS, står den overvægten som en modsætning til de egenskaber, vi hylder i dag. I en artikel den 13. juli 2011 (se kilder), hvor samme holdningsundersøgelse til fedme blev foretaget, siger hun: "De dominerende værdier i et nyliberalt samfund er, at man skal være i kontrol, vise ansvar og have styr på sit liv. Det kan du se helt ned i folkeskolen, hvor børnene skal evaluere sig selv, og på arbejdspladsen til medarbejderudviklingssamtaler, alt handler om selvledelse og selvstyring. Med de værdier i højsædet bliver den overvægtige krop også et menneske, der ikke formår at lede sig selv på den rigtige måde, men i stedet lader stå til trods livsstilssygdomme".