Virus

Et virus er en unik livsform, der er svær at ramme med medicin. Virus er den ultimative parasit: Den er meget lille og ”virker” og lever ved at udnytte cellerne hos den vært, den besøger. Derfor har vi trods fremskridt og videnskab inden for udvikling af medicin fortsat kun begrænsede muligheder for at behandle virusinfektioner. Ebola, mæslinger, røde hunde og influenza er eksempler på sygdomme, der er forårsaget af forskellige vira, som det er lykkedes forskere at udvikle vacciner mod. Den aktuelle pandemi coronavirus/COVID-19 er der endnu ikke udviklet vaccine mod eller behandling for, og det er netop den situation, der gør denne virus til en alvorlig trussel mod verdenssundheden.

     Stigende urbanisering og globalisering gør, at nye virusudbrud kan sprede sig hurtigt i den perfekte virusstorm. Men eksperter vurderer også, at intensivering af landbrugsproduktionen og rovdrift på natur og skovarealer samt social ulighed skaber gunstige vilkår for spredning af vira. Ifølge dem kalder det på en omstilling af fødevareproduktion – tættere på vores oprindelige liv i pagt med naturen og socialpolitiske forandringer, der kan mindske ulighed og sikre alle adgang til behandling i offentligt finansierede sundhedssystemer.

Langt fra alle vira er farlige. Vi kommer i kontakt med masser af vira hver eneste dag, for vira findes overalt, og mange af dem har vigtige funktioner. Nogle bidrager til at skabe balance i naturen. F.eks. er der flere millioner virusser i blot en enkelt teske havvand. I havet dræber vira bakterier, så næring bliver tilgængelig for andre organismer. Når de fleste vira er uskadelige for mennesker, skyldes det, at de har specialiseret sig i at ramme en bestemt type celler. Der findes vira for omtrent alt levende på jorden. Nogle vira angriber kun grise, nogle rammer planter, mens andre rammer bakterier, kan man læse i artiklen ”Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende” på Videnskab.dk (se kilder).

Behandlingen af virus er kompliceret, og der er derfor kun udviklet medicin mod ganske få typer virus. I de fleste tilfælde vil det derfor være ens eget immunforsvar, der bekæmper virussen. Men i nogle tilfælde er der udviklet midler, der kan bekæmpe infektioner, forårsaget af virus, f.eks. midler der bruges mod herpes, HIV og influenza, fremgår det af artiklen ”Midler mod virus” på Netdoktor.dk (se kilder). Man kan i mange tilfælde afhjælpe symptomerne af en virus. F.eks. kan man lægge COVID-19 patienter i respirator, hvis virus angriber deres lungefunktion så hårdt, at de ikke kan overleve på egen hånd, indtil de – forhåbentlig – bliver raske. Derfor afhænger det i høj grad af sundhedsvæsenets kapacitet, hvor mange der kan blive hjulpet og overleve at blive ramt af en virusinfektion. Der er stor forskel på bakterier og virus. Bakterier kan behandles med antibiotika. Det kan virus ikke. Det skyldes, at de fungerer forskelligt. Inden i bakteriecellen findes alt dét, som bakterien behøver for at leve. Bakterien kan spise, kopiere sig selv og smide overflødige ting ud, som den ikke behøver. Bakterien kan, modsat virus, formere sig selvstændigt ved celledeling og er derfor ikke er afhængig af at invadere kroppens celler for at virke sammen med dem. Derfor kan man slå en bakterie ned med antibiotika, uden at ødelægge kroppens celler, men det kan ikke lade sig gøre med virus, fordi den hægter sig fast på kroppens celler og trænger ind i dem. Det fremgår af artiklen ”Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende” (se kilder).

     Nogle mennesker er mere sårbare overfor f.eks. virussygdomme end andre, fordi genfejl i deres kroppe gør, at deres immunforsvar er svækket og dermed dårligt i stand til at bekæmpe virus og bakterier. Forskere arbejder derfor på at videreudvikle genterapi, som kan hjælpe patienter med genfejl. Forskningen er så langt fremme, at denne form for genterapi allerede er i brug i Europa, kan man læse i artiklen ”10 teknologiske tendenser du bør kende #Genterapi rykker for alvor” på Ingeniøren.dk (se kilder).

     For at være bedst muligt forberedt på potentielt nye virusser, der dukker op, arbejder forskere – blandt andet i den europæiske sammenslutning for diagnosticering af vira – på at udvikle metoder til diagnosticering af alle mulige virusser båret af dyr såvel som mennesker via en test. Det er målet, at man med DNA-prøver fra et dødt eller levende dyr eller menneske via et lille apparat på størrelse med et USB-stik samt en computer og en mobiltelefon på få minutter kan konstatere, om det testede materiale bærer en ukendt virussygdom. Det fremgår af artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk (se kilder).

Allerede tilbage i 1774 blev den første vaccine mod en virus udviklet. Ideen opstod, efter at skarpsindige observationer fra landmænd, der bemærkede, at malkepiger, der havde været i kontakt med køer med sygdommen ko-kopper, blev mindre syge af kopper end resten af befolkningen. Observationerne fik læge Edvard Jenner til at lave videnskabelige forsøg, der dokumenterede, at man kunne gøre mennesker immune overfor sygdommen, hvis man blev udsat for en lille smule af sygdommen. Det sker, fordi vacciner får kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen, så man bliver immun over for den virus eller bakterie, der forårsager sygdommen. Således danner en person, der er vaccineret, antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis personen allerede havde haft sygdommen. Det kalder man at blive immun, som betyder, at kroppen selv kan producere antistoffer, der forebygger sygdom/smitte. Således kan vaccination både forebygge sygdom hos den enkelte og generelt i samfundet, som det er sket med en række sygdomme gennem tiden. I artiklen ”Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre” på Videnskab.dk (se kilder), kan man læse om en række sygdomme, det er lykkedes at udvikle vacciner mod og effekten af disse vacciner. Det gælder f.eks. kopper, mæslinger, meningitis, polio og mæslinger.

Stigende urbanisering og globalisering, herunder det forhold, at vi bevæger os mere og mere på tværs af grænser – på grund af ferierejser, arbejdsrejser, studier i udlandet, vareudveksling, migration og flygtningekriser – gør, at nye virusudbrud kan sprede sig hurtigt i det som bliver kaldt den perfekte virusstorm. Det forklarer overlæge og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard i artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk, som handler om de utilsigtede vira, som egentlig er insekternes vira, men som kan springe fra dyr til mennesker (se kilder). Ebola, Zika, Coronavira, Gul feber, en variant af fugleinfluenza og den afrikanske svinepest er eksempler på nogle af de mange virussygdomme, der kommer fra afsidesliggende egne via bynære områder og regionale hovedstæder og siden glider ind i det globale rejsenetværk. Derfor kan en sygdom sprede sig fra frugt-flagermus i Congo til at slå mennesker ihjel i Miami i løbet af få uger, som man kan læse i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på Solidaritet.dk (se kilder).

De økonomiske og politiske beslutninger, vi træffer for vores samfund, har betydning for virussers muligheder for at sprede sig. Virusser er som tidligere nævnt naturlige og i mange henseender nødvendige for opretholdelsen af balance i klodens økosystemer. Men når vi mennesker driver rovdrift på naturen ved f.eks. at indrette landbruget, så landbrugsdyrene får mindre og mindre plads, og vi bruger stadigt mere medicin for at optimere og øge indtjeningen, skader det dyrenes immunforsvar, og øger risikoen for virusspredning, lyder argumentet i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på det socialistiske medie Solidaritet.dk. I artiklen argumenterer den amerikanske biolog Rob Wallace for, at velfungerende biodiversitet og mangfoldighed tidligere har holdt vira i skak, men at neoliberale projekter drevet af ønsker om økonomisk gevinst via rovdrift på skovarealer og naturressourcer skaber gunstige vilkår for vira. En omlægning af verdens fødevareproduktion, en tilbageførsel af naturen til en tilstand nærmere den oprindelige samt en styrkelse af de offentlige sundhedssystemer er nødvendige forudsætninger for at forebygge et stigende antal virusepidemier i fremtiden, argumenterer han i artiklen (se kilder).

     Det har også afgørende betydning for bekæmpelse af vira og smittespredning, hvordan vi socialpolitisk indretter samfundet. Hvis ikke mennesker har lige mulighed for behandling i sundhedsvæsenet, er der langt større risiko for, at det ikke lykkes at inddæmme smittespredningen, fordi en stor del af befolkningen ikke har råd til at blive hverken testet eller behandlet – og eller ikke har råd til at blive hjemme fra deres arbejde, hvis de bliver smittede. Disse socialpolitiske forhold har blandt andet medvirket til den drastiske stigning i COVID-19 smittespredning i USA. Således tydeliggør en pandemi som COVID-19, at håndtering af en sundheds- og økonomisk krise kræver et fællesskab, som sikrer alle mennesker lige adgang til både sundhedsfaglig og økonomisk hjælp, argumenterer den belgiske historiker Eric Toussaint i artiklen ”The Capitalist Pandemic, Coronavirus and the Economic Crisis” på organisationen Commitee for the Abolition og Illegitimate Debts medie cadtm.org (se kilder).

Behandlingen af virus er kompliceret, og der er derfor kun udviklet medicin mod ganske få typer virus. I de fleste tilfælde vil det derfor være ens eget immunforsvar, der bekæmper virussen. Men i nogle tilfælde er der udviklet midler, der kan bekæmpe infektioner, forårsaget af virus, f.eks. midler der bruges mod herpes, HIV og influenza, fremgår det af artiklen ”Midler mod virus” på Netdoktor.dk (se kilder). Man kan i mange tilfælde afhjælpe symptomerne af en virus. F.eks. kan man lægge COVID-19 patienter i respirator, hvis virus angriber deres lungefunktion så hårdt, at de ikke kan overleve på egen hånd, indtil de – forhåbentlig – bliver raske. Derfor afhænger det i høj grad af sundhedsvæsenets kapacitet, hvor mange der kan blive hjulpet og overleve at blive ramt af en virusinfektion. Der er stor forskel på bakterier og virus. Bakterier kan behandles med antibiotika. Det kan virus ikke. Det skyldes, at de fungerer forskelligt. Inden i bakteriecellen findes alt dét, som bakterien behøver for at leve. Bakterien kan spise, kopiere sig selv og smide overflødige ting ud, som den ikke behøver. Bakterien kan, modsat virus, formere sig selvstændigt ved celledeling og er derfor ikke er afhængig af at invadere kroppens celler for at virke sammen med dem. Derfor kan man slå en bakterie ned med antibiotika, uden at ødelægge kroppens celler, men det kan ikke lade sig gøre med virus, fordi den hægter sig fast på kroppens celler og trænger ind i dem. Det fremgår af artiklen ”Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende” (se kilder).

     Nogle mennesker er mere sårbare overfor f.eks. virussygdomme end andre, fordi genfejl i deres kroppe gør, at deres immunforsvar er svækket og dermed dårligt i stand til at bekæmpe virus og bakterier. Forskere arbejder derfor på at videreudvikle genterapi, som kan hjælpe patienter med genfejl. Forskningen er så langt fremme, at denne form for genterapi allerede er i brug i Europa, kan man læse i artiklen ”10 teknologiske tendenser du bør kende #Genterapi rykker for alvor” på Ingeniøren.dk (se kilder).

     For at være bedst muligt forberedt på potentielt nye virusser, der dukker op, arbejder forskere – blandt andet i den europæiske sammenslutning for diagnosticering af vira – på at udvikle metoder til diagnosticering af alle mulige virusser båret af dyr såvel som mennesker via en test. Det er målet, at man med DNA-prøver fra et dødt eller levende dyr eller menneske via et lille apparat på størrelse med et USB-stik samt en computer og en mobiltelefon på få minutter kan konstatere, om det testede materiale bærer en ukendt virussygdom. Det fremgår af artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk (se kilder).

Som hovedregel kan det enkelte virus kun inficere en bestemt art eller ganske få arter. Men det sker, at virusser, bakterier og parasitter overføres fra dyr til mennesker, og i de tilfælde opstår kopifejl og mutation. Med Coronavirus/COVID-19 er der efter alt at dømme tale om en zoonose; det vil sige en virussmitte overført fra dyr til menneske. Der er flere forskellige teorier om, hvordan smitten konkret er startet. Ifølge artiklen ”Wuhan coronavirus may have been transmitted to people from snakes” i New Scientist har foreløbige undersøgelser relateret smitten til et madmarked i den kinesiske millionby Wuhan, hvor COVID-19 skulle være blevet overført til de første smittede mennesker via en slange, som er blevet smittet af en flagermus (se kilder). Men det er endnu ikke fastslået.

     I artiklen ”What is coronavirus and what happens now it is a pandemic” i WIRED kan man læse, at et hold virologer på Wuhan Institute for Virology har offentliggjort en rapport, der viser, at coronavirusset CORVID-19 kun er 96 % identisk med coronavirusset, som man har fundet i flagermus. Mens et endnu ikke offentliggjort studie, foretaget af researchere i Guangzhou i Kina, peger på, at det kan være det truede dyr pangolinen – også kaldet skælddyret - der har båret smitten. Pangolinens gener er nemlig 99 % ens med coronavirusset. Pangolinen er et af de mest illegalt handlede dyr i verden. Der er også konstateret tidlige tilfælde af COVID-19, som ikke kan relateres til madmarkedet i Wuhan, fremgår det af artiklen (se kilder). Zoonotiske infektioner kan ikke bekæmpes alene ved at bekæmpe sygdommen blandt mennesker, fordi mennesker fortsat vil kunne blive smittet af de dyr, der bærer virusset. Et godt eksempel på det er borrelia-infektion, som man søger at bekæmpe ved at begrænse hjortebestanden, fordi hjorte er værter for de flåter (en mide), som bærer sygdommen og overfører den via blod, når de bider sig fast i værten. En zoonotisk infektionssygdom er derfor sværere at bekæmpe end en infektion, der udelukkende er menneskebåret, kan man læse i artiklen ”Zoonoser” på Sundhed.dk (se kilder).

Allerede tilbage i 1774 blev den første vaccine mod en virus udviklet. Ideen opstod, efter at skarpsindige observationer fra landmænd, der bemærkede, at malkepiger, der havde været i kontakt med køer med sygdommen ko-kopper, blev mindre syge af kopper end resten af befolkningen. Observationerne fik læge Edvard Jenner til at lave videnskabelige forsøg, der dokumenterede, at man kunne gøre mennesker immune overfor sygdommen, hvis man blev udsat for en lille smule af sygdommen. Det sker, fordi vacciner får kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen, så man bliver immun over for den virus eller bakterie, der forårsager sygdommen. Således danner en person, der er vaccineret, antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis personen allerede havde haft sygdommen. Det kalder man at blive immun, som betyder, at kroppen selv kan producere antistoffer, der forebygger sygdom/smitte. Således kan vaccination både forebygge sygdom hos den enkelte og generelt i samfundet, som det er sket med en række sygdomme gennem tiden. I artiklen ”Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre” på Videnskab.dk (se kilder), kan man læse om en række sygdomme, det er lykkedes at udvikle vacciner mod og effekten af disse vacciner. Det gælder f.eks. kopper, mæslinger, meningitis, polio og mæslinger.

Kroppens eget immunforsvar bekæmper selv 99 % af de infektioner, vi udsættes for. Det kan man læse i artiklen ”Kan vi booste vores immunforsvar?” på Netdoktor.dk (se kilder). Artiklen forklarer, hvordan immunforsvaret er en kompleks størrelse, som man ikke bare kan booste ved at spise kosttilskud og dyrke motion, selvom det er en god forudsætning for et sundere liv. Til gengæld har studier vist, at søvnmangel svækker immunsystemet markant, og at folk, der sover godt om natten generelt er mindre syge. Selv det stærkeste immunforsvar kan have svært ved at bekæmpe almindelige influenza- og forkølelsesvira, da der findes mange forskellige varianter, og kroppen kan derfor ikke nå at gøre sig immun overfor dem alle. Til gengæld kan man forebygge smitte ved at vaske hænder ofte og ved at undgå at røre sig selv i ansigtet og på den måde undgå, at eventuel smitte kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse og øjne.

Stigende urbanisering og globalisering, herunder det forhold, at vi bevæger os mere og mere på tværs af grænser – på grund af ferierejser, arbejdsrejser, studier i udlandet, vareudveksling, migration og flygtningekriser – gør, at nye virusudbrud kan sprede sig hurtigt i det som bliver kaldt den perfekte virusstorm. Det forklarer overlæge og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard i artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk, som handler om de utilsigtede vira, som egentlig er insekternes vira, men som kan springe fra dyr til mennesker (se kilder). Ebola, Zika, Coronavira, Gul feber, en variant af fugleinfluenza og den afrikanske svinepest er eksempler på nogle af de mange virussygdomme, der kommer fra afsidesliggende egne via bynære områder og regionale hovedstæder og siden glider ind i det globale rejsenetværk. Derfor kan en sygdom sprede sig fra frugt-flagermus i Congo til at slå mennesker ihjel i Miami i løbet af få uger, som man kan læse i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på Solidaritet.dk (se kilder).

Pandemisk spredning af vira udstiller samfundssystemers indbyggede udfordringer. COVID-19 pandemien har f.eks. stillet de enorme skyggesider ved det kinesiske kommunistpartis styre til skue. De kinesiske myndigheder med præsident Xi Jinping i spidsen har fået massiv kritik for at mørklægge smitten og begrave al information om sygdommen COVID-19. I lederen ”Det er kommunistpartiet, der er den kinesiske syge” i Dagbladet Information den 12. februar 2020 (se kilder) kan man læse om, hvordan de kinesiske myndigheder lukkede munden på lægen Li Wenliang, da han tilbage i december som en af de første slog alarm over den nye, mystiske virus, der havde ramt storbyen Wuhan. Hvis myndighederne havde lyttet til ham, kunne man formentlig have forhindret, at COVID-19 udviklede sig til en international sundhedskrise. Men det gjorde myndighederne ikke. De begravede i stedet information om sygdommen, anklagede Li Wenliang for at ”sprede rygter” og ”alvorligt forstyrre den sociale orden” og tog ham med på politistationen, mens adskillige andre whistleblowere, der råbte op om sygdommen, fik samme behandling. Det udstiller, hvor fatale konsekvenser, diktatoriske etpartistater, manglende ytringsfrihed og censur kan få for ikke alene et land og samfund, men for hele verden, argumenterer Dagbladet Informations korrespondent i Italien, Martin Gøttske, i lederen (se kilder).

De økonomiske og politiske beslutninger, vi træffer for vores samfund, har betydning for virussers muligheder for at sprede sig. Virusser er som tidligere nævnt naturlige og i mange henseender nødvendige for opretholdelsen af balance i klodens økosystemer. Men når vi mennesker driver rovdrift på naturen ved f.eks. at indrette landbruget, så landbrugsdyrene får mindre og mindre plads, og vi bruger stadigt mere medicin for at optimere og øge indtjeningen, skader det dyrenes immunforsvar, og øger risikoen for virusspredning, lyder argumentet i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på det socialistiske medie Solidaritet.dk. I artiklen argumenterer den amerikanske biolog Rob Wallace for, at velfungerende biodiversitet og mangfoldighed tidligere har holdt vira i skak, men at neoliberale projekter drevet af ønsker om økonomisk gevinst via rovdrift på skovarealer og naturressourcer skaber gunstige vilkår for vira. En omlægning af verdens fødevareproduktion, en tilbageførsel af naturen til en tilstand nærmere den oprindelige samt en styrkelse af de offentlige sundhedssystemer er nødvendige forudsætninger for at forebygge et stigende antal virusepidemier i fremtiden, argumenterer han i artiklen (se kilder).

     Det har også afgørende betydning for bekæmpelse af vira og smittespredning, hvordan vi socialpolitisk indretter samfundet. Hvis ikke mennesker har lige mulighed for behandling i sundhedsvæsenet, er der langt større risiko for, at det ikke lykkes at inddæmme smittespredningen, fordi en stor del af befolkningen ikke har råd til at blive hverken testet eller behandlet – og eller ikke har råd til at blive hjemme fra deres arbejde, hvis de bliver smittede. Disse socialpolitiske forhold har blandt andet medvirket til den drastiske stigning i COVID-19 smittespredning i USA. Således tydeliggør en pandemi som COVID-19, at håndtering af en sundheds- og økonomisk krise kræver et fællesskab, som sikrer alle mennesker lige adgang til både sundhedsfaglig og økonomisk hjælp, argumenterer den belgiske historiker Eric Toussaint i artiklen ”The Capitalist Pandemic, Coronavirus and the Economic Crisis” på organisationen Commitee for the Abolition og Illegitimate Debts medie cadtm.org (se kilder).