1980'erne

1980’erne i Danmark bliver ofte kaldt usikkerhedens årti. Et årti, der var præget af økonomisk krise og frygt for atomkrig. Mens politikerne satte ind med såkaldt kartoffelkur, som skulle bremse det private forbrug og styrke landets økonomi, blev mange familier opløst af skilsmisse. Den nye virus hiv spredte frygt for livsfarlig smitte og stigmatiserede homoseksuelle, særligt pga. uvidenhed om, hvordan hiv smittede. Som reaktion på netop håbløshed og desperation opstod bz- og punkbevægelsen, hvor unge samledes i stærke fællesskaber om besættelse af forladte huse, rå musik og anarkistisk oprør mod borgerlighed og autoriteter. Det borgerlige Danmark samledes om en række nye underholdningsprogrammer på kommercielle tv-kanaler, der fulgte med bruddet på DR’s tidligere monopol. Berlinmurens fald i november 1989 blev symbolet på Den Kolde Krigs ophør, og en ny æra og tro på fremtiden så dagens lys.

Efterdønningerne fra 1970’ernes oliekrise og de sidste årtiers store forbrug i både den offentlige og private sektor førte i 1980’erne til rekordhøjt underskud på betalingsbalancen. Samtidig oplevede Danmark et markant fald i produktiviteten, som skabte den økonomiske krise, der har givet 1980’erne titlen ”fattigfirserne”. I 1982 førte blandt andet den økonomiske krise til et regeringsskifte. Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen overlod posten til konservative Poul Schlüter, der stod i spidsen for den borgerlige regering kaldet ”Firkløverregeringen” – efter de fire partier, den bestod af.

I 1982 kom den borgerlige regering under navnet ”Firkløverregeringen” til magten uden et valg. Den bestod af de fire borgerlige partier Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De fire partier dannede regering indtil 1988. Firkløverregeringens dannelse og regeringstid er blevet beskrevet som en milepæl i dansk politik, fordi det var første gang i længere tid uden en socialdemokratisk statsminister. Den nye borgerlige regering blev særligt kendt for at ville forenkle love og regler i samfundet og som fortaler for privatisering af opgaver, som det offentlige Danmark hidtil havde stået for at løse. Det kan man læse i artiklen ”Arven fra firkløverregeringen” på djøfbladet.dk (se kilder).

Kartoffelkuren er navnet på den økonomiske politik, som den borgerlige firkløverregering i 1986 indførte for at få danskerne til at skrue ned for deres privatforbrug og det offentlige til tilsvarende at bruge færre penge for i stedet at spare op. Med kartoffelkuren blev det dyrere at låne penge til både forbrug og boligbyggeri, og der blev indført en fast kurs på kronen. Indgrebet blev indført op til efterårsferien og kartoffelhøsten og blev kommunikeret som et forsøg på at få danskerne til at hælde mindre kød og flere kartofler på tallerkenerne – heraf navnet kartoffelkur.

Den Kolde Krig er navnet på det konfliktforhold mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland (dengang Sovjetunionen) og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og England, Frankrig og Danmark blandt sine allierede. Det mest markante symbol på Den Kolde Krig var det såkaldte jerntæppe bestående af Berlinmuren, som Sovjetunionen opførte hele vejen ned gennem Tyskland for at være sikre på, at beboerne i Øst blev i det kommunistiske fællesskab, hvor alle skulle være lige og tjene fællesskabet, hvor kapitalisme som reklamer og varer fra Vest var lige så forbudt som det at tjene sine egne penge på et frit marked.

Et afgørende element i Den Kolde Krig var det såkaldte ”atomkapløb” mellem den vestlige alliance med USA i spidsen og Sovjetunionen. Begge parter oprustede med atomkraft og kernevåben for at kunne forsvare sig i en mulig ny krig. Med frygten for atomkrig opstod en fredsbevægelse, som protesterede imod dansk støtte til atomkraft. En af mange fredsgrupper var ”Krig og fred”, som blev dannet i 1982 med rod i den politiske venstrefløj. Det kan man læse på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder). Mange danskere satte gule ”Atomkraft? – nej tak!”-klistermærker med en smilende rød sol i midten på bilruden eller madkassen, og Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOAO) så dagens lys. Den 12. februar 1982 fremsatte oppositionen ved Radikale Venstre, S, SF og VS et forslag til Folketinget om at ”pålægge regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt”, som det hedder i forslaget på OOAO’s hjemmeside (se kilder).

Fodnotepolitik er betegnelsen for den måde, som Socialdemokratiet og resten af oppositionen påvirkede ”Firkløverregeringen” til at tage forbehold over for afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger i NATO. Mellem 1982 og 1988 blev der vedtaget en lang række dagsordener med flertal uden om regeringen. Således blev Danmarks politik flettet ind i de generelle bestemmelser som fodnoter, der undtog Danmark fra en række beslutninger – f.eks. NATO’s ønske om at opstille såkaldte mellemdistanceraketter i Vesteuropa som modsvar til Sovjetunionens mellemdistanceraketter. Det kan man læse på Danmarkshistorien.dk (se kilder).

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var det synlige bevis på kommunismen sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen. Den 45,1 kilometer lange betonmur havde i 28 år adskilt Øst- og Vesttyskland tæt bevogtet af syv vagtregimenter med hver 1.000-1.200 elitesoldater, og 244 mennesker var blevet dræbt i forsøget på at flygte over den. Murens fald var et resultat af det oprør mod det kommunistiske DDR-styre, der tog til i styrke i slutningen af 1980’erne. Mens Ungarn åbnede grænserne og lod østtyskere flygte mod Vest i september 1989, demonstrerede millioner af østtyskere for et frit land med demokrati og liberale frihedsrettigheder som f.eks. arbejde på markedsvilkår og kommercielle goder som cola, cowboybukser og tennissko, som havde været bandlyst i DDR. Da det kommunistiske styre i oktober havde 40-års jubilæum, blev den folkelige modstand så stor, at DDR-regeringen måtte træde tilbage. Grænserne blev åbnet og Berlinmuren revet ned. Genforeningen af Øst- og Vesttyskland ved åbningen af porten Brandenburger Tor blev symbol på Den Kolde Krigs ophør. På DR.dk kan man under overskriften ”Video: Se Berlinmurens fald for 25 år siden” (se kilder) se, hvordan genforeningen udspillede sig.

I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York, og i starten af 1980’erne bredte hiv-smitten sig blandt danske homoseksuelle mænd. Frygten for smitte bredte sig i befolkningen, og da der stadig var stor uvidenhed omkring, hvordan denne nyopdagede virus smittede, ramte frygten de homoseksuelle hårdt. Som Erik Ladefoged beskriver det i bogen ”Danmark i 1980’erne”: ”Man troede på det tidspunkt, at der var tale om en ny kræfttype: Bøssekræft?” (se kilder). Frygten for smitte fik alvorlige konsekvenser for homoseksuelle mænd – ikke alene i kraft af smitte, sygdom eller død, men også pga. det stigma, der fulgte med smittefaren. Mange tøvede med at ”springe ud” og vedkende sig deres seksualitet, smittede bøsser undlod at fortælle, at de var smittede af frygt for at blive isoleret, på arbejdspladser landet over blev der indrettet særlige toiletter til hiv-smittede, mens Dagbladet Politiken opsagde en kok i kantinen, fordi han var smittet, kan man læse i bogen.

Den 26. april 1986 eksploderede en atomreaktor på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine i en sikkerhedstest i forbindelse med nedlukningen af en af atomreaktorerne. Eksplosionen sendte radioaktivitet ud i luften, som drev med vinden og kunne ses på himlen i Danmark og Sverige et par dage efter det, der viste sig at være historiens værste kernekraftulykke. Ulykken fandt sted året efter, at det danske folketing havde besluttet, at Danmark ikke skulle indføre brug af atomkraft, og bekræftede mange i, at det var en klog beslutning. Først flere dage efter ulykken erkendte myndighederne i Ukraine, at udslippet var livsfarligt for mennesker i området, og 50.000 indbyggere omkring Tjernobyl blev evakueret. Men da var de allerede skadet af strålingen. Også redningsfolkene blev ramt, for de havde hverken masker eller beskyttelsesdragter på. Efterfølgende er mange af ofrene for ulykken blevet syge af kræft, cirka 300.000 mennesker er flyttet fra området. Der er stadig risiko for at blive ramt af stråling, så myndighederne forbyder stadig, at man bosætter sig i området. Det kan man læse i artiklen ”1986: Tjernobyl: Verdens værste atomulykke” på DR.dk (se kilder).

     Læs mere i faktalink-artiklen Tjernobyl-ulykken.

I 1980’erne blev det for alvor almindeligt, at både mor og far arbejdede og kom sent hjem. Derfor opstod behovet for fritidshjem, hvor børn kunne blive passet og lege efter skoletid. Før 1984 hørte alle daginstitutioner under Bistandsloven som sociale foranstaltninger. Men i 1984 indførte man til folkeskoleloven paragraf 3, stk. 4: "Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse", fremgår det af et tema om 1980’erne på pædagogernes fagforening BUPL’s hjemmeside (se kilder). Det første år blev 1223 børn passet i en SFO. I 1990 gjaldt det 35.000 børn. I undersøgelsen ”Fritidspædagogik – fortid, nutid, fremtid” (se kilder) kan man læse, hvordan de pædagogiske strømninger hen mod slutningen af årtiet lagde stadig større vægt på børns ret til fritid og fri leg. Begrebet ”det kompetente barn” kom på dagsordenen. Med det blev børn betragtet som selvstændige med evne til at træffe beslutninger, og kun ved at børnene fik medbestemmelse, kunne de udvikle sig og lære, lød det pædagogiske mantra. Man begyndte at betragte fri leg som en værdifuld faktor i udvikling af både kompetencer og selvværd.

Usikkerheden kom også til udtryk i familielivet. Mange børn oplevede, at deres forældre blev skilt. Antallet af skilsmisser nåede sit hidtil højeste antal i 1985 med 14.385 mod 9.524 i 1970, fremgår det under overskriften ”1980’erne” på BUPL’s hjemmeside. For hver gang to par blev gift, blev et par skilt. Skilsmissebørnene måtte typisk flytte mellem deres forældres hjem, og selv om mange på den måde havde to hjem, følte mange børn, at de ikke havde et rigtigt hjem. I 1990’erne faldt antallet af skilsmisser, men siden er der sket endnu en stigning. I 2003 satte danskerne ny rekord i opløste ægteskaber – 15.763 par lod sig skille. Og i 2014 endte 19.435 ægteskaber i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik.

På den musikalske scene opstod en række populære danske bands og solister, bl.a. Gnags, TV2, Dodo And the Dodo’s, Lars H.U.G., Thomas Helmig, Anne Linnet, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen og C.V. Jørgensen. Med walkman’en, som kom frem i 1979, kunne man tage musikken med sig og høre den på farten: ”Elegant kunne tidens teenagere spænde walkman’en fast til bukselinningen eller lade den ligge frit i lommen, mens de gik ned ad gaden med et par høretelefoner på hovedet. Et musikalsk ungdomsoprør”, som den nye musikalske 80’er-frihed bliver beskrevet i artiklen ”5 dimser der dukkede op i 80’erne” på DR.dk (se kilder).

Kort efter kom CD’en, en diskette, der var mindre end de tidligere LP’er. Blandt andre af årtiets teknologiske landvindinger var elbilen ”Ellerten”, som blev opfundet af en ingeniør fra Randers, Steen Ellert. Der blev bygget 5.000 ellerter, som dog aldrig blev rigtig populære. Også dankortet blev opfundet i 1980’erne.

Bz-bevægelsen var en bevægelse af flere hundrede unge, der op gennem 80’erne besatte huse i oprør mod autoriteter og borgerlige værdier. Bz var årtiets mest markante oprørsbevægelse, og sammenstødene med politiet blev med tiden mere voldelige. Husbesættelserne vakte stor mediebevågenhed, og i 1986 lykkedes det bz’erne at barrikadere et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro. ”Du har ikke en chance – tag den!”, lød bevægelsens motto. Bz’erne var for firserne, hvad frihedskæmperne havde været for fyrrerne, hippierne for tresserne og marxisterne for halvfjerdserne”, som Peter Øvig Knudsen formulerer det i bogen ”BZ” (se kilder).   Niels Ibsen er en af bz’erne, der var med hele vejen fra første besættelse af rugbrødsfabrikken Rutana i efteråret 1981. I bogen ”BZ” (se kilder) forklarer han motivationen bag bevægelsen således: ”BZ’erne havde som unge en stærk drift mod noget andet og mere end det liv, de kendte hjemmefra, de ledte efter kærlighed og fællesskab, en ny familie simpelthen. Nogle af de mere kraftfulde figurer i BZ kunne træde ind i roller som far og mor i den familie”. Det var også bz’erne, der besatte Ungdomshuset på Jagtvej, som forblev de unge autonomes hus i flere årtier, til det blev ryddet af politiet den 1. marts 2007.

1980’ernes unge bliver også kaldt ”nå-generationen”. Omgivet af frygt for Den Kolde Krig, ungdomsarbejdsløshed og økonomisk krise reagerede en del unge med forskellige former for oprør og udskejelser. Og det gjorde en god del af 1980’ernes unge – som enten punkere eller yuppier. Mens punkerne dyrkede digteren Michael Strunge, lyttede til larmende rock og punk, bl.a. bandet Sex Pistols, sniffede lightergas, nægtede at aftjene værnepligt og var i stærk opposition til borgerlige værdier, dyrkede yuppierne en livsstil med fokus på egen vækst og succes, sniffede kokain, gik i dyrt tøj og hang ud på diskotekerne med dyre drinks og fotomodeller. Som forfatteren Jan Sonnergaard forklarer i artiklen ”En generation af punkere og yuppier” i Information (se kilder): ”Godt nok sniffede punkerne lightergas, mens yuppierne holdt sig til en bane kokain. Men dybest set handlede det om det samme. Med Den Kolde Krig som en bastant trussel kunne de unge lige så godt skeje ud”.

I 1986 blev tv-kanalen TV2 etableret. Rammerne blev vedtaget ved lov for at skabe en konkurrent til Danmarks Radio (nu DR), som hidtil havde haft monopol som landets eneste tv-kanal. Den 1. oktober 1988 rullede den første udsendelse på TV2 over skærmen. Med den nye tv-kanal blev reklamer en del af sendefladen – af hensyn til dansk erhvervsliv og for at give danskerne adgang til mere dansk tv. Det blev også besluttet, at TV2’s programmer – bortset fra nyhedsudsendelserne – skulle produceres af private produktionsselskaber. Oprettelsen af TV2 var også udtryk for utilfredshed hos Folketingets borgerlige partier, som mente, at DR var for venstreorienteret i sin dækning, og som anklagede journalisterne for at være ”røde lejesvende”, fremgår det under overskriften ”TV2 1988-” på Danmarkshistorien.dk (se kilder). Lignende kritik rammer stadig med mellemrum DR.

På TV2 fik danskerne mulighed for at samles om en række populære underholdningsprogrammer, bl.a. quizprogrammet ”Lykkehjulet”, fredagsunderholdningsprogrammet ”Elevatoren” og amerikanske serier som ”Dollars” (1981-1989), der handlede om penge, overflod og velstand, og ”ALF” (1986-1992) om et lille rumvæsen med forsmag for katte. Se artiklen ”15 fede 80’er-serier for flere populære serier fra 1980’erne” (se kilder).

Der var pang på farverne i 1980’er-klædeskabene. De mest karakteristiske var pastel- og neonfarver. 80’er-modens farvepalet bliver i bogen ”Tilbage til 80’erne” (se kilder) forklaret som en modreaktion på 70’ernes naturlige look og understregning af antiforbrug. De fodformede sko blev skiftet ud med stiletter, og selv Ecco måtte sætte hæl og farver på en del af kollektionen. Brede farvestrålende bælter og similisten på tasker, tøj, sko, strømper og sågar undertøj blev også populære. Og alt fra hårtørrere til telefoner og festcigaretter blev produceret i stærke farver. Også makeuppen blev der skruet op for – og også mænd begynder at sminke sig. Blandt den mere mainstream hverdagsmode var dynejakken, den fodformede Rap-sko, buksedragten, joggingblusen, hårbøjlen og Moonboot-støvlen populær – alt sammen i stærke farver naturligvis.

I 1980’erne så de første karrieremesser dagens lys. Allerede dengang blev kimen til professionel speeddating mellem virksomheder og studerende lagt. Ansvaret for succes blev i højere grad den enkeltes eget, og hvor man før havde betragtet uddannelse primært som dannelse med fokus på viden, blev fokus nu flyttet til konkrete kompetencer målrettet det arbejdsmarked, hvor den enkelte skulle bidrage til at skabe vækst og overskud til staten. Presset for at effektivisere de studerendes studier fik for alvor fat med det såkaldte ”nye højres” gennembrud i dansk uddannelsespolitik i 1980’erne, den ideologiske nyorientering som i udlandet var repræsenteret ved den konservative regeringsleder Margaret Thatcher i Storbritannien og den republikanske præsident Ronald Reagan i USA. I efterkrigstiden havde uddannelsesinstitutioner, organisationer, undervisere og studerende haft massiv indflydelse. Den blev nu overtaget af en stærk statsstyring, som lagde kimen til 00’ernes enorme pres på de studerende, historiker og uddannelsessociolog Knud Holt Nielsen fra Aarhus Universitet i artiklen ”Det er aldrig for tidligt at planlægge karrieren” i Dagbladet Information (se kilder).

Generationen, der blev født i 1970’erne og 1980’erne, er blevet kaldt ”generation fucked up”. ”Vi er en generation, der aldrig har taget os selv op til diskussion, men overladt det til vores forældres generation af sociologer, politologer og psykologer at beskrive vores værdier, væsen og væren og fælde dommen over, hvem vi er, og hvad vi bliver”, lyder det i forordet til bogen ”Generation fucked up?” (se kilder). Bogen består af en mailkorrespondance mellem cand.mag. i historie og filosofi Morten Albæk og daværende formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Rasmus Hylleberg. I bogen diskuterer de to, hvordan 70’er- og 80’er-generationerne har nok i sig selv og forventer langt mere af fællesskabet, end de selv er villige til at tilføre. ”Generation fucked up” er ifølge de to vokset op med troen på, at den er særlig værdifuld, fordi årgangene var små: ”Vi er blevet vænnet til at få medløb fra fortravlede forældre, bløde pædagoger og opportunistiske politikere uden at blive stillet overfor de krav, der hører med til at være borger”, argumenterer Morten Albæk, som mener, at 80’ernes fokus på individet har svækket nutidens fællesskaber i en grad, der truer demokratiet: ”Kun en demokratisk tåbe frygter ikke Generation Fucked up”, som han formulerer det i bogen. Samme kritik rejser debattøren Freia Dam i artiklen ”I gjorde os til narcissister” i Dagbladet Politiken (se kilder):   ”Vi er i øjeblikket ramt af det, som en amerikansk forsker har kaldt en regulær narcissismeepidemi. En sygelig trang til at dyrke os selv”, skriver hun og kalder børn af 80’erne og 90’erne ”de første generationer, der ved, hvad det vil sige at være et curlingbarn”. En generation, der ”vil vide, hvad verden kan gøre for os, før vi overhovedet overvejer, hvad vi kan gøre for den” (se kilder).

1980’erne slog positive takter an for dansk design. Forskningschef på Designmuseet Danmark Lars Dybdahl kalder 1980’ernes ændrede tilgang til både kunsthåndværk og industrielt design for et nybrud. Det internationale ”designboom” blev også synligt i Danmark, skriver han i kapitlet ”Det danske designboom” i bogen ”Danmark i 1980’erne”. ”Lige fra kunsthåndværkets mangeartede unika til tidens nytænkende møbelkoncepter og det industrielle produktdesign”. Det var her, danske designere lagde kimen til det stærke brand, dansk design i dag har fået som garant for brug af ”ædle naturmaterialer” og ”håndværksmæssig finish”. Med modens nye legitimitet efter 1970’ernes antimode opstod ”en ny entusiastisk generation af beklædningsformgivere”, skriver han (se kilder).

30 år efter Berlinmurens fald søger tyskere stadig aktindsigt i de såkaldte Stasi-arkiv – den østtyske sikkerhedstjenestes arkiver, der leverer indblik i den massive overvågning af borgerne, Stasi foretog under det 40 år lange kommunistiske styre under DDR. Stasi-arkivet blev oprettet i 1992. Siden da har 3,2 millioner søgt aktindsigt i arkivets informationer, fremgår det af artiklen 30 år efter Murens fald jagter østtyskerne stadig sandheden i Stasis arkiver (se kilder).   Fra den 4. til den 10. november 2019 fejrer Berlin 30-årsdagens for Berlinmurens fald med en storstilet byfestival med udstillinger, koncerter og arrangementer. På Alexanderplatz vil man fx kunne opleve de håb, krav og ønsker om frihed, de hundredevis af demonstranter fremsatte i protest mod det østtyske regime den 4. november 1989 – fem dage før murens fald. Og på facaden af det tidligere Stasi-hovedkvarter vil man kunne se folkets krav om at afskaffe det hemmelige politi. Det kan man læse på hjemmesiden Vildmedberlin.dk (se kilder). Det er ikke alene i Berlin og Tyskland, at Berlinmurens fald bliver markeret. Også den danske historie- og kulturfestival Golden Days har valgt at have Murens fald som omdrejningspunkt for den årlige 16 dage lange kulturhistoriske festival. I artiklen Golden Days markerer 30-året for Murens fald kalder festivaldirektøren Svante Lindeburg året 1989 for et epokalt vendepunkt i verdenshistorien, et vendepunkt som i 2019 er blevet højaktuelt i en verden, hvor Storbritanniens med Brexit forlader det europæiske fællesskab,  og USA’s præsidents lægger planer om at opføre en mur mod Mexico for at sætte en stopper for indvandringen fra syd. Frygt og polarisering præger den politiske dagsordenen.   ”Golden Days Festival undersøger, hvad vi kan lære af Murens fald. Denne nedrivning, der varslede åbenhed, fællesskab og forandring. I vores autobiografiske, navlebeskuende og ensomme virkelighed kan det virke som om, vi har stækket fantasiens og drømmenes vinger og mistet modet til at handle. Har vi glemt, at grænser, positioner og værdier ikke er mejslet i sten, men kan formes, ændres og udfordres? 1989 var et opråb – et opråb som Golden Days gentager nu 30 år senere, hvor hele den kulturhistoriske festival dedikeres til det historiske vendepunkt. Kan 1989 inspirere os til at genfinde troen på de store fællesskaber, på hinanden og på en verden med færre – ikke flere – mure?”, spørger Svante Lindeburg retorisk i artiklen (se kilder).