Plastikforurening

Vi bruger plastik overalt i vores dagligdag. Plastik er et billigt materiale, og forbruget af plastik, der kun anvendes én gang, er eksploderet. Men plastik belaster klimaet og miljøet. Det meste produceres af fossile brændstoffer og er svært at nedbryde. I store dele af verden har man ikke effektiv affaldshåndtering, så store mængder plastik ender i naturen. Meget af det kasserede plastik ryger ud i havet, hvor det gør skade på det marine liv, forstyrrer økosystemerne og i stigende grad findes som mikroplast i vores mad, drikkevand og i luften, vi indånder. Problemet med plastikforurening er stigende, og mange steder i verden mangler man viden, midler og systemer til at håndtere forureningen. 

     I denne artikel kan du læse om, hvad plastikforurening er, hvor meget plastik der produceres i verden, hvad plastik bruges til, og hvor længe det holder. Du kan også blive klogere på, hvorfor så meget plastikforurening ender i havet, og hvilken betydning det har for vores samfund, vores økosystem og klimaet. Og du kan læse om, hvilke løsninger der skal til for at gøre noget ved problemet med plastikforurening.

90 procent af al plastik fremstilles af fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul, mens såkaldt bioplastik udgør godt 10 procent. Bioplastik produceres bl.a. af majs, sukkerrør, kartofler og halm. Endelig laves en meget lille del af den samlede plastikmængde af andre materialer, fremgår det af opslagsværket ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition”

. For at gøre plastikken mere fleksibel eller hårdfør iblandes ofte kemiske tilsætningsstoffer, brandhæmmere og farver, som kan være skadelige for miljø og helbred.

     Plastikforurening opstår, når plastikprodukter ophobes i miljøet i så stor målestok, at de skaber problemer for dyrelivet, dyrenes levesteder og for lokalbefolkningen, oplyses det i online leksikon Britannica fra 5. januar 2023

. 

     Siden man fra 1950erne blev i stand til at producere syntetisk plastik meget billigt, er mængden steget dramatisk år for år, og plastik er i dag et af de mest udbredte og populære materialer i verden. Meget plastik bruges kun en enkelt gang; til gengæld er det stort set ikke bionedbrydeligt, men ender alligevel ofte i naturen, hvor det skaber store problemer.

     Plastikaffald dræber hvert år millioner af dyr, fordi de f.eks. forveksler plastikstykker med mad eller får deres levesteder ødelagt af det, forklares det af den danske miljøorganisation Plastic Change på deres hjemmeside i “Om plastikforurening - hvorfor er plastik i miljøet et problem?”

. For mennesker er plastikforurening ikke kun et indirekte problem. Det er f.eks. påvist at mennesker indtager mikroplastik via luften og fra mad og drikkevand oplyses det i artiklen “Microplastics are in our bodies. How much do they harm us?” i National Geographics

.

Den globale plastikproduktion har på 70 år antaget enorme proportioner, fremgår det af opslagsværket ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition”

. I 1950 var produktionen på 2,3 millioner tons plastik om året. 50 år senere var den på over 200 millioner tons pr. år, og endnu 20 år senere er den over 400 millioner tons. Siden år 2000 er der blevet produceret mere plastik end i de forudgående 50 år, og mængden af produceret plastik fortsætter med at stige. Inden 2030 forventes mængden at overstige 600 millioner tons pr. år. I alt er der fra 1950 til 2017 blevet produceret mere end 9,2 milliarder tons plastik, hvilket svarer til mere end et tons plastik pr. nulevende person i verden, og af det er syv milliarder tons endt som plastikaffald ifølge tal fra FNs miljøorganisation om plastikforurening i havet “Drowning in Plastics – Marine Litter and Plastic Waste Vital Graphics”

.

Plastik indgår f.eks. i mobiltelefoner og anden elektronik, i køkkenredskaber, legetøj, tandbørster, kosmetik og ikke mindst tøj. Plastik spiller også en vigtig rolle i bl.a. vindmølleindustrien, byggeriet, i medicinsk udstyr og i transportmidler som biler og fly.    En stor del af plastikforbruget består af emballage til fødevarer eller andre engangsprodukter som rengøringsmidler og kosmetik. Derfor ender næsten 40 procent af den plastik, der produceres, som affald inden for en måned, mens andre produkter som tandpastatuber, shampooflasker m.m. bliver til affald inden for 1,5-3 år. Tøj anvendes i op mod fem år, biler i gennemsnitligt 13 år, mens visse plastikprodukter som rørledninger holder i mere end 30 år, viser tal fra ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition”

.

79 procent af al produceret plastik ender som affald f.eks. på lossepladser, hvor meget af det ryger videre ud i naturen sammen med affald, der kommer direkte fra industri, ubehandlet spildevand og turisme. Fra land finder plastikaffaldet via bl.a. flodsystemerne vej til havet. Dårlig eller ingen håndtering af plastikaffald gør, at 80 procent af det plastikaffald der findes i havet, kommer fra land. Plastikforbrug og produktion er steget voldsomt i de seneste 20 år, også i udviklingslandene, hvor man ikke har nået at udvikle et affaldshåndteringssystem, der kan følge med den voksende mængde affald. Problemet med plastikaffald i havet skyldes i høj grad de store mængder plastik, som ilandene over mange år har eksporteret til ulandene. Kina sagde i 2018, med følgeskab af bl.a. Thailand, Malaysia og Filippinerne, stop for ilandenes plastikaffald, men det har ikke helt stoppet plastikstrømmen, viser artiklen fra Information “Affald flyder fra Europa. På verdenshavene forsvinder afsenderen. Og i Sydøstasien ender det som giftig røg”

.

Nogle af de stoffer, der tilsættes plastik, er skadelige for mennesker og dyr. Når plastik brydes ned til mikroplastik i havet, bliver det sammen med forskellige plastik-tilsætningsstoffer indtaget af f.eks. fisk og skaldyr, der sidenhen indgår i vores føde. I kroppen menes mikroplastikken at kunne afgive nogle af de usunde stoffer, der i tilstrækkeligt store mængder kan skade helbredet, viser studier af dyr. I National Geographics-artiklen “Microplastics are in our bodies. How much can they harm us?” (se kilde 4) opsummeres den forskning, der findes om mikroplastiks effekt på kroppen. Hidtil har man ikke påvist, at mikroplastik skader mennesker direkte, men den nyeste forskning har konstateret fund af plastik i menneskers blod og lungevæv, hvilket har styrket antagelsen om, at mikroplastik i kroppen udgør en helbredsrisiko.

Plastikaffald i havet dræber op mod 1 million havfugle, 100.000 pattedyr og skildpadder og et enormt antal fisk om året, viser tal fra FNs miljøorganisation præsenteret i “Factsheet: Marine pollution” fra 2017

. Det skønnes, at op mod 90 procent af alle havfugle har plastik i maven, og at mindst 2249 havlevende dyrearter er påvirket af plastikforurening. Dyrene kan blive viklet ind i plastikaffald som emballage og kasserede nylonfiskenet eller forveksle plastikposer og andre plastikdele med føde, så de sulter ihjel som følge af blokeret tarmsystem. Polypdyr som koraller, der udsættes for plastikforurening, har stærkt forøget risiko for sygdomme, oplyses det i en artikel fra National Geographic

, hvilket ikke bare er et problem for korallerne, men også for de 25 procent af verdens fiskebestand, der er afhængige af koralrev.

Produktionen af plastik bidrager til CO2-udledningen og dermed klimaforandringerne. Dels kommer størstedelen af den plastik, der produceres, fra fossile brændstoffer; dels kræver det energi at forme den til produkter og håndtere plastikaffaldet. Selv når bioplastik produceres af CO2-neutrale materialer som majs, kræver det energi at producere og processere majsen.

     Ifølge tal fra FNs miljøorganisation præsenteret i artiklen “Comprehensive assessment on marine litter and plastic pollution confirms need for urgent global action”

  stammer 3,4 procent af vores drivhusgasudledning fra produktion og forbrug af plastik. Fremskrivninger viser, at øger vi som forventet produktionen og brugen af plastik, vil den stå for 15 procent af den globale årlige drivhusgasudledning i 2050.

Plastik er kommet for at blive, det er nemlig svært at erstatte. Udover at være nemt og billigt at producere er det let, holdbart og vandtæt og kan samlet set formes og bruges til meget mere end andre materialer. Selv hvis man indregnede ekstraudgiften for ordentlig affaldshåndtering, er det med vores nuværende forbrugsmønster ikke muligt at erstatte plastik med alternativer som f.eks. glas, papir og aluminium. Glas, papir og aluminium har nemlig deres egne miljømæssige udfordringer både på produktions og affaldshåndteringssiden. De kræver bl.a. meget energi, plads og forbrug af vand at producere. Det samme gør plastik, når det produceres af f.eks. majs, sukkerrør og halm, forklares det af videnskab.dk i indlægget “Er der et alternativ til plastik?"

.

FN kalder plastikforureningen af land, vand og luft en global krise, som kræver globale løsninger. Fordi plastikforurening går ud over alle grænser, er det en krise, der kun kan løses, hvis klodens nationer samarbejder, skriver IUCN i artiklen “The plastic pollution crisis”

. I marts 2022 vedtog FNs miljøorganisation en resolution, der i 2024 skal forpligte verdens lande til at arbejde hen imod at afskaffe plastikforurening. Målet med resolutionen er at enes om en aftale, som både handler om at håndtere det nuværende affald og om at ændre hele plastiklivscyklussen. Det vil sige, at der udover affaldshåndtering også fokuseres på den måde, plastik produceres og designes på, så genbrug og genanvendelse bliver nemmere, og mængden af plastik, der produceres, kan reduceres, fremgår det af artiklen “Countries split on plastics treaty focus as U.N. talks close”

.

Brugt plastik er i dag nærmest værdiløst, bl.a. fordi plastikaffald kan bestå af mange forskellige typer af plastikmolekyler, der ofte blandes sammen og gør det svært at genanvende, fremgår det af rapporten fra DTU “Mange forskellige produkter i plastikaffaldet gør det vanskeligt at genanvende”

. Derfor udgør genanvendelse kun omkring 10 procent verden over, viser FN-rapporten ”Drowning in Plastic”

. Danmark er f.eks. et af de lande, der producerer mest affald og plastik pr. indbygger. Tal fra Miljøministeriets hjemmeside Plastikviden.dk

  viser, at ud af de ca. 350.000 tons plastikaffald, der blev produceret i 2016, blev kun 46.000 tons genanvendt, mens resten blev brændt, deponeret eller solgt til udlandet. Hvis plastikaffald skal have værdi, skal der stilles krav til kvalitet og design af plastik, så plastikaffaldet kan fortsætte med at indgå i nye produkter ved at blive genbrugt og genanvendt.

I takt med at forbrugerne er blevet mere oplyste og bevidste om sammenhængen mellem deres forbrug og den effekt, det har på miljøet, bliver mange varer mærket for at vejlede til et mere miljørigtigt valg. “Greenwashing”, på dansk grønvaskning, af produkter er fulgt i kølvandet på denne tendens. Det består i, at firmaer og producenter forsøger at få deres produkter til at se mere miljørigtige ud, end de er, ved f.eks. at komme med usande påstande om, at de ikke indeholder miljøfarlige stoffer, som alligevel ikke ville være i produktet. Andre vildleder ved at opfordre til genanvendelse, uden at produktet er designet til det. Greenwashing er meget udbredt; i en analyse af 82 plastikprodukter var det således kun godt halvdelen, der levede op til deres påstand om miljørigtighed, konkluderer miljøbevægelsen Plastic Change i artiklen “Greenwashing: Alt for mange produkter pynter sig med lånte grønne fjer, viser ny analyse”

.

Plastikemballage har mange fordele, der gør det velegnet som fødevareemballage, bl.a. lav vægt, lav pris og egenskaber, der gør, at fødevarerne kan holde længere. Plastikemballagen kan reducere skader på produktet og beskytte mod uønskede bakterier, hvilket mindsker mængden af madspild.    Selvom der bruges store mængder plastikemballage i Danmark, udgør den kun 5 procent af den CO2, der udledes fra produktion af fødevarer, viser tal fra Miljøstyrelsen på Plastikviden.dk “Plastikemballage fordele og ulemper”

. Ifølge FNs levnedsmiddel- og landbrugsorganisation FAO, i rapporten “Food wastage footprint and Climate Change”

, ville madspild, hvis det var et land, indtage tredjepladsen over de største CO2-syndere, og forskerne er enige om, at madspildsproblemet ville være langt større, hvis man ikke brugte plastikemballage. Det forklares i artiklen “Emballage er agurkens bedste ven” fra forbrugermagasinet Samvirke, januar 2017

.

Ikke alene er plastikemballage dårligt for CO2-regnskabet; det skader også miljøet, når det ender i naturen, og vores mad, vand og luft fyldes af mikroplastik. Herudover påpeges det i artiklen “Mere Plastikemballage? Svaret på madspild er ikke mere plastik” fra Plastic Change

, at samtidigt med at mængden af plastikaffald i EU fra 2004-2014 voksede med 50 procent, øgedes husholdningsaffaldet i EU til det dobbelte og nåede op på 30 mio. tons om året. Plastic Change peger i stedet på, at måden hvorpå fødevarer, som bananer, hvidløg, kartofler, citrusfrugter m.fl., pakkes i plastiknet, bakker eller lignende, er medvirkende til madspild, fordi forbrugerne anspores til at købe mere, end de kan bruge.

OECD vurderer i sin rapport “Global Plastis Outlook: Policy Scenarios to 2060”

, at hvis efterspørgslen på plastik fortsætter sin nuværende stigning, og affaldshåndteringen fortsætter med at halte bagud, vil forbruget af plastik være tredoblet i 2060. Mens OECD-landene forventes at fordoble deres plastikforbrug, vil den største forøgelse ske i udviklingslande i Afrika syd for Sahara og i Asien. Ny plastik vil fortsat dominere, mens genbrugsplastik vil udgøre 12 procent. Mængden af plastik, der lækker til naturen, vil fordobles, og ophobningen af plastik i vandmiljøet vil tredobles og forstærke de nuværende miljø- og sundhedsmæssige problemer der. Endelig vil CO2-udledningen fordobles fra det nuværende niveau som følge af plastiklivscyklussen.

FN-medlemslandene vedtog i marts 2022 en resolution om at samarbejde om at løse verdens plastikforurening.  I december 2022 startede forhandlingerne om, “Hvordan og hvor meget” de forskellige lande vil forpligte sig, fremgår det af artiklen “Første plastikforhandling er afsluttet: disse højde- og lavpunkter kom ud af det” fra Plastic change

. I mellemtiden har nogle lande og regioner sat tiltag i gang for at reducere forureningen.    Henrik Beha Pedersen, stifter af miljøorganisationen Plastic Change, peger på, at hvis udviklingen skal vendes, skal man gennemgå alle led i plastikfødekæden, og man skal indføre en cirkulær tankegang, ligesom plastikproduktionen skal reduceres, og mere plastik skal genbruges. “Vi forfølger affaldshierarkiet som det mest effektive, og først kommer Re-Think, så Reduce, herefter Reuse og endelig Recycle”, forklarer han i indlægget, “Plastikkrisen løses på land, ikke til havs” fra Ingeniøren 23. marts 2020

.