Instagram

Instagram er blandt danskernes foretrukne sociale medier og omkring 40 procent af befolkningen har i dag en Instagram-konto. Siden sin fødsel for 10 år siden har Instagram udviklet sig fra en forholdsvis simpel fotodelingsapp til et medie med mange funktioner og store kommercielle muligheder for brands og virksomheder. Samtidig er mange af de billeder, der lægges ud på Instagram, blevet mere professionelle og fungerer som et udstillingsvindue for ’det perfekte liv’, mener kritikere. Men i takt med at brugerbasen er vokset, er Instagram også blevet mere folkeligt og mangfoldigt, hvilket har åbnet for flere, små og mere nicheprægede fællesskaber, hvor folk kan finde ligesindede. Desværre har det også affødt grupper, hvor unge har delt billeder af selvskade, som ikke er blevet fjernet, trods Instagrams løfte om det modsatte.

Instagram er en digital og social fotodelingsapp, der blev skabt af de amerikanske softwareudviklere Kevin Systrom og Mike Krieger i 2010. Det begyndte som en iværksættervirksomhed i San Fransisco med en idé om at gøre det nemt at dele billeder fra mobiltelefonen. Det banebrydende dengang var, at man kunne lægge filtre på billederne og dermed gøre dem æstetisk flottere og mere iøjnefaldende. Platformen formåede at tiltrække kendisser, hvilket var med til at skabe opmærksomhed omkring Instagram og få mediet til at vokse. Hurtigt blev appen én milliard dollars værd, og i 2012 solgte Kevin Systrom og Mike Krieger appen til Facebook, mens Systrom fortsatte som CEO for Instagram frem til 2018. I dag vurderes Instagram at være omkring ti milliarder dollars værd.

I modsætning til Facebook, hvor brugerne anvender både tekst og billeder, eller Twitter, der næsten udelukkende lægger op til at bruge tekst, er Instagrams formål at gøre det nemt for brugerne at dele billeder og videoer. Brugerne kan følge hinanden, skabe kreative videoer (kaldet ’Reels’), dele ’Stories’, som er små, korte videoer, og – naturligvis – ’like’ og kommentere hinandens indhold. Da Facebook ejer Instagram, er det også blevet muligt at sende private beskeder til hinanden via Messenger. Derudover har Instagram tilføjet en funktion, som gør det lettere for brands at sælge produkter og tjene penge via på platformen – Instagram kalder det selv en shopping-funktion. I 2018 lancerede Instagram desuden deres egen video-kanal, Instagram TV – forkortet IGTV – hvor brugere, brands og virksomheder kan dele videoer med en varighed helt op til en time.

På verdensplan havde Instagram i 2020 omkring 854,5 millioner månedlige brugere. Det er en fordobling siden 2016, hvor platformen havde 428,1 millioner månedlige brugere. I 2023 forventes antallet af brugere at være vokset til lige under én milliard månedlige brugere. Det fremgår af den tyske markeds- og forbrugerdatavirksomhed Statista (se kilder). Opgørelsen over antallet af brugere kan dog variere fra kilde til kilde og afhænger af, hvordan det gøres op. Nogle kilder skriver, at Instagram allerede har nået én milliard brugere på verdensplan. Det fremgår blandt andet af det amerikanske marketingsbureau Mediakix (se kilder), som har en interesse i at vurdere antallet af brugere højt. Uanset hvad er Instagram et af verdens mest anvendte sociale medier. USA har måske ikke overraskende flest brugere på Instagram med hele 140 millioner, efterfulgt af Indien, Brasilien og Indonesien. I USA er Instagram det andet mest populære sociale medie, kun overgået af Snapchat, fremgår det af Statista (se kilder).

I dansk perspektiv er det sværere at finde tal på, præcis hvor mange brugere der er. Men Slots- og Kulturstyrelsens rapport ”Mediernes udvikling i Danmark 2020” (se kilder) angiver, at 40 procent af danskerne havde en profil på Instagram i 2019, hvilket gør Instagram til det tredje mest anvendte sociale medie i Danmark, kun overgået af LinkedIn og Facebook. Rapporten ”IT-anvendelsen i befolkningen 2020” fra Danmarks Statistik (se kilder) påviser, at fire ud af fem danskere i aldersgruppen 16-74 år har brugt tjenester som Instagram inden for de seneste tre måneder. Størstedelen af de danske Instagram-brugere laver dog sjældent opslag selv. Til sammenligning er størstedelen af Snapchats danske brugere aktive dagligt, fremgår det af rapporten ”Mediernes udvikling i Danmark” fra Slots- og Kulturstyrelsen (se kilder). Samlet set er Danmark dog det land i EU, hvor den største del af befolkningen (81 procent) mellem 16 og 74 år anvender sociale medier, ifølge ”IT-anvendelsen i befolkningen 2019” (se kilder).

Ifølge en undersøgelse fra Gallup, som Berlingske fik foretaget i 2019, er Instagram især brugt blandt de 13-29-årige og mere populært blandt kvinder end mænd. Undersøgelsen har også kigget på, hvem der bruger forskellige sociale medier målt på politiske holdninger. Undersøgelsen viste, at Instagram var mest anvendt af personer, der stemmer på Det Radikale Venstre, tæt efterfulgt af Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten. De partier, hvis vælgere ifølge undersøgelsen brugte Instagram mindst, er Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Resultaterne fremgår af artiklen ”Hvem bruger sociale medier?” (se kilder).

     Politikerne selv er generelt blevet mere aktive på Instagram inden for de seneste år på grund af mediets voksende brugerbase. På Instagram kan de præsentere en anden side af sig selv og give deres følgere en bid af, hvordan deres hverdag og liv uden for politik ser ud, fremgår det af Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder).

Da Instagram gik i luften, var det ud fra en idé om at skabe en visuel platform med flotte billeder fra mobiltelefonen. Det skulle samtidig være nemt at finde andre brugeres indhold og navigere rundt på platformen. Brugerne kunne interagere med hinanden ved at sende et hjerte afsted, hvis de kunne lide et billede, eller kommentere på det. Brugerne kunne også sende hinanden private beskeder. I begyndelsen virkede appen kun på smartphones, og det betød det, at det kun var billeder fra mobiltelefonen, man kunne lægge op. Ifølge Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder) tilskyndede det til, at billederne på Instagram var nogle, der blev taget på farten og ikke krævede andet end at have sin telefon ved hånden. Derfor var Instagram i starten domineret af såkaldte ’hverdagsbilleder’. Hashtags blev for alvor populært med Instagram, selvom de allerede eksisterede på Twitter. I dag er hashtag en del af hverdagen og noget, som mange firmaer og kampagner arbejder med i deres markedsføring. Men i takt med at Instagrams popularitet og brugerbase voksede, og flere og flere virksomheder så forretningsmuligheder i at annoncere på Instagram, blev indholdet mere professionelt og i tiltagende grad et udstillingsvindue for ’det perfekte liv’. Ifølge Politikens podcast har Instagram dog (igen) udviklet sig til at være et sted, hvor der er plads til det ’normale’ og mere folkelige, vi kender fra Facebook. Det har dog også betydet, at der er kommet en hårdere debattone på Instagram – noget, der ellers tidligere var forbeholdt Facebook.

I løbet af de ti år, som Instagram har eksisteret, er det blevet et sted, hvor store virksomheder sælger deres varer, og politikerne sælger deres budskaber. Det fremgår af Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder). Personer, der lever af at skabe godt indhold for penge, kaldes influencere, og de dukkede frem på Instagram, da mediet var blevet så stort, at der begyndte at være værdi for virksomhederne i at reklamere for deres produkter eller for sig selv på platformen. Gennem flotte billeder og interessante videoer reklamerer influencere for produkter mod betaling. Formålet med det betalte indhold er at få andre brugere til at købe produkterne.

     Derudover har Instagram gjort det nemmere og mere attraktivt for brands og virksomheder at bruge Instagram til at sælge produkter. Med mediets shopping-funktion kan brugerne nemt finde frem til de enkelte produkter, der reklameres for, tilføje dem til ønskelisten og købe dem. Desuden lancerede Instagram i 2018 sin egen video-kanal, Instagram TV – forkortet IGTV – hvor virksomheder, brands (og almindelige brugere) kan dele videoer på helt op til en times varighed. Det giver især brands og virksomheder nye muligheder for at reklamere og tjene penge gennem mediet.

Hvis en influencer reklamerer for en virksomhed ved for eksempel at vise virksomhedens produkter, skal det være tydeligt for den, der ser omtalen, at det er reklame. Det fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside, der regulerer reklameområdet (se kilder). Tidligere var det svært at gennemskue, hvad der var reklame, og hvad der ikke var. Instagram har derfor været nødt til at indføre nogle retningslinjer, som gør det nemmere at gennemskue, hvornår der er tale om ’sponsoreret indhold’, fremgår det af podcasten ”10 år med tragiske firkanter” fra Politiken (se kilder). Derudover har Instagram lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold markeres med sætningen ’Betalt partnerskab med (virksomhedens navn)’.

Når Instagram efter ti år fortsat er så populær, hænger det sammen med, at mediet har været god til at se brugernes behov og ’stjæle’ populære funktioner fra andre sociale medier. For eksempel indførte Instagram i 2016 funktionen ’Stories’ fra Snapchat, hvor brugerne kan dele korte videoer, som forsvinder efter 24 timer. Den ene af Instagrams skabere, Kevin Systrom, udtalte i et interview i 2019, at: ”I lang tid var folks profiler fyldt med Snapchat-links (…) det var tydeligt, at folk forsøgte at bygge bro mellem de to produkter. Så vi gav dem, hvad de ønskede.” Det fremgår af artiklen ”Instagram founder admits he blatantly stole Stories from Snapchat” fra Mashable (se kilder). Instagram har gjort det samme med TikTok ved at kopiere en funktion derfra, der giver brugerne mulighed for at klippe forskellige optagede videoklip sammen til én video, tilføje musik og justere hastighed med videre. På Instagram hedder denne funktion ’Reels’. Det fremgår af artiklen ”Looks like Instagram is copying the best bits of TikTok” fra Dazed (se kilder).

     En anden grund til, at Instagram fortsat er populært ti år efter, er, ifølge Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder), at der ikke er nogen egentlig konkurrent til Instagram, selvom Snapchat og Tiktok ubetinget er de mest populære medier blandt unge.

     Derudover er det især blandt unge blevet populært at lave en ekstra Instagram-konto, hvor man kan dele mere private sider af sig selv, som man ikke ønsker, at alle ens følgere skal se. Fænomenet hedder ’Finstagram’ (en blanding af ordene ’fake’ og Instagram). En Finstagram-konto er en falsk Instagram-profil, som man opretter for at kunne dele indhold, som kun få, udvalgte personer skal kunne se. Brugere, der har en ’finsta’, har typisk også en ’rigtig’ Instagram-konto. Ved at have to konti kan brugerne skabe et privat rum eller fællesskab på Instagram, hvor det – på grund af mediets størrelse – ellers kan være svært at være privat.

Instagram er først og fremmest blevet kritiseret for at promovere et glansbillede og ’det perfekte liv’. Ifølge Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder) er problemet med sociale medier, at de oftest er meget visuelle: ”Vi mennesker har det med at synes godt om ting, der er visuelt tiltalende. Det vil sige, at det grimme ikke bliver delt så ofte som det skønne og smukke, og det skaber nogle meget problematiske tilgange til at tage billeder af os selv og hinanden. Vi deler jo næppe den grimme selfie frem for den smukke selfie. Og så er spørgsmålet, hvad er ægte, og hvad er falsk – er det okay at være grim på Instagram? Det kan man jo diskutere, om det overhovedet er. Hvis man er grim, så skal man helst være det på den helt rigtige måde,” siger journalist Alexander Sjöberg i podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder).

     Flere undersøgelser peger da også på, at især unge bliver stærkt påvirket af indholdet på Instagram. En undersøgelse fra den anerkendte og uafhængige britiske sundhedsorganisation Royal Society for Public Health fra 2017 viste, at Instagram var det sociale medie, som gjorde unge mest deprimerede. Det fandt man ud af ved at spørge 1.500 britiske 14-24-årige om, hvordan henholdsvis Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube enkeltvis påvirkede deres syn på deres kroppe og muligheden for at have tætte venskaber. Det fremgår af rapporten ”Social media and young people’s mental health and wellbeing” (se kilder), som også omtales i Zetland-artiklen ”Her er hvad sociale medier gør ved unge” (se kilder). Videnskabsjournalist Søren Hebsgaard fulgte op på de britiske resultater ved at tale med danske folkeskole- og gymnasieelever. Samtalerne bekræftede tendensen til, at Instagram styrker selvudfoldelsen, men forværrer kropsbilledet. En elev siger: ”Jeg bruger ikke længere Instagram, fordi jeg altid følte mig trist bagefter og følte, at mit liv ikke var lige så godt som mine venners.” De danske eksempler omtales i førnævnte artikel fra Zetland (se kilder).

DR har delt beretninger af unge, der er trådt ud af Instagram i artiklen ”Det er ude af mit liv – og det er rart!” (se kilder), hvor en række unge fortæller om, at de ved at droppe Instagram oplever at have fået mere frihed og færre bekymringer. Den britiske undersøgelse fastslår dog ikke, at Instagram – og sociale medier generelt – er skadelige i sig selv, men at de kan være det, hvis man bruger for meget tid på dem. Sociale medier er for mange en integreret måde at kommunikere på og kan være med til at styrke fællesskabsfølelsen.

     En kendt person, der har udstillet dobbeltheden i glansbilledlivet på Instagram, er tv-værten Sofie Linde, som i en periode, mens hun var vært på X-Factor, delte en serie opslag med to billeder fra henholdsvis fredag og lørdag – også kaldet ’fredag vs. lørdag’. I det første billede, om fredagen, var hun vært på X-Factor og iført flot tøj, lækkert hår, perfekt lagt make-up og et stort smil. På det andet billede, om lørdagen, var hun derimod typisk iført joggingtøj, ingen make-up, uglet hår og et træt ansigtsudtryk.

Et andet kritikpunkt mod Instagram er, at mediet – i lighed med andre sociale medier – ikke gør nok for at dæmme op for voldeligt og skadeligt indhold på deres platform. Der har været sager, hvor billeder af selvskade, vold og sågar drab har fået lov at ligge på platformen uden at blive fjernet, selvom Instagram flere gange har lovet at stramme op. Der har også været sager med netværk for selvskade, hvor især piger har delt billeder af selvskade for efterfølgende at begå selvmord. Det fremgår af artiklen ”Langt over grænsen: Blodige selvskade-billeder ikke fjernet fra Instagram” på DR.dk (se kilder) og er også skildret i tv-dokumentaren ”Døde pigers dagbog” (se kilder).

I april 2019 sagde lederen af Instagram, Adam Mosseri, at det ikke skulle føles som en ’konkurrence’ at være på Instagram, og at han håbede, det kunne blive ’et sted med meget mindre pres’. Det fremgår af artiklen ”What if Intagram Got Rid of Likes?” fra NY Times (se kilder).

     Én af de ting, som Instagram konkret har gjort for at imødekomme kritikken, er at justere, hvordan likes på platformen fungerer. Det betyder, at man ikke længere kan se, hvor mange likes andres billeder har, kun ens egne. Det gør det sværere at sammenligne med hinanden og skal indbyde til, at flere får lyst til at dele ’uperfekte’ billeder. Dog er opdateringen med denne justering valgfri, hvilket stiller spørgmålstegn ved effekten af ændringen, påpeges det i Politiken-podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” (se kilder). Her bemærkes det, at dette tiltag også kan være endnu en måde for Facebook (som i dag ejer Instagram) at få brugerne til at dele mere indhold og derved øge brugernes aktivitetsniveau på platformen. Når aktivitetsniveauet øges, ser flere brugere annoncerne på Instagram, hvilket betyder flere penge til ejerne af Instagram, altså Facebook.

I takt med at flere og flere bruger Instagram, er mediet blevet mere fragmenteret og nichepræget, ifølge podcasten ”10 år med tragisk glæde i små firkanter” fra Politiken (se kilder). Brugerne opsøger i stigende grad opsøger lukkede fællesskaber, som de føler, de passer ind i. Det betyder også, at brugerne i højere grad opsøger mennesker, de deler holdninger med. Det giver en øget risiko for ’ekkokamre’, hvilket vil sige, at de personer, man omgås, er enige i ens holdninger og værdier – de er et ’ekko’ af ens egne. Det gode ved denne udvikling er, ifølge podcasten, at det er blevet nemmere at finde fællesskaber på Instagram, hvor man kan støtte hinanden. Omvendt bliver det sværere at komme i dialog med dem, man er uenig med.

     Fordi Instagram har været dygtige til at indfri deres brugeres ønsker og behov ved blandt andet at kopiere funktioner fra andre sociale medier, kan de i princippet blive ved med at udvikle sig. Samtidig står Instagram i den fordelagtige situation, at der ikke er en egentlig udfordrer af dem lige nu. Samtidig er Instagram ejet af Facebook og har derfor en meget stærk position på markedet.