Fosterdiagnostik
Læsetid: 1 min
Cases
Asgers mor har aldrig følt sorg
Pernille Bregendahl Bro, mor til Asger, har aldrig følt sorg over at have født et barn med Downs, og er glad for, at hun fødte, før fosterdiagnostik blev indført, og er også glad for, at hun aldrig stod i det dilemma at skulle til- eller fravælge sit barn. Asger blev født 11. oktober 2002, altså før fosterdiagnostik blev et tilbud til alle gravide danske kvinder. Hans mor Pernille Bregendahl Bro er ofte blevet mødt med medlidenhed og blevet spurgt, om hun ville have fået Asger, hvis hun vidste, at han havde Downs. ”På en måde er det flabet, for man ville jo aldrig spørge andre om det samme. Men jeg har aldrig tænkt: ’Bare jeg kunne have undgået det’, siger hun i artiklen ”Asger har haft Downs fra første celledeling, og hvis ikke han havde Downs, var han ikke Asger” på Information.dk.
[1]Zafir Bæk og hendes mand valgte abort
Zafir Bæk og hendes mand valgte at abortere, da de efter nakkefoldsscanningen fik beskeden, at deres ufødte barn kunne udvikle Downs syndrom. Selvom aborten var hård for både Zafir og hendes mand, har de aldrig været i tvivl om, at beslutningen var rigtig. For barnet ville aldrig have fået det liv, som de ønskede for deres barn, forklarer Zafir Bæk, som ikke mener, at man skal betragte sådanne aborter som udrensning af handicappede. ”Min mand og jeg traf beslutningen om, at få barnet fjernet. Det var forfærdeligt. Vi kørte ind til hospitalet om aftenen, hvor jeg fik en pille, der skulle slå det ihjel. Og dagen efter kom vi så derind igen, hvor jeg fødte barnet. Det var verdens største rutsjebanetur,” siger Zafir Bæk, der aldrig glemmer den dag, hvor hun fik sit barn fjernet, kan man læse i artiklen ”Fravalgte barn med Downs: Verdens største rutsjebanetur” på Dr.dk.
[2]Citerede kilder
- Kopier link
Asger har haft Downs fra første celledeling, og hvis ikke han havde Downs, var han ikke Asger
Artikel
Information.dk, 16-12-2017
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Fravalgte barn med Downs: Verdens største rutsjebanetur
Artikel
dr.dk, 19-10-2015
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt: