Kosmetisk plastikkirurgi

Større bryster, fyldigere læber, mindre fedt eller en mere lige næse. Kosmetiske plastikoperationer er i vækst, og stadig flere danskere lægger sig under plastikkirurgens kniv for at forskønne udseendet. Den kosmetiske plastikkirurgi har gjort alting muligt, hvis man altså har råd til at betale for det. Men er det etisk forsvarligt, at læger bruger deres ekspertise til at lave om på raske menneskers udseende? Og hvad sker der med normalitetsbegrebet, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt at finpudse sit udseende? Den moderne plastikkirurgi åbner op for mange komplekse problemstillinger og gråzoner, men kan samtidig give større livskvalitet til nogle mennesker.

Ordet ”plastikkirurgi” har ikke noget med materialet plastik at gøre, men kommer fra det græske ord plastikos, som betyder ”at forme”. Alligevel er det rammende for den forestilling om kunstighed, mange forbinder med plastikkirurgien. Plastikkirurgi er kirurgi, der har til hensigt at ændre kroppens udseende. Overordnet findes der to typer plastikkirurgi: Den rekonstruerende og den kosmetiske.

• Rekonstruerende kirurgi er plastikkirurgi, der har til formål at genskabe patientens oprindelige udseende efter en alvorlig ulykke eller sygdom. For eksempel hvis man efter en brandulykke får transplanteret ny hud på et brandsår, eller hvis man har fået fjernet sit ene bryst på grund af en kræftknude, og derfor får lavet et nyt bryst. Hvor den kosmetiske kirurgi som regel er brugerbetalt og foregår på private klinikker, er den rekonstruerende kirurgi oftest dækket af sygesikringen, og operationerne foregår på sygehuset. 
• Kosmetisk kirurgi er plastikoperationer, der udføres udelukkende af skønhedsmæssige årsager, fordi man ikke er tilfreds med, hvordan man ser ud fra naturens hånd. For eksempel hvis man vælger at få opereret sine bryster større, fordi man synes, det ser bedre ud, eller hvis man får en fedtsugning, fordi man synes, man er for tyk. Denne artikel vil tage udgangspunkt i denne type plastikkirurgi.

Plastikkirurgien har rødder så langt tilbage som antikken. Allerede i det gamle Egypten og i det romerske imperium eksperimenterede man med både kosmetisk og rekonstruerende kirurgi, eksempelvis på gladiatorer, der havde fået udseendet ødelagt i kamp.

     Den moderne plastikkirurgi begyndte i England i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor skyttegravskampene medførte et stort antal soldater med svære vansiringer på ansigt, hals og arme. Plastikkirurgien gik primært ud på at dække sårene med ny hud, der først skulle formes og tilpasses såret (deraf navnet ”plastikkirurgi”.)

     I 1962 fik Timmie Jean Lindsey fra Texas indopereret verdens første silikonebryster. Den kosmetiske plastikkirurgi udvikledes og vandt udbredelse i USA og spredtes derfra til Europa via massemedierne. Det Amerikanske Selskab af Plastikkirurger (ASAPS) har løbende registreret antallet af kosmetiske indgreb siden 1997. På selskabets hjemmeside (se kilder) kan man læse, at antallet af personer, som i USA vælger et kosmetisk indgreb, i perioden 1997-2011 er steget med næsten 200 %. Alene i 2011 fik knap 1,6 millioner amerikanere foretaget en skønhedsoperation, og dette antal har ligget nogenlunde stabilt siden. I 2019 blev der foretaget 1,47 millioner kosmetiske operationer i USA, mens der blev foretaget lidt over tre millioner mindre, kosmetiske indgreb, herunder botox-behandlinger, fremgår det af tal fra The American Society for Aesthetic Plastic Surgery, som er en sammenslutning af plastikkirurger i USA. De har via en spørgeskemaundersøgelse undersøgt omfanget af plastikkirurgi i USA (se kilder).

Den kosmetiske plastikkirurgi kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Men det var først i løbet af halvfemserne, at folk for alvor fik øjnene op for muligheden herhjemme, og siden årtusindeskiftet er antallet af skønhedsoperationer vokset markant.

     I takt med udbredelsen af de kosmetiske behandlinger i Danmark, opstod der et behov for en undersøgelse af fænomenets nationale udbredelse. I 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe, som skrev rapporten ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) baseret på spørgeskemaer udsendt til private klinikker. Ud fra besvarelserne fremgår det, at 10.465 kosmetiske indgreb blev udført i Danmark i 2003. Da undersøgelsen ikke omfattede alle klinikker og ikke alle klinikker valgte at svare, var tallet formentlig højere.

Sundhedsdatastyrelsen opgør hvert år tal for, hvor mange plastikoperationer, der er blevet foretaget i Danmark på henholdsvis offentlige og private hospitaler og klinikker siden 2005.

     Mange kosmetiske plastikoperationer bliver udført på private klinikker og er brugerbetalte, og klinikkerne har ikke pligt til at indrapportere operationerne til det offentlige. Derfor er tal fra de private klinikker og hospitaler et minimumstal, hvilket betyder, at man kan forvente, at det i virkeligheden er lidt højere. Flere og flere private hospitaler og klinikker er dog begyndt at indrapportere, så tallene er mere retvisende i dag, end de var tidligere.

     Forstørrende brystoperationer er ifølge data fra Sundhedsdatastyrelsen en af de mest udbredte, kosmetiske operationer i Danmark. Det er samtidig en af de operationstyper, der har oplevet den største vækst siden 2005. Her fik 205 kvinder foretaget en brystforstørrende operation i privat regi. I 2018 var dette tal vokset til 2.686. Gennem det offentlige sundhedsvæsen var der til sammenligning kun 97 kvinder, der i 2019 fik foretaget en brystforstørrende operation. Også brystreduktioner og brystløft er blandt de mere udbredte kosmetiske indgreb i Danmark.

     Ifølge Ritzau-artiklen ”Rekordmange får lavet bryster – 220.000 i overvejelsesfasen” viser en undersøgelse foretaget for privathospitalet Aleris-Hamlet i 2019, at 222.000 kvinder i alderen 18-69 år går med tanker om at få ændret deres bryster. Det svarer til 11,6 procent af de adspurgte (se kilder).

     På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man se aktuelle tal for de forskellige, kosmetiske indgreb, foretaget i henholdsvis privat og offentligt regi.

Alle, der er fyldt atten og har råd til det, kan vælge at få en kosmetisk plastikoperation. Traditionelt har langt flere kvinder end mænd fået foretaget plastikoperationer – både nationalt og globalt – og selvom kvinderne stadigvæk er dominerende i statistikken, har mændene de seneste år fået en stigende interesse i at ændre på deres udseende.

     Ifølge artiklen ”Fedtsugning, botox og fillers er (ogås) blevet en mandeting” fra DR.dk (se kilder) oplever klinikker i hovedstadsområdet, at flere og flere mænd har fået øjnene op for plastikkirurgiens muligheder. Det viser en rundringning blandt klinikker og privathospitaler i hovedstadsområdet, som P4 lavede i 2020. Den viser, at 178 mænd i 2008 fik foretaget en plastikoperation, og at dette tal i 2018 var steget til 567 mænd. Artiklen nævner, at det især er fedtsugninger, botox-indsprøjtninger og brystkirtelvævsoperationer, som er populære blandt mænd. I artiklen vurderer plastikkirurg Stig-Frederik Trojahn-Kølle, at det er blevet en trend i vores samfund, at man også kan være forfængelig som mand.

     Denne tendens bekræftes af internationale tal. The International Society of Aesthetic Plastic Surgery (ISAPS) opgør hvert år, hvordan plastikkirurgien udvikler sig på verdensplan (se kilder). I 2018 stod kvinderne for langt størstedelen af de kosmetiske indgreb og operationer, men tallene viser en stigning i botox-behandlinger, brystreduktioner og fedtsugninger blandt mænd.

De mest populære, kosmetiske operationer i Danmark i 2019 var, ifølge artiklen ”Disse kosmetiske operationer er mest populære blandt danskerne” fra TV2 Østjylland (se kilder):

     For kvinder:

1. Brystforstørrelser 
2. Løft af øjenlåg 
3. Fedtsugning 
4. Brystreduktion/brystløft 
5. Opstramning af maveskind 
6. Ansigtsløft 
7. Næsereduktion

     For mænd:

1. Øjenlågsoperationer: både tunge øvre øjenlåg og poser under øjnene 
2. Fedtsugning 
3. Gynækomasti (fjernelse af kvindelige bryster hos mænd) 
4. Hudreduktion efter massivt vægttab 
5. Ører 
6. Næsereduktion 
7. Halsløft (opstramning af løs hud)

Hvis ens læge vurderer, at der er meget gode grunde til det, kan plastikoperationen laves på sygehuset på det offentliges regning. Det kan for eksempel være, hvis man har meget slemme rygsmerter på grund af for store bryster, eller hvis man har så udstående stritører, at man føler sig alvorligt fysisk eller psykisk handicappet på grund af sit udseende. Man kan også blive opereret på hospitalet, hvis man har været ude for en ulykke eller har været alvorligt syg. Hvis man derimod udelukkende vælger en plastikoperation for at forbedre sit udseende, skal man henvende sig på en privat klinik, hvor man selv skal betale for operationen.

     Der har undertiden været rejst kritik af de private klinikker i medierne. Lovgivningen på området har ikke kunnet følge med den kosmetiske industris eksplosive udvikling, som desuden er en meget god forretning. Det har betydet, at der har været grelle eksempler på kirurger og behandlere, der slet ikke var kvalificeret til opgaven, og som derfor har fejlopereret og skadet patienterne. For eksempel den skandaleramte læge Jørn Ege, hvis patienter i flere tilfælde måtte reddes på et offentligt hospital efter en mislykket operation på hans klinik, skriver TV2 i artiklen ”Jørn Ege og hans farlige indgreb” (se kilder).

     Siden Sundhedsstyrelsens nye lovgivning omkring kosmetiske behandlinger fra 2007, skal alle privatklinikker og medarbejdere registreres hos Sundhedsstyrelsen for at have autorisation til at udføre de kosmetiske behandlinger. De fleste indgreb må kun foretages af speciallæger med kvalifikationer inden for relevante specialer.

     Det er også blevet mere almindeligt at få foretaget en kosmetisk operation i udlandet, fordi det kan være langt billigere end i Danmark. Fænomenet kaldes også skønhedsturisme, og selvom de fleste operationer går godt, dukker der også indimellem grelle eksempler op med mennesker, der er blevet opereret med et ulykkeligt resultat. Man skal generelt være varsom med at få foretaget operationer i udlandet, da området måske ikke underlagt samme kontrol eller lovgivning som i Danmark.

Prisen på at få lavet en kosmetisk operation varierer fra klinik til klinik, ligesom prisen afhænger af, hvad det er, man ønsker at få lavet. Man kan få oplyst de forskellige priser ved at finde privatklinikkernes hjemmesider på internettet eller ved at ringe og spørge. Et eksempel fra privathospitalet Aleris-Hamlet på, hvad det cirka koster for en række almindelige kosmetiske indgreb (se kilder):

• Større bryster: 30.000 – 45.000 kr. 
• Fedtsugning på et område: 13.000 – 22.000 kr. 
• Øvre øjenlåg: 11.000– 24.000 kr. 
• Ansigtsløftning: 50.800 kr. 
• Slapt maveskind: 22.000 – 45.000 kr. 
• Stritører: 9.500 - 18.000

Har man én gang fået lavet en plastikoperation, må man regne med, at man med tiden skal have flere, hvis man ønsker at beholde det nye udseende. En operations resultat varer nemlig ikke evig. Hvis man for eksempel har fået silikone i læberne for at gøre dem mere fyldige, skal man have en ny indsprøjtning efter noget tid, hvis man ønsker at bevare det samme udseende. Botox, som er en form for nervegift som udglatter ansigtsrynker, skal indsprøjtes cirka hver fjerde måned, mens det for opstramninger af øjenlåg kan være nødvendigt at genoperere efter en tiårig periode. I dag kan brystimplantater holder længe, men skal forventeligt udskiftes efter cirka 10 år, ifølge Sundhed.dks artikel om brystforstørrelse (se kilder).

Den kosmetiske plastikkirurgi er et relativt nyt felt i vækst. Det betyder, at man endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser som er forbundet med indgrebene. Nogle forskere mener dog, at det kan være risikabelt, når man indsprøjter eller indopererer fremmedelementer i kroppen, som for eksempel nervegift mod rynker eller silikone og saltvandsimplantater. I 2011 var der en skandale omkring silikonebrystimplantater af mærket Poly Implant Prothese (PIP), da det blev afsløret, at de indeholdt farlige silikonetyper, som slet ikke var beregnet på implantater. Nyheden skabte en del debat herhjemme, og efter en heftig politisk debat blev det fra politisk hånd afgjort, at de berørte kvinder kunne få implantaterne fjernet på det offentliges regning. Det skriver blandt andre Berlingske i artiklen ”Elektronik-silikone i farlige bryster” (se kilder). I USA blev en særligt fantasifuld plastikkirurg samme år anholdt for at have fyldt cement i en patients bagdel, skriver Ekstra Bladet i artiklen ”Politi frygter flere cementballer” (se kilder).

     Overordnet er der altid en risiko forbundet med operative indgreb på kroppen. Der kan forekomme stærke blødninger, der kan opstå komplikationer, der kan fejlopereres, og der kan opstå infektioner efterfølgende. Det særlige ved de kosmetiske operationer er, at patienten i udgangspunktet er rask og derfor udsætter sin krop for en risiko for komplikationer.

Udviklingen har gjort det muligt og indenfor økonomisk rækkevidde for almindelige mennesker at ændre på sit udseende ad kirurgisk vej. Mennesket har altid været villig til lave om på sig selv for at leve op til samtidens skønhedsidealer, men nu er mulighederne for det næsten uendelige. Nogle lader sig operere, fordi de har komplekser over deres udseende. De ønsker sig måske større bryster eller en mindre næse, eller at få laserbehandlet uregelmæssigheder i huden, som eksempelvis ar og karsprængninger. Nogle får lavet en plastikoperation for at modvirke aldringstegn, for eksempel ved at få lavet en ansigtsløftning, fordi de gerne vil blive ved med at se unge ud. Overvægtige kan, som følge af en slankekur, ønske at få skåret den hud væk, som er blevet overflødig og slap efter de tabte kilo. Motiverne for at lægge sig under kniven er med andre ord lige så mange, som der er folk, der lader sig operere.

     Et eksempel er Idris Ahmed, der er en af de mænd, der fik foretaget et kosmetisk indgreb i 2019 for at forskønne sit udseende. I artiklen ”Fedtsugning, botox og fillers er (også) blevet en mandeting” fra DR.dk (se kilder), fortæller han: ”Som du kan se, er jeg en ret stor mand, og måske ser jeg lidt ”farlig” ud i nogens øjne. Så for det første er det for måske ikke at se så alvorlig ud, og for det andet også fordi det får mig til at se yngre ud (…) Altså hvis man skal bevæge sig med trenden, så gør man det. Jeg gider da ikke sidde som 50-årig og ligne en på 80.”

     Et andet eksempel er Gitte Moulin, der sammen med sin datter medvirker i tv-serien ”Smuk som min mor” (se kilder). Gitte Moulin fortæller i artiklen ”Mor og datter har brugt flere hundrede tusinder på skønhedsoperationer tilsammen” på TV2.dk (se kilder): ”Man bliver mere glad for sig selv. Når man er mere glad for sig selv, har man mere succes i alt det, man laver.”

     Direktør på Aros Privathospital Ole Momsen mener, at det er muligheden som skaber behovet: ”Ved du, hvad en krummerik er? Det er en skæv penis. Dengang der ikke fandtes en behandling for dem, fandtes der heller ingen mænd med dette problem. Mændene gemte dem væk i bukserne og fik hverken kone eller børn. Da behandlingen så dukkede op, gjorde mændene med krummerikkerne det samme. Det, at man kan noget, skaber et behov”, siger han i artiklen ”Plastikkirurgi” fra Det Etiske Råd (se kilder). Speciallæge Benedikte Thuesen konkluderer i samme artikel: ”Kvinder finder sig ikke længere i at se deres bryster slappe og triste, bare fordi de har født børn og ammet. Mænd finder sig ikke i poser under øjnene eller den med tiden ændrede fedtfordeling på kroppen, når det nu er muligt ved hjælp af kirurgi effektivt og sikkert at foretage korrektion.”

Antallet af kosmetiske plastikoperationer i Danmark er steget de sidste ti år. Stigningen skyldes forskellige faktorer: Det er blevet billigere, mindre risikabelt og mere accepteret at ty til kirurgiens muligheder.

     Overlæge og plastikkirurg Marie von Sperling siger i artiklen ”Mor og datter har brugt flere hundrede tusinder på skønhedsoperationer tilsammen” på TV2.dk, at der er sket en stigning i efterspørgslen på kosmetiske indgreb. Fra 2008 til 2018 er fedtsugninger og brystforstørrende operationer cirka fordoblet. I artiklen siger hun: ”Vi får flere henvendelser fra alle aldersgrupper. Det er både flere yngre og flere ældre (…) Det er ligestillet med at have et af de her statussymboler, som en modegenstand kan være. Tidligere sparrede man sammen til en Burberry-taske, og nu sparer man sammen til at få filler.”

     Hun forklarer den øgede efterspørgsel med, at der er sket en holdningsændring de seneste år, fordi unge kommunikerer meget gennem billeder på sociale medier. Hvis de unge har pengene, kan de få det, de er utilfredse med, fikset: ”Det er jo ikke det samme som at købe en ny taske. Der kan jo være komplikationer, selvom de er ekstremt sjældne. Men det kan jo have en stor konsekvens for patienten,” siger Marie Louise von Sperling. Hun oplever, at de unge patienter ofte vender tilbage med henvendelser omkring at få lavet flere indgreb, fordi der tidligt åbnes en dør for dem.

     Plastikkirurg, Torben Møller-Christensen, siger i artiklen ”Han har forstørret 5.000 sæt bryster” (se kilder) fra Aarhus Stiftstidende, at plastikkirurgiens stigende udbredelse også har en selvforstærkende effekt: Kender man nogen som har fået rettet på sit udseende, får man også øjnene op for muligheden dertil: ”Brystforstørrelser bliver flittigt debatteret blandt danske kvinder. Det gælder både mellem veninder og på hjemmesiden Mylooks, hvor tusinder udveksler erfaringer med kosmetiske behandlinger, herunder kirurger og klinikker. Tre fjerdedele af mine patienter henvender sig på baggrund af anbefalinger fra folk i deres netværk eller på nettet”.

Mange udtrykker bekymring over at plastikkirurgien er med til at skabe et unaturligt skønhedsideal. Hos foreningen Sex & Samfund er man ikke i tvivl om, at unges tiltagende usikkerhed og utilfredshed med kroppen skyldes de billeder, som man får igennem musikvideoer, internettet og pornofilm, skriver Berlingske i artiklen ”Unge jagter den perfekte krop” (se kilder).

     Andre mener, at problemet ligger i, at jagten på det perfekte ydre er overfladisk, egoistisk og udseendefikseret. I artiklen ”Det perfekte menneske” fra Institut for Fremtidsforskning (se kilder) skriver sociolog Birthe Linddal Hansen: ”Det handler mest om folks egne interesser og deres personlige optimering. Det handler ikke om noget, som er større end én selv (…) Alle ved, at jo smukkere og klogere man er, og jo mere materiel magt man udstråler, jo mere accepteret i fællesskabet er man.”

     Plastikkirurgien kan være med til at flytte opfattelsen af, hvad der er normalt, og i yderste forstand at sygeliggøre det normale. Et eksempel på dette er den stadig mere udbredte operation af de indre kønslæber. Det er et stykke anatomi, som der ikke eksisterer mange realistiske afbildninger af. Unge kvinder har nærmest kun pornoindustriens opererede og afblegede billeder at holde sig til, og kommer derfor nemt til at tro, at der er noget i vejen med den måde, de ser ud på. Nazila Kivi, tidligere forkvinde for de lægestuderendes seksualoplysning Sexekspressen, kønspolitisk aktivist og seksualrådgiver, siger: ”Det er jo ikke undtagelsesvist, at kønslæberne hænger udenfor. Men når fagbøgerne bruger ordet undtagelsesvist, og når klinikkerne for plastikkirurgi skriver, at de fjerner ‘overskudshud’, bliver det gjort unormalt, at kønslæberne stikker uden for”. Dr. Per Gunnar Opitz bekræfter i samme artikel fra Information, ”Kønslæber opereres mindre” (se kilder), at flertallet af de henvendelser, han får, er fra yngre kvinder.

     Et andet fænomen, der er blevet kritiseret for at rykke ved normalitetsbegrebet blandt unge, er privathospitalet Nygarts store busreklamer for ’nye’ bryster. I 2017 fik det aktivister til at protestere under sloganet ”Markedet skal fa’me ikke bestemme, hvordan vores kroppe skal se ud!”, hvor de hængte 1.000 plakater op i København for at sætte fokus på unaturlige kropsidealer, fremgår det af artiklen ”Aktivister har fået nok: Vi vil fjerne bryster fra busser” fra DR.dk (se kilder).

     ”Vi synes, at Nygart promoverer et bestemt skønheds- og kropsideal, som vi er overbeviste om, får nogen til at føle sig forkerte (…) Reklamen for nye bryster spørger os, om vi ikke kunne tænke os nye bryster. Det ville være uhørt at spørge et andet menneske om face to face. Derfor mener vi, at reklamerne er grænseoverskridende,” siger den 20-årige Clara Louise Søndergaard, der sammen med Kaare Rugsted stod bag gruppen og aktionen.

     Et andet argument mod plastikkirurgiske indgreb er, at det er uetisk at operere på den raske menneskekrop. ”Rigtig mange af de kosmetiske operationer, der bliver foretaget, er hverken sundhedsmæssigt eller lægeligt nødvendige, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der er rigtig mange penge i plastikkirurgi,” siger Birgit Petersson, lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning og speciallæge i psykiatri på Institut for Folkesundhedsvidenskab i artiklen ”Et forbedret udseende øger min livskvalitet” fra Aarhus Stiftstidende (se kilder). ”Man kan spørge sig selv, om det virkelig er en lægelig opgave at få mennesker til at blive smukkere, hvis der ikke foreligger et alvorligt problem. Det mener jeg ikke, det er”.

     En kritik som ligger i forlængelse af dette er, at det er problematisk at den kosmetiske plastikkirurgi har gjort operative indgreb til en markedsøkonomisk handelsvare. Især, når det er selvsamme kirurger som tjener på det, som skal rådgive og informere patienten omkring ulemper og risici inden operationen.

     I 2019 blev den danske influencer, Fie Laursen, stærkt kritiseret for at promovere kosmetiske indgreb på sociale medier til sine mange unge følgere. Hun blev blandt andet kritiseret af en anden influencer og blogger, Geggo, for at ”forskrue de unge menneskers hoved”, fremgår det af artiklen ”Vind en gratis plastikoperation: Influencere kritiseres for at promovere kosmetiske indgreb” på DR.dk. Geggo skriver i sin kritik: ”Jeg synes gerne, at man må vise, at man får lavet visse ting. Det er en del af "influencer-gamet", og verden skal ikke pakkes ind i vat. Skønhedsbehandlinger sker jo, that’s a fact, men derfra til direkte at opfordre unge til at gennemgå operationer, at give dem rabatter og konkurrencer - er det ok, egentlig?” Fie Laursens opslag fik også en række partier i Folketinget til at kræve forbud mod at reklamere for kosmetiske operationer over for børn og unge, fremgår det af artiklen ”Partier vil forbyde reklamer for kosmetiske operationer over for unge” i Politiken (se kilder).

Udbredelsen af den kosmetiske plastikkirurgi er gået stærkt, og med udviklingen er det efterhånden blevet nødvendigt at øge reguleringen på området. Det er Sundhedsstyrelsen som fører kontrol med de private klinikker i Danmark. Inden en læge kan åbne en praksis, skal han ansøge om at blive registreret som kosmetisk behandler. Sundhedsstyrelsen udfører inspektioner af de kosmetiske behandlingssteder, og kan fratage læger, som ikke lever op til kravene, retten til at udføre operationerne.

     Tidligere Sundhedsminister Astrid Krag (SF) stillede tilbage i 2012 et lovforslag om, at privathospitaler selv skal betale for deres fejlbehandlinger, i stedet for at sagen overgår til det offentlige, som det har været tilfældet indtil nu: ”Vi skal ikke have en privat sundhedssektor, der kan sende regningen for sine fejl i hovedet på skatteyderne og det offentlige”, siger Astrid Krag i ”Slut med favorisering af privathospitaler” på sin officielle hjemmeside. (se kilder). Lovforslaget trådte i kraft 1. juli 2013, fremgår det af Patientombuddets årsberetning 2013 (se kilder).

De seneste år har der i nogle miljøer været en modbevægelse, hvor man er begyndt at fremhæve den naturlige skønhed. En gruppe prominente Hollywood-skuespillere, blandt andet Kate Winslet, Rachel Weisz og Emma Thompson, er for eksempel gået sammen i en åben protest imod kosmetiske indgreb. Speciallæge i plastikkirurgi Benedikte Thuesen mener, at kritikken kommer som reaktion på, at man er gået for vidt: ”I starten var man nok fascineret af, at det kunne lade sig gøre at ændre folks udseende. Men lige pludselig synes man, at det er gået over gevind. Mere vil have mere, og så ser det bare fuldstændigt komisk ud,” siger hun i artiklen ”Derfor dropper Hollywood-stjernerne plastikkirurgien” fra KPN (se kilder). At plastikkirurgi skulle gå hen og gå helt af mode, mener Benedikte Thuesen dog ikke, at der er nogen fare for. Tvært imod vil det blive mere accepteret at få korrigeret ansigtstræk og bryster, spår hun: ”Fremtiden for plastikkirurgi er mindre indgreb, så det bare er gradvist. Man starter i det små, så øjenbrynene ikke pludselig sidder oppe i panden, så man ligner en klovn.”.

     Resultatet skal altså se naturligt og ushoppet ud. Stadig flere får udført behandlinger, men det nye er, at de skal være diskrete. ”Vi har bevæget os hen imod, at plastikkirurgi skal se pænt, naturligt og elegant ud. Derfor er det også de mindre indgreb, der vinder indpas,” udtaler speciallæge Benedikte Thuesen, der ikke ser nogen grund til at udviklingen skulle vende. ”Vi går til frisør for at få ny hårfarve eller får en permanent for at få krøller, bruger makeup, går i solarium, får rettet tænder, går til fitness, går på slankekur, får en tatovering på skulderen, får huller i ørerne og en piercing i navlen osv.,” siger hun i artiklen ”Plastikkirurgi” fra Det Etiske Råd (se kilder).