Krop og idealer

Danskerne dyrker fitness, løbetræning og yoga og topper listen over de mest fysisk aktive i Europa. Stadigt flere supplerer træningen med slanke- og sundhedskure i kampen om at opnå et bestemt kropsideal, mens andre dyrker kroppen ved at udsmykke den med tatoveringer, og piercinger eller forskellige skønhedsoperationer. På de sociale medier udstilles kroppen ofte som et symbol på succes.   I Oldtidens Grækenland blev kroppen opfattet som spejl for både kropslig og sjælelig værdighed – og stillet til skue for publikum og guder. Kropsdyrkelse i forskellige former er altså en del af vores kulturhistorie, men alt for meget opmærksomhed på det fysiske og det ydre kan nemt tage overhånd. Særligt unge kan være sårbare overfor urealistiske kropsidealer, som kan skade deres selvværd og sundhed. Mens tidligere undersøgelser har tegnet et dystert billede af de unges forhold til deres kroppe, tegner en nyere undersøgelse fra Sex&Samfund dog et billede af, at de fleste unge er ganske tilfredse med deres kroppe.

     Motion og bevægelse er afgørende for både fysisk og mental sundhed, og nedlukningen i forbindelse med corona-pandemien har demonstreret, hvor stor en rolle fysisk aktivitet i fællesskab med andre spiller for danskerne. DR søsatte i samarbejde med en række idrætsorganisationer en kampagne, der skal sætte Danmark i bevægelse. Kampagnen er et led i et større forskningsprojekt, der skal kortlægge danskernes motionsvaner og motivation for at bevæge sig.

Kropsdyrkelse har til alle tider været central for mennesket. Kropsdyrkelse skal i denne artikel forstås som dyrkelse af kroppen med henblik på at opnå et særligt ydre udtryk – en krop, der lever op til bestemte kropsidealer. Kropsdyrkelse kræver med andre ord, at der er et andet formål med bestræbelserne på at forme kroppen end glæden ved selve aktiviteten eller øget sundhed. Målet om en flot krop kommer i første række, men kropsdyrkelse er ikke alene træning – også udsmykninger som piercinger, tatoveringer, skønhedsoperationer og rynkereduktion er eksempler på det moderne menneskes dyrkelse af kroppen.

Allerede i oldtidens Grækenland dyrkede man kroppen som symbol på succes. Datidens ”gymnasions” var arenaer for både undervisning og sports- og atletikkonkurrencer. Gymnasion betyder nøgenanstalt og hed sådan, fordi grækerne trænede nøgne indsmurt i olivenolie. De gamle grækere opfattede kroppen som spejl på både fysisk og mental succes og arbejdede med kroppen ud fra tankegangen ”en sund krop i et sundt legeme”. En æstetisk smuk og veltrænet krop blev set som symbol på en ren og for guderne værdig sjæl. Havde man en flot krop, var det tegn på, at man levede et succesfuldt liv, nærmere guderne. Denne tidlige kropsdyrkelse kom også til udtryk i datidens skulpturer af muskuløse mandekroppe, som man i dag kan opleve blandt andet på Glyptoteket i København. De gamle grækeres optagethed af kroppen var et forsøg på at skabe harmoni i en ellers farlig og kaotisk verden, forklarer lektor i historie, idræt, oldtidskundskab og billedkunst fra Aarhus Katedralskole Johan Bender i artiklen ”Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller” i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”Deres jord var fattig, der var ydre fjender overalt, og derfor stræbte de efter skønhed og orden at stå sammen om”, siger han i artiklen. Og netop motivet; at dyrke kroppen for at skabe orden i en ellers kaotisk verden, gælder også nutidens bestræbelser på at opnå den ”perfekte krop”.

En given tids kropsideal siger meget om periodens kultur og historie. Se for eksempel behovet for den idræts- foreningskultur, der opstod med industrialiseringen og urbaniseringen, hvor flere begyndte at få stillesiddende arbejde. Folk søgte til idrætsklubber, spejderbevægelsen og idrætshøjskoler for at holde kroppen i gang, kan man læse i undersøgelsen ”Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie” udgivet af Idrættens Analyseinstitut (se kilder). Med fascismen og nazismen fik kropsdyrkelsen en ny betydning. Kroppen blev et magtinstrument og symbol på styrke. I en række europæiske lande blev kroppen i stigende grad politiseret og nationaliseret. Den kraftfulde krop blev brugt som billede på sammenhold og magt, eksempelvis i Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Under ungdomsoprøret i 1968 og med hippiebevægelsen i 1960’erne og 1970’erne blev nøgne og forskellige kroppe en demonstration af frihed og en modreaktion mod efterkrigstidens konservative syn på kroppen.

Træning er centralt i nutidens dyrkelse af kroppen. Ifølge Idrættens Analyseinstitut dyrker 61 procent af danskerne motion og idræt, svarende til 3.477.000 personer. Af dem dyrker cirka 1 million fitness, og fra 2006 til 2015 blev antallet af fitnesscentre i Danmark fordoblet, viser tal fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF) i artiklen ”Antallet af fitnesscentre er fordoblet på under 10 år” i Dagbladet Politiken (se kilder).

Kontrollen med kroppen er en måde at skabe identitet og iscenesætte sig selv på. Hvor identitet tidligere i høj grad var givet via parametre som social klasse, arbejde og uddannelse, er det i dag blevet mere op til den enkelte at skabe en identitet, og her er kroppen et vigtigt redskab, lyder vurderingen fra idrætsforsker Nicole Thualagant Winslow, der har skrevet Ph.d.-afhandling om fitnesskultur.   ”Du får social anerkendelse ud af at have den rette krop, fordi vi lever i et samfund, hvor alt helst skal fungere godt, om det så er vennekredsen, arbejdet eller kroppen, og fitness er det perfekte redskab til at opnå den rette krop udadtil,” siger hun i artiklen ”Kroppen er den sidste instans, hvor vi kan opleve en form for kontrol” i Dagbladet Information (se kilder).

Begrebet spornoseksuel er ligesom ordet metroseksuel opfundet af den engelske journalist og forfatter Mark Simpson. Ordet er en sammentrækning af sport og porno kombineret med metroseksuel. Det bruges til at betegne et nyt mandekropsideal, der er inspireret af kropsidealerne fra sportsverdenen og pornobranchen. Dem, der forfølger dette ideal, bruger meget tid på at arbejde med kroppens udseende og vise kroppen frem på sociale medier for at høste anerkendelse. De ”spornoseksuelle” mænd er ofte store og veltrænede, har tatoveringer, flotte frisurer og bruger en stor del af deres tid i træningscentret. Ph.d. og forsker i kropsidealer Lise Dilling-Hansen kalder denne nye mandlige forfængelighed en konsekvens af en ligestillingsproces, hvor det er blevet mere acceptabelt for mænd at gå op i deres udseende. Ønsket kommer ikke alene fra mændene selv, men også fra reklamer for blandt andet fitnesscentre, der er med til at sætte en ny trend for, hvad den perfekte mandekrop er, forklarer hun i artiklen ”Længe leve de ”spornoseksuelle”. Eller hvad?” på Dansk Kvindesamfunds hjemmeside (se kilder).

Ifølge ph.d.-afhandlingen ”Fitness Doping and Body Management” (se kilder) har mange af dem, der dyrker fitness, også meget travlt med arbejde og børn. Bag afhandlingen står idrætsforsker Nicole Thualagant Winslow fra Københavns Universitet. Hun mener, at travle danskeres valg af fitness skyldes, at det kan målrettes specifikt til den enkeltes behov.   ”Fitness er meget sigende for det hypermoderne samfund, hvor der hele tiden er fokus på at forbedre vores kropskapital. Det, der appellerer til folk er, at det er lettilgængeligt og nemt som et supermarked,” siger hun i artiklen ”Kroppen er den sidste instans, hvor vi kan opleve en form for kontrol” i Dagbladet Information (se kilder). Men det er ikke alene travlhed og fleksibilitet, der gør fitnesskulturen attraktiv. Den er også blevet et ”sidste tilflugtssted i en verden, hvor alt andet er ude af kontrol”, som professor i idrætspsykologi ved Københavns Universitet Reinhardt Stelter forklarer i ovennævnte artikel. ”Masser af ting omkring os som arbejde, aktiemarked, klima og ægteskab er uden for kontrol, så for mange bliver fikseringen på kroppen eller kropslige oplevelser et tilflugtssted og et muligt frirum til at finde sig selv” (se kilder).

Kropsdyrkelsen kan antage mange former og kan komme til udtryk i mere end hård fysisk træning af kroppen. For eksempel har der de seneste ti år været en stigende interesse for skønhedsbehandlinger ved hjælp af kosmetisk plastikkirurgi, hvor kunderne ønsker at forbedre deres udseende. Det kan være ved hjælp af brystforstørrelse med implantater af saltvand eller silikone, fedtsugninger eller rynkereduktion. Og det er langt fra primært segmentet over de 30 år, der får lavet skønhedsbehandlinger. Stadigt flere helt unge vælger at få foretaget kirurgiske indgreb, fordi de er utilfredse med deres kroppe, kan man læse i artiklen ”Unge jagter den perfekte krop” på dr.dk (se kilder). For eksempel får nogle unge kvinde lavet større læber eller større bryster. Under andre former for kropsdyrkelse hører også den udbredte dyrkelse af tatoveringer, hvor kroppen bruges som et lærred med et væld af tegninger og symboler, piercinger forskellige steder på kroppen og den stigende fokusering på særlige frisurer, forskellige former for skæg og tydeligt optegnede øjenbryn. En helt anden form for kropsdyrkelse kan også være det store marked for kosttilskud, hvor man forsøger at fremme et bedre udseende ved hjælpe af forskellige mineraler, vitaminer mv.

”Verden er større end kroppen, men kroppen kan være verden”, siger den norske psykiater Finn Skårderud i artiklen ”Når sundhed bliver sygdom” i magasinet PsykNyt (se kilder). Han forklarer tidens kropsdyrkelse som en konsekvens af et behov for at forankre sig i noget konkret i en tid, hvor verden er præget af opløsning og ødelæggelse. At ”skulpturere” kroppen giver mulighed for at opleve kontrol og opbygge identitet og selvværd, forklarer han i artiklen:   ”I mine øjne kan det for nogle være en udmærket mestringsstrategi – i en kortere periode. Men hvis kroppen bliver hele livet, så er det ekstremt sårbart, især hvis man bliver så ødelagt af overtræning, at man ikke længere er i stand til at motionere. For så mister man ikke blot fysikken, men også sin identitet, sit idrætsnetværk og sin sociale status”.

Den ungdommelige krop har i en årrække spillet en afgørende rolle i dyrkelsen af kroppen. Ungdomsforskning peger på, at vi i dag søger at strække ungdomstiden ud over en længere periode. Fra at have været en overgangsfase, søger langt flere aldersgrupper de kropsidealer, der traditionelt knytter sig til ungdommen. Som ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen formulerer det på Etisk Råds hjemmeside:

     ”Kroppen er noget, man hele tiden skal forholde sig til, man må ikke lade stå til, og man skal sørge for, at kroppen ikke udvikler sig et forkert sted hen. Så et kropsideal for alle aldersgrupper er en krop, der ser ungdommelig ud” (se kilder). Samtidig er det praktisk blevet muligt at få kroppen til at fremstå ung i længere tid ved hjælp af plastikkirurgi, rynkereduktion og andre kunstige indgreb i kroppens naturlige forfald.

Selfies og fremstilling af kroppen på sociale medier er med til at underbygge dyrkelsen af kroppen – særligt blandt unge og andre, for hvem brugen af sociale medier er massiv. Niels Ulrik Sørensen er forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og har studeret unges kropslige trivsel. Ifølge ham skaber de sociale medier et behov for andres anerkendelse af kroppen ved hjælp af likes, og det behov kan være problematisk, fordi det truer selvværdet, hvis det ikke bliver opfyldt. At dele billeder af "perfekte" kroppe bliver et projekt, hvor vi glemmer de indre værdier i, hvem vi er, mener han:   ”Kroppen og hvordan vi viser den frem, herunder vores påklædning, bliver til et projekt. Den er ikke længere blot et vilkår, en skæbne, vi må leve med, men derimod noget, vi konstant må modellere og arbejde på, og som vi viser frem for at fremme vores personlige fortælling, for heri kan vi blive set og anerkendt af omverdenen,” forklarer han i artiklen ”Selfiekulturen truer unges selv” i Kristeligt Dagblad” (se kilder).   De sociale medier bliver også brugt til at opbygge urealistiske kropsidealer, fordi man vha. billedredigering, filtre og bestemte perspektiver kan manipulere billederne, så muskler bliver større, taljer smallere og rynker mindre. I et blogindlæg om dette rejste den norske træner Gina Sophie en heftig debat i Norge. På bare en dag læste over 100.000 indlægget. Om baggrunden for det sagde bloggeren i artiklen ”En syg sjæl i et sundt legeme” i Dagbladet Information (se kilder):   ”Jeg havde brug for at tage et opgør med de løgne, folk lægger ud på sociale medier i et desperat forsøg på at få flere likes og followers. De viser ikke deres rigtige kroppe, og det er urealistisk at ligne de her Instagram-mennesker. Det giver folk lavt selvværd. Jeg ville vise, hvordan rigtige mennesker ser ud – og hvor nemt det er at forfalske et billede.” Det er særligt de unge, som ikke er tilfredse med deres kroppe, der bliver påvirket af de sociale mediers fremstilling af kropsidealer, viser undersøgelsen ”Unges syn på krop og kropsidealer” foretaget af organisationen Sex&Samfund (se kilder).

Dårligt selvværd, sultekurer og et ekstremt fokus på udseendet. Det er ofte det billede, der bliver tegnet, når medierne beskriver unges forhold til deres kroppe. I artiklen ”Unge piger hader deres kroppe: Jeg bliver svimmel af at trække maven ind hele dagen” på tv2.dk, kan man for eksempel læse om, hvordan 17-årige Kirstine Kunstmann flere gange dagligt falder i staver foran spejlet, hvor hun trækker maven ind og spejler sit eget selvhad:   ”Jeg føler mig tyk. Det gør jeg hver dag. Jeg vågner, og som det første kigger jeg mig i spejlet, og det, jeg ser, er lort”, siger hun i artiklen.   Artiklens overskrift bygger på en rundspørge på landets gymnasier, der viste, at næsten halvdelen af de unge var utilfredse og kede af deres kroppe. Og det gælder både piger og drenge, som ikke føler, at de kan leve op til de kropsidealer, de bliver præsenterede for på sociale medier. Det får dem i mange tilfælde til at droppe alt fra idræt til fester, hvor kroppen er i centrum. Dette har tidligere undersøgelser også vist: For eksempel viste en undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning i 2015, at halvdelen af de unge er flove over at gå i bad med andre. Det kan man læse i artiklen ”Forskruede kropsidealer: Unge skal hjælpes til at elske deres krop” på dr.dk (se kilder). Artiklen handler om, hvordan Etisk Råd med udgivelse af undervisningsmaterialer lægger op til, at lærerne på landets folkeskoler inddrager debat om kropsidealer i undervisningen og derved hjælper de unge til at få et mere naturligt forhold til kroppen, og hvordan den bør se ud (se kilder). Rapporten ”Hvordan går det? Status på det gode ungeliv” udarbejdet af Institut for Lykkeforskning og Nordea Fonden med reference til Center for Ungdomsforskning i 2015 viste, at cirka 12 procent af de unge i alderen 15-24 år har sultet sig, 9 procent har kastet op med vilje, og at mange unge ønsker at ændre deres krop. ”Hver tiende i alderen 15-24 år siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, mens hver tredje ofte eller altid tænker på sin vægt”, fremgår det blandt andet af undersøgelsen (se kilder).

Undersøgelsen ”Unges syn på krop og kropsidealer” (se kilder) foretaget af Sex&Samfund viser, at de unge generelt er meget mere tilfredse med deres kroppe, end tidligere undersøgelser og mediefortællinger har vist.   ”Vi blev helt klart overraskede over, at en stor del af eleverne angiver, at de er tilfredse med deres egen krop”, forklarer Lone Schmidt, pædagogisk fagmedarbejder i Sex&Samfund i artiklen ”Unge er gladere for deres kroppe, end vi havde forventet” på dr.dk (se kilder). Undersøgelsen bygger på svar fra 1.031 elever fra 7.-9. klasse, og viser, at 74 procent af eleverne er meget eller nogenlunde tilfredse med deres krop. 27 procent er meget tilfredse med deres egen krop, mens 47 procent svarer, at de er nogenlunde tilfredse. Drengene er gennemgående mest tilfredse. 37,6 procent af drengene svarer, at de er meget tilfredse med måden, deres krop ser ud på. Mens det gælder for 17 procent af pigerne. De unge er også blevet bedt om at svare på, hvordan de tror, at de andre har det med deres kroppe. 42 procent svarer, at de tror, at over 60 procent af de andre er utilfredse med deres kroppe. Undersøgelsens konklusioner får generalsekretær i Sex&Samfund Bjarne B. Christensen til at opfordre til, at man i seksualundervisningen på landets skoler starter en kritisk debat af normer og kropsidealer.   ”Måske ser det ikke så slemt ud, som vi troede”, siger han i artiklen (se kilder). En anden overraskende konklusion i undersøgelsen er, at de unge generelt er positive over for fællesbadning efter idræt. De unge er meget delte i spørgsmålet om, hvorvidt omgivelserne påvirker deres syn på egen krop. Særligt de som ikke er tilfredse, lader til at blive påvirkede af omgivelser, venner og sociale medier, fremgår det af undersøgelsen (se kilder).

Da parfumefirmaet Dove i 2004 lancerede kampagnen, hvor de bevidst lod såkaldt almindelige kurvede kvindekroppe repræsenterer deres produkter, vakte det stor opmærksomhed. Siden er kampagnen blevet beskrevet som en slags first mover for en bevægelse, der på mange områder har forsøgt at fremhæve den uperfekte krop som ideal. Artiklen ”Derfor er uperfekt det nye perfekt” på Berlingske.dk nævner en række eksempler på tendensen, blandt andet hvordan en række kendte i 2015 begyndte at dele uperfekte billeder af deres kroppe på sociale medier (se kilder). Også den svenske kunstner Arvida Byström har med sin lingerikampagne for det newzealandske tøjmærke Lonely demonstreret, at man sagtens kan reklamere for undertøj uden urealistisk tynde og seksualiserede modeller. Det fremgår af artiklen ”Lingeri er til alle – ny kampagne sætter fokus på kropsidealer” fra magasinet Soundvenue, som viser billeder fra kampagnen (se kilder). Også kunstprojektet ANYbody, som blev udstillet i indkøbscenteret Sallings vinduer i Aarhus i 2017 søgte at udforske og udfordre vores kropsidealer, som det fremgår under overskriften ”ANYbody – et kunstprojekt der udfordrer vores kropsidealer” på headstartfashion.dk (se kilder).

Kropsdyrkelsen bliver ofte et individuelt projekt, som først og fremmest handler om effektivt at opnå et bestemt kropsideal, og hvor det sociale aspekt af det at træne eller dyrke sport kommer i anden række eller slet ikke spiller en rolle. Det er en del af forklaringen på, hvorfor fitnesscentre skyder op, mens idrætsforeninger taber medlemmer, vurderer idrætsanalytiker hos Idrættens Analyseinstitut Kasper Lund Kirkegaard i artiklen ”Fællesskab må vige for kropsdyrkelse” i Jyllands-Posten (se kilder).   Eller som sociologistuderende Ida Nielsen Langendorf beskriver det i debatartiklen ”Først når vi låner kroppen til fællesskabet, bliver den fri” i Dagbladet Information (se kilder): ”I et fitnesscenter står jeg helt alene med min krop. Det skaber ingen fælles værdi, når jeg presser den, selv om der paradoksalt nok er masser af mennesker rundt omkring mig”. Artiklen er et opråb om at huske fællesskabet i dyrkelsen af kroppen og refererer til filosoffen Hegels beskrivelse af, at mennesket først opnår social frihed, når det kan ’være-ved-sig-selv-i-den-anden’. Altså fri sammen med andre. Det er denne mangel på følelse af frihed i sociale fællesskaber, som gør den moderne fitnesskultur til en trussel mod menneskers selvværd og identitet, argumenterer debattøren.

Selv om fitnesskulturen ofte bliver beskrevet som individuelt orienteret og en trussel mod foreningslivet og det sociale sammenhold, som er centralt for holdsport og andre former for foreningsidræt, kan kropsdyrkelse – også i det som i dag betegnes fitnesskulturen sagtens være bundet op omkring sociale fællesskaber. Mange søger holdaktiviteter i fitnesscentrene, hvor det sociale og fællesskabet er i centrum. Det kan man læse i undersøgelsen ”Fitnesskultur mellem forening og forretning – Aktive fitnessudøveres træningsmotiver” (se kilder). Når kommercielle fitnesscentre har overtaget en del af foreningernes medlemmer, skyldes det blandt andet, at de tilbyder mange forskellige holdaktiviteter på forskellige tidspunkter, som gør det muligt at passe træningen ind i en travl hverdag. Det behøver altså ikke være et ønske om at træne alene med henblik på at dyrke sin egen krop, men kan være et spørgsmål om helt praktiske udfordringer, der får medlemmerne til at vælge fitnesscenteret frem for foreningsfællesskabet. Og fællesskabet omkring træningen er ofte en motiverende faktor. Ifølge undersøgelsen er det vigtigste argument for de fleste idrætsaktive danskere ønsket om at styrke deres sundhed. Dernæst kommer fællesskabet, mens en mindre andel af de voksne idrætsaktive svarer, at mere ’præstationsorienterede’ begrundelser betyder mest. Nedlukningen i forbindelse med corona-pandemien har understreget, hvor meget fællesskaberne, omkring dét at dyrke motion, betyder for danskerne. For eksempel var der godt gang i løbeklubber landet over, da det igen blev muligt at mødes udendørs, hvis blot man sikrede at holde afstand. Også atletikklubber og cykelklubber holdt fast i den fælles træning, kan man læse i artiklen ”Løbeklubber holder tempoet under corona” på dgi.dk (se kilder).

Nedlukningen af samfundet under corona-pandemien har påvirket danskernes motionsvaner på godt og ondt. To ud af fem idrætsaktive holdt således op med at dyrke sport og motion under nedlukningen, mens andre gik i gang eller fik helt nye vaner med hjemmetræning eller brug af digitale træningstilbud. Det viser en undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har lavet over den første nedlukning i foråret 2020. Men der var også en gruppe, der ikke før nedlukningen dyrkede sport og motion, som begyndte at gøre det. Det kan man læse i artiklen ”Coronanedlukningen har påvirket danskernes motionsvaner på godt og ondt” på Idrættens Analyseinstituts hjemmeside (se kilder). Også efter genåbningen og hen over sommeren blev corona-pandemien ved med at påvirke danskernes motionsvaner, viser endnu en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. 23 procent af dem, der var aktive før nedlukningen af Danmark, dyrkede ikke sport eller motion i løbet af sommeren, blandt andet på grund af frygt for corona-smitte, fremgår det af artiklen ”Coronakrisen påvirker stadig danskernes idrætsvaner” på Idrættens Analyseinstituts hjemmeside (se kilder).

Med kampagnen ”Sammen i bevægelse” vil DR i samarbejde med en række idrætsorganisationer gennem hele 2021 motivere danskerne til at bevæge sig. Målet er, at alle danskere bevæger sig lidt ekstra, når året er omme. Baggrunden for kampagnen er, at undersøgelser har vist, at en del danskere bevæger sig mindre eller er holdt helt op med at dyrke motion og idræt som konsekvens af nedlukningen af samfundet under corona-pandemien. Med kampagnen er håbet også, at de fysiske aktiviteter og følelsen af at mødes i fællesskaber vil indgyde glæde, optimisme, udholdenhed, fysisk og mental styrke, der skal gøre det lettere at komme igennem pandemien. I programmet ”Sport 2020” på DR den 2. januar satte H.K.H. Kronprins Frederik kampagnen i gang ved at overrække projektets bevægelsesstafet til svømmeren Jeanette Ottesen. Bevægelsesstafetten vil hele året rejse Danmark rundt og sætte gang i bevægelsen, så endnu flere kan være med i takt med, at DR hen over året udgiver en række programmer og indhold, der vil inspirere til bevægelse.  

     ”Ambitionen med projektet ’Sammen i bevægelse’ er at inspirere til bevægelse og skabe et fællesskab for danskere hver uge hele året rundt. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at holde dampen oppe i en krævende tid, hvor coronaen har gjort mange ting sværere,” siger chef for TV og Tværgående i DR Medier, Nikolaj Vitting Hermann i artiklen ”Nyt landsdækkende samarbejde vil sætte Danmark i bevægelse” på Dr.dk (se kilder).

Sideløbende med kampagnen ”Sammen i bevægelse” vil en række forskere fra Syddansk Universitet (SDU) med et større forskningsprojekt kortlægge danskernes motionsvaner og motivation for at bevæge sig. Forskningsprojektet skal indsamle viden, der skal bruges til at udvikle politikker og designe målrettede initiativer, der skal øge danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse og herigennem styrke danskernes fysiske såvel som mentale sundhed.  

     ”Undersøgelsen vil give staten, kommunerne, organisationerne og andre aktører på området en detaljeret viden om, hvordan forskellige borgere motiveres af forskellige muligheder og dermed være et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser for at skabe et Danmark i Bevægelse,” lyder det i notatet ”Danskernes gå-vaner – i fritiden og under transport” som er en del af projektbeskrivelsen på Syddansk Universitets hjemmeside (se kilder).

Kropsdyrkelse i form af motionsafhængighed kan få alvorlige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. For eksempel i form af overbelastning af led, psykisk tvangspræget afhængighed og kontroltab, som gør, at træningen kommer til at styre livet og griber ind i det sociale liv på bekostning af familie, venner og andet. I sådanne tilfælde taler man om sygelig besættelse. Kropsdyrkelsen går fra at være en aktivitet, der giver mening til at blive selve meningen med livet. Overskridelsen af grænsen fra sundt til sygt sker oftest som en glidende overgang, forklarer Mia Beck Licthenstein, som har skrevet speciale om motionsafhængighed, i artiklen ”Når sundhed bliver til sygdom” i PsykNyt (se kilder). Udenlandske studier har vist, at godt 60 procent af en idrætspopulation i perioder vil udvise risikoadfærd, mens 5-10 procent har motionen fået altdominerende betydning på usund vis. Det kan man læse i afhandlingen ”Træningsafhængighed – om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet” (se kilder).