Regnskove

Regnskove er en bestemt slags skove i troperne, hvor der er meget høj temperatur, høj fugtighed og en helt særlig frodighed. Der findes regnskove i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien, og de har afgørende betydning for både mennesker, dyr og klimaet på Kloden. Derfor er det et stort problem, at vi mennesker ødelægger stadigt større mængder regnskov. Hvert minut fældes et areal regnskov, der i størrelse svarer til 36 fodboldbaner, og rydningen af regnskov er med til at forårsage alvorlige klimaforandringer, advarer miljøorganisationer. I 2019 steg antallet af brande i Amazonas massivt. Det bragte debatten om både klimamæssige udfordringer og menneskelige konsekvenser af afbrændingen af Amazonas regnskove højt på verdensdagsordenen i medierne og på politiske topmøder. Blandt andet fordi afbrændingen af Amazonas koster menneskeliv og udfordrer muligheden for at indfri FN’s klimamål.

En regnskov er en skovtype, der findes i tropiske områder med høj temperatur året rundt. Regnskov er hel særlig ved, at gennemsnitstemperaturen konstant ligger mellem 24-28 grader, og at det regner meget. Der falder normalt 2.000-5.000 mm nedbør om året i en regnskov mod cirka 600 mm i Danmark. Det varme og våde klima gør regnskove til ekstremt frodige steder med en enorm artsrigdom af både dyr og planter.   I områder, hvor der vokser regnskov, er dagens længde nogenlunde den samme året rundt, og planterne kan hvert år danne op til cirka 22 tons ny plantemasse pr. hektar, hvorimod en dansk bøgeskov kun danner cirka 12 tons. Det er netop det tropiske klima året rundt, der gør det muligt for regnskovens planter at vokse så intensivt, hvorimod planter og træer i tempererede egne, som eksempelvis Danmark, bliver hæmmet i deres vækst i de måneder af året, hvor det er koldt.

Der findes flere forskellige typer af regnskove alt efter beliggenhed, klima og jordbund:

     · Lavlandsregnskov er den mest udbredte og frodige type. Den vokser i en højde på op til 800-1.000 meter over havets overflade. Der findes 40 forskellige typer lavlandsregnskove.   · Bjergregnskove vokser i højder over 800-1.000 meter over havets overflade. Da trækronerne i bjergregnskovene som oftest er indhyllet i lave skyer, kaldes disse også tågeskove.

     · Mangroveskove vokser i saltvand langs de tropiske kyster. Træerne bliver op til 30 meter høje og får næring via lange luftrødder, der sikrer, at træerne også kan få vand, når tidevandet trækker vandet tilbage.

     · Sekundære regnskove er tidligere ryddede regnskove, som er vokset op igen og kan dække over flere skovtyper.

Selv om man både i tempererede og subtropiske egne kan støde på regnskove, er det først og fremmest de tropiske regnskove, man tænker på, når man taler om regnskove. Blandt disse er det især lavlandsregnskovene, der tiltrækker sig opmærksomhed. Lavlandsregnskovene findes i et cirka 4.500 km bredt bælte omkring ækvator mellem en nordlig og en sydlig breddegrad på 23½ °. Regnskovene findes både i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien.

     På hjemmesiden regnskove.dk er et kort, som viser, hvordan verdens regnskove løber som et grønt bælte omkring ækvator.

Det er helt særligt for regnskove, at der ikke er en bestemt træsort, der dominerer. I Amazon-regnskoven, som er verdens største, der dækker hele 9 lande (Bolivia, Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Guyana, Surinam og Fransk Guyana) findes der f.eks. mere end 200 forskellige træsorter pr. hektar dvs. pr. 100x100 meter, hvor man i en typisk europæisk løvskov finder mellem 10-15 træsorter. Det er særligt i trækronerne, man finder de mange forskellige arter, fordi mange af regnskovens plantearter lever på andre planter, det gælder f.eks. orkidéer, mosser, bregner og kaktus. Disse planter, der lever på andre planter, kaldes epifytter. Orkidéerne udgør verdens største plantefamilie med mere end 25.000 arter. Det kan man læse i opslaget ”biodiversitet” i ”Den Store Danske” (se kilder).

De fleste af regnskovens dyr lever i det såkaldte kronetag – det øverste lag af trækroner, der kan være 15-20 meter tykt. Forskere anslår, at 60-70% af regnskovens dyreliv findes i kronetaget, som hermed er det mest artsrige sted på Jorden. Mange af dyrene kan hoppe langt, og nogle har flyvehud, som gør det muligt for dem at svæve fra træ til træ; det gælder f.eks. egern, den flyvende lemur og sågar frøer. Blandt dyrene i regnskovens trætoppe er også firben, papegøjer, aber, dovendyr og små katte. Der lever også større pattedyr, blandt andre den indiske elefant, den bengalske tiger og jaguaren. Da regnskovene repræsenterer Jordens mest mangfoldige dyreliv, vil det være umuligt at nævne alle dyrearterne her.

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet – ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Regnskove er kendetegnet ved højere biodiversitet end noget andet sted på Jorden.

Mange dyre- og plantearter lever kun i regnskove, og de vil derfor uddø, hvis deres levesteder forsvinder. På den måde har regnskovene en slags Noahs Ark-funktion – de er så at sige sikkerhed for, at disse mange arter overlever. Over halvdelen af alle landjordens arter lever i regnskove. Desuden er regnskovene hjem for millioner af mennesker, der er afhængige af skovenes ressourcer og har boet der i generationer. Ser man på kort over regnskovsrydning gennem historien, vil man se, at skovområder, hvor der lever ”oprindelige folk”, stadig står, mens områderne omkring dem ofte er ryddet. Herudover er regnskovene centrale for at holde klodens klima i balance. Faktisk danner de regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og er dermed med til at modvirke global opvarmning. Det kan man læse på miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder).

I regnskovene findes mange urter og planter, som vi bruger til at fremstille medicin. Regnskovens folk bruger skovens planter og dyr til at udvinde utallige lægemidler. Men også i den vestlige verden laver vi medicin af planter og dyr fra regnskoven. På miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder) kan man læse, at 121 typer receptpligtig medicin, som sælges i hele verden, kommer fra planter fra regnskoven, og at 25% af alle vestlige lægemidler har oprindeligt været lavet af planter fra regnskoven, mens nogle af dem i dag fremstilles syntetisk ved at efterligne planteingredienser. Desuden fremgår det, at det amerikanske National Cancer Institute har identificeret 3.000 planter, som er aktive mod kræftceller, hvoraf 70% findes i regnskoven, mens 25% af de aktive ingredienser i nutidens medicin mod kræft kommer fra organismer, der kun findes i regnskoven. Også medicin mod blandt andet øjensygdommen grøn stær, mod gigt og mod diarré indeholder ingredienser fra regnskoven. Mange af de moderne lægemidler fremstiller man dog i dag syntetisk som en efterligning af det stof, man oprindeligt fandt i regnskoven. Men regnskoven gemmer sandsynligvis på endnu flere planter og stoffer, der kan bruges i lægemidler. Det er nemlig endnu kun en lille del af regnskovens plante- og dyreliv, der er blevet videnskabeligt undersøgt. Derfor kan regnskoven også få endnu større værdi for moderne lægevidenskab. Det kan man læse på det visuelle opslagsværk Regnskove.dk (se kilder).

Ifølge miljøorganisationen Greenpeace er Indonesiens regnskove blandt de hårdest ramte i verden. Mere end en fjerdedel af skovene er her blevet fældet i løbet af de sidste 25 år til fordel for produktion af f.eks. papir og palmeolie. Også Amazonas regnskove er hårdt pressede. Her er kvægdrift hovedårsag til rydning af regnskov. Et studie fra 2015 viser, at mindst 36% og op imod 57% af træarterne i Amazonas er tæt på at blive udryddet, fremgår det af artiklen ”Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas” på Videnskab.dk (se kilder). Og i 2019 slog antallet af skovbrande i Amazonas alle rekorder med op mod dobbelt så mange brande som de seneste år. Baggrunden for dette er et politisk skifte og økonomiske gevinster ved at udnytte regnskovsarealer til landbrug, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. Tæt på 80% af de ryddede regnskovsarealer i Brasilien blev i 2009 brugt som græsningsarealer, kan man læse på Greenpeace’s hjemmeside (se kilder). Honduras’ regnskove er også blandt de særligt truede. Faktisk har Honduras mistet næsten en tredjedel af landets regnskovsareal i løbet af de sidste ti år. Det kan man læse på Elskoven.dk (se kilder), en hjemmeside for et elselskab, der donerer penge til bevarelse af Honduras’ regnskove i samarbejde med bl.a. organisationen Verdens Skove.

Udryddelsen af verdens regnskove begyndte for alvor efter 2. Verdenskrig og tog fart i 1980’erne på trods af nationale og internationale initiativer som f.eks. FAOS The Tropical Forest Action Plan i 1985, som havde til formål at bevare og beskytte regnskove. I opslaget ”regnskov” i ”Den Store Danske” (se kilder) kan man læse, at der hvert år på verdensplan udryddes cirka 200.000 km2 regnskov svarende til fem gange Danmarks areal. Hvis den udvikling fortsætter, vil der ikke være mere uberørt regnskov, altså regnskov, som ikke har været udsat for rydning, tilbage i 2030.

Der er flere grunde til, at så store dele af regnskovene bliver ødelagt:

     · Efterspørgsel på naturressourcer: I takt med at vi bliver flere og flere mennesker på Jorden, stiger behovet for både fødevarer og råvarer, herunder træ til udvinding af energi og til industri.

     · Effektivitet: Multinationale firmaer er i dag meget mere effektive til at rydde store skovområder end tidligere.

     · Afbrænding: Mange regnskovsområder afbrændes for at give plads til plantager med f.eks. oliepalmetræer på bekostning af den oprindelige fauna. Den omfattende fældning af træer ændrer jordforholdene, så jorden bliver tørrere og lettere antændelig. Derfor spreder ilden sig mere sig ukontrollabelt, når der opstår skovbrænde.

     · Ustabil fredning: Fredede regnskovsområder, herunder nationalparker, er kun beskyttet så længe den siddende regering i det pågældende land ønsker det. Når et fredet område mister sin fredningsstatur, kan det gå meget stærkt med ødelæggelserne.

     · Klima feedback: Ligesom rydningen af regnskove påvirker klimaet på hele Kloden, så påvirker klimaforandringerne også skovene. Det stadigt mere ekstreme vejr, øger presset på den naturlige balance i regnskovsområderne.

     Regnskove dækkede engang 14% af Jordens landoverflade; nu dækker de blot 5-6%. Det kan man læse på Verdensskove.org (se kilder).

Listen over produkter, der indeholder fødevarer og råvarer fra regnskove, er lang. Her er et udpluk af de mest almindelige:

     · banan

     · ananas

     · kaffe

     · kolanød

     · kakaobønner

     · kokain

     · mahogni

     · muskat

     · naturgummi

     · nellike

     · palmeolie

     · paranød

     · peber

     · vanilje

     · æteriske olier

     · træ

Rydning af regnskoven har alvorlige konsekvenser for både dyr, planter, miljø og mennesker – både lokalt og globalt. Dels er det i sagens natur en trussel mod klodens artsrigdom, når man rydder levesteder for arter, som kun lever i regnskoven, og som derfor vil uddø, når regnskoven forsvinder. Eksperter vurderer, at vi mister 137 plante-, dyre- og insektarter hver eneste dag på grund af rydning af regnskov. Det svarer til 50.000 arter hvert år. Herudover rammer rydning af regnskoven de oprindelige folk, der lever i regnskovene. Det anslås f.eks., at 10 millioner oprindelige folk levede i Amazonas-regnskoven for fem årtier siden, mens der i dag lever mindre end 200.000.

     Rydning af regnskov øger også den globale opvarmning, fordi fældning af regnskovens træer udleder massive mængder CO2. Afskovning kan også føre til tørke, som kan få alvorlige konsekvenser for de områder, som rammes. F.eks. fungerer Amazonas’ regnskove som en art stor vandpumpe, der trækker fugtig luft fra Atlanterhavet ind over det sydamerikanske kontinent. Det sker, fordi der over regnskoven opstår et lavtryk pga. fordampning fra skovens træer. En fugtighed, der herefter blæser ind over kontinentet og falder som regn. Det kan man læse i artiklen ”Forsvinder Amazonas, forsvinder regnen” på WWF.dk (se kilder).

Forskere vurderer, at der findes mindst 30 millioner arter insekter i verdens regnskove, og at der hver dag forsvinder flere hundrede af dem på grund af rydning af skovene. Men også en række større dyr er truet. Det gælder f.eks. tigeren fra Java, der helt er forsvundet, den indiske elefant samt gyldenløveaben, der er blevet et populært kæledyr i vestlige lande. Også krybdyret den grønne leguan er truet, fordi den er rig på proteiner og meget billigere at opdrætte end kvæg. Og manaten (søkoen) er truet, særligt fordi den ikke får så mange unger og derfor er sårbar. Herudover er en række papegøjer, næsehornsfugle og tigre blandt de mest truede større dyr i verdens regnskove.

Både fældning og afbrænding af regnskov udleder store mængder CO2. Samtidig ødelægger rydningen af regnskoven dens naturlige evne til at binde CO2 til jorden. En hektar regnskov opsamler naturligt fire ton CO2 hvert år, kan man læse i artiklen ”Danskernes forbrug af palmeolie gør ondt på regnskoven” på Dr.dk (se kilder). Artiklen beskriver, hvordan godt halvdelen af alle supermarkedets produkter fra stearinlys til chokoladekiks indeholder palmeolie, og hvordan vores storforbrug af olien skader verdens regnskove. Produktion af et kilo palmeolie udleder f.eks. fem kg CO2, mens rapsolie udleder tre kg CO2. Hvert år bliver der produceret 57 millioner tons palmeolie, hvilket medfører udledning af 285 millioner tons CO2, fremgår det også af førnævnte artikel.

Selv om brande i Amazonas regnskove i mange år har været et problem, fik verden for alvor øje på det i august 2019, fordi antallet af skovbrande i Amazonas 2019 slog alle rekorder. Ifølge DR Nyheder nyhedsindslaget ”Kan vi nå at redde Amazonas?” har det brasilianske institut for rumforskning INPE i månederne fra januar til august 2019 registreret 80.626 skovbrande i Brasilien, langt de fleste i Amazonas. Det er ikke unormalt med skovbrande i Amazonas, men antallet sidste år er højst usædvanligt. I 2018 blev der for eksempel til sammenligning registreret lidt over 45.000 skovbrande, og siden 2014 har antallet af skovbrande i Brasilien ligget stabilt med et gennemsnit på cirka 54.000 registrerede skovbrande om året. Derfor er 80.000 skovbrande på otte måneder ekstremt. I artiklen ”Voldsomme skovbrande i Amazonas kan spottes fra rummet: Se udviklingen her” på Videnskab.dk, kan man se satellitfotografier fra NASA, der viser, hvordan skovbrandene udvikler sig (se kilder).

Den pludselige stigning i omfanget af brande i Amazonas er konsekvens af, at skovrydning og landbrug i årevis har nedbrudt jorden. Kritikerne mener, at skylden blandt andet skal placeres hos Brasiliens præsident Jair Bolsonaro – siden han kom til magten i januar 2019, har han ført en politik, som understøtter landbrugets rydning af regnskov, og 60%af Amazonas regnskov ligger i Brasilien. Ifølge miljøforkæmpere og NGO’er skyldes skovbrandene først og fremmest, at brasilianske landmænd brænder skovarealer af for at skabe plads til at dyrke jorden og bruge den til kvægdrift. Skovrydning gør jorden varmere og mere tør, og det øger risikoen for at brande opstår, og at ilden spreder sig under rydning af regnskov, hvor brande bliver påsat med vilje, fremgår det af artiklen ”5 ting du bør vide om brandene i Amazonas” på Videnskab.dk (se kilder).

De omfattende brande i Amazonas påvirker ikke alene områderne, hvor brandene raser. Røgskyerne fra brandene driver langt, og med tabet af Amazonas regnskove mister kloden en stor og vigtig CO2-beholder, fordi de træer og planter ikke længere kan optage CO2, men i stedet sender enorme mængder af CO2 ud i atmosfæren. Samtidig dræber brandene en række dyre- og plantearter, der kun lever i regnskovene her og derfor får alvorlige konsekvenser for biodiversiteten. Således udfordrer skovbrandene på flere parametre muligheden for at leve op til FN’s klimamål, vurderer ph.d. stipendiat Danilo Ignacio ved University og Sydney. Den brasilianske regering har sat sig det mål, at den vil sætte en stopper for illegal skovrydning og genoprette 8,4 millioner hektar nedbrudt jord inden 2030.     ”Hvis disse målsætninger ikke bliver adresseret omhyggeligt nu, er det muligvis ikke muligt at mindske klimaforandringerne på en meningsfyldt måde”, siger Danilo Ignacio i artiklen ”5 ting du bør vide om skovbrandene i Amazonas” (se kilder).

Kampen om Amazonas regnskov er en kamp på liv og død og et drama, der har rødder i Brasiliens økonomi. Artiklen ”DR i Amazonas: Mennesker slås ihjel i kampen om regnskoven” forklarer, hvordan Brasiliens økonomi er gået i stå, og om hvordan landets præsident Jair Bolsonaro har givet tilladelse til rydning af regnskoven for at udnytte Amazonas ressourcer ved at opdyrke jorden i regnskoven og lade den fungere som græsningsarealer for kvæg. 

     Mange af regnskovenes oprindelige folk kæmper for at stoppe rydningen af regnskoven. Men det er en farlig kamp. De væbnede konflikter er taget til, og flere steder har minefolk og skovarbejdere angrebet indianersamfund. Alene i 2017 blev 57 miljøaktivister slået ihjel i Brasilien, kan man læse i artiklen. Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro har fået ry for at være regnskovens fjende – blandt andet fordi han, som noget af det første, da han kom til magten i starten af 2019, flyttede ansvaret for det oprindelige folk i Amazonas fra miljøagenturet til landbrugsministeriet og dermed fratog miljøagenturet magt og gav landbrugets lobbyister stor indflydelse. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har kritiseret Jair Bolsonaro for sin indstilling til regnskoven, mens Jair Bolsonaro har kritiseret Emmanuel Macron for at opfatte Amazones som en koloni eller et ingenmandsland (se kilder).

På det årlige G7 møde mellem verdens syv rigeste lande Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, USA og Canada besluttede lederne at give mindst 150 millioner kroner til at bekæmpe brandene i Amazonas. Men den brasilianske regering takkede nej til pengene og meddelte, at Brasilien ikke ville tage imod penge fra lande, som forventede at styre, hvad pengene skulle bruges til, fremgår det af artiklen ”Brasilien afviser G7-landes penge til Amazonas” på DR.dk (se kilder).

     Mens skovbrandene rasede, fik den brasilianske præsident Jair Bolsonaro massiv kritik for ikke at gøre nok for at passe på Amazonas og sin udmelding om, at beskyttelse af Amazonas står i vejen for at skabe økonomisk vækst i Brasilien. I kølvandet på kritikken indførte regeringen i slutningen af august et 60-dages totalforbud mod alle former for afbrænding af regnskov – også de lovlige, kan man læse i artiklen ”Brasilien forbyder skovbrande i 60 dage” på DR.dk (se kilder).  

     Skuespiller Leonardo DiCaprios klimafond Earth Alliance donerede 33,5 millioner kroner til oprindelige folk og lokale partnere, der arbejder for at bekæmpe skovbrandene.

Selvom det kan synes vanskeligt for mennesker, der bor langt fra verdens regnskove at modvirke udryddelsen af skovene, er der faktisk nogle enkle ting, man som forbruger kan gøre for at være med til at passe på regnskoven. F.eks. kan man skære ned på sit forbrug af produkter, som indeholder palmeolie. Forbrugerrådet Tænk skriver i opslaget ”Palmeolie: Vær opmærksom på disse 10 produkter” (se kilder) er der ofte er palmeolie i bl.a. revet pizzatopping, kopnudler, færdigpakket bagværk som kiks, småkager og kokostoppe, færdigpakket brød, nøddecreme og nogle typer af chokolade. Ifølge artiklen ”Burgere medskyldige i at rydning af regnskove tager fart igen” på Verdens Skoves hjemmeside (se kilder) benytter multinationale fastfoodkæder som Burger King enorme mængder palmeolie og kvæg i deres produkter.

     Flere og flere organisationer lægger i dag vægt på, at vi bør begrænse den mængde af kødprodukter, vi spiser. En stor del af rydningen af f.eks. Amazonas’ regnskov sker nemlig for at dyrke sojabønner, som bruges til foder til kødkvæg. Halvdelen af sojaen sendes til Europa, kan man læse i artiklen ”Regnskoven kan reddes” i Information (se kilder). Her kan man også læse, at en del biobrændsel bliver lavet af sukkerrør, der dyrkes i områder i regnskovene, der bliver fældet for at give plads til sukkerrør. Desuden har en række miljøorganisationer, heriblandt Verdens Skove, oprettet ordninger, hvor man kan donere penge til bevaring og genoprettelse af regnskov ved at ”købe et stykke regnskov”. Det gjorde 200.000 danskere i perioden 1989-1992, kan man læse i artiklen ”Ejer du et stykke regnskov” på Jyllands-Posten.dk. Man kan stadig være med til at støtte bevaringen af regnskov ved at købe et såkaldt regnskovscertifikat via organisationen Verdens Skove.

FSC er en mærkningsordning for bæredygtigt træ og papir. FSC står for Forest Stewardship Council og er en international non profit-mærkningsordning. FSC-mærket er en garanti for, at det træ eller papir, der har fået mærket, kommer fra skov, hvor der ikke bliver fældet flere træer, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er mærkningsordningen en garanti for, at dyr og planter i skoven bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, hvor produktet kommer fra, er uddannet til arbejdet og arbejder under sikre forhold og med garanti for løn. Det kan man læse på FSC’s danske hjemmeside (se kilder).