Biodiversitet

Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. I dag er biodiversiteten mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Ifølge Verdensnaturfonden WWF er biodiversiteten i kraftig tilbagegang globalt, og bestandene af en række fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 68 procent siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen.

     Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser. 15 nye danske naturnationalparker skal være med til at sikre levesteder for en række truede arter og er en del af indsatsen for at stoppe biodiversitetskrisen.

     I december 2022 ved FN's biodiversitetskonference, COP15, i Montreal blev en historisk aftale om biodiversitet vedtaget. FN-landene forpligtede sig på topmødet til at få vendt årtiers tilbagegang med udryddelser af arter og ødelæggelser af leveområder og økosystemer. Aftalen indebærer bl.a., at der fra 2030 skal anvendes 30 mia. dollars årligt på beskyttelsen i udviklingslandene, hvor man finder den største biodiversitet på Jorden.

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Genetisk diversitet dækker over variationen af gener inden for en art eller en bestand. Den er vigtig, fordi den mindsker risikoen for indavl og gør en art mindre sårbar i forhold til sygdom. Økosystemdiversitet er en tredje form for biodiversitet, som beskriver kvaliteten af økosystemer i et givent område. De mange naturlige processer i skoven er eksempelvis med til at gøre den til et økosystem. Regnorme er med til at lave jord om til muldjord, som planterne efterfølgende kan optage. Dyrene i skoven er også en del af økosystemet, fordi de påvirker det ved at spise af frø, nødder, planter. Og når dyrene dør bliver de føde for f.eks. insekter.

     Jo mere komplekse og forskellige økosystemer der findes inden for et område, jo større økosystemdiversitet. Det kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).

     Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Udtrykket har siden vundet bred udbredelse, primært blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere, som siden 1980’erne har diskuteret biologisk mangfoldighed, i takt med at stadigt flere arter er blevet udryddet eller truede.

Når en art uddør, har det konsekvenser, der rækker langt ud over tabet af denne art. Som Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer det således i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder): ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”. Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det fxor eksempel blive et alvorligt problem for andre arter, bl.a.andt andet en del træer. Forskerne i artiklen vurderer, at 23-36 procent% af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse. Dermed vil det få direkte konsekvenser for menneskers helbred, hvis de uddør.

Metoderne til kortlægning af biodiversitet er lige så komplekse som begrebet selv. Når forskere kortlægger biodiversiteten i et bestemt område, opgør de typisk antallet af arter, naturtyper, levesteder og økosystemer. Det kan man bl.a. læse om i rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler” (se kilder).

     Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden står bag det såkaldte ”Biodiversitetsbarometer”. Det er en vurdering af 20 globale biodiversitetsmål, de såkaldte Aichi-mål, som Danmark sammen med 192 andre lande havde forpligtet sig på at nå frem mod 2020. I 2017 konkluderede rapporten ”Biodiversitetsbarometer – vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet 2017” (se kilder), at:

• to af målene var nået: bekæmpelse af invasive arter og tiltrædelse af den såkaldte Nagoya Protokol om adgang til genetiske ressourcer.  
• for syv var der sket fremskridt: blandt andre bæredygtigt fiskeri, naturlige levesteder og national strategi. 
• for otte var der stilstand: blandt andre naturgenopretning, naturbeskyttelse, forurening og truede arter. 
• for to mål var der tilbageskridt: folkeoplysning og finansiering.

Biologiske hotspots er betegnelsen for steder i verden, hvor der er særlig høj biodiversitet. Koraltrekanten ved Sydøstasien er f.eks. et hotspot for mange marine (havlevende) arter, regnskoven i Amazonas er hotspot for især fugle, og øen Madagaskar er hotspot for eksempelvis kamæleoner. I Danmark er eksempelvis Allindelille Fredskov ved Ringsted et biologisk hotspot på dansk niveau, kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).

Biodiversitetskonventionen er en aftale, der blev vedtaget på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien i 1992 med det formål at bevare biologisk mangfoldighed. 176 lande har underskrevet aftalen, og Danmark ratificerede aftalen i 1993 og har derved forpligtet sig til at beskytte landets biodiversitet. ”Medlemslandene er forpligtede til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for bevarelsen og en bæredygtig brug af biodiversiteten, samt at rapportere om deres implementering af konventionens mål. Der er særlig forpligtelser til at etablere og forvalte fredede områder, beskytte truede dyrearter og populationer samt overvåge den biologiske mangfoldighed”, kan man læse i udgivelsen fra Nordisk Ministerråd ”Nordens natur frem mod 2010” (se kilder).

IUCN – the International Union for Conservation of Nature – er en international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. IUCN’s Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Verdensnaturfonden WWF, Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening er også vigtige spillere i arbejdet med at oplyse om biodiversitet og passe på truede arter. Den Danske Naturfond blev stiftet i januar 2015 og støtter projekter, der kan gavne natur og biodiversitet i Danmark ved at skabe flere levesteder for dyr og planter. I 2020  indsamlede fonden 9.170.538 kroner, fremgår det af indsamlingsregnskabet på naturfonden.dk. På fondens hjemmeside kan man læse mere om fondens strategi, og om hvordan fonden konkret arbejder for at forbedre den danske natur (se kilder).

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er biodiversiteten i kraftig tilbagegang. Bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58 procent siden 1970. På mindre end 50 år er bestanden af de vilde dyr, som blev undersøgt, halveret. Det kan man læse i WWF’s store rapport ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder). Den seneste rapport fra WWF 2020 konkluderer, at bestanden af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er faldet 10 procent yderligere siden da – nu i alt 68 procent siden 1970. Op imod en femtedel af alle vilde arter er i alvorlig fare for at uddø i løbet af dette årti som følge af klimaforandringer, slår WWF’s Living Planet Report 2020 fast. Men vi kan endnu nå at vende udviklingen i nedgangen af biodiversitet til en fremgang, hvis vi sætter ind med de rigtige indsatser, understreger rapporten (se kilder). FN har udnævnt den 22. maj som International Biodiversitetsdag.

Biodiversiteten i Danmark går fortsat tilbage. Det viser rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. I rapporten har en forskergruppe fra Aarhus Universitet samlet og evalueret data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, Den Danske Rødliste og andre data fra Danmarks natur. Forskerne har undersøgt de ni økosystemer, der tilsammen dækker Danmark til lands og til vands. Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer forskerne, at 51 procent er i tilbagegang, mens kun 12 procent er stabile eller i fremgang. Ser man særskilt på arter, er 54 procent i tilbagegang, mens 30 procent af arternes levesteder er i tilbagegang, konkluderer rapporten (se kilder).

     Allerede i 2014 viste rapporten ”Natur og Miljø 2014”, som er en del af en serie rapporter, der hvert fjerde år samler den tilgængelige viden om miljø, ressourcer og natur, at både naturtyper, plante- og dyrearter oplever tilbagegang. ”Der er mange årsager til, at biodiversiteten går tilbage, blandt andet afvanding, opdyrkning og belastning af næringsstoffer både fra landbruget og fra luftforurening, samt byudvikling og anlæg af mere infrastruktur”, forklarer afdelingschef fra COWI og medforfatter til rapporten Signe Nepper Larsen i artiklen ”Rapport viser dyster status for biodiversitet” på Altinget.dk (se kilder).

I Danmark er disse dyrearter blandt de mest truede: 

• Odderen 
• Haren 
• Det sorte egern 
• Ræven 
• Ulven 
• Hasselmusen 
• Skovmåren 
• Grævlingen 
• Vildsvinet  
• Men også en række padder, svampe, insekter, fugle, fisk og krybdyr. 

     I rapporten fra Verdensnaturfonden (WWF) ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder) kan man læse, at Danmarks biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer. Det er gået frem for eksempelvis ørne og traner, men haren er nu på Den Danske Rødliste over truede dyrearter sammen med 25 procent af de andre danske pattedyr. Halvdelen af sommerfuglene i Danmark er enten helt forsvundet eller truede, og over hver tredje fugleart er på Den Danske Rødliste, skriver WWF i rapporten. 

     Den Danske Rødliste er en oversigt over 13.300 arter af dyr, planter og svampe. Rødlisten viser, hvor truede arterne er, og hvor stor risiko der er for, at de rødlistede arter uddør. Den Danske Rødliste administreres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Ud af cirka 30.000 arter i Danmark er 4.439 arter rødlistede. Af dem er 1.844 truede; de resterende er man bekymret for – enten fordi de er uddøde i nogle områder, eller fordi de nærmer sig at blive truet, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside (se kilder). Formålet med rødlistearbejdet er at kortlægge den biologiske mangfoldighed med henblik på at leve op til forpligtelserne i Biodiversitetskonventionen. Det kan man læse på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitets hjemmeside (se kilder).

Det største problem for biodiversiteten er, at der mangler plads til vild natur.

     Over 60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsarealer, og kun ganske få dyrearter kan trives på landbrugsjord. Derudover ligger den tilbageværende natur ofte som isolerede øer mellem landbrugsjord, veje og byer. Også dyr i skovene har det svært på grund af intensiv skovdrift. Alt det betyder, at mange arter mangler de levesteder, som er nødvendige for at overleve, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside (se kilder).

     Danmarks truede arter findes i langt overvejende grad i den fjerdedel af landet, hvor der ikke er dyrkede marker, byer og veje, konkluderer forskerne bag rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling” (se kilder).

     Selvom 14-15 procent af Danmark er dækket af skov, er naturen i skovene stærkt begrænset af den kommercielle skovdrift, og selv i Natura2000-områder (som er områder, der er udpeget af Miljøstyrelsen for at beskytte bestemte arter og naturtyper, og som derfor bliver fulgt tæt af myndighederne) og nationalparker er skovene plaget af afvanding, tilplantning, hugst og mangel på naturlige processer. Kun 0,3 procent af landarealet er såkaldt ”urørt skov”, som er beskyttet mod skovdrift, selvom der er indgået politiske aftaler om at bringe det ubeskyttede skovareal op på 1,7 procent af landarealet. Også i havet er det vilde liv truet af intensivt fiskeri og belastning af næringsstoffer, konkluderer rapporten.

     Manglen på levesteder er også gået ud over bestandene af bier og andre bestøvende insekter, som er helt essentielle for biodiversiteten, for uden de bestøvende insekters hjælp er det svært eller decideret umuligt at få befrugtet blomsterne og producere de frø, der skal sikre næste generation af planterne.

     Ud af verdens cirka 350.000 arter af blomsterplanter er 85-90 procent afhængige af, at insekter og andre dyr deltager i formeringen ved at transportere pollen mellem blomsterne. Herhjemme er bl.a. nødder, frugttræer og bærbuske afhængige af bestøvning, mens mange tropiske afgrøder som f.eks. kaffe og kakao og frugter som kiwi og meloner skal have besøg af bestøvende insekter for at leve. Blandt verdens 107 vigtigste afgrøder ville udbyttet af cirka hver tiende afgrøde blive reduceret med mere end 90 procent, hvis der ikke var bestøvere, mens produktionen af over hver fjerde af afgrøderne ville blive reduceret med fald på 40-90 procent, kan man læse i artiklen ”Bier og andre vilde kræ befrugter blomsterne – men de har brug for vores hjælp” på Videnskab.dk (se kilder). Derfor er det et stort problem for biodiversiteten, at bestøverne er under pres både i Danmark og i resten af verden. Ændrede landskaber, tab af levesteder, pesticider og klimaforandringer har dræbt mange arter, mens mange er alvorligt truede, fremgår det af artiklen.

     I 2018 konkluderede et amerikansk studie fra University of California San Diego, at honningbien er den mest udbredte bestøver af vilde planter, og at den står for en ud af otte bestøvninger. Derfor er det alvorligt for biodiversiteten, at bierne er ved at uddø. I 2015 viste et studie, at 40 procent af amerikanske bier er forsvundet på bare et år, kan man læse i artiklen ”Verdensstudie fastslår honningbiens vigtighed i den vilde natur” på Videnskab.dk (se kilder).

     I Danmark kendes 292 forskellige arter af bier, hvoraf 240 er vilde og hjemmehørende i den danske natur. Af dem vurderes 19 arter at være uddøde i hele landet, og 56 vurderes at være sårbare eller kritisk truede. Tabet af levesteder og mangel på plads er den væsentligste årsag til de vilde biers tilbagegang, kan man læse på Miljøstyrelsens hjemmeside under overskriften ”Bier” (se kilder).

I juni 2020 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af naturnationalparker i Danmark. Med aftalen blev der sat 888 millioner kroner af til i perioden 2021-2024 at udlægge nye naturnationalparker, urørt skov og en strategi for forvaltning af truede og rødlistede arter. Det blev besluttet, at Danmark får 15 såkaldte naturnationalparker. Definitionen på en naturnationalpark er ”et større sammenhængende naturområde uden skov- og landbrugsproduktion, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, men helblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser”, fremgår det på Miljøministeriets hjemmeside (se kilder). Her kan man også læse om, hvordan man konkret vil sikre biodiversiteten i de nye naturnationalparker. F.eks. vil man fjerne invasive arter, der ikke naturligt hører til i den danske natur, ligesom man vil fjerne dræn og lukke grøfter, så vandet kan løbe mere frit og naturligt, og småsøer, vandhuller og moser vil finde tilbage i landskabet til gavn for mange arter af planter, guldsmede, fugle, padder og andre dyr. Formålet med naturnationalparkerne er at give plads til, at større arealer kan få lov til at eksistere som vild natur på naturens egne præmisser – hvor træer får lov til at ligge og forgå, hvis de falder, i stedet for at blive ryddet, og hvor dyr som f.eks. heste, vildsvin og bisonokser får lov til at leve vildt og genskabe naturen på naturens egne præmisser.

     Det var Rune Engelbreth Larsen, hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening, der oprindeligt fik idéen til naturnationalparkerne. Han kalder de nye naturnationalparker for en sejr for naturen og et nybrud i naturbeskyttelsen og arbejdet for at give arterne flere og bedre levesteder.   - Det er altafgørende, at vi nu får nogle store sammenhængende naturarealer, hvor der ikke sker skadelige aktiviteter som dræning, træfældning og anden produktion. I de nye naturnationalparker får træerne lov til at blive gamle, de græssende dyr skaber dynamik, og det hele foregår så godt som uden menneskelig indblanding, siger han i artiklen ”Naturen får et tiltrængt frirum i de nye naturnationalparker” på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (se kilder).

I marts 2022 blev det – efter en tre måneders udskydelse pga. heftig debat om naturnationalparkerne – offentliggjort, hvor de 10 første af de i alt 15 nye naturnationalparker vil blive etableret, og at de sammenlagt vil brede sig over 25.000 hektar – bl.a. i Mols Bjerge, Hanstholm og Husby Klitplantage samt Draved Skov og Kongens Mose i Jylland og i Hellebæk Skov, Teglstrup Hegn, Gribskov, Bidstrupskovene og Ulvshale Skov på Sjælland. I artiklen ”Nye naturnationalparker vækker både begejstring og ærgrelse” på Dr.dk kan man se et kort over, hvor alle naturnationalparkerne skal etableres (se kilder).

Der er ingen lov, der sikrer naturbeskyttelse i nationalparker. Derfor er både skovdrift og landbrug almindeligt i nationalparkerne, ligesom beboelse og byområder ofte er en del af nationalparkerne, og det hæmmer biodiversiteten. Naturnationalparkerne har endnu ingen selvstændig lovgivning, men ifølge Miljøministeriet er en sådan på vej. Forventningen er, at naturnationalparkerne friholdes 100 procent fra skov- og landbrug og al anden produktion, kan man læse på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (se kilder). Hvis naturnationalparkerne skal indfri målet om at sikre og forbedre biodiversiteten i Danmark, bør områderne opnå en størrelse og juridisk beskyttelse, som kan sikre biodiversiteten mod de væsentligste trusler og sikre, at naturen i områderne bliver selvopretholdende, konkluderer forskerne i rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling” (se kilder).

Alle Danmarks 98 kommuner dystede i halvandet år om at blive Danmarks Vildeste Kommune i den landsdækkende konkurrence, som miljøminister Lea Wermelin (S) lancerede i februar 2021 for at motivere kommunerne til at skabe mere vild natur. For at deltage i konkurrencen skulle kommunerne sende hver deres såkaldte grønne bog, som beskrev deres planer for at give plads til mere vild natur og flere levesteder til truede arter. Kommunerne plantede f.eks. vilde blomster i grøftekanterne, forbedrede levesteder for truede dyr, etablerede kvashegn, lavede skovrejsning og hjalp borgerne til at skabe mere vilde haver og lave projekter på skoler og i daginstitutioner. Alle grønbøgerne er samlet på hjemmesiden dkvild.dk (se kilder), hvor borgere og kommuner kan finde inspiration og tricks til store og små projekter, der gavner biodiversiteten. Konkurrencen løber frem til efteråret 2022, hvor Vordingborg Kommune blev kåret til vinder og vandt en præmie på 1 million kroner til et vildt naturprojekt. Det kan man læse på Miljøministeriets hjemmeside (se kilder). På hjemmesiden dkvild.dk kan du få overblik over kommunernes forskellige projekter (se kilder).

I inspirationsrapporten ”Biodiversitet i byer – forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling” udgivet af Naturstyrelsen (se kilder) kan man læse om, hvordan sikringen af biodiversitet kan tænkes ind i planlægning af bæredygtige byer, som er et stort fokusområde globalt set i kampen mod klimaforandringer. Det kan bl.a. ske ved at erstatte flise- og asfaltbelægning med græsarealer og bede, hvor regnvand fra stadigt hyppigere og kraftigere regnskyl kan sive ned. Disse grønne arealer kan give plads til insekter, planter og dyr og samtidig aflaste kloakker, som ikke kan rumme de enorme vandmængder, som skybrud medfører.

Naturnationalparkerne har vakt massiv debat. Selv om der er bred enighed om, at det er en god idé at styrke biodiversiteten, er der blandt nogle bekymring for særligt det forhold, at dyr skal passe sig selv og leve frit i parkerne. Således har både dyrlæger og landmænd ytret frygt for, at den såkaldte ”rewilding” (genforvildning) vil skade dyrene, fordi der er tale om dyr, der ikke i udgangspunktet er frie dyr, men såkaldte husdyr, der sættes fri. Frygten går på, at der ikke vil være nok mad til dem, og at dyrene har brug for at blive tilset og passet, så man sikrer sig, at de trives. Også Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd har udtalt sig kritisk om, at regeringen med de nye naturnationalparker dispenserer for reglerne i dyrevelfærdsloven, der tilsiger, at der skal føres tilsyn med dyrene.

     ”De husdyr, som staten vil sætte ud på indhegnede naturarealer, er ikke vilde dyr. Selv om der er tale om hårdføre racer af kvæg og heste, så er det stadig dyr, som igennem mange år er fremavlede til at være husdyr, der i varierende grad er afhængige af menneskers pasning og omsorg,” argumenterer Dyrenes Beskyttelse bl.a. i artiklen ”Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle – også for staten” på dyrenesbeskyttelse.dk (se kilder). Der har allerede været tilfælde i Nationalpark Mols Bjerge, hvor dyr er døde, fordi de ikke har fået nok mad. Blandt kritikkerne er landmand og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Asger Christensen: ”Flere af Naturstyrelsens kvæg sultede i vinter så voldsomt, at flere stude døde. Som landmand skærer det i hjertet at se dyr blive mishandlet på den måde. Hvis det samme skete hjemme på min gård, ville myndighederne med det samme komme efter mig. Så ville jeg stå over for kæmpe bøder og muligvis miste retten til at have dyr,” argumenterer han i debatartiklen ”Naturnationalparker på groveste kant med dyrevelfærdsloven” på sn.dk (se kilder). Der er også kritiske røster, der er bange for, at den såkaldte rewilding vil gøre det utrygt og farligt for børnehaver, spejdere og andre at tage på tur i skoven, og at de vilde dyr i det hele taget vil hæmme friluftslivet for mountainbikeryttere, vandrere, løbere og andre, der bruger naturområderne, fordi de vil være bange for de vilde dyr. Friluftsrådet bakker op om naturnationalparkerne, men anbefaler, at der bliver skabt tryghed for friluftsfolk ved hjælp af formidling og indhegning, så de vilde dyr kun har adgang til dele af naturnationalparkerne, kan man læse i artiklen ”Placer naturnationalparker, hvor naturhensyn og friluftsliv bedst forenes” på friluftsraadet.dk (se kilder).

På Haveselskabets hjemmeside (se kilder) findes en række råd til, hvordan man kan skabe et rigere dyre- og planteliv i sin egen have. Man kan f.eks. bygge såkaldte insekthoteller og kvashegn, som bier, pindsvin og andre dyr kan bygge redde i, eller plante fuglevenlige buske og skabe fuglebade og vandposter og meget andet. Danmarks Naturfredningsforening har også udviklet appen NaturTjek, som er et led i et såkaldt citizen science-projekt, hvor borgere kan indsamle naturdata til kortlægning af arter og levesteder i Danmark. Over 30.000 danskere er allerede i gang med at registrere arter via appen. Det kan man læse i artiklen ”Ny app giver nye øjne på naturen” på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (se kilder). I rapporten ”Vilde bestøvende insekter og virkemidler”, udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (se kilder), kan man læse mere om, hvordan man kan være med til at skabe levesteder til bier og andre bestøvende insekter, fx ved at plante vilde blomsterstriber, insektvolde, vildtstriber med græs, barjordsstriber, vandhuller og andre vådområder, levende hegn, vildtremiser og krat.