Truede dyrearter

Listen over truede dyr vokser år for år. Mere end 31.000 forskellige dyrearter er i dag udryddelsestruede af blandt andet klimaforandringer, skov- og landbrug, byudvikling og infrastruktur. Men først og fremmest er det tab af levesteder, krybskytteri og ulovlig handel, der truer verdens dyreliv.

     Blandt de hårdest ramte arter er næsehornet og tigeren. For et par år siden oversteg kiloprisen på horn fra næsehorn kiloprisen på guld, og ifølge Verdensnaturfonden, WWF, kan den intensiverede jagt på næsehorn betyde, at to næsehornsarter helt forsvinder inden for de næste ti år.

     Også tigeren er i fare for at uddø. I begyndelsen af 1900-tallet var der omkring 100.000 vilde tigre i naturen, mens der nu kun er omkring 3.900 tilbage.

     Ulovlig handel med dyr er steget voldsomt og har nu en global værdi af omkring 100 milliarder kroner årligt, som blandt andet er med til at finansiere terror. Det har for nylig fået FN til at anerkende illegal handel med truede dyr som en ny form for organiseret kriminalitet, som det kræver en større og mere tværgående global indsats at stoppe.

     Som følge af Coronakrisen har Kina forbudt al illegal handel med vilde dyr.

En truet art betegner en art af en levende organisme, herunder dyrearter, der er i fare for at uddø. Antallet af truede arter på verdensplan fremgår af en såkaldt rødliste, som laves og opdateres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN). Rødlisten oplister alle registrerede arter i kategorier, som spænder fra ’uddød’ til ’ikke truet’.

Ifølge IUCN, som har det internationale ansvar for at kortlægge alle verdens plante- og dyrearters tilstand og fare for at uddø, rummer den internationale rødliste knap 80.000 plante-, svampe- og dyrearter, hvoraf 59.033 er dyrearter. Af dem er 27 % svarende til mere end 31.000 truede, fremgår det af IUCN’s rødliste over truede arter (se kilder). På listen over ”kritisk truede” dyrearter er dyr, som er i ekstrem fare for at blive udryddet i naturen. Her finder man blandt andre Halslemur-aben, Sumatranæsehornet, den mellemamerikanske løvfrø, Hawaii-munkesælen, sumpskildpadden Glyptemys, hvidryggede gribbe i Asien, Golfmarsvinet, Skældyret, den spanske los, Cubakrokodillen og lavlandsgorillaen. På National Geographic’s hjemmeside ( se kilder) kan man se et fotogalleri af disse dyr. Det er især tab af levesteder og krybskytteri, der truer deres overlevelse.

     ”Disse truede dyrearter er meget udsatte og er afhængige af, at der gribes seriøst ind. De vil ikke overleve ved egen hjælp”, siger Barney Long, der leder afdelingen for artsbevarelse i World Wildlife Fund i USA i artiklen ”De truede dyrearter – ikke kun pandaer og tigre” på National Geographic’s hjemmeside (se kilder).

Også i Danmark bliver antallet af truede dyrearter ved med at stige. Ud af de 13.300 arter, der står oplistet på den danske Rødliste, er 4.500 dyr registreret som truede, svarende til godt en tredjedel af det samlede antal arter i Danmark. Det er en stigning på 1.300 arter siden 2010.

     ”Vi har undersøgt flere end 13.000 dyrearter, og vi kommer frem til, at der samlet set er en lille stigning i, hvor truede de er. 2020 er biodiversitetens år, og vi har en national målsætning om at mindske antallet af truede arter. Så det går den forkerte vej”, siger Jesper Erenskjold Moeslund, forsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som står bag Rødlisten i Danmark i artiklen ”Nye tal: Antallet af truede dyre- og plantearter i Danmark stiger (se kilder). Det er især de kræsne arter, der er truede – det vil sige arter, som stiller særlige krav til levested eller fødekilde. Det gælder blandt andet dyr som haren og mange af de danske sommerfugle. Særligt karplanter, fugle, svirrefluer og snurrebiller er blandt de arter, der er blevet mere truet de seneste år, mens det går bedre for eksempelvis guldsmede, sandsynligvis fordi der er lavet indsatser for at beskytte vandmiljøer, hvor guldsmedene lever, forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.

     På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside opdateres løbende lister over de truede dyr i Danmark. I nyheden ”Alle små mårdyr i Danmark er nu på rødlisten” (se kilder) beskrives det, at selv mårdyr, der normalt ikke stiller høje krav for at overleve, nu også er kommet på listen. Det gælder dyr som ilder, husmår og lækat samt bruden.

I Danmark er det Naturbeskyttelsesloven, der freder en række truede arter. Loven sætter grænser for jagt på truede arter og handel med dem og for udsætning af fremmede dyr i naturen. De danske love og regler på området retter sig efter den internationalt gældende Washington-konvention – også kaldet CITES-konventionen. CITES er en international konvention, som en række lande har underskrevet for at sikre, at den internationale handel med dyr og planter ikke truer arters overlevelse. Aftalen blev indgået den 3. marts 1973 ved et møde i Washington med 80 landes deltagelse. Den 1. juli 1975 trådte aftalen i kraft. Selvom aftalen forpligter landene juridisk, trumfer den ikke de enkelte landes lovgivning. Det er således de enkelte landes eget ansvar at implementere CITES-konventionen i deres nationale lovgivning. Godt 1.000 arter er så stærkt truede, at handel med dem er helt forbudt. For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få et overblik over hvilke (se kilder).

EU sluttede sig i juli 2015 til CITES-konventionen med det formål at beskytte truede dyr og planter. CITES er implementeret i EU-forordningen, hvor man også har optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med, fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU.

     ”CITES er det bedste modsvar, som det internationale samfund har i kampen mod de kriminelle, der handler med dyr og deres ulovlige, ubæredygtige handel,” siger Karmenu Vella, EU-kommissær for miljø, fiskeri og maritime forhold i artiklen ”EU tilslutter sig kampen mod illegal dyrehandel” på nyhedsmediet Globalen.dk (se kilder), som udgiver artikler om udvikling, debat og forskning inden for dyrevelfærd, klima og miljø. Ved at tilslutte sig CITES-konventionen får EU mulighed for at sanktionere mod parter, som ikke lever op til de krav om beskyttelse af naturen og vildtlivet, som fremgår af konventionen. Sanktionerne kan eksempelvis bestå af en handelsboykot, fremgår det af artiklen.

I 1973 gennemførte den amerikanske regering loven ”Endangered Species Act (ESA)” med det formål at beskytte truede dyrearter, der var i tilbagegang som konsekvens af økonomisk vækst og udvikling. Det fremgår af artiklen ”Endangered Species Act” på Wikipedia (se kilder). Det var daværende præsident Richard Nixon, der den 28. december 1973 underskrev loven.

Det er på de såkaldte rødlister, man finder oversigter over dyre- og plantearter, der er forsvundet i nyere tid eller er i fare for at forsvinde. I Danmark er det Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der udarbejder Rødlisten. På centrets underside Den danske Rødliste (se kilder) er der nærmere information om den seneste Rødliste fra 2019 samt tidligere.

I artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jorden forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder) kan man læse, at arterne i disse år uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden. Artiklen refererer til et studie præsenteret i tidsskriftet Science, som viser, at det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 % af arterne pludselig forsvandt. For eksempel som det skete, da en kæmpeasteroide ramte Jorden omkring den mexicanske by Chicxulub for 65 millioner år siden og medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 % af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.

     ”Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv”, siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen. I løbet af de sidste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr – altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder – faldet med 28 % i gennemsnit. 16-33 % af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet. Dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter.

     ”Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger,” siger biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i oven for nævnte artikel.

Forandringer i klimaet spiller en afgørende rolle for en række udsatte dyrearters muligheder for overlevelse, fordi klimaforandringer er med til at ændre på den natur, dyrene lever i. F.eks. er rensdyret Skovkaribuen, der lever i det sydlige Canada og nordvestlige USA, under pres, fordi forandringer i klimaet har udryddet dens levesteder og skabt knaphed i føden. Den globale opvarmning giver mere sne og islag som en skorpe over det lav, den lever af om vinteren, mens tørke til gengæld dræber lavet i sommerperioden. Et andet eksempel er polarræven, hvis adgang til føde forringes, når tundraen smelter og der hermed vil være færre sælådsler på isen. Ligeledes trues isbjørnen af det varmere klima. Isbjørnen lever, jager og får sine unger på havisen, men klimaforandringerne gør, at isen tør tidligt i foråret og først sent på efteråret er tyk og sikker igen. I Grønland er perioden uden havis flere steder blevet otte uger længere. I artiklen ”Varmere klima udsulter isbjørnene” på Ingeniøren.dk (se kilder) kan man læse om, hvordan canadiske forskere har registreret et drastisk fald i isbjørnenes kropsvægt i løbet af de seneste 30 år. Et fald, der kan kædes sammen med, at isen i denne årrække er brudt tidligere og tidligere op om foråret. De drægtige hunner i den sydvestlige del af Hudson Bugten er i gennemsnit ca. 75 kg lettere i dag, end de var for 25 år siden, hvor de vejede omkring 300 kg. Udsultningen af isbjørnene kan gøre, at de på sigt bliver ude af stand til at gennemføre en graviditet og opfostre unger. På National Geographic’s hjemmeside findes et galleri med eksempler på dyr, der bliver hårdt ramt af klimaforandringer og dyr, der formentlig vil kunne klare sig (se kilder).

Når mennesker fælder skov for at dyrke landbrug, drive træindustri, bygge infrastruktur og udvide byområder, indsnævrer det en række dyrearters muligheder for at overleve. Et skovområde er nemlig det miljø på land, hvor liv har størst potentiale for at opstå og udvikle sig. Ni ud af ti arter, der lever på land, lever i skove. Det kan man læse i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder). Ifølge artiklen anslår den ikke statslige organisation, der arbejder for bæredygtig behandling af naturens ressourcer, World Resources Institute, at omkring halvdelen af verdens samlede skovareal er blevet ryddet eller kraftigt nedbrudt, mens kun 15 % af verdens oprindelige skovareal er forblevet urørt.

     ”Rigtig mange af verdens arter er tilpasset skov, så massiv afskovning vil selvfølgelig føre til massiv uddøen, hvilket vi jo også har set, at det har gjort,” siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen.

På Danmarks Naturfrednings hjemmeside (se kilder) kan man læse om, hvad de kommende års klimaforandringer vil betyde for det danske dyreliv. Sammenfattende vil konsekvenserne af klimaforandringerne ifølge hjemmesiden være, at:

• arter vil bevæge sig nordpå – primært de almindelige vidt udbredte og mest mobile arter. 
• pattedyrenes udbredelsesgrænse vil rykke 100 km nordøst for hver grad, temperaturen stiger. 
• antallet af fuglearter kan forventes at være konstant i Danmark, men der vil ske en udskiftning med 20 %, hvilket vil sige at 20 % af de nuværende arter vil forsvinde, mens andre 20% nye arter vil komme til. 
• antallet af pattedyrsarter i det nordligste Skandinavien vil næsten fordobles, og Danmark – især Jylland, der er landfast med kontinentet – vil få flere arter.

Millioner af skildpadder, fugle og havpattedyr som delfiner og søløver dør hvert år som såkaldt bifangst. De bliver fejlagtigt fanget ind i et fiskenet eller en såkaldt langline og herefter smidt døde ud over rælingen igen. Blandt dem er truede arter, mens andre er nøglearter med afgørende betydning i deres økosystem. Derfor er bifangst en væsentlig trussel mod både enkelte arters overlevelse og økosystemet. Blandt arter, der er truet af bifangst, er albatrosserne, som lever langs kysterne i Sydamerika. De følger efter fiskebådenes lange fiskeliner med madding, bliver fanget af linens kroge og drukner. Langlinefiskeri har blandt andet medvirket til, at 19 ud af 21 albatrosarter i dag er på randen til at uddø. Et studie foretaget af danske forskere og udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS i marts 2014 viser, at langliner alene er skyld i, at 320.000 havfugle dør om året, mens den anden store synder, ’gællenet’, utilsigtet fanger hele 400.000 fugle om året. Men de tal dækker langt fra al bifangst, vurderer forskerne bag undersøgelsen: ”At gætte på, at sidefangst er skyld i 1.000.000 døde havfugle om året, er nok ikke helt ved siden af. Resultatet er desværre ikke et chok, men det er stadig nogle svimlende høje tal,” fortæller havbiolog ved den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Institut for Vand og Miljø DHI Hørsholm Ramunas Zydelis i artiklen ”Verdenskort: se hvor fiskerne slår flest havpattedyr og fugle ihjel” på Videnskab.dk (se kilder).

Ifølge den hidtil mest omfattende FN-rapport om såkaldt ’wildlife’-kriminalitet ”World Wildlife Crime 2016” foretaget af FN-organisationen til bekæmpelse af narkotika og anden kriminalitet (UNODC) vedrører ulovlig handel med dyr meget mere end den velkendte illegale handel med stødtænder fra elefanter, horn fra næsehorn og tigerkropsdele. Således omfatter den globale wildlife-kriminalitet næsten 7.000 dyre- og plantearter, kan man læse i artiklen ” Første samlede kortlægning af Wildlife-kriminalitet” på netnatur.dk’s hjemmeside (se kilder).

     Illegal handel med truede dyr løber årligt op i over 100 milliarder kroner. Samtidig bliver der årligt skudt over 22.000 elefanter, i 2013 slog krybskytter over 1000 næsehorn ihjel alene i Sydafrika. Det fremgår af Ritzau-nyheden ”Cameron vil stoppe massakrer på truede dyr” (se kilder). Af artiklen ”Verden har fået flere tigre” på Dr.dk (se kilder) fremgår det desuden, at de nyeste tal, offentliggjort i april 2016, viser, at der er omkring 3.900 tigre tilbage i den vilde natur (se kilder).

     I kronikken ”Handlen med truede dyr skal stoppes” (se kilder), skrevet af tidligere generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF, Gitte Seeberg, kan man læse, at ulovligt salg af næsehornshorn er steget eksplosivt. Hvor krybskytter i 2007 skød 13 næsehorn i Sydafrika, nedlagde de 668 i 2012. Hovedårsagen til stigningen er, at vietnameserne har fået fornyet tro på, at medicin fremstillet af hornene kan kurere kræft, efter at en kendt personlighed i Vietnam offentligt har hævdet, at vedkommende var blevet kureret for kræft ved at tage medicin fremstillet af knust næsehorn.

     Udbruddet af Coronavirus COVID-19 har været kædet sammen med et marked med vilde dyr i den kinesiske millionby Wuhan. Derfor har Coronapandemien også blæst liv i debatten om konsekvenserne af illegal handel med truede dyrearter. Som konsekvens af Coronakrisen har Kina forbudt al handel med vilde dyr, kan man læse i artiklen ”Nye tal viser færre drab på næsehorn i Sydafrika” på globalnyt.dk (se kilder).

Værdien af handel med truede dyr er blevet big business. Således handles der hvert år for over 108 milliarder kroner på verdensplan – og tallet er stigende. Faktisk er det så lukrativt at handle med truede dyr, at det kun overgås af menneskehandel, møntfalskneri og narkotikasalg, viser en ny undersøgelse lavet af WWF (Verdensnaturfonden) ifølge artiklen ”Handel med truede dyr eksploderer” på Dr.dk (se kilder).

     På hjemmesiden for CITES-konventionen (se kilder), der er en aftale mellem 80 lande, findes en graf, der viser, hvordan handlen med vilde dyr er steget eksplosivt, siden konventionen trådte i kraft i 1973. Mens der i 1980’erne er opgjort under 100.000 handler, blev der i 2013 gennemført over en million. CITES estimerer, at den årlige handel er billioner af dollars værd og inkluderer hundrede millioner plante- og dyrearter (se kilder).

Krybskytteri er ifølge Verdensnaturfonden, WWF, mest udbredt i Asien og Afrika. En krybskytte er en person, der jager ulovligt for at tilegne sig føde eller værdier i form af dyrets pels, klør, tænder eller andet af stor værdi. Krybskytteri bærer en stadigt større del af skylden for, at bestanden af en række arter er blevet så lille, at dyrene er blevet klassificeret som truede. Blandt de dyr, som er truet af krybskytteri, er næsehorn, elefanter, tigre og geparder, hvis horn, skind og tænder er i høj kurs. Da disse dyrearter i forvejen er truede, udgør krybskytteriet en omfattende trussel mod bestanden. I artiklen ”Stadig katastrofalt mange næsehorn bliver dræbt af krybskytter” (se kilder) kan man læse, at krybskytter hver dag dræber i snit tre næsehorn, mens der i gennemsnit bliver dræbt en elefant hvert 15. minut. Her fremgår det også, at verdens samlede bestand af tigre er faldet drastisk, så der kun er omkring 3.900 tigre tilbage, og at 30.000 elefanter om året bliver nedlagt af krybskytter, der vil have fat i deres stødtænder (se kilder).

     I artiklen ”Nye tal viser færre drab på næsehorn i Sydafrika” kan man læse, at man for femte år i træk kan fejre en nedgang i antallet af drab på næsehorn, efter at der fra 2008 til 2015 var registreret en voldsom stigning i antallet af næsehornsdrab.

     Mens der i 2018 blev registreret 769 drab på næsehorn registrerede myndighederne i 2019, at 594 næsehorn var blevet dræbt af krybskytter.

     ”Et fald i krybskytteri i fem år i træk er en afspejling af det flittige arbejde af mænd og kvinder, der sætter deres liv på spil dagligt for at bekæmpe næsehornskrybskytteri, og ofte kommer i direkte kontakt med hensynsløse krybskytter,” siger Sydafrikas miljøminister Barbara Creecy i artiklen.

     Til gengæld blev mindst 130 næsehorn ofre for krybskytter i Namibia og Zimbabwe i samme periode – næsten 200 procent flere end i 2014.

     Ud over de omfattende drab på truede dyrearter er krybskytteriet også med til at finansiere terror, konflikter og korruption. Det viser en undersøgelse fra FN og Interpol, som i 2014 udgav rapporten ”The Environmental Crime Crisis” om miljøkriminalitet. Rapporten konkluderer, at handel med eksotiske og truede dyrearter omsætter for over 65 milliarder kroner årligt. Det kan man læse i artiklen ”Terrorister tjener milliarder på at ødelægge miljøet” på jp.dk (se kilder).

Der findes eksempler på, at initiativer til beskyttelse af truede dyrearter virker, og at udviklingen kan vendes. For eksempel viste en opgørelse over bestanden af tigre i Nepal i 2018, at der nu var 235 tigre i landet, knap en fordobling siden 2009. Ligeledes er bestande af indiske næsehorn gået frem. Antallet af indiske næsehorn er vokset fra 20 for 100 år siden til cirka 3.557, som i dag lever i Nepal og Indien. En del af årsagen til at det er lykkedes at beskytte det nepalesiske næsehorn er, at man i Indien og Nepal har været gode til at oprette nationalparker, hvor man nemt har kan overskue bestanden, beskytte den. Desuden bliver indkomsten fra besøgende turister brugt til natur- og dyrebeskyttende initiativer. Også bjerggorillaen er en truet dyreart, som det er lykkedes at passe på. Her er bestanden steget fra 786 i 2010 til 1.004 i 2018 pga. særlige indsatser som for eksempel vagter, der har skærmet dyrene for at blive ofre for krybskyttejagt. Kæmpepandaen, som er Verdensnaturfondens WWF’s ikon, er også i fremgang. En opgørelse fra 2014 viste, at den er oppe på 1.800 registrerede individer, og det er en stigning på 3 % siden 2003, blandt andet som resultat af et intensivt avlsprogram i Kina, kan man læse i artiklen ”Tre truede dyrearter der har fået comeback” på Dr.dk (se kilder).

I Danmark arbejder blandt andre Danmarks Naturfredningsforening for at redde truede dyrearter. Foreningen er helt konkret i gang med projekter, der skal redde de truede danske dyr odderen, sortegernet, birkemusen, hasselmusen og mårdyret. Foreningen kortlægger desuden bestanden af en række plante- og dyrearter i det mere omfattende biodiversitetsprojekt Det Store Naturtjek. Foreningen arbejder også med projekter om udvikling af teknologi, der skal nedbringe den massive nedlæggelse af harekillinger, rådyrlam og andet dyrevildt, som hvert år finder sted, når høsten går ind. På Danmarks Naturfredningsforeningen hjemmeside kan man i artiklen ”Projekt Vildtvenlig Høst” (se kilder) læse, at undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser peger på, at cirka 15 % af harekillingerne bliver slået ihjel i forbindelse med høsten i Danmark. For bestanden af harer, som i forvejen har været voldsomt faldende siden 1960’erne, er det en markant trussel, at så stor en del af ungerne går tabt på denne måde.

     Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for en verden med en rig skovnatur, i samarbejde med folk, der lever i og af skoven. I Danmark prøver foreningen at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed.

     Natursponsor.dk er en organisation, der opstod i 2015 og har som mål at samle 10.000 danske virksomheder, som vil være med til at sikre Danmarks dyreliv, rent drikkevand og den unikke danske natur ved at donere penge til naturbevarende projekter. På Natursponsor.dk kan man læse mere om organisationen.

IUCN (International Union for Conservation of Nature) er en uafhængig international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. IUCN blev grundlagt i 1948 med hovedkontor i Schweiz. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. De udgiver rødlister over truede dyre- og plantearter og oversigter over verdens store naturparker, og deres Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Ifølge IUCN’s opgørelser er 25 % af verdens pattedyr, 14 % af dens fugle og 41 % af padderne truet af udryddelse. Det kan man læse i artiklen ”Liste over truede dyr og planter fortsætter med at vokse” på Politiken.dk (se kilde).

     Verdensnaturfonden WWF arbejder via forskellige indsatser for at sikre verdens natur med støtte fra over fem millioner mennesker verden over. På organisationens hjemmeside kan man læse om WWF’s overordnede fokusområder (se kilder):

• at udbrede viden og styrke menneskers muligheder for at beskytte dyr og natur 
• at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med dyr 
• at skabe teknologiske løsninger på bevarelse af natur og dyreliv 
• at skabe øget opmærksomhed omkring dyrs værdi.

Zoologiske haver over hele verden indgår i et avlssamarbejde for at styrke og sikre bestanden af truede dyrearter. På den måde er de med til at sikre, at der altid er et vist antal af arter, og i sjældne tilfælde sættes de overskydende dyr ud i naturen. Det er for eksempel sket med hjorteantiloper i Pakistan og gyldne løvetamariner i Sydafrika. Desuden laver zoologiske haver oplysningskampagner med det formål at oplyse om truede dyr. For eksempel lavede Zoologiske Have i København en stor biodiversitetsworkshop for 800 skolebørn i forbindelse med Østre Gasværks opsættelse af teaterforestillingen ”Cykelmyggen Egon møder Tommelise”. I anledning af det europæiske biodiversitetsår, 'Let It Grow', aktiverede en eksperter under skoletjenesten i København Zoo en række skoleklasser i naturværksteder, hvor de lærte om insekters liv, overlevelsesmuligheder og store betydning for biodiversiteten i Danmark (se kilder). Hvert år samles mange penge ind til sikring af de truede arter netop via disse kampagner i zoologiske haver. Det kan man læse om i artiklen ”De truede dyr og bevaringsarbejdet” på jp.dk (se kilder). Zoologiske haver laver også naturbevarende arbejde og rådgivning af lokale rundt om i verden i de områder, hvor de truede vilde dyr holder til.

I 1980’erne forsøgte man i en periode præventivt at skære næsehornenes horn af for at komme krybskytternes jagt til livs. Men krybskytterne dræbte stadig dyrene for at få fat den sidste femtedel af hornet, der gemmer sig under huden. Derfor droppede man hurtigt den metode, som også var omstændelig, da hornene jo løbende voksede ud, og man derfor var nødt til jævnligt at beskære dem. Desuden frygtede man, at metoden ville medføre traumer for dyrene. En anden anvendt metode er at ansætte bevæbnede vagter i nationalparkerne, som skal bekæmpe krybskytterne – såkaldte anti-krybskyttekorps.

Det er vanskeligt at stoppe krybskytterne, fordi den potentielle gevinst for krybskytterne er meget stor, og mange derfor er parat til at sætte livet på spil i jagten på de store beløb, som byttet kan give. Et enkelt horn fra et næsehorn kan for eksempel indbringe 175.000 kroner. I perioden fra 1985-2005 nedlagde krybskytter 447 næsehorn i nationalparken Kaziranga i Indien, som ellers er etableret for at udgøre et helle for de vilde dyr. Ligeledes blev adskillige parkbetjente dræbt af krybskytterne, mens betjentene på den anden side dræbte 90 krybskytter og anholdt 663. Det kan man læse i artiklen ”Kampen mod krybskytterne” på National Geographics hjemmeside (se kilder). Fra 1998 faldt antallet af nedlagte næsehorn i parken til under ni om året, men i 2007 blev der dræbt 18, og i løbet af alene de fem første uger af 2008 blev yderligere fem nedlagt.

     Også i Kruger National Park i Sydafrika er kampen mod krybskytterne vanskelig. ”Der er en endeløs forsyning af krybskytter her i området. Kruger National Park er hjemsted for næsten 60 % af bestanden, og parken ligger lige på grænsen til Mozambique, hvorfra mange af krybskytterne kommer,” siger Ulrich Oberprieler, uddannelseschef ved National Zoological Gardens i Sydafrika i artiklen ”Næsehornets umulige kamp mod krybskytter” på jp.dk (se kilder).

Ifølge artiklen ”Ulovlig handel med vilde dyr vokser på BT.dk (se kilder) fik en dansk dyrehandler i 2006 en bøde på 100.000 kroner for at have haft truede dyr til salg på sin hjemmeside, bl.a. forskellige aber, ulvehvalpe og killinger af en los. På hjemmesiden Naturguide.dk kan man læse om Danmarks hidtil største sag om illegal handel med dyr. Den handler om ulovlig handel med 43 levende papegøjer og 11 papegøjeæg, hvoraf flere er at finde på IUCN’s rødliste over truede arter. Den samlede værdi af papegøjerne anslås til et femcifret beløb, og manden, som havde solgt dem, blev idømt en bøde på 650.000 kroner, da SKAT, Naturstyrelsen og politiet i fællesskab afdækkede sagen. Dengang kunne ulovlig handel med truede dyr kun straffes med op til 1 års fængsel i Danmark. Sagen fik Verdensnaturfonden til at fremsætte forslag om at hæve strafferammen for illegal handel med truede dyr  og give  politiet beføjelser til at foretage telefonaflytning, få adgang til mailkorrespondancer mv., som vil gøre det lettere at løfte bevisbyrden i sager om ulovligt handlede dyr (se kilder). I artiklen ”Her er de 10 mest eftertragtede truede dyr” på Globalnyts hjemmeside kan man læse, at WWF Verdensnaturfonden kritiserer den danske lovgivning for at være alt for slap sammenlignet med andre EU-landes for eksempel Holland, som straffer illegal handel med truede dyr med op til seks års fængsel (se kilder). EU fremlagde i marts 2016 en handlingsplan, som foreslår at hæve strafferammen til fire års fængsel for alvorlige overtrædelser af den internationale CITES-konvention om handel med truede dyr og planter. Det kan man læse i artiklen ”EU-kommissionen fremlægger handlingsplan: Wildlife forbrydelser skal koste fire års fængsel” (se kilder). Og i december 2017 blev strafferammen for illegal handel med truede dyr som led i finanslovsforhandlingerne hævet fra 1 til 6 år i Danmark, mens politi og toldere fik flere redskaber til at forhindre og efterforske illegal handel med dyr i Danmark – såkaldt wildlife crime. WWF Verdensnaturfondens krav til politikerne fik opbakning fra 17.000 danskere i en underskriftindsamling.

Når turister køber souvenirs fremstillet af truede dyr eller planter, er de med til at støtte ulovlig nedlæggelse og handel. ”Der er sjældent tale om ond vilje fra turisternes side. Som regel ved de ikke, at der er tale om ulovlige souvenirs. Derfor prøver vi først og fremmest at skabe mere opmærksomhed om problemet,” siger Ida Thuesen, kommunikationschef i WWF Danmark, i artiklen ”Turister skal hjælpe truede dyr” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Artiklen handler om en kampagne, som WWF lavede i samarbejde med tre rejsebureauer, Skov- og Naturstyrelsen samt Danida, med henblik på at gøre turister opmærksomme på, at det er ulovligt at købe og indføre elfenben og andre dele af truede dyr og planter.

En undersøgelse af Europas borgeres forhold til biodiversitet – mangfoldighed af arter – foretaget i 2013 viste, at danskerne lå helt i bund, kun undergået af slovakiske og ungarske borgere, når det kom til viden om og prioritering af biodiversitet. Det kan man læse i artiklen ”Ny dyster Rød Liste: 23.000 arter truet af uddøen” på Globalnyt.dk (se kilder). Et af FN’s 20 delmål for biologisk mangfoldighed frem mod 2020 (de såkaldte Nagoya-mål) har været, at den almene borger i EU får større viden om, hvad biologisk mangfoldighed er. Det er nemlig et globalt problem for sikringen af biodiversitet og arternes overlevelse, at for mange mennesker ikke forstår vigtigheden af naturhistorie, forklarer biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, i oven for nævnte artikel.

     I en større undersøgelse fra 2019 foretaget af Eurobarometer er 27.643 EU-borgere blevet interviewet om deres viden om og holdninger til biodiversitet. Ifølge Ritzau-artiklen ”Danskeres viden om biodiversitet halter efter andre EU-lande” (se kilder) ved 41 % af EU-borgerne, hvad biodiversitet er. I Danmark gælder det kun 32 % og blandt de danske unge på mellem 15-24 år er det kun 1 ud af 5, der kender til biodiversitet. Svenskerne topper undersøgelsen, hvor 70 % af de svenske unge 15-24-årige der ved, hvad biodiversitet dækker over.

     Der er de seneste år i kommet mere opmærksomhed på, hvordan insekterne har det i Danmark. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dyrenes Beskyttelse i 2018 er en stor del af danskerne bekymrede for insekternes overlevelse. Det fremgår af pressemeddelelsen ”Danskerne bekymrede for insekter” (se kilder).

Et internationalt hold forskere har beregnet, at det vil koste 9,14 milliarder kroner at redde klodens mest udryddelsestruede dyr. Forskerne vurderede ifølge artiklen ”Pris for at bevare verdens mest truede dyr: 9,14 mia. kroner” på Videnskab.dk (se kilder), at verdenssamfundet med en årlig donation på den sum penge ville kunne redde 841 af klodens mest sårbare dyrearter fra at uddø. Forskerne har undersøgt mulighederne for at bevare de enkelte arter ud fra en række faktorer såsom økonomiske omkostninger ved at beskytte og forvalte dyrenes levesteder, landets politiske stabilitet og sandsynligheden for urbanisering i området. Til gengæld vurderede de, at 15 arter har meget lille eller ingen mulighed for at overleve. På Syddansk Universitet (SDU)’s hjemmeside findes en liste med navnene på disse (se kilder).

     ”Efter min mening giver resultaterne grobund for optimisme, fordi de viser, at der er meget gode muligheder for at hjælpe næsten 40 % af arterne, så de kan blive bevaret i deres naturlige leveområder,” siger mexicanske Dalia Amor Conde, adjunkt på Syddansk Universitet og leder af forskerholdet, i artiklen (se kilder).