Sugardating

Er sugardating kvindeundertrykkende og en form for prostitution? Eller er det en uproblematisk form for dating, hvor man ikke behøver at binde sig? Sugardating, hvor en ældre person dater og giver en ung kvinde eller mand gaver, oplevelser eller penge til gengæld for selskab og intimitet, er de senere år blevet debatteret flittigt i medierne. Der er mange holdninger til sugardating – og mange forestillinger om, hvad det egentlig er. Ofte vil den ældre person have en forventning om sex, også uden at det er aftalt klart, og det kan have store konsekvenser for den yngre persons selvfølelse. Nogle sugardaters har desuden oplevet, at en date for deres vedkommende har udviklet sig til et seksuelt overgreb.

     I marts 2020 vakte det da også heftig debat, da influenceren Fie Laursen på sin Instagram-profil reklamerede for en dansk sugardatingside. I 2020 blev der fremsat et lovforslag om at gøre det ulovligt at reklamere for sugardating på blandt andet hjemmesider.

Sugardating er en relation mellem en ældre person og en yngre person, hvor den ældre person giver lommepenge, oplevelser (f.eks.for eksempel middage, rejser og hotelophold) eller gaver (f.eks.for eksempel dyrt tøj og tasker) til gengæld for intimitet. Intimiteten består hovedsagelig af seksuelle ydelser.

     På daten er der ofte en forventning om sex eller nogle gange endda en aftale om det. Derfor kaldes sugardating af nogle også for gråzoneprostitution.

     Sugardating er imidlertid et fænomen, som er svært at definere, fordi der findes mange nuancer af sugardating – og tilsvarende mange holdninger til og forestillinger om, hvad det er. De unge bruger selv begrebet meget løst, forklarer Christina Wind, der er projektleder i RedenUng, en rådgivningsportal for unge om konsekvenserne ved køb og salg af sex: ”Nogen bruger det til at beskrive en date, hvor manden betaler for middagen, mens andre bruger det til at beskrive en date, hvor der er aftalt betaling efter en decideret prisliste.”

Sugardating bliver ofte forstået som et forhold mellem en ung kvinde, en såkaldt sugarbaby, og en ældre mand, en såkaldt sugardaddy. Men sugardating kan også være en relation mellem en sugardaddy og en ung mand, som blandt sugardatere bliver kaldt boytoy. Eller det kan være et forhold mellem en ældre kvinde, en sugarmama, og en yngre mand.

     Den ældre mand (eller kvinde) har typisk en økonomi, der gør det muligt at give den unge gaver, penge, oplevelser, selskab og andre materielle, til tider ganske luksuriøse, goder. Nogle gange er den ældre allerede gift og lever et almindeligt familieliv ved siden af sin hemmelige sugardating.

     Der findes ikke et komplet overblik over, hvem de unge sugardaters er, men hos organisationen RedenUng oplever man to grupper af unge mennesker, der søger rådgivning efter at have prøvet sugardating: ”Den ene kategori af unge er relativt velfungerende piger og drenge, som er nysgerrige i forhold til at udfordre egne grænser og udforske deres seksualitet, og som får rodet sig ud i noget, som de ikke kan overskue. Og så har vi den anden kategori af unge, med en overvægt af piger, som ofte kommer fra dysfunktionelle familier og måske har problemer med misbrug, selvskadende adfærd, psykiske diagnoser osv. Her er sugardating faktisk oftest kun et symptom på deres generelle mistrivsel – noget, som egentlig bare fører dem ud i flere traumer,” siger projektleder Christina Wind fra RedenUng i et interview med Faktalink (se kilder).

Sugardating i Danmark er et fænomen, som særligt er kommet i fokus de seneste par år. Der findes ingen konkrete tal på, hvor udbredt det er. Selvom antallet af profiler på diverse sugardatingsider er steget de seneste år, er det ikke nogen klar indikator for antallet af sugardatere, da det langtfra er sikkert, at alle disse profiler er aktive.  Ifølge en kvalitativ undersøgelse af unge og sugardating fra 2021, foretaget af Roskilde Universitetscenter, har mellem to og fem procent af danske unge mellem 18 og 30 år erfaringer med at udveksle sex for materielle goder som penge eller gaver eller immaterielle goder såsom omsorg og anerkendelse (se kilder). Fem procent af de unge i aldersgruppen har svaret, at de har prøvet at give sex, kys eller sende intime billeder mod at få alt lige fra en drink til penge.

     På Sugardaters.dk, som markedsfører sig som Danmarks største sugardatingside, var der i efteråret 2016 cirka 58.000 profiler, og i 2017 var antallet vokset til 78.000. Heraf er cirka 45 procent sugardaddies, 35 procent er sugarbabies, 20 procent boytoys og 5 procent sugarmamas. Det fremgår af Berlingske-artiklen ”DR-program puster liv i sugardating: ’At folk hører om konceptet er nok til, at nye brugere strømmer ind’” (se kilder).

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2021, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE) har foretaget af unge og sugardating, har 1.732 danske unge i aldersgruppen 18-30 år forholdt sig til sugardating (se kilder). De er både blevet spurgt til deres egne erfaringer med sugardating såvel som deres tanker omkring fænomenet.

     I undersøgelsen svarer 20-25 procent af gruppen, at det er okay at modtage penge eller gaver for sex, mens halvdelen af de unge mener, sugardating er okay, hvis det føles godt for den enkelte. Dog har kun fem procent, ifølge undersøgelsen, reelt overvejet at udveksle intimitet eller sex for gaver – dog uden at handle på det.

     ”Folk kan være meget tolerante over for, hvad andre gør, uden at de selv har tænkt sig at gøre det samme,” siger Karen Margrethe Dahl, der er chefanalytiker hos VIVE og står bag rapporten, i DR-artiklen ”50 procent af unge i stor undersøgelse mener, sugardating kan være helt OK” (se kilder).

     Rapporten fra VIVE viser også, at over halvdelen af de unge (54 procent) anser sugardating som en form for prostitution. En fjerdedel af de adspurgte svarer, at de ville miste respekten for en, der sugardater, mens lidt over en tredjedel mener, at sugardating medfører problemer for den, der er involveret i det, og at det er moralsk forkert at sugardate.

Der kan være flere forskellige årsager til, at unge begynder at sugardate. I RedenUng oplever de i deres rådgivning, at det er penge og ikke gaver og oplevelser, de unge går efter, når de sugardater: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at det der med at sugardate for at få gaver ikke er noget, vi ser. For dem, som vi rådgiver, handler det simpelthen om penge, og det handler om, at de vil have et bedre liv, de vil have luksusting,” fortæller Christina Wind fra RedenUng i et interview med Faktalink (se kilder). Samtidig nævner hun også spænding og nysgerrighed – især i forhold til seksualitet og egne grænser – som grunde til, at unge begynder at sugardate.

     I artiklen ”Ung kvinde om sugardating: ’Jeg holdt op med at tælle, da jeg nåede de 100’” i Berlingske (se kilder) fortæller flere unge kvinder om deres erfaringer med sugardating og om, og at de gør det af både lyst og nysgerrighed, og fordi de gerne vil føle sig eftertragtede. 19-årige Line fra København fremhæver også det klassiske kønsrollemønster i sugardating, hvor manden forsørger kvinden: ”Det er de gamle normer. Der er så meget snak om ligestilling i dag. Jeg er lidt tiltrukket af det gammeldags, hvor manden forsørger kvinden.”

     I lande som for eksempel USA, hvor der ikke er gratis uddannelse og lægehjælp, eller i lande som for eksempel Storbritannien, hvor unge mennesker typisk stifter stor studiegæld, kan sugardating være en måde for unge at finansiere deres liv på. De ældre mænd sponsorerer således de unges uddannelse og husleje, men ofte også deres luksuriøse livsstil.

     Kønsforsker, Christian Groes, der har været med til at lave en landsdækkende undersøgelse af unge og sugardating i 2021, fortæller, at der findes mange forskellige årsager og motiver til, at unge begiver sig ud i sugardating. I en artikel til DR under overskriften ”50 procent af unge i stor undersøgelse mener sugardating kan være helt OK” (se kilder) siger han, at det for de fleste unge handler om penge, men at det næsten altid er i kombination med andre temaer som ensomhed, lysten til at afprøve grænser, udforske sin seksualitet og søge bekræftelse. Han siger samtidig, det er vigtigt at have fokus på de mange forskellige motiver, der kan være til at sugardate, hvis man skal hjælpe de unge bedst muligt, da sugardating kan være risikabelt, fordi unge let får overskredet deres grænser.

Sugardating kan have alvorlige konsekvenser for de unge piger eller drenge. I Berlingske-artiklen ”Ung kvinde om sugardating: ’Jeg holdt op med at tælle, da jeg nåede de 100’” (se kilder) fortæller flere unge piger, at oplevelserne med sugardating har gjort dem afhængige af de hurtige og nemme penge, man kan opnå via sugardating. De fortæller også om, hvordan de oplever at overskride deres egne grænser og om ubehagelige situationer, hvor den ældre date har forventet noget seksuelt af dem, som de ikke på forhånd havde aftalt. For 24-årige Petra har sugardating ligefrem ødelagt hendes forestilling om kærlighed: ”Jeg har mødtes med piloter, ledende forretningsfolk og rigtigt mange familiefædre. Sugardaters har grundlæggende forandret min indstilling til kærlighed. Fredag aften og søndag aften vil jeg gerne have en kæreste. På alle andre tidspunkter tænker jeg, at det skal jeg aldrig have. Jeg tænker på konerne, på kæresterne. På børnene. Der er noget, der er bristet inde i mig.”

     Ifølge Christina Wind, der er projektleder i RedenUng, kan sugardating have den konsekvens, at de unge bliver afhængige af at blive bekræftet hele tiden: ”Det handler om afhængighed af intimitet, bekræftelse og penge. Hvis man få sit kærlighedskick fra det her, så er det svært at lægge på hylden,” forklarer hun i artiklen ”Sugardater: Det er mig, der betaler prisen, hvis jeg knækker” på DR (se kilder). Hun peger desuden på, at man som sugardater kan få et forskruet forhold til kærlighed, hvor man forventer at modtage noget for at være intim med nogen: ”Ens fokus ændrer sig. Det er ikke længere nok, at der er noget seksuelt og intimt i det, for man er vant til at få noget for det. Så man tænker, at man giver noget gratis, som man egentlig kunne have fået noget for.”

Debatten om sugardating afspejler, at der er mange forestillinger og meninger om, hvad sugardating egentlig er. Nogle mener, at udvekslingen af middage, gaver og penge til gengæld for socialt selskab og/eller sex er en kvindeundertrykkende form for dating og nærmest er en form for prostitution. Andre peger på, at sugardating er et udtryk for frihed, fordi sugardaterne har mulighed for at indgå i intime relationer uden at skulle binde sig, og fordi parterne – modsat i traditionel prostitution – selv bestemmer, om de vil have sex med hinanden.

     Hos RedenUng oplever de i deres rådgivning, at de unge bruger sugardating-begrebet meget bredt, og ofte er det også den uklare brug af begrebet, som gør, at de unge kan havne i situationer, hvor de overskrider egne grænser. ”Det er ikke rigtig nogen, der præcist ved, hvad sugardating er, så unge går ind til det med deres egne forestillinger og forventninger. Men hvis den anden part sidder og har andre forventninger, og man aldrig rigtigt får talt om, hvad der skal foregå, så er det, at vi står med de her unge, der bliver snydt eller udnyttet, fordi de for eksempel troede, at de igennem den her hjemmeside ville få gaver og møde en lækker steg, der måske er klog og rig. Sådan er virkeligheden bare ikke,” siger projektleder Christina Wind i et interview med Faktalink.dk (se kilder).

     Politisk har der også været opmærksomhed omkring sugardating. SF foreslog i marts 2019 en række tiltag for at forebygge, at flere unge begynder at sugardate, blandt andet ved at oplyse unge om konsekvenserne. SFs partileder Pia Olsen-Dyhr udtaler i en artikel i BT (se kilder): ”Det er farligt, og det er alt for nemt. Hvis du er en ung pige og mangler lidt penge eller andet, så kan du med få tryk ende med at prostituere dig selv. Men pigerne kender ikke til konsekvenserne.”

Debatten om sugardating er blusset op omkring influenceren Fie Laursen, fordi hun på sociale medier både har fortalt om sine egne oplevelser med sugardating og reklameret for konceptet. Det, der især fik kritikerne til at reagere, var bekymringen for, at hendes følgere, som også tæller unge under 18 år, kan få et billede af, at sugardating kun handler om at tage ud at spise med en ældre, sofistikeret mand og få flere tusinde kroner for det.

     Fie Laursen fortalte for eksempel i en YouTube-video (se kilder) i 2017 om en sugardate, hun havde været på: Her skulle hun angiveligt have spist middag med en velhavende dansk forretningsmand, der betalte 14.000 kroner for hendes selskab. I marts 2020 reklamerede hun for sugardatingsiden Todayters.dk på sin Instagram-profil. Hendes reklame blev efterfølgende mødt af kritik fra blandt andet interesseorganisationen Red Barnet, der mener, at hun og andre influencere har et etisk ansvar for ikke at lede andre unge ud i noget, der kan være skadeligt for dem: ”Hos Red Barnet mener vi, at de helt klart har et moralsk og etisk ansvar, som gør, at der er nogen ting, de skal være varsomme med at reklamere for, fordi det kan være skadeligt for de unge, der ser op til dem. De, der endnu ikke er blevet atten og ikke må være på hjemmesiden, får fortalt at sugardating er en normal del af en voksens seksuelle erfaringer,” forklarede Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet, sin kritik i artiklen ”Fie Laursen kritiseres for at reklamere for gråzone-prostitution: ’Det er sådan set bare dating med fordele for kvinder’” i Politiken (se kilder).

     Til kritikken svarede Fie Laursen: ”De kalder det gråzone-prostitution, fordi de ikke selv ved noget om sugardating – eller har begået sig i det selv. Jeg har før prøvet at sugardate og havde fantastiske oplevelser med det. Det var ikke seksuelle relationer, men nærmere som at have en mentor i livet, der lærte mig en masse og havde dybe samtaler, som ingen ung fyr kunne have haft. Og så blev jeg på samme tid forkælet,” udtalte hun til artiklen i Politiken. Nogle dage efter undskyldte hun dog med begrundelsen, at hun ikke havde tænkt på, at også helt unge under 18 år var blandt hendes følgere.

Datingsider, sociale medier og smartphones gør det lettere for unge at afprøve sugardating end tidligere, skrev forstander for Reden København og RedenUng, Kira West, i en kronik i Jyllands-Posten i februar 2018 (se kilder). Derfor kan de unge også hurtigere komme til at gøre noget, de senere fortryder, vurderer hun: ”Grænserne i den digitale verden er anderledes end i virkeligheden. Det er lettere at tage de første skridt mod grænsen, når man sidder alene med telefonen eller foran computeren, men det kan blive grænseoverskridende, når det bliver til virkelighed.”

     På sociale medier kan unge sugardaters desuden iscenesætte et glamourøst og unuanceret billede af sugardating, som kan give unge indtryk af, at det er en ufarlig og uproblematisk del af voksnes seksuelle erfaringer. Derfor har blandt andet Red Barnet appelleret til influencere om ikke at reklamere for sugardating på sociale medier.

I november 2020 blev der fremsat lovforslag fra SF om at gøre det ulovligt at reklamere for sugardating på hjemmesider, sociale medier og lignende. Konkret betyder det, at hjemmesider, der reklamerer for sugardating, skal omfattes af straffelovens paragraf 233 om rufferi. Det betyder at dét at reklamere for sugardating bliver sidestillet med at tjene penge på andres prostitution, hvilket er ulovligt i Danmark. Derudover ønskes en handlingsplan for, hvordan man kan forebygge, at flere unge begynder at sugardate og afbøde konsekvenserne for dem, der allerede gør det (se kilder).

     I forslaget står der, at ”sugardating som fænomen har været genstand for bekymring fra stort set alle Folketingets partier, og at der i medierne har været bred enighed blandt partierne om, at influencernes opfordring om sugardating til de unge følgere bør stoppes, ligesom justitsministeren allerede tilbage i foråret 2020 har lovet at se nærmere på problemet.”

     Med forslaget pålægges regeringen at komme med forslag til, hvordan man fremover kan regulere influencernes indirekte eller direkte indflydelse ved at ”opfordre til, anprise eller reklamere for eller på anden vis påvirke unge mennesker til sugardating”, som der står i forslaget. Dette skal ske inden udgangen af folketingsåret 2020-21.