Ungdomskriminalitet

Børn og unge i Danmark begår mindre og mindre kriminalitet. Alligevel er ungdomskriminalitet fortsat et varmt emne på Christiansborg. For hvordan bremser man de unge, der er på vej ud på en kriminel løbebane? Og hvordan bør man straffe de børn, der bryder loven? Borgerlige politikere har flere gange advokeret for at sænke den kriminelle lavalder, så børn under 15 år også kan straffes ved domstolene. Forskere har derimod talt for, at sociale indsatser meget tidligt i barndommen kan forhindre børn i at begå kriminalitet senere i livet.

Når børn og unge under 18 år begår kriminalitet, bliver det defineret som ungdomskriminalitet. Det er desuden værd at have for øje, at der ofte skelnes mellem kriminalitet begået af 15-17 årige, og kriminalitet blandt børn under 15 år. Det skyldes, at den kriminelle lavalder i dag er 15 år, hvilket betyder, at børn under 15 år kort sagt ikke kan stilles strafferetligt til ansvar for deres handlinger.

De seneste ti år er kriminaliteten blandt børn og unge kun gået én vej: nedad. Det viser flere undersøgelser.

     I Danmarks Statistiks opgørelse (se kilder) over domme til 15-17-årige kan man se, at de unge i 2006 blev idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf 1.930 gange. I 2016 var det tal nede på 965 for aldersgruppen. I samme periode er antallet af bødestraffe til de 15-17-årige faldet fra 8.473 i 2006 til 3.842 i 2016.

     Ifølge Justitsministeriets undersøgelse af udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet (se kilder) blev der i 2016 registreret 11.487 sigtelser eller mistanker mod 10-17-årige. Det betyder, at der har været et fald på 54% i løbet af de seneste 10 år. I 2006 blev der nemlig registreret 25.125 sigtelser eller mistanker mod samme aldersgruppe. Det er særligt hærværk (fald på 78%) og indbrud (fald på 70%), som de unge begår langt mindre af end for et årti siden.

     Især de 10-14 årige begår langt mindre kriminalitet i dag. Mistanker og sigtelser mod denne aldersgruppe er faldet med 72% fra 2006 til 2016, mens antallet af mistanker og sigtelser mod de 15-17-årige er faldet 46%

     En anden måde at undersøge ungdomskriminaliteten på er ved at spørge de unge selv. Det har professor i retssociologi Flemming Balvig gjort ad tre omgange siden 2005. Hans seneste undersøgelse fra 2016 (se kilder) viser, at der er sket et markant fald i de 14-15-åriges kriminalitet inden for tyveri, vold, trusler og hærværk. Eksempelvis svarer 1,9% af de 14-15-årige, at de har begået meget alvorligt kriminalitet – såsom vold eller indbrud - i løbet af det seneste år. I 2005 var det 3,2%, der svarede, at de havde begået meget alvorlig kriminalitet. Samtidig siger 69% af de 14-15-årige i 2016, at de slet ikke har begået kriminalitet overhovedet det seneste år. I 2005 kunne kun 54% svare, at de slet ikke havde begået kriminalitet det seneste år.

De børn og unge, der begår kriminalitet, er vidt forskellige. De kommer både fra velhavende hjem og fattigere hjem. De er både etnisk danske og efterkommere af indvandrere. Alligevel er der enkelte faktorer, der stikker ud, når man taler om kriminelle børn og unge:

     For det første er de fleste drenge. I 2016 blev 81% af den samlede registrerede børne- og ungdomskriminalitet begået af drenge, viser Justitsministeriets undersøgelse (se kilder).

     Det er også tydeligt, at de fleste af de unge, der begår kriminalitet, er i 16-17-årsalderen. Eksempelvis er det kun under 10% af børne- og ungdomskriminaliteten, der bliver begået af børn i alderen 10-13 år, viser undersøgelsen ”De mest Krimelle Unge” fra Justitsministeriets forskningskontor (se kilder).

     De fleste unge, der begår kriminalitet, er af etnisk dansk oprindelse. Dog er andelen er unge, der bliver mistænkt eller sigtet for kriminalitet, højere blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk. Blandt unge, der begår alvorlig kriminalitet, er 9% indvandrere og 24% efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, viser Justitsministeriets undersøgelse, der har analyseret al kriminalitet begået af samtlige borgere født i 1996.

     Denne undersøgelse viser også, at det er en meget lille gruppe af unge, der begår store dele af den samlede kriminalitet. Én procent af årgang 1996 står for 44% af alle lovovertrædelser.

De unge begår en lang række forskellige typer af kriminalitet. Oftest bliver unge sigtet eller mistænkt for butikstyveri, som særligt er udbredt blandt unge kriminelle piger. 58% af pigernes kriminalitet i 2016 var butikstyveri, mens det udgjorde 15% af drengenes forbrydelser.

     Den næstmest udbredte form for kriminalitet blandt børn og unge er vold og trusler, viser Justitsministeriets undersøgelse ”Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2016” (se kilder).

Hvis man skal sammenligne den type kriminalitet, som voksne og børn begår, bliver man nødt til at adskille de to grupper allerede ved 15-årsalderen. Det skyldes, at børn over 15 år er over den kriminelle lavalder og dermed bliver ligestillet med voksne i mange statistikker.

     Danmarks Statistiks seneste rapport over kriminalitet i Danmark (se kilder) viser, at den klart mest udbredte form for kriminalitet blandt 10-14-årige i 2016 var butikstyveri, som stod for 35% af alle politianmeldelser. Butikstyveri udgør kun 5% af anmelderne hos de voksne (over 15 år). Generelt er børnenes kriminalitet også mere personfarlig. 11% af anmeldelserne mod børn handler om vold, mens det kun gælder 6% blandt de voksne.

     Derimod bliver voksne i langt højere anmeldt grad for indbrud, hvilket tæller 15% af de samlede anmeldelser mod voksne, mens det kun tæller 4% af børnenes. De voksne bliver – ikke overraskende – også i højere grad anmeldt for seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet.

For at forebygge ungdomskriminalitet er det afgørende for forskere og politikere at vide, hvad der fører til, at børn og unge kommer ud i kriminalitet. Som nævnt tidligere er det næsten umuligt at forudsige, hvilke børn og unge der kommer til at begå kriminalitet. Der er dog en række fællestræk, når forskerne forsøger at forklare, hvorfor nogle unge ender i en kriminel løbebane.

     SFI og Det Kriminalpræventive Råd har i 2016 foretaget en stor undersøgelse af de unge kriminelles baggrund (se kilder). På den baggrund skrev TV2.dk artiklen ”7 afgørende faktorer: Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle” (se kilder). De syv faktorer er:

• Drenge har langt større sandsynlighed for at blive ungdomskriminelle end piger. 
• Unge, der har røget hash, har større sandsynlighed for kriminel adfærd. 
• Unge med lav selvkontrol er mere tilbøjelige til at handle impulsivt. 
• Unge, der tilbringer meget tid med venner uden for hjemmet, begår gennemsnitsligt mere kriminalitet. 
• Hvis en ung har pjækket fra skole inden for det seneste år, er der større sandsynlighed for, at den unge begår kriminalitet. 
• Mange unge kriminelle har et karaktergennemsnit under 2. 
• Der er større risiko for, at unge med forældre med kort uddannelse, begår kriminalitet.

     ”Hvis flere af faktorerne optræder samtidig, så bør alarmklokkerne ringe,” siger SFI-forskeren Rikke Fuglsang Olsen, der har været med til at lave undersøgelsen, til TV2.dk.

På grund af den kriminelle lavalder kan børn under 15 år ikke straffes for deres handlinger ved de danske domstole, uanset hvor grov en forseelse, de har begået. Det er sikret af straffelovens §15 (se kilder). Bøder eller betingede domme kan heller ikke komme på tale.

     I stedet er det de sociale myndigheder, der har ansvaret for at få den unge kriminelle på ret køl. De kan eksempelvis udpege en personlig rådgiver eller i yderste tilfælde beslutte, at barnet skal anbringes på institution uden samtykke fra hverken barn eller forældre.

     I 2010 sænkede VK-regeringen den kriminelle lavalder til 14 år, men den lovændring blev rullet tilbage ved regeringsskiftet i 2012 (se kilder).

     Unge mellem 15 og 17 år er ligestillede med de voksne med hensyn til efterforskning, afhøring og anholdelse af politiet. I praksis behandles de dog ofte anderledes. En person under 18 år kan ikke idømmes livstid. Og en ung alder kan i sig selv være en grund til at dommeren vælger at idømme den unge sigtede en lavere straf, end en voksen havde fået for samme lovbrud, skriver Britta Kyvsgaard i Den Store Danske (se kilder). Unge under 21 år kan også idømmes bødestraf for forseelser, som ellers burde takseres til fængselsstraf.

     Varetægtsfængslinger finder ofte sted på særlige institutioner. Unge, der idømmes fængselsstraf, skal holdes adskilt fra voksne, fremgår det af FNs børnekonventions artikel 37, hvor det fremgår: ”Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv.”

     I praksis kommer unge ofte til at afsone deres straf i en sikret institution.

Diskussionen om, hvordan man bedst kommer ungdomskriminalitet til livs, er et klassisk spørgsmål om forebyggelse eller straf. Særligt de borgerlige partier har historisk talt for at sænke den kriminelle lavalder, så yngre børn kan straffes for deres kriminalitet. I 2017 blev ideen om at sænke den kriminelle lavalder dog sparket til hjørne af justitsminister Søren Pape Poulsen (K). I stedet præsenterede han sammen med børne- og socialminister, Mai Mercado (K), udspillet ”Alle handlinger har konsekvenser” (se kilder), der indeholder 15 nye initiativer. I pressemeddelelsen lød det, at ”udspillet skal sikre en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler.”

     Blandt de mest opsigtsvækkende initiativer i udspillet er et forslag om at lave såkaldte ungdomskriminalitetsnævn, der kan idømme børn helt ned til 12 år en form for samfundstjeneste. Ifølge forslaget kan børn blive pålagt at vaske brandbiler eller gøre rent i boligforeninger, hvis de begår kriminalitet (se kilder).

     Nogle forskere peger i stedet på, at man bør bruge videnskabelig data og viden til at forsøge at forebygge ungdomskriminalitet i en meget tidlig alder. Forskningen viser blandt andet, at børn af forældre med lavt uddannelsesniveau, høj arbejdsløshed og adresse i udsatte boligområder har større risiko for at blive ungdomskriminelle. Den viden kan bruges til at sætte ind med besøg af sundhedsplejersker i 0-2 års-alderen eller give de udsatte børn adgang til såkaldte højkvalitetsbørnehaver. Begge dele har vist sig at nedsætte risikoen for, at børn begår ungdomskriminalitet senere i livet, skriver SFI-forskeren Mogens Nygaard Christoffersen i Politiken i kronikken ”Kriminalitet skal forebygges i barndommen” (se kilder).

Siden 1905 har den kriminelle lavalder i Danmark været på 15 år. Men i 2010 sænkede VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti lavalderen til 14 år.

     ”Jeg er sikker på, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder vil have en præventiv effekt. Det vil få nogle unge og børn til at tænke sig om en ekstra gang og lade være med at gå ud i kriminelle handlinger,” sagde Venstres daværende retsordfører, Kim Andersen, da lovforslaget skulle behandles (se kilder).

     Den lavere kriminelle lavalder var kun gældende frem til 2012, hvor den nye regering rullede loven tilbage.

     En række forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Aarhus School of Business and Social Sciences konkluderede, at den lavere kriminelle ikke havde en afskrækkende effekt på de 14-årige (se kilder). I stedet betød den lavere kriminelle lavalder, at de 14-årige, der blev mødt af retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, end de 14-årige, som begik kriminalitet før sænkelsen af den kriminelle lavalder.

Der er ingen tvivl om, at ungdomskriminaliteten falder. Forskerne har dog svært ved at forklare præcist hvorfor, skriver Kristeligt Dagblad i artiklen ”Eksperter forundres over faldende kriminalitet” (se kilder).

     Et bud på en forklaring er, at børn og unge bruger mere tid derhjemme end tidligere – særligt foran computeren, vurderer Flemming Balvig i rapporten ”Fra Barndommens Gade til Cyberspace” (se kilder). Kriminalitet som tyveri og vold opstår og begås ofte, når børn og unge befinder sig i det offentlige rum. Og det gør børn og unge i mindre grad i dag, skriver Flemming Balvig: ”Denne livsstil er blevet betydeligt mere sjælden og, i hvert fald delvist, ’afløst’ af en tilværelse og et samvær i cyberspace.”

     En anden forklaring er, at sikringen af butikker, biler og andre værdigenstande er blevet langt mere effektiv, hvilket simpelthen har gjort det vanskeligere og mindre fristende at begå tyveri, forklarer Forskningschef Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets i Kristeligt Dagblad-artiklen.

     Her vurderer Britta Kyvsgaard også, at de unges faldende indtag af alkohol og stoffer kan føre til en lavere kriminalitet.

     ”De unge drikker, men der er mindre tendens end tidligere til, at de drikker sig sanseløst berusede, hvilket er en risikofaktor. Forbruget af stoffer er også faldet, og så er der også undersøgelser, som viser, at de unge bruger mere tid i cyberspace og mindre tid med andre unge. Kriminalitet er typisk noget, som sker, når unge er sammen med andre unge,” lyder det fra Britta Kyvsgaard.

En ny form for kriminalitet, som unge, der ikke i øvrigt har en kriminel løbebane, i stigende grad bliver involveret i, handler om deling af billeder og andet materiale på nettet. I starten af 2018 præsenterede politiet en enorm mængde sigtelser, der brød med den gængse opfattelse af, hvad det vil sige at være ungdomskriminel. Mere end 1.000 danskere blev sigtet for at have delt en sexvideo af en 15-årig pige og flere drenge gennem Facebooks chat-platform Messenger. Mange af de sigtede er mellem 14 og 18 år, skriver Berlingske (se kilder), og vil dermed blive betegnet som ungdomskriminelle, hvis de bliver dømt. De unge kommer fra hele landet.

     De sigtede kan dømmes efter straffelovens §235, der handler om udbredelse af børnepornografisk materiale. Det kan de, fordi de medvirkende i sexvideoen var under 18 år, da videoen blev optaget. Bliver man dømt som ung, vil det fremgå af straffeattesten eller børneattesten i mindst 10 år. Det kan medføre, at de dømte unge eksempelvis ikke kan få arbejde i en børnehave eller blive politibetjent i den periode, skriver Fyens Stiftstidende i artiklen ”OVERBLIK: Flere end 1000 unge sigtet for at dele sexvideo” (se kilder).

     Fire personer er indtil videre blevet idømt betingede domme i sagen. En 17-årig dreng er blevet idømt 20 dages betinget fængsel for at have delt videoen med 16 andre personer, skriver Berlingske i artiklen ”17-årig idømt 20 dages betinget fængsel i kæmpe sag om deling af sexvideoer” (se kilder). Anklagemyndigheden har valgt at anke dommen til landsretten, da de mener, at det er vigtigt at få landsrettens afgørelse, inden disse fire domme blive rettesnor for de øvrige 1.000 sager, skriver TV2.dk (se kilder).

Ikke alene i Danmark, men også i en lang række andre vestlige lande begår unge langt mindre kriminalitet end for bare få år siden. I Sverige og Norge er ungdomskriminaliteten faldet med mere end 40% de seneste 10 år. Storbritannien, Tyskland og Holland har også oplevet store fald. I USA er antallet af fængslinger af 10-17-årige halveret fra 1996 til 2012, skriver Kristeligt Dagblad i artiklen ”Vestens ungdomskriminalitet rasler ned” (se kilder).

     En del af grunden skal formentlig findes i, at øget overvågning og forbedret sikkerhed af butikker og ejendele har gjort kriminalitet vanskeligere. Men faldet skyldes også, at unge i dag opfører sig mere modent end tidligere, vurderer forsker i ungdomskriminalitet Flemming Balvig over for Kristeligt Dagblad.

     ”Samtidig har vi en generation af unge, der er mere fremtidsorienterede end tidligere. De tænker sig om en ekstra gang, inden de handler,” siger han. Blandt andet er forbruget af stoffer og alkohol faldet i samme periode, hvilket kan medføre et fald i antallet af lovovertrædelser.

     To hollandske forskere (se kilder) har undersøgt fænomenet og vurderer, at fremkomsten af smartphones og hurtigt internet har medført, at unge i dag tilbringer langt flere timer på foran skærmen, hvor de blandt andet spiller computerspil. Det betyder, at de befinder sig mindre på gaderne og i det offentlige rum, hvilket sænker risikoen for, at de unge begår kriminalitet.

     ”Den vigtigste forklaring af faldet i ungdomskriminaliteten er ændringen af, hvordan unge bruger fritiden,” skriver Bert Berghuis and Jaap De Waard.