Hvad leder du efter?

Rasmus Paludan med koran i hånden.

Som følge af koranafbrændinger foretaget af bl.a. politiker og aktivist Rasmus Paludan har regeringen lavet et lovindgreb mod afbrændinger af hellige skrifter.

Foto: TT News Agency / Reuters / Ritzau Scanpix

Som følge af koranafbrændinger foretaget af bl.a. politiker og aktivist Rasmus Paludan har regeringen lavet et lovindgreb mod afbrændinger af hellige skrifter. Foto: TT News Agency / Reuters / Ritzau Scanpix

Ytringsfrihed

Hovedforfatter

  • Monica C. Madsen, journalist og BA i historie, juli 2024

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Karikaturkrisen og Muhammedtegningerne

Dannebrog brændes af i forbindelse med Muhammedkrisen i 2006.
Pakistanske muslimer brænder det danske flag under en demonstration i Lahore d. 24. februar 2006Kilde: Mohsin Raza/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2005 bragte avisen Jyllands-Posten en artikel med 12 karikaturtegninger, der forholdt sig samfundspolitisk kritisk til problematikker relateret til islam, tegnet af danske bladtegnere.

     En person anmeldte avisen til politiet for at overtræde Straffelovens § 140 om blasfemi of § 266 b om diskriminerende ytringer.

     I retten lagde statsadvokaten vægt på, at der skulle tages hensyn til ytringsfriheden, og Rigsadvokaten pointerede, at formålet med fx en tegning af profeten Muhammed med en bombe i sin turban ikke var at krænke Muhammed, men at kritisere islamiske grupper, der bruger religiøse argumenter til at begå terror.

     Han pegede desuden på, at der intet sted i Koranen står, at det generelt er forbudt at afbilde Muhammed, og at der også blandt nogle muslimer findes billeder af Muhammed

[1]

.

Case 2

Afbrænding af koraner

Rasmus Paludan ses med megafon i forbindelse med demonstration, hvor han brænder en koran af
Rasmus Paludan ved demonstation i januar 2023.Kilde: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

I 2023 vedtog Folketinget den såkaldte Koranlov § 110 e, som forbyder, at man brænder og behandler religiøse skrifter utilbørligt – fx. Biblen, Koranen eller Torahen. Det skete efter at aktivisten Rasmus Paludan havde afbrændt koraner offentligt i Danmark og Sverige i 2023. 

     Koranafbrændingen fik Tyrkiets premierminister Erdogan til at afbryde samtaler med Sverige om at blive medlem af NATO (kilde 28), og en lang række muslimske lande krævede, at den danske og svenske stat greb ind

[2]

.

     Det danske Udenrigsministerium vurderede situationen som en potentielt alvorlig krise, og PET vurderede, at terrortruslen mod Danmark var skærpet. Derfor valgte regeringen at indføre loven af hensyn til danskernes sikkerhed

[3]

.

     Kritikere mente, af afbrændingerne skulle være stoppet med lovens paragraffer om uro og orden. Fx skrev Mads Zacho Teglskov i Politikens leder ’Bøj jer ikke for gud’ 25. juli 2024, at koranloven er et monumentalt svigt af de demokratiske principper, som er fundamentet for et sundt demokratisk samfund: Ligebehandling, ytringsfrihed og at magten kun tilhører folket, ikke religionen

[4]

.

     I Politiken betegnede Jacob Mchangama 2. januar 2024 koranloven som ”et mørkt tidspunkt i dansk historie, der markerer et reelt og betydeligt skift i retning af eftergivenhed over for diktatorer og voldelige ekstremister.”

[5]

Citerede kilder