De Gule Veste

Protestbevægelsen De Gule Veste opstod i efteråret 2018 som en reaktion på den franske regering og præsident Emmanuel Macrons planer om at skrue op for beskatningen af brændstof. Kritikken gik på, at de øgede skatter ville ramme de økonomisk og socialt dårligst stillede franskmænd hårdt, og det fik demonstranter til at gå på gaden iført gule veste – en reference til en lov, der siden 2008 har pålagt franskmændene at have en gul trafikvest liggende i bilen, så de kan være synlige i trafikken, hvis der skulle ske en ulykke, og de er nødt til at træde ud af bilen. Protesterne spredte sig hurtigt til Belgien og Holland, hvor den i højere grad end et oprør mod energiskatter blev et opgør med det, demonstranterne oplevede som en stigende afstand mellem politikere og befolkning. De Gule Vestes oprør har ført til voldsomme gadeuroligheder, men bevægelsen er ifølge forskere også et eksempel på, at krav om social forandring med succes kan komme nedefra, når statslige indgreb svigter de svageste grupper i samfundet.

Protestbevægelsen De Gule Veste (på fransk Gilets Jaunes) er en oprørsbevægelse, der opstod i efteråret 2018 som en reaktion på den franske regering og præsident Emmanuel Macrons planer om at skrue op for skatten på brændstof som led i regeringens klimapolitik. Iført gule trafikveste gik tusindvis af demonstranter på gaden, besatte rundkørsler og markerede deres utilfredshed, fordi de mente, at regeringens politik ramte socialt og økonomisk skævt og lagde yderligere pres på de i forvejen økonomisk og socialt dårligst stillede. Protesterne startede som fredelige demonstrationer, men udviklede sig siden til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og myndigheder, hvor der blev brugt tåregas, chokgranater og vandkanoner, og både demonstranter, politi- og brandfolk kom alvorligt til skade. Adskillige biler blev sat i brand i Paris’ gader, og butikker og monumenter blev mål for hærværk. Navnet De Gule Veste henviser til en lov, der siden 2008 har pålagt franske trafikanter at have en gul vest med sig i bilen, som de kan tage den på og være synlige i trafikken, hvis der skulle ske en ulykke, og de er nødt til at træde ud af bilen.

Det var et Facebook-opråb mod forhøjelse af brændstofpriserne, skrevet af en kvinde ved navn Priscilla Ludosky, der i maj 2018 satte gang i bevægelsen. I slutningen af oktober havde omkring en million sluttet sig til Priscilla Ludosys protestbevægelse De Gule Veste på Facebook. De Gule Vestes oprør mod stigende brændstofpriser skal ses i lyset af, at millioner af franskmænd har langt til arbejde, og at den offentlige transport mange steder i landet, især uden for de større byer, er blevet forringet de seneste år. Men protesterne handler om meget andet, f.eks. lave lønninger og relativt høj skat samt prisstigninger, som for millioner af franskmænd gør det svært at få økonomien til at hænge sammen.

De Gule Veste begyndte som en protest mod højere benzin- og dieselpriser. Men hurtigt bredte den sig til at blive en bredere kamp fra en stor del af den franske befolkning, som ikke vil acceptere stigende leveomkostninger, faldende købekraft og økonomisk ulighed.

     I Politiken-artiklen ”Baggrunden for protesterne: Her er De Gule Vestes 5 vigtigste krav” (se kilder) kan man læse, at bevægelsen samles om nej til højere afgifter på brændstof og til højere skatter samt krav om, at det franske skattesystem bliver mere socialt retfærdigt. Bevægelsen kræver også en forhøjelse af den statsgaranterede minimumsløn, som efter betaling af skat og afgifter er på 1.185 euro (cirka 8.888 kroner). Omkring 11% af de registrerede arbejdstagere modtager dette beløb, men mange arbejder for mindre, og De Gule Vestes krav er, at mindstelønnen bliver hævet med 100 euro om måneden. Bevægelsen kritiserer præsident Emmanuel Macron og regeringens for at lade den arbejdende del af befolkningen, pensionister og uddannelsessøgende betale reformer, økologisk omstilling og nedbringelse af Frankrigs store gæld, mens de stadig flere milliardærer og rige bliver endnu mere velhavende, kan man læse i artiklen.

Fælles for demonstranterne er, at de retter deres vrede imod den økonomiske politik i Frankrig. I artiklen ”Forsker om De Gule Veste: Et sammenrend af ekstremer” (se kilder) beskriver Jørn Boisen, forsker i fransk samfund og historie på Københavns Universitet og institutleder ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet De Gule Veste som “et anarkistisk fænomen”, som er drevet af forskellige krav og frustrationer. Det er mest folk fra ekstreme yderligheder af både den politiske højre- og venstrefløj, der forsøger at tage kontrol over bevægelsen for at mødes om deres fælles interesse i at angribe regeringens politik, fordi de har mistet tilliden til den, vurderer Boisen. Et sociologisk studie bragt i den franske avis Le Monde beskriver dog De Gule Veste som en først og fremmest folkelig bevægelse, hvoraf 33% er funktionærer, 14% arbejdere og 26% uden arbejde, fremgår det af artiklen ”De Gule Vestes kamp er en protest mod undertrykkelsen af den arbejdende klasse” i Information (se kilder). Studiet viser, at de vigtigste emner for dem, der deltager i bevægelsen, er social retfærdighed, anti-elitisme og købekraft, og at de fleste ikke tilhører en bestemt politisk overbevisning, mens 40% befinder sig på venstrefløjen og kun fem procent på den ekstreme højrefløj. Ifølge et andet fransk studie er 56% af bevægelsens tilhængere kvinder, fremgår det af artiklen ”De Gule Veste er mere end bare nej-hatte: De skaber kollektive, bæredygtige løsninger” (se kilder).

Omverdenens reaktioner på De Gule Veste har været blandet. Nogle kritiserer bevægelsen for dens voldelige metoder og tolker modstanden mod stigende benzinpriser som udtryk for, at bevægelsen er modstandere af klimakampen. Således er De Gule Veste blevet kaldt for ”nej-hatte”, ”uromagere” og højrepopulister uden fælles retning, ledelse eller vilje til dialog, som bruger ulovlige midler i deres kamp for et udefineret mål.

     Men De Gule Veste har også fået opbakning. Herhjemme har Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper sagt, at selv om hun tager afstand fra volden, forstår hun De Gule Vestes vrede – og hun har brugt De Gule Vestes opråb til at tale for en klimapolitik, der netop ikke øger uligheden ved at indfører afgifter, der rammer ufaglærte og arbejdere hårdt, mens de er ”et greb i lommen på direktøren”. Det fremgår af artiklen ”Ville du gå med De Gule Veste?” På POV International (se kilder). De Gule Veste har i det hele taget vakt stor debat – også i Danmark, hvor teateret Mungo Park i januar 2020 havde premiere på teaterstykket ”De Hovedløse”, som er inspireret af protestbevægelsen og tager afsæt i spørgsmålet, om De Gule Veste varsler begyndelsen på en ny tid for familien, Frankrig og Europa, eller om det bare er en flok hovedløse voldelige demonstranter, hvis stædighed snart dør ud? (se kilder).

Til at starte med støttede et flertal af franskmændene De Gule Veste. I januar 2019 støttede 70% af befolkningen således fortsat bevægelsen, mens næsten tre millioner havde skrevet under på en støtteerklæring på Facebook, fremgår det af artiklen ”Frankrigs 50 nuancer af gult” på Berlingske.dk (se kilder). Men herefter har De Gule Veste mistet opbakning i befolkningen, og i februar 2019 var 56% af franskmændene imod bevægelsen, kan man læse i artiklen ”Franskmændene er blevet trætte af De Gule Veste” (se kilder), hvor forsker i fransk samfund og historie på Københavns Universitet Jørn Boisen forklarer franskmændenes stigende modstand mod De Gule Veste med, at de mest yderligtgående kræfter i bevægelsen har overtaget, at bevægelsen mangler klare mål og styring, og at franskmændene er trætte af De Gules Vestes voldelige fremfærd og det hærværk, der er fulgt med. Flere forretninger har mistet 20-40% af deres indtjening på grund af urolighederne, mens forsikringsfirmaer har udbetalt op mod 89 millioner euro for skader og tyveri i forbindelse med demonstrationerne, fremgår det af artiklen.

De Gule Veste har mange lighedstræk med andre, populistiske, mestendels højreorienterede protestbevægelser, som de seneste år er opstået andre steder i verden, eksempelvis den folkelige opstand i USA, som lå til grund for valget af Donald Trump som præsident, og fremvæksten af yderligtgående højrenationalistiske partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs i Danmark. Fælles for disse protestbevægelser er, at de ifølge forskere og eksperter til dels kan forklares med, at en del af befolkningen oplever afmagt over en øget afstand mellem folket og politikerne, uoverskuelige konsekvenser af globalisering, automatisering af jobs, konsekvenser af finanskrisen og social og økonomisk ulighed. I forskningsrapporten ”De Gule Veste” fra Roskilde Universitet (se kilder) kan man læse mere om baggrunden for de sociale og politiske omstændigheder, der ligger til grund for fremkomsten af De Gule Veste.

Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Anne-Sofie Dichman har forsket i De Gule Vestes bevæggrunde, og i artiklen ”De Gule Veste er mere end bare nejhatte: De skaber kollektive, bæredygtige løsninger” (se kilder) argumenterer hun for, at De Gule Veste også rummer demokratiske potentialer for forandring. Selv om mange forbinder bevægelsen med vold, har den også en konstruktiv side; klimakamp, kvindekamp og innovative fællesskaber, skriver hun i debatindlægget. For De Gule Veste har sat positive og udviklende fællesskaber i gang – blandt andet folkekøkkener, folkehuse, fælles børnepasningsordninger, kvindehuse for voldsramte kvinder – og de har anlagt kollektive haver til fremme af lokalt forbrug som led i kampen for et demokratisk, socialt retfærdigt Frankrig, argumenterer hun. Således er De Gule Vestes oprør også blevet beskrevet som samlingspunkt for forskellige minoritetsgruppers kamp. Flere forskere har sat sig for at undersøge, hvilke demokratiske potentialer, en protestbevægelse som De Gule Veste rummer. De Gule Veste kan ifølge forskerne ses som et eksempel på, hvordan forandring kan komme nedefra, når statslige indgreb rammer socialt skævt, og kan være et modsvar mod den individualisering, der efterlader den enkelte alene med sin afmagt.

     De Gule Veste har desuden inspireret til dannelsen af flere nye politiske partier i Frankrig – blandt andre partiet Émergents, som betyder ’de fremspirende’ eller ’de fremvoksende’ og partiet Ralliement d’initiative citoyenne, som betyder Det Samlede Borgerinitiativ. Det kan man læse i artiklen ”Verden er holdt op med at tale om De Gule Veste, men de er ikke forsvundet af den grund” på Zetland.dk (se kilder).