Højreekstremisme i Danmark

Hagekors, skinheads og racistiske paroler. Højreekstremisme – eller højreradikalisme – har eksisteret i forskellige afskygninger i Danmark lige siden Mellemkrigstiden. De mest ekstreme bevægelser bekender sig til tankegodset i nazistisk eller fascistisk ideologi og sættes jævnligt i forbindelse med voldelige overfald. Andre mere ”moderate” organisationer har prøvet at påvirke den offentlige holdning gennem debat og overvågning af politiske modstandere.

     I dag er nogle af bevægelserne meget aktive og synlige i offentligheden, f.eks. gennem demonstrationer og marcher, og de rekrutterer i stigende grad medlemmer i hooliganmiljøet. Andre organisationer findes kun på internettet og benytter sig af lukkede debatfora, der typisk har en kort levetid. 

     Samlingspunktet for den aktuelle, bredt definerede højreekstremisme er især modstanden mod indvandrere og flygtninge. Den bliver typisk udtrykt i en skarp antimuslimsk position og en erklæret kamp imod øget ”islamisering” af samfundet. Det er blevet debatteret, om politiske partier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er højreekstreme. Selvom der er enighed om, at partierne tilhører den yderste højrefløj på Christiansborg, tager de skarp afstand fra nynazisme og højreekstremisme, ligesom de har nultolerance overfor medlemmer med rødder i det nazistiske eller fascistiske miljø. Op til folketingsvalget den 5. juni 2019 var der meget debat om partiet Stram Kurs og dets leder Rasmus Paludan havde holdninger, der mindede om nazisterne i 1930’ernes Tyskland.

Højreekstremisme – eller højreradikalisme – er en betegnelse for politiske synspunkter og bevægelser, der ligger alleryderst (dvs. ekstremt) til højre i det politiske spektrum.

     Begrebet dækker ikke over en ensartet organisation eller samlet bevægelse, men udgør tværtimod et meget broget billede. De forskellige højreekstremistiske grupperinger har dog ofte nogle af følgende kendetegn:

• En stærkt nationalistisk, ofte racistisk, militant og antidemokratisk ideologi 
• En stærk konservatisme. Fortiden idealiseres, mens fremtiden bliver opfattet som truende, hvilket bl.a. indebærer en modvilje mod ”det moderne” 
• Moralsk fundamentalisme hvor brud med traditioner opfattes som trusler mod ”sunde” og positive moralske værdier 
• Dyrkelse af nationale ritualer, myter og historie og modstand mod ”globalisering” 
• Systematisk brug af syndebukke, for eksempel indvandrere, muslimer, jøder, handicappede og homoseksuelle 
• Modstand mod samfundets intellektuelle "elite", defineret som dem der står i opposition til ”folket”. Udtrykkes ofte i forestillingen om en konspiration imellem magthaverne, medieverdenen og ”eliten”

     De højreekstremistiske synspunkter udspringer ofte af racistiske, (ny)nazistiske eller fascistiske ideologier.

Nazisme – som er en sammentrækning af begrebet nationalsocialisme – er en politisk bevægelse og ideologi, der opstod i Tyskland i årene umiddelbart efter 1. Verdenskrig. Læs mere i Faktalink-artiklerne Nazisme og Mellemkrigstiden.

     Nazisme er en politisk ideologi, som bygger på nazisternes opfattelse af sig selv som et særligt overordnet ”herrefolk”, som tilhører den ”ariske race”. Denne idé om at mennesker kan inddeles i et særligt biologisk hierarki, er baseret på tidlige raceteorier fra det 18. og 19. århundrede, men de høster i dag ingen videnskabelig anerkendelse. Det første nazistiske parti var Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, som opstod i Bayern i 1920. I en tid med økonomisk krise og politisk lammelse ønskede nazisterne en koncentration af magten samt en stærk og handlekraftig politisk leder.

     I 1921 overtog Adolf Hitler ledelsen af partiet og udviklede nazisternes ideologi, der indbefattede inddragelse af elementer fra religiøs mystik, nationalisme og realpolitiske krav. I løbet af få år blev NSDAP landets største parti, og i januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler. Nazisterne brugte bl.a. magten til at arrestere sine politiske modstandere, og målsætningen om et racerent samfund førte senere til forfølgelse af jøder, handicappede og homoseksuelle. I 1939 invaderede Tyskland Polen, hvilket resulterede i 2. Verdenskrig og udryddelsen af op mod 6 millioner jøder.

Nynazisme er en betegnelse for den nazistiske ideologi og de nazistiske bevægelser, som er opstået efter 2. Verdenskrigs afslutning. Den dækker altså også over de nazistiske bevægelser og grupper, der findes i dag. Nogle forskere hævder, at nynazisternes ideologi er helt anderledes end nazismen i 1930’erne og 40’erne. Andre fokuserer på, at der er store ligheder i både ideologi og retorik hos datidens og nutidens nazistiske grupperinger. Derfor argumenterer de for, at der slet ikke er tale om en ny nazisme, men blot om nye udtryk for "”klassisk” nazisme.

     En afgørende forskel er dog, at nynazister typisk ikke opfatter jøder, men derimod indvandrere og flygtninge som den største trussel mod såvel Europas sikkerhed som fortsat eksistens af den ”ariske” race. Mange nynazister er desuden optaget af den såkaldte revisionisme, som er en historieskrivning, der bl.a. benægter Holocaust (den systematiske udryddelse af jøder) under 2. verdenskrig.

     Se Faktalink-artiklen om Holocaust.

Fascisme er ligesom nazisme en politisk bevægelse og ideologi, der opstod i Europa i mellemkrigstiden. Fascister er ligesom nazister antidemokrater og ønsker i forlængelse heraf magten koncentreret hos en stærk politisk leder. Fascister går ind for en absolut statskontrol, bl.a. skal virksomheder gøres til statsejendom, samtidigt med at fagforeninger og politiske partier skal forbydes.

     Fascismen er som ideologi først og fremmest nationalistisk og militant, men den bygger ikke på racisme, sådan som nazismen gør. Fascister ser vold som et nødvendigt middel til at opnå og beholde magten. Censur og fravær af ytringsfrihed er ligeledes faste elementer i fascistiske samfund. Fascisme bruges af mange også som et overordnet begreb for højreekstreme politiske ideologier og bevægelser, der har en antidemokratisk grundholdning.

     Fascismen opstod i Italien på et tidspunkt, hvor Europa befandt sig i en økonomisk krise, og hvor en stærk socialistisk og kommunistisk bevægelse voksede frem. Fascisterne var modstandere af kommunismen og så absolut statskontrol som den eneste måde at undgå fattigdom og kaos på. Fascismen opstod som egentlig politisk bevægelse i 1919, hvor italieneren Benito Mussolini etablerede partiet Partito Nazionale Fascista. Allerede i 1922 lykkedes det Mussolini at få sit parti med i regeringen, og tre år senere overtog hans parti magten. Mussolini indgik en alliance med Tyskland under 2. Verdenskrig og regerede frem til 1943, hvor de allierede styrker invaderede Syditalien.

     Se Faktalink-artiklen Fascisme.

Den danske højreekstremisme har – i lighed med højreekstremismen i de fleste andre europæiske lande – sit ideologiske og historiske udspring i disse forskellige bevægelser fra Mellemkrigstiden. Se Faktalink-artiklen om Mellemkrigstiden.

     En af de første højreekstremistiske organisationer i Danmark var DNSAP – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti – der blev stiftet i 1930. Partiet var en dansk 'kopi' af det tyske nazistparti og brugte ofte samme retorik i en fordansket udgave, ligesom det også benyttede sig af nogle af de samme symboler i sin propaganda som f.eks. hagekorset. I 1939 havde partiet omkring 5.000 medlemmer, og i begyndelsen af 1943 var tallet steget til omkring 21.000. I samme periode havde den daværende danske regering opfordret til samarbejde med besættelsesmagten, indtil den gik af i 1943. Både i 1939 og i 1943 fik DNSAP tre mandater til folketingsvalget. Tallene indikerer, at nazismen aldrig for alvor har været en folkelig og dominerende politisk bevægelse i Danmark – selv ikke med en opfordring til samarbejde og en besættelsesmagt i ryggen kunne nazisterne få mere end tre mandater i folketinget.

     Se Faktalink-artiklen om Besættelsen 1940-45.

     Et andet parti, der i nogen grad også var inspireret af de højreekstremistiske ideologier, var Dansk Samling, der blev stiftet i 1936. Partiet mente bl.a., at nogle af de daværende problemer med demokratiet var foranlediget af parlamentarismen. Dansk Samling var i forlængelse heraf imod det grundlæggende demokratiske princip om, at en regering ikke kan blive ved magten, hvis den har et flertal imod sig i folketinget. Partiet var inspireret af nogle af tankerne fra den fascistiske ideologi, men tog samtidig afstand til magtudøvelsen i både i Tyskland og i Italien, ligesom de også afviste nazisternes raceteori.

     I tiden efter 2. Verdenskrig, og med nazisternes forbrydelser i erindring, vendte de fleste mennesker i Danmark og resten af verden sig imod den nazistiske, antidemokratiske og højreekstremistiske ideologi. På trods af den stærke folkelige modstand i efterkrigsårene har højreekstremismen eksisteret lige siden Mellemkrigstiden og frem til i dag med et varierende antal sympatisører.

     Fra begyndelsen af 1980'erne var det især nynazistiske grupperinger, der tegnede billedet af den danske højreekstremisme, og siden årtusindskiftet har den danske højreekstremisme primært været kendetegnet ved et stærkt fremmedhad og en antimuslimsk position.

     Grupperingerne i det højreekstremistiske miljø har typisk gjort sig bemærket i det offentlige rum ved marcher og voldelige konfrontationer med personer fra den yderste venstrefløj i forbindelse med demonstrationer og politiske møder.

I lederartiklen ”Valget” i Weekendavisen (se kilder) koblede chefredaktør Martin Krasnik Rasmus Paludan og hans nye parti direkte sammen med den nazistiske massebevægelse i 1930’ernes Tyskland: ”Folketingsvalget om få uger bliver af mange omtalt som historisk. Det vil vise sig. Historisk er dog allerede det faktum, at et fascistisk parti står på stemmesedlen. Det er ikke sket siden 1939, og det alene er en milepæl. Tiden var en helt anden, men folk, der kan huske dét valg, har muligvis grundet over den slående fysiske lighed mellem Frits Clausen og Rasmus Paludan. Sådan ser danske nazister altså ud. 2019 er ikke 1939, og man vil måske indvende, at de ideologiske forskelle er store. Nazismens bidrag til fascismen er det ideologiske jødehad, men skifter man jøder ud med muslimer, består Paludan til fulde prøven: Muslimer hører pr. definition ikke hjemme i det kristne Danmark, mener Stram Kurs. Erklærer de sig overhovedet som muslimer, skal de deporteres. Børn af blandede par sorteres efter antallet af »rene« bedsteforældre. For de tilbageværende muslimer i Danmark gælder særlige regler for deres færdsel i det offentlige rum. Danmark skal renses for muslimer. Paludan kender tydeligvis Nürnberglovene og den national-socialistiske racelære. Til alle dem, der kalder Paludan for klovn, opvigler, gøgler, provokatør, nar eller andet muntert, må man sige nej: Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.”

     Ifølge artiklen ”Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist” på videnskab.dk Se kilder) giver det dog ikke mening at lave den kobling mellem Rasmus Paludan og nazismen:

     ”Selv om Rasmus Paludan har racistiske og fremmedfjendtlige synspunkter, der kunne ligne dem, man kender fra nazistisk ideologi, er det forkert at sige, at han er nazist,« siger Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus på Saxo Instituttet i København og forsker i nazismens historie.”

     I samme artikel udtaler Christian Egander Skov, der forsker i højreradikalisme og politisk historie: ”Det giver ikke mening at kalde Rasmus Paludan og hans parti for nazistisk eller fascistisk. Man skal passe på med at bruge begreberne rigtigt: Sproget mister sin magt, hvis man ikke bruger det præcist”.

Antallet af højreekstremistiske bevægelser i Danmark er svært at opgøre præcist. Dels fordi det afhænger af, hvordan man definerer en højreekstremistisk bevægelse, og dels fordi mange af grupperingerne ikke åbenlyst bekender sig selv til en nazistisk eller racistisk ideologi. Derudover opstår der hele tiden nye foreninger, grupper og netværk, mens andre, som f.eks. Dansk Front og Blood & Honour er blevet opløst. Soldiers of Odin (beskrevet ovenstående afsnit), er et eksempel på en gruppering, der gik i opløsning, næsten lige så hurtigt, som den opstod. Endelig har de forskellige organisationer heller ikke nogen officielle medlemslister. Det er derfor vanskeligt at fastslå, hvor mange tilhængere de højreekstremistiske grupper reelt har. Redox (se kilder) har en oversigt over nuværende og tidligere højreekstreme grupperinger i Danmark.

     Iagttagere af miljøet er dog nogenlunde enige om, at de mest radikale grupper, der bekender sig til en nynazistisk ideologi, ikke kan samle mere end et par hundrede aktive medlemmer. I bogen ”Nynazismen – magt eller afmagt” (se kilder) vurderer Ole Lindboe, at den hårde kerne af nynazister i Danmark udgøres af omkring 150-200 personer, mens antallet af uofficielle sympatisører og tilhængere er noget højere.

     De mest højreekstremistiske bevægelser i Danmark er bl.a. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), Danmarks Nationale Front og White Pride, der alle mere eller mindre åbent baserer sig på en racistisk og nazistisk ideologi, herunder typisk også antisemitisme (antijødiske holdninger eller jødehad). Det er også disse bevægelser, der ofte benytter sig af illegale og voldelige aktioner, ligesom de ofte søger konfrontationer med organisationer fra den ekstreme venstrefløj.

     Dertil kan lægges flere andre bevægelser, som f.eks. Vederfølner, Den Danske Forening, Danish Defence League og Soldiers of Odin (der blev opløst og er genopstået som Nattevægterne) der først og fremmest er indvandringskritiske og tværpolitiske foreninger. Medlemmerne abonnerer ikke nødvendigvis på en racistisk ideologi, men er forenet på tværs i deres stærke antimuslimske position, der bl.a. indebærer en grundlæggende afvisning af, at islam kan integreres i et demokratisk samfundssystem. Typisk forsøger organisationerne at påvirke det politiske landskab gennem demonstrationer og demokratisk debat.

     På trods af markante forskelle, er der ofte ligheder ved retorikken i de mest ekstremistiske organisationer og i de mere ”moderate” højreorienterede organisationer. Især når det drejer sig om modstanden mod indvandring og multikulturalisme, hvor der typisk anvendes krigsrelaterede begreber som ”frihedskamp”, ”besættelse”, ”invasion” osv. Ligesom historien har vist, at der ofte kan findes sammenfald imellem personerne i de forskellige organisationer.

     Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (se kilder), som blev udgivet i 2014, er ekstremistiske miljøer på fremmarch i Danmark. Rapporten konkluderer, at voldelige, ekstreme højrenationalister har fået fodfæste i Jylland, og at flere af organisationerne er landsdækkende. Ifølge rapporten retter gruppens medlemmer trusler om vold og brandstiftelse mod minoritetsgrupper: ”Somaliske kvinder fortæller således om trusler, hvoraf det bl.a. fremgik, at hvis de ikke flyttede væk, ville der blive sat ild til deres lejlighed," står der blandt andet i rapporten. Rapporten mener, at de tre største højreekstreme og antidemokratiske organisationer i Danmark er Danish Defence League, Devils Choice og Danskernes Parti. I en opfølgningsrapport fra 2014 fastslås det, at hver gruppe har mellem fem og 50 medlemmer, skriver Berlingske (se kilder). Samtidig fastslår rapportens forfattere, at den ekstreme højrefløj er mere voldelig end den politiske venstrefløj.

DNSB, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, er et nazistisk parti, der kan ses som arvtageren til DNSAP. Partiet blev stiftet i 1980 af Povl Heinrich Riis Knudsen og Hans Christian Krog, der begge havde fædre, der havde deltaget i 2. Verdenskrig på nazisternes side. Fra 1991 og frem til 2010 blev DNSB ledet af Jonni Hansen. I denne periode blev bevægelsen mere aktiv på gadeplan, den fik kontakter til skinheads i både ind- og udland, og lokalradioen Radio Oasen blev etableret. Den nuværende partiformand hedder Esben Rohde Kristensen.

     Bevægelsen har i dag et meget lille antal aktive medlemmer og holder til i Greve syd for København.

     Det er aldrig lykkedes DNSB at få en repræsentant valgt ind i kommunal- eller amtsråd. DNSB stillede op til kommunalvalget i Greve Kommune i 1997 (0,53 % af stemmerne), til kommunal- og amtsvalget i 2001 (0,23 % af stemmerne) og til kommunal- og regionsvalget i Greve Kommune og Region Sjælland i 2005, hvor Jonni Hansen opnåede hhv. 0,3 % og 0,1 % af stemmerne.

     DNSB er tilsluttet den internationale organisation, NSDAP-AO, der har hovedsæde i USA.

     Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse har som mål at skabe et samfund baseret på raceteorier og ideen om, at der findes naturlove, som de nuværende samfundsfilosofier ikke respekterer. DNSB’s målsætning uddybes i bevægelsens program, som består af 12 artikler, der er en del af en længere programtekst på bevægelsens hjemmeside (se kilder):

• Artikel 1: Vi ser det som den nationalsocialistiske stats første og vigtigste opgave at bevare og styrke det danske folks biologiske og åndelige sundhed. 
• Artikel 2: Vi vil bevare Danmark rent, idet vi vil bekæmpe enhver form for forurening – ikke blot af mennesket, men også af det miljø, hvori vi lever. 
• Artikel 3: Vi betragter den traditionelle familie som folkets og samfundets kerne, hvorfor vi vil sætte alle midler ind for at skabe de bedst tænkelige forhold for dens trivsel. 
• Artikel 4: Vi vil bevare Danmark dansk og bidrage til, at også andre kan bevare deres nationalitet og kultur intakt. 
• Artikel 5: Vi vil bevare Danmark selvstændigt, idet vi vil forlade såvel FN som NATO og EU. 
• Artikel 6: Vi vil skabe et økonomisk system, der udelukkende tjener det danske samfunds interesser, og som er baseret på arbejdsskabte værdier, således at den enkelte borger sikres en levestandard, som står i direkte forhold til hans indsats. 
• Artikel 7: Vi betragter landbruget som den danske nations hovederhverv og ønsker det styrket mest muligt. 
• Artikel 8: Vi vil skabe et retssamfund i overensstemmelse med folkets retsbevidsthed. 
• Artikel 9: Vi vil skabe et uddannelsessystem, der sikrer den enkelte en undervisning, som svarer til vedkommendes evner. 
• Artikel 10: Vi vil indføre en forfatning, som sikrer landet et kompetent og ansvarligt styre. 
• Artikel 11: Vi ønsker at skabe et stærkt folkefællesskab af trygge og tilfredse borgere ud fra grundsætningen: ”Helhedens vel går forud for den enkeltes vel". 
• Artikel 12: Vi vil for at bevare vor frihed og selvstændighed skabe et stærkt konventionelt forsvar.

Danmarks Nationale Front (DNF) opstod som en reaktion på lukningen af Dansk Front tilbage i 2007, og er primært aktiv i Nordsjælland og i København. På foreningens hjemmeside kan man se billeder (med slørede ansigter) fra organisationens forskellige aktioner, der bl.a. omfatter opsætning af plakater, uddeling af flyers og ophængning af bannere med højreekstremistiske budskaber.

     Foreningen kan – ud fra præsentationen på egen hjemmeside – grundlæggende karakteriseres som racistisk, da meget af DNF's politiske argumentation og teori tager udgangspunkt i påståede racebiologiske forskelle. Ligesom foreningen som udgangspunkt heller ikke tager afstand fra nationalsocialistiske (dvs. nazistiske) holdninger og antisemitisme.

     Derudover har DNF i vidt omfang overtaget meget af det politiske indhold fra Dansk Front, herunder sloganet ”Danmark for danskere”. En afgørende forskel i forhold til Dansk Front – og så vidt også i forhold til den øvrige ekstremistiske højrefløj – er, at gruppens medlemmer kalder sig selv for ”Euro-nationalister”. Med det mener DNF, at man bliver nødt til at forhold sig til indvandring i et europæisk perspektiv, eller som de skriver på deres hjemmeside: ”Vi får ikke et dansk Danmark uden, at vi har resten af Europa med (se kilder).” Af andre markante holdninger kan bl.a. nævnes modstand mod Kongehuset, og at foreningen lægger vægt på miljø, naturbeskyttelse og dyrevelfærd.

Danish Defence League (DLL) er en højreorienteret gruppering, der er stiftet tilbage i 2010 som en underafdeling af det English Defence League. Den engelske afdeling opstod i hooliganmiljøet i 2009 og har siden fået omkring 15 forskellige europæiske underafdelinger, herunder den danske. Den engelske organisation står bag en lang række kontroversielle marcher og demonstrationer, der ofte er endt i sammenstød med politi og moddemonstranter.

     I Danmark blev Danish Defence League for alvor kendt i offentligheden i forbindelse med den højreradikale demonstration i Århus d. 31. marts 2012, hvor DLL fungerede som arrangør. Indtil da havde de ikke været særligt synlige i offentligheden.

     På sin hjemmeside skriver Danish Defence League bl.a. at, de er imod det islamiske budskab, og at DDL er en folkelig bevægelse, der byder folk velkommen uden at skele til politisk ståsted og etnicitet. DDL’s eneste krav til potentielle medlemmer er, at de deler opfattelsen af, at den såkaldte islamisering, er dårligt for Danmark og for resten af Europa (se kilder).

     Ligesom Vederfølner og Den Danske Forening lægger Danish Defence League altså vægt på at være en åben og folkelig tværpolitisk forening, der har modstanden mod indvandring og ”islamisering”, som omdrejningspunkt.

     Organisationen har dog haft flere interne ledelseskriser, bl.a. fordi Danish Defence League officielt har taget afstand fra nynazistiske grupperinger, mens fremtrædende medlemmer samtidig har udtryk sympati for racistiske og nynazistiske grupperinger. Ifølge DR's radioprogram Orientering på P1(se kilder) er det derfor mere præcist at tale om tre forskellige fraktioner af Danish Defence League. Det er ikke til at forudsige, om disse tre fraktioner på sigt vil være i stand til at indgå i én samlet organisation, eller om de vil blive opsplittet yderligere.

White Pride, eller Ultra White Pride, er en uofficiel, aarhusiansk hooligangruppe. Gruppen blev dannet i 1994 for at ”forsvare” AGF's ære ved slagsmål med hooligans fra andre fodboldklubber. Gruppens navn var oprindeligt forbundet til farven på AGF's fodboldtrøjer, men forbindes i dag i ligeså høj grad med gruppens racistiske ideologi, herunder forestillingen om en særlig hvid herrerace.

     White Pride er i offentligheden først og fremmest kendt for sine slagsmål, overfald og aktioner, der involverer hærværk. White Pride har ikke nogen offentlig tilgængelig profil eller organisation, men optræder primært på lukkede internetfora såsom Dansk Hooligan Forum. Gruppen har dog tætte forbindelser til andre nynazistiske grupperinger, og på Danmarks Nationale Fronts hjemmeside kan man f.eks. finde opfordringer om at støtte White Pride ved antifascistiske moddemonstrationer. Dermed synes der at foregå en vis kontakt og informationsudveksling imellem grupperne. Derudover har White Pride ofte samarbejdet med udenlandske nazistiske organisationer som engelske Combat 18, der også opererer i hooliganmiljøet.

     I perioden 2008-2009 lykkedes det for Charlotte Johansen at komme helt tæt på inderkredsen i White Pride. I bogen ’Forklædt som nazist’ (se kilder) fortæller den tidligere landsholdssvømmer om, hvordan hun infiltrerer gruppen White Pride og indefra (under dække) oplever, hvordan racistisk vold, politisk vold, fodboldvold og arrangerede slagsmål er en stor del af gruppens aktiviteter.

     Hun skriver om hendes oplevelser af miljøet, personerne og hvordan miljøet langsomt påvirker personerne i en mere ekstrem nynazistisk retning.

Pegida Danmark er den danske afdeling af den tyske Pegida-bevægelse, som startede i Tyskland i 2014. Gruppen er antimuslimsk – navnet står for "Patriotischen Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes”, som kan oversættes direkte til “patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten. Visse af medlemmer har rødder i det nynazistiske miljø, og gruppen har i dag spredt sig til flere europæiske lande, bl.a. Norge og England, hvor der er tusindvis af medlemmer, samt en mindre afdeling i Danmark. I 2015 organiserede den danske gren af foreningen en demonstration mod islamisme, hvor Redox registrerede 35 personer med tilknytning til det racistiske og nazistiske miljø i Danmark, fremgår det af artiklen ”Dansk Pegida-demonstration: Racister og højreekstremister var med” (se kilder). Ifølge Redox (se kilder) ledes gruppen i Danmark af Nicolai Sennels, der er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Sennels meldte sig ud af DF, da han overtog lederskabet.

Devils Choise er en rockergruppe, som støtter Hells Angels. Gruppen blev oprettet i 2010 og har på få år vokset sig stor, fastslår rapporten fra Det Danske Forskningscenter for Velfærd. Samtidig skriver rapportens forfattere, at “Den organiserede rockergruppe Devils Choice (DC) nævnes af alle informanterne som højreorienteret og voldelig. Det kan diskuteres, hvorvidt rockergrupper er ideologisk orienterede, men flere informanter fra kommune 4 nævner gruppen som sådan … Der er tilsyneladende ikke tale om en hverken systematisk eller sammenhængende ideologi, men om en vis fremmedfjendskhed, der f.eks. understøttes af tilstedeværelsen af nazistiske symboler”. Rapporten fastslår, at Devils Choice har omkring 30 medlemmer og 80 løsere medlemmer.

Danskernes Parti blev stiftet i 2011 og er en udbryderfraktion af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Danskernes Parti er et politisk parti, som stillede op ved kommunal- og regionalvalget i Danmark i 2013. Det fik dog ingen pladser i byrådssalene eller regionerne. Ifølge Redox (se kilder) er partiets leder Daniel Carlsen en af de mest fremtrædende nazister i Danmark, men selvsamme Carlsen insisterer på, at han – og partiet – ikke er nazistisk. I artiklen ”Danskernes Parti: Vi er ikke nazister” kritiserer han bl.a. rapporten fra Det Danske Forskningscenter for Velfærd for at kalde Danskernes Parti antidemokratiske, men ikke voldelige (se kilder): “Af vores program fremgår det klart, at vi er demokrater. Men vi er nationaldemokrater, der betragter Danmark som danskernes land, og ikke som et socialkontor for resten af verden”.

Vederfølner blev stiftet i 2007 i Århus – formentlig som en reaktion på lukningen af Dansk Front. Navnet Vederfølner refererer til en høg i den nordiske mytologi. Som gruppen skriver på sin hjemmeside, har den netop til formål at ”holde øje med Danmark” (se kilder). Foreningen står først og fremmest for en nationalkonservativ linje med en stærk udlændingekritisk profil, samtidig med at foreningen bekender sig til de demokratiske grundprincipper. Foreningens nuværende formand, Lars Grønbæk Larsen, har tidligere har været aktiv i Fremskridtspartiet. Ved folketingsvalget i 2011 fik han 47 stemmer i Nyborg valgkreds, hvor han stillede op som kandidat uden for partierne.

     Ifølge vedtægterne vil Vederfølner (se kilder):

     ”…bevare den danske kulturarv, vort sprog og den nationale identitet og modarbejde det multikulturelle samfund. Vederfølner går ind for demokratiet og kæmper imod islamiseringen af Danmark. Vederfølner hylder den danske grundlov og vil ikke acceptere nogen indskrænkning i vores frihedsrettigheder.”

     Forfatteren bag bogen ”Forklædt som nazist – en Århushistorie” (se kilder), Charlotte Johansen, har dog dokumenteret, at flere ledende medlemmer i White Pride også er repræsenteret i Vederfølner – med ledelsens viden vel at mærke. Charlotte Johansen vurderer samtidig, at organisationen i dag er en af de største aktive grupperinger på den ekstreme højrefløj. Ifølge Redox (se kilder), nedlagde Vederfølner sig selv i 2013.

Den Danske Forening hører til blandt de ældre højreorienterede organisationer og blev stiftet tilbage i 1987. Partiet har siden sin stiftelse taget afstand til aktivisme og vil i stedet – ligesom Vederfølner – primært forsøge at påvirke den politiske dagsorden ved at overvåge og deltage i den politiske debat. Dermed bekender partiet sig også til de demokratiske grundprincipper.

     På foreningens hjemmeside oplyses det endvidere, at foreningen er stiftet af veteraner fra 2. Verdenskrigs modstandsbevægelse, som ”også i 1940-45 var oppe mod politikere, der svigtede” (se kilder). Foreningen opfatter således sit politiske arbejde som en form for videreførelse af modstandskampen, eller som det formuleres på hjemmesiden, så har foreningen siden stiftelsen ”bekæmpet fortielser og løgn” (se kilder). Den samme analogi er blevet brugt af Søren Krarup – folketingsmedlem for Dansk Folkeparti frem til 2011 – der i forbindelse med Den Danske Forenings tyve års jubilæum i 2007 omtalte medlemmerne af Den Danske Forening som ”vor tids frihedskæmpere” jf. artiklen ”Dansk Folkeparti i strid om Den Danske Forening” (se kilder).

     Foreningens program ser ifølge hjemmesiden således ud (se kilder):

     · Den Danske Forening vil på folkestyrets grund, uafhængigt af økonomiske og politiske interesser sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos, overbefolkning, vold og fanatisme.   · Den Danske Forening vil advare imod den opløsning af vor kulturelle og folkelige enhed, som forvoldes af overdreven tilstrømning fra overbefolkede lande.   · Den Danske Forening vil hindre nedbrydning af vort land som hjemsted for det danske folk.

     Foreningens nuværende formand hedder Tomas Kierstein og før ham har bl.a. OIe Hasselbalch, Sune Dalgård, Johannes Clemmesen og Keld Rasmussen kunnet kalde sig formænd. Af tidligere fremtrædende medlemmer af Den Danske Forening kan nævnes Søren Krarup, Jesper Langballe og Søren Espersen, som alle har repræsenteret – eller stadig repræsenterer – Dansk Folkeparti i Folketinget. Ifølge de tre folketingspolitikere har de primært meldt sig ud af foreningen, fordi de ikke kunne stå inde for den skarpe retorik i foreningen.

I august 2011 beskrev dagbladet Politiken på baggrund af en rapport fra det venstreorienterede researchkollektiv Redox en ny højreekstremistisk gruppe kaldet ORG (Organisationen). ORG skulle angiveligt have eksisteret igennem tyve år og have omkring 100 medlemmer, hvoraf flere også skulle have haft tilknytning til Dansk Folkeparti.

     Der hersker dog stor usikkerhed om, hvor omfattende organisationen ORG er, da den ikke har nogen offentlig profil. Det lykkedes heller ikke for Politiken at indhente en kommentar fra formanden for ORG, Jesper Nielsen. Til gengæld udsendte ORG følgende meddelelse i forlængelse af artiklen ”Den danske højrefløj er infiltreret af et hemmeligt netværk” (se kilder), som blev tryk i Politiken i som en del af en længere artikelserie:

     ”Foreningen ORG har ikke ønsket den aktuelle omtale, da vi har en formodning om, at foreningens ikkeoffentlige karakter vil blive mistolket og misbrugt til at tillægge foreningen odiøse motiver til lukketheden”.

     Gruppens hovedfokus skulle ifølge Redox være overvågning af politiske modstandere, herunder såkaldte ”landsforrædere”, som f.eks. politikere og debattører, som har støttet indvandring eller været fortalere for et multikulturelt samfund. Overvågningsarbejdet var nøje knyttet til etableringen af et omfattende arkiv, der blev kaldt Den Store Hukommelse.

     Ironisk nok opstod der oven på Redox' offentliggørelse af rapporten stærk kritik af, hvordan Redox selv havde indhentet sine informationer. Gennem længere tid havde de systematisk overvåget, registreret og fotograferet ORG's medlemmer, ligesom der var mistanke om, at nogle af oplysningerne om personerne i ORG skulle være fremkommet ulovligt ved hjælp af hacking af computere. Den 21. september 2011 besluttede Datatilsynet derfor, at rapporten om ORG skulle fjernes fra nettet. Redox' hjemmeside blev derefter lukket ned. Efterfølgende fik Politiken en påtale fra Pressenævnet for at have tilsidesat god presseskik i forbindelse med artikelserien, bl.a. fordi de uden tilladelse havde bragt en række private fotos af forskellige personer, der ifølge Redox skulle have tilknytning til ORG.

Soldiers of Odin opstod i 2016 i Danmark. Gruppen opstod i flere nordeuropæiske lande som svar på hændelserne nytårsnat samme år i Köln, hvor flere kvinder blev krænket af mænd af mellemøstlig herkomst. Gruppens officielle formål var at patruljere i nattelivet for at skabe tryghed. Gruppen blev imidlertid hurtigt udråbt som værende nynazistisk i medierne, efter det kom frem, at den finske formand er nynazist, og at mange af grupperne deler racistiske udsagn og beskeder på de sociale medier. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Tanken om at andres døtre er i fare…” (se kilder). I Danmark valgte lederen at lukke gruppen i april 2016, men valgte i samme ombæring at oprette gruppen Nattevægterne, fremgår det af artiklen ”Soldiers of Odin i Danmark lukker” (se kilder).

Den Nordiske Modstandsbevægelses erklærede mål er ifølge deres hjemmeside at skabe en nationalsocialistisk republik bestående af de nordiske lande og evt. også af de baltiske lande (se kilder). Ifølge Tina Wilchen, antropolog og forsker i ekstremisme ved Aarhus Universitet adskiller Den Nordiske Modtandsbevægelse, eller bare bare Nordfront, sig fra andre højreekstreme bevægelser ved, at den er baseret på en mere rendyrket form for nazisme jf. artiklen ”Forsker: Nordfront adskiller sig – er rendyrket nazisme” (se kilder). Tina Wilchen peger desuden på, at medlemmerne af Nordfront er antisemitter og holocaustbenægter, samt at de arrangerer sommerlejre og har en familiepolitik, hvor kvinder opfordres til at gå hjemme og få en masse børn.   I forbindelse med 81-året for Krystalnatten i 2019 (læs også Faktalink-artiklen om Holocaust) blev 80 jødiske gravsten overmalet på Østre Kirkegård i Randers. I den forbindelse er to mænd blevet anholdt, hvoraf den ene, Jacob Vullum Andersen, er et fremtrædende medlem af Nordfront. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Nordjysk nationalsocialist anholdt for hærværk mod jødiske gravsten” (se kilder). Foruden hærværket på de jødiske gravsten har flere jødiske borgere fået malet eller påklistret en davidsstjerne på deres bopæl, som en reference til Krystalnatten d. 9. november 1938 i Tyskland, hvor 91 jøder blevet slået ihjel og ca. 26.000 fængslet – derudover blev ca. 7.500 forretninger og ca. 200 synagoger brændt ned.

Der er umiddelbart ingen af de højreekstreme grupper, som har direkte indflydelse på det danske folkestyre. DNSB er flere gange stillet op til kommunalvalg, men foreningen har ikke fået ret mange stemmer og det er aldrig lykkedes for dem at få en repræsentant valgt ind. Stram Kurs fik i forbindelse med folketingsvalget i 2019 63.537 stemmer på landsplan, hvilket svarede til 1,79 procent af stemmerne. Stram Kurs og Rasmus Paludan kom dermed ikke over spærregrænsen og i Folketinget, selvom de var tæt på.

     Ifølge nogle forskere befinder enkelte politiske partier sig i nærheden af et højreekstremistisk ståsted. Bestemmelsen er naturligvis afhængig af, hvordan man definerer højreekstremisme. Den italienske samfundsforsker Piero Ignazi nævner for eksempel i sin bog ”Extreme Right Parties in Western Europe” (se kilder), at Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti oprindeligt havde tætte forbindelser til det højreekstremistiske miljø, men understreger samtidig, at Dansk Folkeparti i dag på mange områder har bevæget sig langt væk fra det ekstreme højre og er blevet et mere midtsøgende politisk parti. Debatten om, hvorvidt Dansk Folkeparti er et højreekstremt parti, er blusset op igen og igen i takt med, at partiet er vokset sig større, og i forbindelse med at højreekstreme partier som f.eks. franske Front National og tyske Alternative für Deutschland har fået mere indflydelse i deres respektive lande. I 2010 kaldte Philip Codery, daværende generalsekretær for De Europæiske Socialdemokrater, Dansk Folkeparti for et højreekstremt parti i artiklen ”Socialdemokrater strides om højrepopulister” (se kilder). Den påstand har danske socialdemokrater som Dan Jørgensen imidlertid modsat sig, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard forklarer i artiklen ”Pia K. advarer mod højreekstremisme” (se kilder), at partiet har nultolerance overfor højreekstreme elementer, og at Dansk Folkeparti er ”vaccineret” mod nazister. De ryger omgående ud, og Dansk Folkeparti har ifølge Pia Kjærsgaard aldrig accepteret medlemmer fra det ekstreme højre. Dansk Folkeparti er altså en del af den debat, som højreekstreme partier som Front National, Alternative für Deutschland og svenske Sverigedemokraterne også er en del af. Spørgsmålet er ifølge artiklen ”Hvor ekstremt er AfD?” (kilder), om partierne er højrepopulistiske eller højreekstreme, og om de har rødder i nazisme og fascisme.

     Trods markante forskelle på grupperingerne på den yderste højrefløj og Dansk Folkeparti, er det flere gange kommet frem, at medlemmer af Dansk Folkeparti også har været medlemmer af højreradikale grupper – bl.a. Den Danske Forening. I løbet af partiets første år afslørede en af partiets kandidater i Århus ved folketingsvalget i 2001, at han var nazist, hvorefter han blev ekskluderet af partiet. Pia Kjærsgaard har ved adskillige lejligheder taget afstand fra holdningerne i foreninger som Dansk Front og Den Danske Forening.

     I forbindelse med Politikens afdækning af den hemmelige forening ORG i artiklen ”Den danske højrefløj er infiltreret af et hemmeligt netværk” (se kilder) beskrev avisen koblingen til Dansk Folkeparti således:

     ”Forelagt Politikens oplysninger bekræfter Poul Lindholm Jensen, partisekretær i Dansk Folkeparti, at ORG’s formand, Jesper Nielsen, har været med i partiets ledelse i Aarhus, og at et andet ORG-medlem har været folketingskandidat for DF.   »Jeg har aldrig før hørt om ORG. Men jeg kan konstatere, at ingen af de to er medlem hos os længere. De løste begge problemet ved selv at melde sig ud«, siger han.”

     Da der ikke findes officielle, offentligt tilgængelige medlemslister i de forskellige højreradikale organisationer er det svært at vide, om der også i dag foregår en indirekte politisk menings- og holdningsudveksling imellem højreekstreme organisationer og etablerede danske partier.

     Danskernes Parti, der beskrives som et antidemokratisk, men ikke voldeligt parti og ledes af Daniel Carlsen, der af Redox betegnes som en af Danmarks førende nazister (se kilder), stillede i 2013 op til kommunal- og regionalvalget i Danmark, men kom ikke ind nogle steder.

Ifølge PET's seneste beretning, som omhandler perioden 2015-2016, er det højreekstremistiske miljø aktivt, og der ses vilje til at anvende vold i miljøet. PET’s Center for Terroranalyse skriver i sin årlige rapport, at det ”stigende fokus på flygtninge og migranter blandt personer med tilknytning til politisk ekstremistiske miljøer eller med ekstremistiske sympatier kan øge truslen mod asylcentre, flygtninge og migranter samt berørte myndigheder” (se kilder). CTA skriver også, at der i Danmarks nabolande er sket ”en markant stigning” i antallet trusler, vold og brandstiftelser mod asylcentre. PET har tidligere skrevet, at det højreekstreme miljø forsøger at hverve nye medlemmer og sympatisører. Det sker bl.a. gennem uddeling af flyers, offentlige demonstrationer, nazistiske rockkoncerter og brug af forskellige fora på internettet – især sociale medier som Facebook og Twitter. Fokus har i de senere år særligt ligget på at rekruttere nye medlemmer fra hooliganmiljøet, som det f.eks. er set med foreningerne White Pride og Danish Defence League.

     Der ses dog stadig forsøg på at etablere kontakter til udenlandske organisationer og netværk. Et tydeligt eksempel på det var demonstrationen i Århus den 31. marts 2012, hvor flere udenlandske deltagere var repræsenteret. Det samme gælder etableringen af den danske gren af Pegida, en tysk bevægelse med grene i flere europæiske lande og etableringen af Soldiers of Odin (nu Nattevægterne), der ligeledes har afdelinger i flere nabolande. Særligt kontakten til de ekstremistiske partier i udlandet, mener PET, er bekymrende, da det kan medføre en yderligere (militant) radikalisering af den danske højrefløj og flere voldelige illegale aktioner.

     PET's generelle vurdering af truslen fra den ekstreme højrefløj er ikke blevet påvirket af forhold som afsløringen af det højreorienterede netværk ORG, Breiviks massakre i Norge, eller afsløringen af en nazistisk likvideringsgruppe i Tyskland. Mens PET’s Center for Terroranalyse skriver, at der er vilje til vold i det højreekstreme miljø, så fastslår rapporten samtidig, at terrortruslen fra det højreekstreme miljø er lille. Ifølge artiklen ”Truslen fra højreekstremister er undervurderet” i Kristeligt Dagblad (se kilder) bør Anders Breiviks massakre få Europa til at vågne op og erkende den højreekstremistiske terrortrussel.

     Det er budskabet fra en europæisk specialist i det yderste højre, Jean-Yves Camus fra Institut for Strategiske Studier IRIS i Paris, som bl.a. udtaler:

     ”De europæiske efterretningsvæsener har lagt alle deres æg i én kurv og udelukkende fokuseret på den islamiske terrortrussel. Den er også reel nok. Men skuddramaet i Norge viser, at man ikke skal tage for let på truslen fra det yderste højre. Et eksempel er den britiske nynazist David Copland, som i 1999 dræbte tre mennesker og sårede adskillige med sømbomber. Og for nylig er flere angreb planlagt af højreekstreme grupper blevet afværget i Storbritannien”.   Ifølge artiklen i Kristeligt Dagblad hævder Anders Behring Breivik i sit manifest at have været i kontakt med British Defence League, en radikal britisk gruppe der vil forsvare europæiske og kristne værdier. Også det norske efterretningsvæsen har observeret, at norske højreekstremister er i kontakt med svenske højreekstremister og med højreekstremister i hele Europa.