Ensomhed

Ensomhed er en følelse, der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sit sociale behov. Alle kan blive ramt af ensomhed, men vores behov for samvær med andre varierer fra menneske til menneske. Derfor er det også meget forskelligt, hvad der får os til at føle os ensomme. Er man blot ensom i kort tid, er det ikke farligt, men langvarig ensomhed kan bl.a. føre til selvskade, angst, depression og selvmordstanker. Ensomhed er derfor et alvorligt samfundsproblem. Den første samlede analyse af ensomhed i Danmark viser, at ensomhed er et alvorligt problem, og at de unge er den samfundsgruppe, hvor flest rammes af ensomhed. Ensomhed har desuden en social slagside, og arbejdsløse, kronisk syge, etniske minoriteter og psykisk syge har markant forhøjet risiko for at blive ensomme. Samtidig understreger analysen, at man sagtens kan blive ramt af ensomhed, selv om man indgår i sociale fællesskaber og har venner og familie.

Ensomhed kan komme til udtryk på mange forskellige måder, da det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på ensomhed. Nogle vælger at være meget alene, afviser invitationer til sociale arrangementer og isolerer sig, mens andre reagerer med vrede og bliver aggressive. Nogle har svært ved at bevare øjenkontakten i samtaler. Men for det meste kan det være svært for omverdenen at få øje på ensomheden.

     Ventilen, som er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge, skitserer på sin hjemmeside ni tegn på det, de kalder stilfærdig mistrivsel, som kendetegner mange unge, der føler sig ensomme (se kilder):

• er ikke med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen. 
• kobler sig på andre uden at være rigtigt med. 
• ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt. 
• trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare. 
• tager overvejende kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge. 
• viser konsekvent betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter. 
• undgår gruppearbejde, når det er muligt. 
• virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus. 
• siger sjældent noget i gruppen eller klassen.

Ensomhed kan komme til udtryk på mange forskellige måder, da det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på ensomhed. Nogle vælger at være meget alene, afviser invitationer til sociale arrangementer og isolerer sig, mens andre reagerer med vrede og bliver aggressive. Nogle har svært ved at bevare øjenkontakten i samtaler. Men for det meste kan det være svært for omverdenen at få øje på ensomheden.

     Ventilen, som er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge, skitserer på sin hjemmeside ni tegn på det, de kalder stilfærdig mistrivsel, som kendetegner mange unge, der føler sig ensomme (se kilder):

• er ikke med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen. 
• kobler sig på andre uden at være rigtigt med. 
• ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt. 
• trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare. 
• tager overvejende kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge. 
• viser konsekvent betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter. 
• undgår gruppearbejde, når det er muligt. 
• virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus. 
• siger sjældent noget i gruppen eller klassen.

Ensomhed kan have mange årsager. Fælles for mange unge, der bliver ramt af ensomhed, er, at ensomheden opstår ved omvæltninger og skift i livet. Det kan f.eks. være forældres skilsmisse, dødsfald blandt venner eller familie, flytning og ny skolestart, det at flytte hjemmefra og starte på et nyt studie. Det kan også være mobning eller det at føle sig anderledes, der giver anledning til ensomhed. Undersøgelser har også vist, at oplevelsen af at skulle præstere og leve op til høje krav får unge til at føle ensomhed, fordi de er bange for at fejle og føler sig uperfekte i en kultur, der hylder det perfekte, og hvor mange af deres kammerater fremstår som perfekte, bl.a. på sociale medier. Det fremgår af rapporten Det er vigtigt at være en succes udgivet af Center for Ungdomsstudier 2017 (se kilder).

Sociale problemer i hjemmet som fattigdom kan få børn og unge til at føle sig ensomme. Det skyldes bl.a., at fattigdommen udelukker dem fra sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, nyt tøj og ting, som deres jævnaldrende har, og som er et omdrejningspunkt for det sociale liv. Det beskrives i artiklen “Fattige børn er ensomme” på NetAvisen (se kilder). Her forklarer formand for Børnerådet, Per Larsen, at ensomhed er et centralt problem for børn og unge, der vokser op i fattigdom.   Også forældres sygdom eller alkoholmisbrug kan få børn og unge til at føle sig ensomme, fordi de føler sig anderledes end deres kammerater og går alene med problemerne af frygt for at skade eller gøre deres forældre kede af det. Det beskrives på nårmorellerfarbliversyg.dk (se kilder). En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at børn og unge med fysisk eller psykisk syge forældre er mere ensomme end deres jævnaldrende, ligesom de oftere føler sig uden for klassefællesskabet. F.eks. føler 13 procent af de adspurgte børn og unge sig ofte eller meget ofte ensomme, mens det kun gælder 6,5 procent af dem, som ikke har syge forældre, og 23 procent siger, at de af og til eller aldrig føler sig som en del af klassefællesskabet, mens det kun gælder 16 procent af deres jævnaldrende. Det kan man læse under overskriften “Unge med syge forældre er mere ensomme” på Syddansk Universitets hjemmeside (se kilder). Også oplevelsen af, at ens forældre ikke interesserer sig for en, kan forårsage ensomhed. Undersøgelsen At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge foretaget af Børns Vilkår i 2019 (se kilder) viser, at 28 procent af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler sig ensomme.

Man kan sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom, ligesom man kan være sammen med andre og alligevel føle sig ensom. Ensomhed handler snarere om at føle mangel på samhørighed med andre – føle sig fremmed i selskabet, føle, at man er anderledes og ikke passer ind. Ensomhedsfølelsen kan bunde i, at man ikke føler sig forstået, eller at man ikke tør være sig selv, fordi man er bange for ikke at leve op til det, omgivelserne forventer. Uanset hvad følelsen skyldes, handler det langt fra altid om, at man er meget alene. Derfor kan det være vanskeligt at se for omverdenen, hvem der føler sig ensomme.

Vi føler os alle ensomme af og til, og kortvarig ensomhed er normalt og ufarligt. Kortvarig ensomhed kan blive udløst af et tab af en ven, et dødsfald, flytning til nye omgivelser eller andet og aftager typisk efter et stykke tid. Men hvis ensomheden bliver langvarig, er den sundhedsskadelig. Undersøgelser viser, at ensomhed over længere tid skaber en stresstilstand, der er skadelig for kroppen og kan give depressionslignende symptomer som hovedpine, modløshed, tomhed og en følelse af meningsløshed, hvilket kan udvikle sig til en egentlig depression. Det fremgår af Psykiatrifondens hjemmeside (se kilder).

De unge fylder mest i statistikken over ensomme danskere, viser den første samlede analyse af ensomhed i den danske befolkning, Ensomhed i Danmark, som forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM står bag. 12 procent af de 16-29-årige føler sig ensomme, mens det blandt hele befolkningen er otte procent. Analysen viser også, at lidt flere kvinder end mænd føler sig ensomme. Og at de, der er født med en anden etnisk baggrund end dansk, har større risiko for at føle ensomhed end etniske danskere. Arbejdsløse har også større risiko for at opleve ensomhed. Risikoen for at være ensom er fire gange så høj, hvis man ikke er i arbejde, som hvis man er i arbejde, viser analysen. Også mennesker, der lider af en kronisk sygdom, har forøget risiko for ensomhed. 18 procent af de 30-44-årige kræftsyge føler sig således ensomme, og det samme gælder for 27 procent af dem, der er syge med lungesygdommen KOL. Langvarig psykisk lidelse er også forbundet med markant risiko for ensomhed. Analysematerialet er fra før coronapandemien, og forskerne bag forventer, at ensomheden er blevet endnu mere udbredt, mens samfundet har været lukket ned pga. pandemien. Det kan man læse i nyheden “Ny analyse om ensomhed: De unge fylder mest i statistikken” på defactum.dk (se kilder).

Undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil (se kilder) viser en stigning i antallet af ensomme danskere over de seneste år. I 2010 svarede 5,6 procent, at de følte sig ensomme, i 2017 var det steget til 6,3 procent, svarende til en ud af 16 danskere. Det fremgår af artiklen “Stadigt flere føler sig ensomme: Nordjylland har rekord i ensomhed” på DR.dk (se kilder). Ifølge tal fra Mary Fonden, som har bekæmpelse af ensomhed blandt sine fokusområder, oplever 350.000 danskere over 16 år alvorlig ensomhed (se kilder).

De unge 16-29-årige er den gruppe af danskere, der er hårdest ramt af ensomhed. Tal fra de regionale sundhedsprofiler fra 2018 (se kilder) viser, at 10-12 procent i denne aldersgruppe ofte eller altid føler sig ensomme. Det svarer til tre unge i hver klasse. Mere end 180.000 har deltaget i undersøgelsen, der også viser, at blandt 16-24-årige føler 8,5 procent af mændene og 10,3 procent af kvindernes sig “ofte uønsket alene”. Den aldersgruppe, hvor næstflest er ramt af ensomhed, er ældre over 80 år. Coronapandemien har fået flere unge til at føle sig ensomme. 50 procent af de unge mellem 18 og 35 år har følt sig ensomme under coronakrisen, mens 54 procent har oplevet, at deres personlige trivsel er blevet lidt eller meget dårligere under coronapandemien. Det er særligt det forhold, at det har været vanskeligt at mødes fysisk, og at nærværet og intimiteten mellem de unge har været udfordret under pandemien, der har været afgørende for det stigende antal ensomme. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Kantar Gallup har lavet for Berlingske, fremgår det af artiklen “Halvdelen af alle unge føler sig ensomme: I dag fortryder Mads, at han ikke har set sine venner under corona” på Berlingske.dk (se kilder).

I 2019 søgte organisationen Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden med rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge? (se kilder) at kortlægge ensomhed blandt børn i Danmark. Rapporten undersøger omfanget og karakteren af ensomhed og baserer sig på børns udtalelser i samtaler fra BørneTelefonen og svar fra skolebørn i henholdsvis 5. og 8. klasse på de skoler, der er med i Børns Vilkårs skolepanel, samt interviews med lærere, skoleledere og inklusionsvejledere. Undersøgelsen viser, at ensomhed er en følelse, som mange børn og unge møder på tidspunkter af deres liv, og at 19 procent af børnene svarer, at de en gang imellem oplever ensomhed, mens syv procent oplever ensomheden tit eller meget tit, Desuden har andelen af skoleelever, der føler sig ensomme, de seneste år har været i stigning. Undersøgelsen peger også på en sammenhæng mellem ensomhed og følelsen af at klare sig fagligt dårligt i skolen. 19 procent af de børn, der tit eller meget tit er ensomme, oplever ikke at klare sig godt i skolen.

Rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge? (se kilder) konkluderer, at fraværende forældre er kilde til ensomhed blandt børn. 28 procent af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler sig ensomme, mens kun fem procent af de børn, der oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler ensomhed. Det kan være travlhed hos forældrene eller en følelse af, at forældrene ikke kan lide dem, der får børnene til føle sig ensomme, fortæller børnene, når de ringer til BørneTelefonen. Det kan også være mangel på ressourcer, der får børn til at føle sig ensomme. 15 procent af de børn, der angiver, at deres familie har færre penge end andre, føler sig tit eller meget tit ensomme. Til gengæld er det kun syv procent af de børn og unge, der angiver, at deres familie har de samme midler som andre familier, der føler sig ensomme. 16 procent af de børn, hvor begge forældre står uden for arbejdsmarkedet, føler sig ensomme, mens det gælder seks procent af de børn, hvor begge forældre har arbejde.

Rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge? (se kilder) spørger ind til både psykiske og fysiske symptomer på ensomhed. 38 procent af de børn, der tit eller meget tit oplever ensomhed, har fem-otte symptomer mindst en gang om ugen. Til gengæld har bare to procent af de børn, der sjældent føler sig ensomme, samme antal symptomer ugentligt. 61 procent af de børn, der tit eller meget tit føler sig ensomme, føler lav tilfredshed med livet. Det gælder kun seks procent af de børn, der sjældent eller aldrig føler sig ensomme.

Langt de fleste ensomme børn går alene med ensomheden. I rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge fra Red Barnet (se kilder) svarer 39 procent af de børn, der tit eller meget tit føler sig ensomme, at de har talt med nogen om det. Børnene oplever, at det er svært at tale med de nære voksne om deres ensomhed, fordi de ikke vil belemre deres forældre med deres problemer, og fordi de er bange for at gøre dem kede af det. Nogle børn svarer også, at de ikke er tætte nok på deres forældre til at kunne betro sig til dem, mens en lille gruppe af børn oplever, at deres forældre ikke kan lide dem. En del børn har overvejet at tale med en lærer om ensomheden, men tøver med det af frygt for, at læreren ikke vil tage problemet alvorligt, kan man læse i rapporten.

I rapporten Kan ungefællesskaber gøre ondt (se kilder) kortlægger Center for Ungdomsforskning unges relationer med hinanden og relationernes betydning for den sociale trivsel og mistrivsel.

     Rapporten beskriver fire former for fællesskaber blandt unge, som tilsammen udgør et stærkt socialt netværk, der værner mod ensomhed, og beskriver samtidig, hvordan det kan skabe mistrivsel og ensomhed, hvis man falder uden for fællesskabernes rammer. Rapporten opererer således med:

• “Abstrakte fællesskaber”, som kendetegnes ved, at man er knyttet sammen om noget fælles som f.eks. geografi, etnicitet, religion eller andet. 
• “Løse forbindelser”, som er kendetegnet ved løsere bekendtskaber mellem unge, der færdes i samme ungdomskulturelle miljøer eller institutionelle sammenhænge. 
• “Grupper”, som kendetegnes ved en gruppe unge, som oplever at være fælles om noget. 
• “Nære venskaber”, som er de helt nære og intime relationer i unges liv.

     Unge har brug for en plads i alle fire former for fællesskaber, som har hver deres vigtige funktion for social trivsel, kan man læse i rapporten, som konkluderer, at det særligt i overgangene i de unges liv er afgørende for følelsen af trivsel og ensomhed, om den unge lykkes med at fastholde eller omforme de forskellige fællesskaber. Unge, som ikke lykkes med at fastholde relationer ved opstart på de nye arenaer i ungdomslivet, som de træder ind på, er særligt socialt sårbare, fremgår det af rapporten.

Flere undersøgelser peger på, at høje præstationskrav og følelsen af, at det er svært at leve op til dem, er en af årsagerne til, at særligt et stigende antal unge føler sig ensomme. I forskningsartiklen “Et helt normalt perfekt selv – Konstruktioner af selvet i unges beretninger om trivsel” (se kilder) i tidsskriftet Sociologi gengiver to forskere, hvordan unge i mistrivsel beskriver deres ensomhed som konsekvens af en følelse af fejl og mangler hos dem selv. Også rapporten Det er vigtigt at være en succes … men det er bare ikke altid, at det lykkes fra Center for Ungdomsforskning (se kilder) beskriver præstationspres som et vilkår, der kan udfordre både de unges selvværd og trivsel og deres relationer. Undersøgelsen peger på, at fællesskabet og følelsen af at være en del af en gruppe er meget vigtigt for de unge, men samtidig kan deres relationer være ganske flygtige, fordi de unge har ekstremt stort fokus på deres egen udvikling og præstationer.

Vedvarende ensomhed er et alvorligt sundhedsproblem, da det bl.a. kan medføre forhøjet blodtryk, stofskiftelidelser, hjertekarsygdomme, søvnforstyrrelser, stress og svækket immunforsvar. Det fremgår af rapporten Ensomhed blandt voksne (se kilder). Et dansk studie lavet af forskere på Rigshospitalet viste i 2018, at ensomhed er stærkt skadeligt for hjertet, og at risikoen for at dø af en hjertesygdom fordobles for patienter, der lider af ensomhed. Studiets konklusioner beskrives i artiklen “Ny forskning: Ensomhed skader hjertet” på Rigshospitalet.dk (se kilder).

Undersøgelser viser, at ensomhed ofte leder til depression og angst. På Psykiatrifondens hjemmeside kan man i artiklen “Syg af ensomhed” (se kilder) læse, at mange ensomme unge ‘ruminerer’, dvs. grubler og bebrejder sig selv deres følelse af ensomhed. Artiklen beskriver også, hvordan studier viser, at også depression kan føre til ensomhed, fordi deprimerede ofte isolerer sig, og fordi omgivelserne opgiver at hjælpe, så den deprimerede fjerner sig endnu mere fra omverdenen og mister tilknytning og social støtte.

Sundhedsstyrelsen har regnet på, hvad ensomhed koster staten, og har vurderet, at ensomhed koster over otte milliarder kroner om året, når man lægger udgifterne til behandling og pleje sammen med den tabte produktion. Samtidig vurderer Sundhedsstyrelsen, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark, og at der er over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme, mens læger har 400.000 ekstra kontakter hvert år pga. ensomhed, og over 800.000 sygedage om året skyldes ensomhed. Det kan man læse i artiklen “Prisen for ensomhed er høj” på Ældresagen.dk (se kilder).

En række organisationer arbejder på at forebygge og bekæmpe ensomhed. Den frivillige organisation Ventilen har mødesteder en række steder i landet, hvor ensomme unge kan mødes, og arbejder for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Også det gratis rådgivningscenter Headspace har mødesteder i hele landet og en rådgivningstelefon for unge 16-25-årige. Ældre Sagen, der har over 850.000 medlemmer, har også ensomhed som en af sine mærkesager, mens mere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner m.m. er gået sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed, der arbejder for at nedbryde tabuet omkring ensomhed. Bevægelsen står bl.a. bag aktiviteter som Danmark Spiser Sammen, der hvert år i uge 17 og 45 arrangerer fællesmiddage, der gør det lettere at møde nye mennesker på tværs af generationer og kulturer. Også Mary Fonden har ensomhed som et af sinde fokusområder og arbejder på at bekæmpe ensomhed ved at række ud til ensomme og skabe håb ved hjælp af forskellige projekter samt udbrede ny viden om ensomhedens årsager og konsekvenser.

Den frivillige sociale organisation Ventilen har mødesteder med såkaldte KOMsammen-aktiviteter i alle dele af landet. Det kan være alt fra fællesspisning og rolige fælles gåture til frisbee eller klatring og boksning. I artiklen “Ung og ensom: Sådan kommer du videre” på DR.dk (se kilder) giver Mathias Lasgaard, der er lektor, cand.psych. og forsker i ensomhed på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og CFK, Region Midtjylland, en række råd til ensomme unge. Han anbefaler bl.a. at søge viden og læse andre ensomme unges beretninger, så man har noget at spejle sig i og finder ud af, at man ikke er alene i verden med ensomheden. Han anbefaler også at opsøge samvær med andre, hvor man kan øve sig, og hvor der ikke er for store krav til at præstere – f.eks. KOMsammen-aktiviteter, hvor man kan mødes med ligesindede. Artiklen oplister en række mødesteder for ensomme unge bl.a.: Headspace, Girltalk.dk, UngpåLinje og UngOnline, Plexus og Opland. Under overskriften “Ensomhed” på Mindhelper.dk (se kilder) kan man desuden finde en række konkrete råd til at komme ud af ensomheden. Du kan også finde mere viden om ensomhed og konkrete råd til at håndtere ensomheden på UngTerapi.dk (se kilder). Det er et fællesskab af unge psykologer, der ønsker at hjælpe andre unge, og som har specialiseret sig i arbejdet med unge og studerende.

Det bedste, man kan gøre som pårørende til en ensom, er at anerkende ensomheden som et reelt problem og turde spørge ind til følelsen. Mange ensomme er bange for at dele deres oplevelse af ensomhed, fordi de skammer sig, er bange for at gøre deres omgivelser bekymrede og kede af det, eller er bange for ikke at blive mødt og forstået i deres følelser. En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at over halvdelen af de ensomme børn ikke har talt med nogen om deres ensomhed (se kilder). Mange forsøger at skjule ensomheden, så det kræver stor opmærksomhed og tålmodighed at opdage og være med til at afhjælpe den. Den ensomme har brug for, at man tør blive ved med at spørge ind, indtil han eller hun er klar til at tale om det, for den ensomme kan sjældent bryde ud af ensomheden alene, fremgår det af foreningen Ventilens hjemmeside (se kilder).

Rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge (se kilder) peger på skolen og fagpersoner omkring børn og unge som helt afgørende aktører i håndteringen af børn og unges ensomhed, bl.a. fordi de i kraft af deres nære daglige kontakt med børnene har gode forudsætninger for at spotte ensomheden og for at hjælpe med at få børnene til at åbne op. Derfor er det afgørende, at lærere og pædagoger skaber rammer, hvor det er trygt for børnene at henvende sig til dem. Det er også vigtigt, hvordan man taler om ensomhed, f.eks. at man ikke taler om det som noget iboende i den enkelte, men som noget man kan blive ramt af. Man bør heller ikke tale om ensomme børn, men om børn, som føler sig ensomme, lyder opfordringen i rapporten. For hvis barnet forstår ensomheden som noget, der har med dets personlighed at gøre, bliver det sværere for barnet at føle, at situationen kan ændres og forbedres.

     Rapporten anbefaler også, at man i klassen arbejder med digital dannelse og et kodeks for børnenes sociale liv i de digitale rum, idet børns digitale liv ofte er et sted, hvor eksklusion finder sted. Desuden påpeges det i rapporten, at lærere og pædagoger bør have ekstra fokus på børn, der oplever overgange i deres liv, f.eks. skoleskift, klasseomlægning, forældres skilsmisse, sygdom, dødsfald eller andre forandringer, der gør børn særlig udsatte for at føle ensomhed.