Omskæring

Omskæring af børn og unge skaber jævnligt debat i medierne. Drengeomskæring er hovedsageligt en religiøs skik, som er udbredt blandt både jøder, kristne og muslimer. Omskæring af piger er derimod primært en kulturel tradition. I Danmark har det indtil for nylig været almindeligt accepteret, at drenge bliver omskåret. Men debatten om omskæring af piger har fået kritikere til at argumentere for, at omskæring af drenge bør forbydes, ligesom omskæring af piger er forbudt. En gruppe borgere forsøger nu at samle 50.000 underskrifter til et forslag om, at Folketinget skal gøre det ulovligt at omskære alle under 18 år. Også i andre lande diskuteres omskæring. FN har gjort det til et af sine verdensmål at udrydde omskæring af piger, og i en del lande er holdningen ved at ændre sig, så færre piger omskæres. Omskæring af drenge forsvares af mange som en del af religionsfriheden, og indtil videre har ingen lande forbudt det.

Omskæring af drenge er en operation eller et indgreb, hvor der skæres i kønsdelene. I de fleste tilfælde, hvor baggrunden for indgrebet er religiøs, fjernes hele forhuden på penis, og derfor kaldes en sådan omskæring i lægekredse ofte for forhudsamputation.   Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor traditionen stammer fra. Men ifølge Gads Bibelleksikon (se kilder) er der fundet gravrelieffer og andre afbildninger af omskæringer, der er over 4.000 år gamle, i Egypten og Syrien. I Egypten er der desuden fundet 6.000 år gamle mumier af omskårne mænd. Forskere har også ifølge religionshistoriker Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i Information om Indvandrere (se kilder) dokumenteret, at omskæring var udbredt blandt afrikanske stammefolk, længe før islam kom til området, og også har været praktiseret blandt latinamerikanske indianere og Australiens urbefolkning i årtusinder. Hos den australske urbefolkning var og er omskæringen en del af et overgangsritual, der markerer drengens indtræden i de voksnes rækker. Forskere mener, at omskæring især er opstået blandt folk i jungle- og ørkenområder, da det har været svært at holde sig ren i varme områder med mangel på vand.

Omskæring af drenge finder sted blandt muslimer og jøder over hele verden og desuden blandt kristne og ikke-religiøse i engelsktalende lande som USA, England og Canada. I Danmark er det primært jødiske og muslimske drenge, der omskæres.    Hvordan omskæringen foregår, varierer fra sted til sted og afhænger af, hvilken religiøs gruppe der er tale om. Jøder lader deres drengebørn omskære på 8. dagen efter fødslen, idet der i 1. Mosebog (se kilder) står: “Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.” Ritualet kaldes brit milah og fungerer samtidig som navngivningsritual. Det finder ofte sted i hjemmet, hvor en rabbiner (en jødisk lærd/teolog) foretager omskæringen, ofte under overværelse af en læge. En nærmere beskrivelse findes blandt andet på hjemmesiden Circumcision.net (se kilder).

     Hos muslimer finder omskæringen sted, mens drengen er spæd eller i hans første leveår, som regel inden 7-års alderen, men i andre tilfælde kort før puberteten. Mænd, der konverterer til islam som voksne, bliver som regel omskåret kort efter konverteringen. Det samme gælder mænd, der konverterer til jødedom. Blandt muslimer finder omskæringen sted hos barberen, på en sundhedsklinik, i moskeen eller i hjemmet, og ofte bliver flere drenge omskåret samtidig. I Mellemøsten er det almindeligt, at store grupper af drenge omskæres på en bestemt dag hvert år, hvor der festes i hele landsbyen eller bydelen, når omskæringerne er foretaget.

     Blandt afrikanske stammefolk og latinamerikanske indianere foregår omskæringen som regel i puberteten og opfattes som et symbol på indtrædelsen i voksenlivet.

     Blandt kristne, hvor omskæringen som regel finder sted med henvisning til hygiejne og sundhed, er det almindeligt, at omskæringen finder sted, mens drengen er spæd.

     Der findes forskellige metoder, både flere former for ‘frihåndskirurgi’, hvor lægen ikke bruger andre remedier end skære- og klipperedskaber, samt flere former, hvor der bruges klemmer eller andre redskaber. De mest almindelige metoder gennemgås i Mohammed R. Khalils artikel “Circumcisio, motivation og teknik” i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder).

Jødiske drenge bliver omskåret, fordi der i jødernes hellige skrifter, Mosebøgerne, står, at en dreng ved at blive omskåret bliver indviet i Abrahams slægt, som jøderne opfatter sig som en del af. Abraham indgik ifølge skrifterne en pagt med Gud, hvor Gud ifølge 1. Mosebog, kap. 17, 10-14 (se kilder) sagde: “Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.” Herefter beskriver resten af kapitlet, hvordan Abraham, hans søn og alle mænd i hans hus blev omskåret samme dag. Jøderne opfatter altså omskæring som en fuldkommengørelse af Guds skaberværk. En del jødiske mænd beskriver også, at de opfatter omskæring som en tradition og en vigtig del af deres identitet, selv om de ikke nødvendigvis i øvrigt praktiserer jødedom eller tror på Gud.

Omskæring af muslimske drenge foretages af samme grund som blandt jøder. Muslimerne opfatter Abraham som en stor profet og sig selv som efterkommere af ham. I muslimernes hellige bog, Koranen, står der ikke noget om mandlig omskæring, men Koranen opfordrer til at følge Abrahams religion, og det tolkes af de fleste muslimske teologer som et krav om, at enhver mandlig muslim skal være omskåret.

Blandt nogle kristne især i USA opfattes omskæring som et religiøst ritual, blandt andet med henvisning til, at de første kristustroende jøder lod sig omskære, og at Jesus i sin Bjergprædiken (Matthæusevangeliet kap. 5-7) siger: “Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget.” Desuden beskrives det i Lukasevangeliet kap. 2, 21, at Jesus selv var omskåret: “Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus”.

• Nogle drenge og mænd lider af forhudsforsnævring, som gør omskæring nødvendig. 
• Som tidligere nævnt er omskæring i nogle afrikanske, australske og latinamerikanske grupper et overgangsritual, der markerer ergangen til pubertet eller voksenliv. 
• Nogle forældre mener, at det er mere hygiejnisk og æstetisk at være omskåret. 
• Nogle lader deres børn omskære af respekt for en tradition i familien.

Nej, ikke alle. Der findes ganske få jøder blandt andet i USA, der mener, at omskæring ikke bør være et obligatorisk ritual. Nogle af dem har organiseret sig i foreninger som Circumcision Resource Center (se kilder), andre organiserer symbolske omskæringer, hvilket blandt andet beskrives på hjemmesiden Brit Shalom (se kilder). Sidstnævnte foreslår et alternativt ritual, hvor der indgår en symbolsk omskæring. Det gør de blandt andet med henvisning til Gamle Testamentes Femte Mosebog kap. 30,6, hvor der står: “Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, for at du må leve.”

     Nogle muslimske teologer mener tilsvarende, at Koranens opfordring til at følge Abrahams religion ikke er noget påbud om at lade sig omskære, og at det derfor ikke er nogen synd at lade være.

Det er der ingen sikre tal for, men det vurderes, at op mod en tredjedel af alle voksne mænd i verden er omskåret. Det fremgår bl.a. et debatindlæg af formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, i Kristeligt Dagblad i januar 2018 (se kilder).

Der er uenighed blandt læger og forskere om, hvor store risici der er ved omskæring, og hvilke fordele det kan have. Amerikanske børnelæger konkluderede i 2012, at der flere medicinske fordele ved at omskære drengebørn end ved ikke at omskære dem; f.eks. kan det nedsætte risikoen for urinvejsinfektioner samt forebygge sexsygdomme som hiv og syfilis og hindre overførsel af HPV, der kan forårsage underlivskræft hos kvinder.   En undersøgelse fra Rigshospitalet i 2013 viste, at 5,1 % af de drenge, der var omskåret, fik komplikationer på grund af indgrebet, f.eks. blødning og infektion. Disse drenge var generelt ret gamle ved omskærelsen (medianalderen var 5 år, og den ældste dreng i undersøgelsen var 16 år), og det kan have indflydelse på den forholdsvis høje forekomst af komplikationer. Andre undersøgelser indikerer, at risikoen for komplikationer stiger, jo ældre drengene er ved indgrebet.       Lægen bag undersøgelsen har dog fremhævet, at de fordele, der kan være ved omskæring, også kan opnås, hvis omskæringen først finder sted i voksenalderen,  og man kan derfor argumentere for, at hvis omskæring skal foretages for at nedsætte risikoen for kønssygdomme, kan man vente med at udføre indgrebet, til drengene er blevet voksne og selv kan opveje fordele, ulemper og risici.     Nogle læger og debattører mener, at omskæring kan medføre nedsat følsomhed i penis og dermed forringe mandens seksuelle oplevelse, og at omskæring kan give psykiske men, især hvis den foregår på en måde, hvor drengen ikke bliver bedøvet og/eller ikke er ordentligt forberedt på indgrebet. Uenigheden beskrives bl.a. i en artikel i Politiken 12. juli 2016 (se kilder) og fremgår af foreningen CircumInfos hjemmeside (se kilder).

Det er der uenighed om, men den almindelig fortolkning af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder), FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) er, at de ikke direkte forbyder mandlig omskæring. En del læger, politikere og andre debattører mener dog, at mandlig omskæring kan sidestilles med kvindelig omskæring, da begge dele ifølge dem er en lemlæstelse og et unødvendigt indgreb på en umyndig, og at mandlig omskæring derfor også må være forbudt ifølge de tre nævnte konventioner. De henviser til følgende artikler i konventionerne:

• Børnekonventionens artikel 24, stk.3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” 
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder artikel 3: “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og artikel 5: “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.” 
• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

     Andre fremhæver religionsfriheden og forældres ret til at opdrage deres børn i deres egen kultur og religion som så vigtige ifølge internationale konventioner, at det vejer tungere end ovenfor nævnte artikler.    Der er altså tale om et dilemma, hvilket fremgår af et citat af vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, i en artikel i Politiken i oktober 2014 (se kilder): ”Omskæring er et menneskeretligt dilemma. Barnets medbestemmelse, fysiske integritet og sårbarhed taler for en begrænsning, mens forældrenes religionsfrihed og religiøse gruppers forhold taler imod.”   Ingen lande i verden har forbudt omskæring af drenge i deres nationale lovgivning, men i Island har medlemmer af fire partier stillet forslag om at forbyde omskæring af drenge, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad i februar 2018 (se kilder).

Omskæring af piger, eller kvindelig omskæring, dækker over alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsbetingede, men ikke sundhedsmæssige årsager. Denne definition blev vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1997. Kvindelig omskæring kaldes også FGM – Female Genital Mutilation – eller på dansk ‘lemlæstende kvindelig omskæring’.

     Der findes fire hovedformer for kvindelig omskæring, som bl.a. beskrives i Lægehåndbogens opslag om kvindelig omskæring (se kilder):

     A. Sunna: Fjernelse af forhuden på klitoris – i praksis fjernes en del af klitoris dog ofte også. Sunna bruges af en del omskårne kvinder som betegnelse for også mere omfattende former for omskæring, men dog aldrig om infibulation. Sunna i form af fjernelse af forhuden på klitoris sammenlignes af forskere og debattører med den mest almindelige form for omskæring af drenge.

     B. Klitoridektomi: Hel eller delvis fjernelse af klitoris.

     C. Excision: Fjernelse af en del af klitoris eller hele klitoris samt hel eller delvis fjernelse af de små kønslæber.

     D. Infibulation: Fjernelse af klitoris, de små kønslæber og en del af de store kønslæber, hvor de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen med torne, så der kun efterlades et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Pigens ben bindes sammen i op til 40 dage efter indgrebet for at forhindre, at såret springer op. Infibulation kaldes også faraonisk eller sudanesisk omskæring.

     I praksis er det ikke altid nemt at afgøre, om en omskæring hører til i den ene eller anden kategori, da der er mange mellemformer. Infibulation finder kun sted i Afrika – især Østafrika i Somalia, Djibouti og Sudan. I nogle områder bliver hovedparten af kvinder/piger altså omskåret ved infibulation, men i de fleste af disse områder er de mindre omfattende former for omskæring ved at vinde indpas.

Omskæring af piger finder især sted i Afrika og i dele af Asien. En opgørelse fra FNs børneorganisation, UNICEF, refereret i et Ritzua-telegram i februar 2018 (se kilder) viste, at over halvdelen af alle omskæringer finder sted i Egypten, Etiopien og Indonesien. Derudover omskæres størstedelen af alle kvinder i lande som Somalia og Sudan.

Forskerne er ikke helt enige om, hvor og hvornår omskæring er opstået som tradition; muligvis er den opstået flere forskellige steder uafhængig af hinanden, understreger Helle Hinge i artiklen “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder). Men det er sikkert, at omskæring er en mere end 2000 år gammel tradition, og de fleste forskere mener ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder), at skikken er opstået blandt slaver i det antikke Egypten og har bredt sig derfra langs handelsruter og med stammers vandringer. Derfor kaldes infibulation også for faraonisk omskæring. Andre mener, at det oprindeligt har været et overgangsritual, der skulle markere en piges overgang til voksenalderen. Omskæring fungerer stadig som overgangsritual nogle steder i Afrika. Andre peger på, at indgreb på kroppen er en almindelig måde at markere gruppetilhørsforhold blandt naturfolk.

     Skikke, der i deres begrundelse, kan minde om omskæring, har også fundet sted i Europa, for eksempel i det gamle Rom, hvor kvindelige slaver fik lukket kønsåbningen med metalringe, og i middelalderen, hvor kyskhedsbæltet var udbredt i dele af Europa. Op til begyndelsen af 1900-tallet har man i Europa og USA bortopereret klitoris på kvinder, der led af bestemte psykiske sygdomme.

Omskæring er ikke opstået som en del af en bestemt religion, men er en traditionsbaseret skik, som ikke kan siges at være en decideret religiøs handling. Skikken er opstået før kristendommen og islam og findes da også – ifølge Helle Hinges artikel “Omskæring og islam” i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder) og bogen “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) – både blandt tilhængere af traditionelle afrikanske religioner, blandt muslimer i mange lande, blandt kristne i Egypten og i en særlig jødisk gruppe i Etiopien. De fleste begrundelser for at omskære piger og kvinder har ikke noget med religion at gøre, men nogle steder omfattes omskæring alligevel som en religiøs pligt.

Der er mange forskellige årsager til, at piger omskæres.    Mange mener, at omskæring skal foretages, fordi det er en tradition. Nogle opfatter det som en religiøs pligt; det gælder især blandt muslimer, og andre ser det som en vigtig overgangsrite, der indvier pigen i de voksnes rækker.   I nogle lande i Afrika er det en udbredt forestilling, at seksuel lyst kan mindskes ved at fjerne klitoris, og at en omskæring derfor kan beskytte kvinden mod at blive prostitueret, have sex før ægteskabet eller være sin mand utro. Af samme grund vil mange mænd ikke giftes med uomskårne kvinder, og derfor anser mange mødre det for nødvendigt at omskære deres døtre, så de kan blive gift – især i lande, hvor kvinderne er økonomisk afhængige af deres far og siden deres mand.

     I nogle lande er det et skønhedsideal at være omskåret, og det opfattes som mest hygiejnisk.   I nogle områder opfattes kvinder, der ikke er blevet omskåret, ligefrem som urene og må ikke røre ved madvarer eller vand.

     Nogle steder er det almindelig overtro, at kønslæberne bliver ved med at vokse, hvis de ikke skæres væk i tide. De samme steder frygter man, at klitoris vil vokse og blive på størrelse med en penis, hvis den ikke fjernes.   Nogle steder tror man, at omskårne kvinder er bedre beskyttet mod sygdomme, nemmere kan blive gravide og får lettere fødsler end ikke-omskårne kvinder, og i Vestafrika mener mange, at klitoris har en kraft, der betyder, at barnet kan dø, hvis det berører klitoris under fødslen. Derfor får mange kvinder her fjernet klitoris ved ægteskabets indgåelse eller kort før fødslen.

Cirka 70 % af de kvinder, der er omskåret, er blevet omskåret som børn. I Somalia foretages omskæring som regel, når pigerne er mellem 5 og 10 år, i andre områder sker det i puberteten eller lige før ægteskabet. Det er for eksempel tilfældet blandt naturfolk i Kenya, hvor kvinderne først omskæres i forbindelse med deres bryllup og efter, at de har haft et aktivt sexliv i flere år. Enkelte steder, f.eks. i store dele af Etiopien, finder omskæringen sted, mens pigen er få dage gammel. I Nigeria omskæres de fleste piger i 2-4 års alderen. Ifølge WHO er der en tendens til, at gennemsnitsalderen for omskæring falder.

     I fattigere egne foregår omskæringen som regel i hjemmet eller hos en fødselshjælper eller omskærerske i landsbyen – ofte en ældre kvinde, hvis redskaber er ganske primitive, f.eks. barberblade, glasskår, sakse eller almindelige knive. Som regel finder omskæringen sted uden eller med ganske primitiv bedøvelse. Under omskæringen holdes pigen fast af sin mor, bedstemor og andre kvindelige familiemedlemmer. Ofte bliver der foretaget flere omskæringer umiddelbart efter hinanden, uden at redskaberne renses, hvilket øger risikoen for infektioner og overførsel af smitsomme sygdomme.

     I byerne foregår omskæringen ofte på et hospital under bedøvelse og mere hygiejniske forhold. Men her er der som regel heller ingen mænd til stede ved omskæringen, der opfattes som et rent kvindeforetagende.   I områder, hvor omskæringen fungerer som overgangsrite, bliver pigen i tiden op til indgrebet ‘undervist’ i, hvad der forventes af en kvinde i det pågældende samfund. Under omskæringen forventes hun at være tapper og glad for at være hovedperson i en vigtig og ærefuld begivenhed. Efter indgrebet bliver der ofte holdt en fest, hvor pigen modtager gaver fra slægtninge og venner.

De umiddelbare komplikationer og problemer afhænger af, hvilken form for omskæring der er tale om, omskærerskens evner, de hygiejniske forhold m.m. Generelt er risikoen for komplikationer størst ved infibulation, og i værste fald kan pigen dø af blødning eller infektion. De mest almindelige komplikationer på kort sigt er ifølge Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder) og WHOs hjemmeside (se kilder):

• Smertechok 
• Blødning 
• Smertefuld vandladning 
• Infektion 
• Blodforgiftning eller stivkrampe 
• Overføring af hiv (ved gruppeomskæring)

     De langsigtede konsekvenser kan blandt andet være:

• Smerter ved menstruation 
• Underlivssmerter 
• Kronisk underlivsbetændelse, som kan føre til, at kvinden ikke kan få børn 
• Invaliderende vandladningsproblemer 
• Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel 
• Smerte ved samleje og andre seksuelle problemer.

     Omskårne kvinder har dog ikke nødvendigvis en dårligt fungerende seksualitet eller er ude af stand til at opnå seksuel nydelse; deres seksualitet er blot orienteret mod skeden og ikke mod klitoris, og desuden tyder omskårne kvinders beretninger på, at de udvikler større følsomhed andre steder på kroppen, for eksempel på brystvorter og baller. Det understreges i Sundhedsstyrelsens bog “Forebyggelse af omskæring” (se kilder).

Der er ikke forsket ret meget i psykiske følger af omskæring, men beretninger fra omskårne kvinder har følgende fællestræk:

• Pigerne kan få et chok over smerten, som sætter sig som en følelse af svigt fra morens og bedstemorens side. Følelsen af at være blevet en del af fællesskabet af kvinder kan dog til dels opveje disse negative følelser. 
• Ved det første samleje og ved fødsler kan ubearbejdet angst fra omskæringssituationen komme frem. Mange lider af manglende sexlyst, fordi deres første erfaringer med sex er dårlige, og fordi de ikke er opdraget til at stille krav til at tale med deres mand om seksuelle problemer. 
• Omskårne piger, der bor i vestlige lande, kan føle sig anderledes og være bange for, at klassekammerater, lærere og andre skal opdage, at de er omskåret.

I 2016 vurderede FNs børneorganisation, UNICEF, ifølge et Ritzau-telegram (se kilder), at flere end 200 millioner piger og kvinder på verdensplan er omskåret. FN-organisationen vurderede desuden, at hvis den nuværende tendens fortsætter, vil antallet af piger og kvinder, der udsættes for omskæring, stige over de næste 15 år, fordi befolkningstallet stiger i mange af de lande, hvor en stor andel af piger og kvinder omskæres.

• I FNs Konvention om Barnets Rettigheder (se kilder) hedder det i artikel 24, stk. 3: “Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” Omskæring af piger hører herunder, og deltagerstaterne er forpligtede til at forhindre omskæring, selv om pigens forældre ønsker at få den gennemført. Børnekonventionens artikel 19 forpligter desuden medlemslandene til at beskytte børn mod alle former mishandling, begået af forældre eller andre, og til at forebygge og afhjælpe virkningen af alle former for mishandling. 
• FNs Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder fra 1979 (se kilder) kan desuden bruges til at bekæmpe omskæring af kvinder over 18 år. I artikel 5 står der: “De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.” 
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 (se kilder) slår i artikel 3 fast, at “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”, og i artikel 5 står der, at “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.” Kvindelig omskæring vurderes normalt som en overtrædelse af disse to bestemmelser. 
• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) slår ligeledes fast, at “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

Forskellige organisationer har siden 1990erne vedtaget en lang række udtalelser, resolutioner og handlingsplaner imod omskæring af piger. Det gælder bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO, FNs Børnefond, UNICEF, FNs befolkningsfond, UNPFA og Den Afrikanske Union.   FN har desuden udnævnt 6. februar til International Dag for Nultolerance mod Kvindelig Omskæring (se kilder), og udryddelse af kvindelig omskæring indgår også som et delmål i mål nr. 5 af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling (se kilder).

     Siden begyndelsen af 1990erne har afrikanske græsrodsorganisationer samarbejdet med internationale organisationer og nationale myndigheder om store oplysningskampagner for at skabe ændrede holdninger blandt alle, som er involveret i eller kan påvirke beslutninger om omskæring af piger og kvinder, f.eks. sundhedspersonale, forældre, religiøse autoriteter og omskærersker. Nogle steder arbejder man med at finde alternative indtægtskilder til de personer, der lever af at udføre omskæringer, blandt andet ved at uddanne dem til at oplyse om de sundhedsskadelige virkninger af omskæring. Mange steder bruger man desuden rollemodeller, f.eks. musikstjerner, eller underholdning i form af tv-serier, til at ændre holdningen til omskæring, og man allierer sig med religiøse lærde, der offentligt tager afstand fra omskæring.   Ifølge en artikel på Videnskab.dk (se kilder) er oplysning om de skadelige effekter af omskæring ikke i sig selv nok til at forebygge omskæring, fordi det for mange er helt afgørende ikke at blive udstødt eller f.eks. miste muligheden for at blive gift. Derfor kan indsatser mod fattigdom, som gør kvinder økonomisk uafhængige, være afgørende, fremgår det af artiklen.

     En række afrikanske lande, herunder Somalia, har tilsluttet sig FNs konvention om barnets rettigheder (se kilder), som forpligter de underskrivende stater til at forhindre vold og mishandling af børn. Flere af landene fortolker dog konventionen anderledes end FN og internationale menneskeretsorganisationer. I Somalia er det for eksempel kun infibulation, der er forbudt.   I en række vestlige lande er der siden 1980erne vedtaget love, der forbyder omskæring af piger og også gør det forbudt at foretage eller medvirke til omskæring af piger i udlandet, f.eks. på rejser til Afrika. Og i flere lande er der faldet en del domme, f.eks. findes der i Frankrig omkring 100 domme for at have gennemført eller tilskyndet eller på andre måder have deltaget i kvindelig omskæring.

I Danmark skønnes det, at der foretages op mod 2.000 omskæringer af drenge om året af religiøse årsager hos muslimer og jøder. Det præcise antal er dog ikke kendt, da omskæringerne, som er blevet foretaget uden for private lægeklinikker, først er blevet registreret fra januar 2017. Fra da af har det været lovpligtigt for læger at indberette alle omskæringer, som de foretager eller medvirker ved, til Landspatientregisteret.

Omskæring af jødiske drenge foregår normalt under private forhold, og det er typisk en rabbiner, der foretager omskæringen. Der skal dog være en læge til stede, fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning. Omskæring af muslimske drenge foretages normalt af en læge, enten på privatklinikker eller i private hjem.

Omskæring af drenge er tilladt i Danmark, så længe forældrene har givet deres samtykke, og omskæringen foretages af en person, der er uddannet til det. Det skal enten udføres af en læge eller under overværelse af en læge. En dreng, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til indgrebet.   Omskæring af drenge opfattes som en overtrædelse af Straffelovens §244 om simpel vold, og en overtrædelse af denne paragraf kan være straffrit, hvis det foregår med personens samtykke eller på børn, hvis forældre har samtykket. Det svarer til plastikkirurgiske operationer, hvor det blot er patienten selv, der giver samtykket. Det beskrives i en artikel i Kriminalistisk Årbog 1998 (se kilder).

     En gruppe borgere, som er engageret i foreningen Intact Denmark (se kilder) har i januar 2018 stillet et såkaldt borgerforslag (se kilder) om, at rituel omskæring af drenge under 18 år skal forbydes. Hvis forslaget får mindst 50.000 underskrifter i løbet af 180 dage, skal Folketinget tage stilling til forslaget.

Sundhedsstyrelsen lavede i juni 2013 et notat om drengeomskæring (se kilder), hvor styrelsen konkluderede, at ”der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.” Myndighederne mener altså ikke, at man kan anbefale omskæring af drenge, men mener heller ikke, at risikoen ved indgrebet er så stor, at det skal forbydes.

     Man anerkender med udtalelsen, at omskæring kan have visse sundhedsmæssige fordele, men vurderer, at fordelene er så små i en dansk kontekst, at man ikke anbefaler omskæring af alle danske drenge. Det skyldes, at man har andre metoder til at forebygge og behandle de pågældende sygdomme i Danmark.

I Danmark betragtes omskæring af piger og kvinder som et overgreb. Det er forbudt og strafbart efter straffelovens §245a (med en strafferamme op til 6 år) og i grove tilfælde §246. Det kan altså give fængselsstraf, hvis man udfører kvindelig omskæring eller medvirker til det. Det fremgår af Lægehåndbogens opslag om kvindelig omskæring på sundhed.dk (se kilder).   Også Lov om Social Service har en paragraf, der er relevant for kvindelig omskæring, nemlig §35, som handler om, at alle offentligt ansatte, for eksempel lærere, pædagoger, sygeplejersker og læger, skal fortælle til de sociale myndigheder, hvis de får mistanke om, at et barn er blevet omskåret eller er i fare for at blive det.   Kvindelig omskæring strider desuden mod flere af de menneskerettigheder, Danmark har underskrevet at ville arbejde for. Det gælder for eksempel FNs konventioner om børns rettigheder (se kilder) og om kvinders rettigheder (se kilder).   Ved en retssag i Danmark i 2009 blev en kvinde af afrikansk oprindelse idømt to års betinget fængsel, fordi hun havde arrangeret, at hendes døtre blev omskåret i Sudan, og i april 2017 blev et forældrepar af somalisk oprindelse idømt halvandet års fængsel og moren desuden betinget udvisning, fordi de havde arrangeret omskæring af deres to døtre i Somalia.

De danske myndigheder har flere årtier arbejdet for at forebygge omskæring af piger i Danmark.    I 1996 afleverede en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet en rapport med forslag til, hvad de danske myndigheder kunne gøre for at forebygge omskæring. Rapportens forslag var at igangsætte en oplysningskampagne over for offentligt ansatte og de relevante flygtninge- og indvandrergrupper. En sådan kampagne blev sat i gang og løb frem til 2000. Som en del af kampagnen blev der udarbejdet en bog, “Forebyggelse af omskæring af piger” (se kilder), som henvendte sig til alle personalegrupper inden for det offentlige, der kommer i kontakt med somaliere og andre flygtninge og indvandrere, der enten er omskåret eller er i risiko for at blive det. Der blev også lavet en oplysningsvideo, som blev vist i somalisk tv i Danmark og brugt på møder for somaliske kvinder. Desuden uddannede organisationen Sex & Samfund en række somaliere til sundhedsformidlere, der kunne fungere som konsulenter og foredragsholdere om omskæring.

     Det er endvidere blevet fast praksis, at asylansøgere kort efter ankomsten til Danmark bliver informeret om, at omskæring er piger er forbudt ifølge dansk lov.   Allerede i 2002 kunne man i Jyllands-Posten (se kilder) læse, at der var en holdningsændring i gang blandt somaliere i Danmark, som i stigende grad var imod omskæring. Jordemødre, der medvirkede ved fødsler af somaliske piger i Danmark, oplevede ifølge artikel, at forældrene generelt ikke ønskede, at døtrene blev omskåret, og var lydhøre over for jordemødrenes argumenter.   I 2003 blev der vedtaget lovgivning, som gør det ulovligt at foretage eller medvirke til omskæring af piger, også selv om det foregår i udlandet.   I begyndelsen af 2018 udtalte FNs Børnerettighedskomité dog kritik af Danmark. Komiteen mente, at Danmark ikke havde barnets tarv for øje, da en somalisk kvinde og hende barn fik inddraget deres opholdstilladelse og skulle sendes tilbage til Somalia, fordi barnet der risikerede at blive omskåret. De danske myndigheder havde argumenteret for, at moren ville stå imod presset for at få omskåret datteren, og at fænomenet er på tilbagetog i Somalia. Men komiteen vurdere, at Danmark ikke må lade et barns beskyttelse afhænge af, om en mor kan modstå pres eller ej. Samtidig håndhæver de lokale myndigheder ikke et indført forbud mod omskæringer, fremgik det af afgørelsen fra FNs Børnerettighedskomite. Det fremgår af et Ritzau-telegram fra februar 2018 (se kilder).

Debatten om omskæring handler i Danmark primært om omskæring af drenge, da det allerede ifølge dansk lov er forbudt at omskære piger, og da kampagner imod omskæring af piger ser ud til at have haft god effekt i Danmark. Debatten er derfor koncentreret om omskæring af drenge, og denne debat handler blandt andet om, hvordan forældres ret til at præge deres børn skal afvejes i forhold til børns ret til selv at bestemme over deres krop. Desuden handler den om afvejningen af hensynet til religiøse skikke og traditioner over for hensynet til selvbestemmelse over egen krop. Det debatteres for eksempel, om rituel omskæring af drenge bør forbydes, eller om oplysning og dialog bør prioriteres. Også de sundhedsmæssige fordele og ulemper ved omskæring indgår i debatten. Debatten er de seneste årtier blusset op med jævne mellemrum, senest i januar 2018, da debattører, som går ind for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, kritiserede en bog fra serien LæseRaketten. Bogen, som udgives af udviklingsorganisationen Oxfam Ibis og i 2018 når ud til cirka 1.300 skoler med i alt 194.000 elever, har til formål at præsentere børn for livsvilkår, der er fremmed for deres hverdag. Bogen indeholder en novelle om en dansk-kurdisk pige, Ayse, som får en lillebror, der skal omskæres. Novellen er skrevet af tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, som mener, at novellen giver et afbalanceret og neutralt indblik i betydningen af omskæring af drenge i muslimske miljøer og åbner for dialog og forståelse. Kritikerne mener til gengæld, at den forherliger omskæring. Kritikken fremgår bl.a. af et Ritzau-telegram fra 10. januar 2018 (se kilder).

• Omskæring er en væsentlig del af kulturen og identiteten hos både jøder og muslimer. Dette argument fremføres bl.a. i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder). Her siger rabbiner i Det Jødiske Samfund, Jair Melchior: ”For os er omskæring en naturlig del, der er er lige så vigtig som dåben. Det er et ritual, der er vigtigt både for troende og ikketroende jøder. Det er vores kendetegn og en del af vores kultur.” 
• De etniske og religiøse minoriteter i Danmark, der praktiserer omskæring af drenge, vil føle sig mistænkeliggjort og kriminaliseret, hvis omskæring af drenge forbydes, og det vil gøre Danmark til et mindre tolerant samfund. Dette argument fremføres bl.a. af imam Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center i førnævnte artikel, hvor han siger: ”Kan vi leve sammen og have forskellige kulturelle og religiøse ritualer i vores liv? Det handler om retten til forskellighed, respekten for det, der er anderledes.” 
• Et forbud mod omskæring drenge risikerer langsomt at få jødisk liv i Danmark til at forsvinde. Dette argument fremføres bl.a. af Jair Melchior i førnævnte artikel, hvor han siger: ”Så vil jødisk liv i Danmark langsomt stoppe. Vi vil blive fremmedgjort, og man vil sætte mærkater på os. Jøder, for hvem jødedommen er vigtig, vil rejse herfra.” 
• Omskæring af drenge foretages ikke for at skade børnene eller ødelægge deres seksualitet. Det gøres for børnenes bedste, ligesom mange andre valg, forældre tager på deres børns vegne. 
• En omskæring er ikke et større eller alvorligere indgreb end operation af flyveører eller tandretning, som forældre har ret til at få foretaget på deres børn. Det accepteres også, at forældre ryger i hjemmet, hvilket skader alle børn, der udsættes for det. 
• Et forbud kan medføre, at muslimske og jødiske forældre vælger at få deres sønner omskåret af ukyndige personer, som risikerer at skade børnene, såkaldte ”køkkenbordsomskæringer”. 
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se kilder) slår fast, at staten skal respektere gruppers religiøse ritualer. Et centralt aspekt af religionsfriheden er retten til at opdrage sine børn i overensstemmelse med sin tro og livsanskuelse og børns ret til at blive opdraget inden for rammerne af deres families religion og kultur.

• Omskæring af drenge er et unødvendigt indgreb, da der ikke er nogen væsentlige helbredsmæssige fordele ved at blive omskåret. 
• Omskæring af drenge er lemlæstelse og bør ikke accepteres, fordi det udføres af jøder, hvis kultur vi er godt bekendt med.  
• Omskæringen er forældrenes ønske og ikke barnets, og derfor er det forældrenes religiøse rettigheder, der sættes over barnets ret til selvbestemmelse. Et omskåret barn er ‘bundet’ til sine forældres religion, for eksempel kan et mand i nogle tilfælde blive forhindret i at konvertere til hinduismen, hvis han er omskåret. 
• Omskæring er psykologisk set en seksuel krænkelse. 
• Det strider imod FNs konvention om barnets rettigheder (se kilder) og burde derfor forbydes på linje med kvindelig omskæring. 
• En egentlig fysisk omskæring bør kunne udskiftes med en symbolsk handling i form af et ritual, som ikke indebærer et fysisk indgreb på barnet.

     En række af disse argumenter nævnes bl.a. i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder), hvor forkvinde for foreningen Intact (se kilder), der arbejder for forbud mod omskæring af drenge, siger:

     ”Vi arbejder for børnenes tarv. Der er ikke andre, heller ikke ens forældre, der skal bestemme, hvad der skal ske med ens penis. Indgrebet kan jo ikke gøres om. For os er det vigtigt at sikre den enkelte person retten til selv at bestemme over sin krop og sine kønsorganer, og derfor skal vi have en 18-års aldersgrænse”.

Et stort flertal af danskerne er kritiske over for rituel omskæring af drenge. Ifølge en måling foretaget af Megafon for Politiken og TV2 i 2016 ønsker 87 % af danskerne, at omskæring af drenge skal være forbudt, før man fylder 18 år og er myndig. Undersøgelsen refereres i en artikel i Politiken 11. juli 2016 (se kilder). Af samme artikel fremgår det, at en undersøgelse fra YouGov i 2014 viste, at 74 % af danskerne ønskede et forbud.   Nogle debattører mener dog, at danskernes holdning hviler på et uoplyst grundlag. F.eks. siger imam Naveed Baig i førnævnte artikel i en kommentar til målingen: ”Jeg kan godt sætte mig ind i det samfund, hvor autonomi og personlig frihed er i højsædet. Derfor mener jeg heller ikke, det her er udtryk for manglende tolerance fra danskernes side. Det er mere et udtryk for manglende oplysning og dialog.” I 2016 blev der stiftet en forening, CircumInfo (se kilder) med det formål at skabe oplysning om omskæring af drenge og fremme dialog mellem personer med forskellige holdninger hertil.

Danske politikere og partier er delte i spørgsmålet om omskæring af drenge. Der er både uenighed mellem partierne og inden for de enkelte partier, og flere partier har ikke taget klart stilling til spørgsmålet. Det fremgår af en artikel på DRs hjemmeside i juni 2016 (se kilder), hvor partiernes holdning beskrives:

• Enhedslisten: Går ind for et forbud med aldersgrænse på 15 eller 18 år. 
• SF: Er imod omskæring og vil gerne lovgive på området, men har ikke besluttet præcist hvordan. 
• Socialdemokratiet: Har ikke en politik på området. 
• Alternativet: Har fritstillet sine medlemmer 
• Radikale Venstre: Er imod omskæring, men mener ikke, at et forbud er vejen frem (partiet har dog tidligere arbejdet for et forbud). 
• Liberal Alliance: Har fritstillet sine medlemmer. 
• De Konservative. Har ikke en politik på området. 
• Venstre: Går ikke ind for et forbud, så længe omskæringen følger dansk lov og foretages af en læge eller under overværelse af en læge. 
• Dansk Folkeparti: Er imod omskæring.

     Folketingsmedlemmerne skal tage stilling til spørgsmålet, hvis et borgerforslag fra januar 2018 om at forbyde rituel omskæring af drenge under 18 år (se kilder) får mindst 50.000 underskrifter.

Der er uenighed blandt danske læger om, hvor store risici der er ved omskæring af drenge, og hvilke forskningsresultater der er mest troværdige. Desuden er der forskel på, hvorvidt de enkelte læger lægger mest vægt på sundhedsmæssige eller etiske elementer ved rituel omskæring af drenge. Formand for Etisk Råd, professor og læge Gorm Greisen, mener f.eks. ikke, at når mange danskere ønsker at forbyde omskæring af drenge, skyldes det, at de især lægger vægt på krop og mindre på ånd, og han mener ikke, at et forbud er vejen frem. Det fremgår af en artikel i Politiken 12. juli 2016 (se kilder), hvor Gorm Greisen siger: ”Området er så kulturelt ladet, at det er svært at lave helt neutrale undersøgelser. Men vi ved jo, at forhuden ikke udelukkende er en velsignelse, men kan medføre gener som forhudsforsnævrelse, betændelse og urinvejsproblemer. Det er formentlig også derfor, omskæring oprindeligt er opstået (…) Og så er vi meget materialistiske og fokuserede på kroppens ukrænkelighed, seksualitet, sundhed og krop. Ånd og sjæl går vi ikke så meget op i.”    En anden læge, Morten Frisch, har derimod i mange år kæmpet for, at omskæring af drenge bliver forbudt, og i en artikel i Politiken i 2013 (se kilder) kalder han omskæring af drenge et ”rettighedskrænkende og langtfra risikofrit indgreb på umyndige drenge” og henviser til en undersøgelse, han har foretaget, som viste, at omkring 5 % af de drenge, der blev omskåret på Rigshospitalet fik betydelige komplikationer. Flere læger, der selv er blevet omskåret som børn, har i offentligheden argumenteret imod omskæring og anbefalet, at omskæring først finder sted, når drengene er fyldt 18 år og selv kan bestemme. Men ikke alle disse læger mener, at omskæring af drenge skal forbydes.   I 2016 kom Lægeforeningens etiske udvalg med en udtalelse, som anbefalede, at ikke-medicinsk drengeomskæring først sker, når drengen er blevet 18 år og selv kan tage stilling. Men udvalget mener dog ikke, at der bør laves et egentligt forbud mod omskæring af drenge under 18 år. I stedet anbefaler udvalget dialog med de befolkningsgrupper, der praktiserer drengeomskæring. Det fremgår af en artikel i Politiken i december 2016 (se kilder). Udtalelsen kom efter, at en stor gruppe læger havde skrevet til Lægeforeningen og opfordret til, at Lægeforeningen meldte ud som tilhængere af et forbud.