TikTok

TikTok er et kinesisk grundlagt socialt medie, hvor brugerne kan dele korte videoer. TikTok blev hurtigt populært i store dele af verden, fordi algoritmen er skræddersyet til at præsentere brugerne for indhold, der interesserer dem og fastholde opmærksomheden. Brugen af TikTok har de seneste år rejst debat og vakt bekymring – både foranlediget af, at videoer med vold og andet skræmmende indhold bliver delt med børn og unge, og som følge af, at det i 2023 kom frem, at TikTok kan blive brugt til kinesisk styret overvågning. Mens sidstnævnte førte til, at Statsministeriet i foråret 2023 indførte et forbud mod, at de ansatte havde mediet installeret på deres tjenestetelefoner og IPads, og en række offentlige og private arbejdspladser er fulgt trop. TikTok har afvist at følge den nye danske lov, som kræver, at sociale medier indhenter samtykke fra forældre til børn under 15 år. Tidligere har Floridas guvenør varslet et forbud mod, at unge under 14 år bruger TikTok, funderet i et statsligt ønske om at støtte forældre i at passe på deres børn ved at skærme dem fra skadeligt indhold på sociale medier. Og måske er et forbud mod brug af TikTok i det hele taget på vej i USA. Mens et forslag til at forbyde TikTok mod blev stemt igennem i Repræsentanternes hus, demonstrerede TikTok brugere foran Det Hvide Hus. TikTok rejser både storpolitiske spørgsmål om demokrati, ytringsfrihed og økonomisk magt og om børn og unges trivsel.

TikTok er et socialt medie, der fungerer på en app, hvor brugerne kan optage og dele korte videoer på max 60 sekunder. TikTok er tilgængeligt på 39 sprog og designet efter algoritmer, der gør, at videoerne hurtigt kommer ud til ekstremt mange mennesker og ”går viralt”. Til forskel fra andre sociale medier, går videoerne i gang med det samme, når man åbner appen, og algoritmen bag TikTok vælger dem til brugeren på baggrund af, hvad brugeren tidligere har brugt tid på at se. TikTok blev på få år så populært, at det blev en del af mange virksomheder og myndigheders kommunikation og sociale mediestrategier. I september 2018 blev TikTok ifølge mediet Business Insider

, som den første kinesiske app nogensinde, månedens mest downloadede app i USA.

     TikToks enorme popularitet er blevet forklaret med, at algoritmen er designet på en måde, så den ved hjælp af brugernes data lynhurtigt kan opfange, hvad der interesserer netop den bruger – og herved fastholde og målrette opmærksomheden. Det er også denne algoritme og brug af brugernes data, som bliver kritiseret. TikTok har nemlig efter sigende adgang til alt, hvad der ligger på brugernes telefon. Derfor er mange landes myndigheder kritiske overfor TikTok, kan man læse i artiklen ”Tik Tok: Hvad er det, og hvorfor taler alle om det?” på Komputer.dk

.

Da platformen blev lanceret i 2014, under navnet Musical.ly, henvendte den sig primært til unge piger, der delte videoer med dans og musik med hinanden, men i 2017 blev det sociale medie omdøbt til TikTok og lanceret som en international version af den kinesiske app.

     Det er det kinesiske selskab ByteDance, der står bag og ejer TikTok.

I oktober 2023 delte TikTok for første gang tal for, hvor mange danske brugere, den sociale medieplatform havde. Over en million brugere, kan man læse i artiklen ”TikTok deler danske brugertal for første gang” på Mediawatch

.

     I rapporten Medieudviklingen 2023, som DR Analyse står bag, kan man læse, at danskernes brug af TikTok faldt i løbet af 2023 blandt alle mellem 15 og 75 år. Den daglige brug af TikTok blandt de 15-19-årige faldt således fra 63% i 2022 til 55% i 2023,” fremgår det af rapporten

, som viser, at selvom TikTok officielt har en aldersgrænse på 13 år, er de 9-14-årige den største brugergruppe i Danmark, som bruger 1 time og 18 minutter om dagen på Tik Tok.

     Tal fra Danmarks Statistik viser, at 91 pct. af befolkningen, svarende til cirka 4 millioner danskere mellem 16-74 år er på sociale, heraf er 19 procent brugere af TikTok, fremgår på Danmarks Statistik

.

Tik Tok er vokset med rekordfart – fra at have 55 millioner brugere i 2018 til 1,4 milliarder brugere i 2022, kan man læse af artiklen ”TikTok tordner frem” på Dr.dk

. TikTok angav selv i starten af 2023 at have over 1 milliard aktive brugere hver måned, fra 150 lande.

Til at starte med var det særligt teenagere der brugte Tik Tok til at dele dansevideoer og sende videoer til deres venner. Men mediet voksede hurtigt, fordi TikToks algoritme gør det muligt at målrette og sprede information ekstremt effektivt og målrettet. Derfor tog også virksomheder, organisationer, politikere og andre hurtigt TikTok til sig som redskab i deres kommunikation. Siden 2023 er der dog flere både myndigheder, organisationer og virksomheder, der har sat restriktioner på de ansattes brug af TikTok, efter at Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderede, at brug af TikTok er risikabel for offentlige institutioner og enkeltpersoners privatliv og sikkerhed, som det fremgår af pressemeddelelsen ’CFCS’s anbefaling vedrørende Tik Tok’

.

TikTok har fået omfattende betydning for samfundet. Både i kraft af den tid, brugerne bruger på mediet, men også de debatter, brugen af mediet har rejst. TikTok har givet helt nye muligheder for effektiv målrettet kommunikation, men giver også mulighed for en hidtil uset indsamling af data, som kan bruges til overvågning og videresælges og derfor potentielt er en trussel mod sikkerhed og privatliv. TikTok har verden over skabt debat om sikkerhed, men også om kampen om den økonomiske og politiske magt mellem Kina og USA. Når amerikanske politikere arbejder for at indføre et forbud mod, at amerikanere bruger det kinesisk ejede medie TikTok, er det efter sigende også et led i en handelskrig mellem USA og Kina, lyder vurderingen fra DR’s USA-korrespondent Philip Khokhar i artiklen ”TikTok kan blive forbudt i USA: ’En masse unge og børn på TikTok vil gå amok uden” på DR.dk

. Efter at Datatilsynet rejste kritik af Tik Toks indhentning af data fra brugerne, indførte Statsministeriet i foråret 2023 et forbud mod, at de ansatte havde mediet installeret på deres tjenestetelefoner og IPads, og en række offentlige og private arbejdspladser er fulgt trop.

Tik Tok har påvirket måden, børn og unge kommunikerer med hinanden og ”er sammen” på og får adgang til informationer og indhold. Børn og unge bruger, som det fremgår tidligere i denne artikel, meget tid på TikTok. Da TikToks algoritmer spreder populære videoer med ekstrem hastighed, uden at regulere hvilke brugere der har adgang til indholdet, risikerer mange børn og unge at blive præsenteret for grænseoverskridende og voldeligt indhold. Det kan man læse om i debatartiklen ”Alene hjemme på nettet” på Center for Digital Pædagogiks hjemmeside

  og se i dokumentaren ”Alene hjemme på nettet”, på Dr.dk

, som viser, hvordan Tik Tok og andre medier har fri adgang til børneværelset, hvor børn og unge ofte er alene om ekstremt skræmmende og voldsomme oplevelser, som kan traumatisere børn og unge. Offentlige myndigheders begrænsninger og forbud mod brug af Tik Tok har fået flere ungdomsorganisationer til at rejse spørgsmålet, hvorfor ikke beskytte børn og unge mod brug af Tik Tok?, fremgår det af artiklen ”Ungdomsorganisationer: Hvorfor må vi stadig lege med Tik Tok, når de voksne ikke må?” på Dr.dk

.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderede i marts 2023, at brug af Tik Tok er risikabel for offentlige institutioner og enkeltpersoners privatliv og sikkerhed, fordi det er en app, ”der beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden. Disse adgange giver app’en mulighed for at indsamle en lang række informationer og knytte dem til brugernes identitet,” som det fremgår på Center for Cybersikkerhed i pressemeddelelsen ”CFCS’s anbefaling vedrørende Tik Tok”

, som vurderer, at TikTok kan bruges til spionage mod brugeren og derfor anbefaler offentlige og private organisationer at risikovurdere og lave en sikkerhedspolitik om eventuel brug af Tik Tok. Selvom de kinesiske myndigheder afviser, at data indsamlet ved hjælp af Tik Tok bruges til spionage, rejser alene muligheden for misbrug af data demokratiske problemstillinger. For private data og overvågning af myndigheder er et magtfuldt redskab, som skaber politisk usikkerhed. I USA har politikerne i Repræsentanternes Hus stemt for et forbud mod Tik Tok med 352 stemmer for og 65 stemmer mod, hvad der fik Tik Tok-brugere til at demonstrere udenfor Det Hvide Hus under skilte med slogans som #Keep Tik Tok” og ”Tik Tok changed my life for the better”, kan man læse i artiklen ”Tik Tok kan blive forbudt i USA: ’En masse unge og børn på Tik Tok vil gå amok uden” på Dr.dk

. Hvis forslaget bliver vedtaget i senatet, vil mediet miste milliarder af amerikanske brugere og hermed i praksis blive tvunget til at sælge den populære platform til et amerikansk selskab. Det er et eksempel på, hvordan Tik Tok rejser både storpolitiske spørgsmål om demokrati, ytringsfrihed og økonomisk magt.

TikTok er blandt andet blevet kritiseret for at være så afhængighedsskabende, at medieforskere kalder den for ’digitalt crack cocaine’, som man kan læse i artiklen ”TikTok vokser markant blandt de unge voksne: ’Det er vilde tal’ på Dr.dk

. Også i DR-dokumentaren, ”Alene hjemme på nettet”, problematiseres det, at Tik Tok giver børn og unge adgang til voldeligt, grænseoverskridende indhold, der ikke er egnet for børn og unge, hvad der har fået organisationer som Red Barnet til at kritisere Tik Tok for at skabe usikre rammer for børn og unge på deres platform og give alle fri adgang til børneværelset.  I artiklen ”Tre organisationer i opråb:  samarbejde med foreningen Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd har Red Barnet efterlyst en digital børnebeskyttelseslov

.

De amerikanere, der demonstrerede foran Det Hvide Hus, mens politikerne i Repræsentanternes Hus stemte for at forbyde TikTok, argumenterer for, at de vil have ret til at bruge TikTok, fordi staten ikke skal blande sig i, hvilke medier de bruger, og at det at bruge TikTok er en individuel frihedsrettighed, som staten ikke skal blande sig i, som man kan læse i artiklen ” TikTok kan blive forbudt i USA: ’En masse unge og børn på TikTok vil gå amok uden” på Dr.dk

. Andre argumenterer for, at TikTok er et stærkt kommunikationsmedie, og at det handler om at indføre regler og retningslinjer for, hvordan man sikkert kan bruge TikTok fx ved at følge den officielle aldersgrænse på 13 år.

Kritikerne af TikTok peger på, at TikTok kan indhente en omfattende mængde data, blandt andet om wi-fi netværk, simkortnummer, kontakter på brugerens telefon. Kritikere har også peget på, at appen kan overvåge fx journalisters fysiske lokation, som man kan læse i artiklen ”EXCLUSIVE: TikTok Spied On Forbes Journalists” på det amerikanske medie Forbes

. Kritikerne hæfter sig også ved, at TikTok deler brugernes personlige oplysninger og censurerer indhold, der ikke er i tråd med det kinesiske styres politik eller forholder sig kritisk til det – fremgår det af risikovurderingen i en rapport fra firmaet Internet 2.0, som man kan læse i artiklen ”Fra Det Hvide Hus til Folketinget: Derfor fraråder de nu TikTok” på Dr.dk

, som beskriver, hvordan både EU-Kommission, myndigheder i Canada og USA forbød, at ansatte havde TikTok installeret på deres telefoner, kort før, at statsministeriet indførte samme forbud herhjemme.

Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og anbefaler, at man overholder aldersgrænsen på 13 år, at forældre hjælper deres børn med at minimere mængden af data, som TikTok kan indsamle ved at ændre privatlivs- og sikkerhedsindstillinger, taler med barnet om indholdet på TikTok, og hvordan man kan slette sin brugerprofil på app’en, kan man læse på RedBarnets hjemmeside

.

En række andre lande arbejder på lige fod med de danske myndigheder for at øge sikkerheden. Mange landes myndigheder, offentlige institutioner og organisationer har, som beskrevet her i artiklen lavet forbud mod, at deres ansatte må have TikTok downloadet på mobilen. Dernæst arbejder EU Kommissionen og andre myndigheder for, at TikTok og i øvrigt også andre store techgiganter overholder de regler for deling af indhold, datainsamling mv., som TikTok overskrider.

Der er brug for en mere effektiv kontrol med, at aldersgrænserne overholdes, effektivt forhindre, at og techgiganter som TikTok bør selv effektivt forhindrer, at børn og unge under aldersgrænsen får adgang, lyder meldingen fra Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge i artiklen ”Børn omgår nemt sociale mediers aldersgrænser: Minister vil have techgiganter til at tage ansvar” på Dr.dk. I artiklen fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), at Danmark arbejder på at lave en løsning med aldersverifikation i EU

.