Tøj og bæredygtighed

Hvert år produceres der på verdensplan 62 millioner ton tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere CO2 end fly og shipping tilsammen. Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden.

     De seneste år er der taget en række initiativer til at minimere tøjspild og udvikle en mere bæredygtig produktion af tøj. Forskere arbejder på at opfinde nye, mere bæredygtige materialer og metoder til produktion, farvning og styrkelse af tøjets holdbarhed. SoMe-kampagner under hashtagget #stoptøjspild, tøjbytte, deletøjfællesskaber og genbrugsmode søger at øge bevidstheden omkring vores tøjforbrugs konsekvenser for klimaet. Desuden er gamle husmoderråd og det at reparere tøj og give det nyt liv kommet på mode under buzzwords som upcycling og downcycling. Også større tøjfirmaer byder ind med initiativer, der skal minimere de miljømæssige konsekvenser af tøjproduktionen.

Begrebet tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med produktion og forbrug af tøj. Det omfatter bl.a. de store mængder nyt tøj, som producenterne hvert år destruerer, når de ikke får det solgt. Det omfatter også alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode, eller fordi vi køber mere tøj, end vi har brug for. Og det omfatter alt det tøj, der smides ud, fordi det er af for dårlig kvalitet og derfor hurtigt går i stykker eller ud af facon.

Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 procent siden år 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj, fremgår det af artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk (se kilder).

     I artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk kan man læse, at forbrugere i 2017 købte dobbelt så meget tøj som ved årtusindskiftet og brugte det i halvt så lang tid. Ifølge konsulentbureauet McKinsey & Co er det ikke ualmindeligt, at de helt billige beklædningsgenstande kun bliver brugt syv-otte gange, fortæller Verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Den danske tøjbranche omsatte i 2018 for 45 milliarder kroner, og tøjindustrien vokser sig større hvert år, skriver Samvirke (se kilder). Hver forbruger i Danmark køber i gennemsnit 10,9 kg tøj om året, svarende til 66.384 ton, viste en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2018 (se kilder).

     Det er dog ikke kun i Danmark, at tøjforbruget i en årrække har været støt stigende. Ifølge en undersøgelse lavet af det Europæiske Miljøagentur købte europæere i 2012 40 procent mere tøj end i 1996. (se kilder). I 2018 brugte husholdninger i EU 10 procent mere på tøj, end de gjorde 10 år tidligere, fremgår det af nøgletal fra den europæiske tekstilsammenslutning EURATEX (se kilder).

     FN forventer, at tøjindustriens CO2-udledning vil stige med 60 % frem mod 2030, både som følge af en stærkt voksende middelklasse på globalt plan, der har flere penge til rådighed end før, og fordi tøjet er blevet billigere at købe, skriver Energiforum Danmark (se kilder). Og selv om McKinsey & Co i sin årlige rapport om modebranchen vurderer, at tøjbranchen har oplevet en indtægtsnedgang på 20 procent i 2019-20 midt i corona-pandemien (se kilder), er der ingen grund til at tro, at den kurve vil blive brudt på den lange bane.

I 2021 har analysebureauet YouGov undersøgt mere end 11.000 menneskers syn på bæredygtig mode på tværs af 10 europæiske lande – og undersøgelsen viser, at danskere og nordmænd lægger mindst vægt på bæredygtighed, når de køber tøj. Mens 60 % af italienere og 56 % af spaniere angiver, at det er vigtigt for dem at købe etisk og bæredygtigt produceret tøj, er det kun 24 % af danskere (og samme andel nordmænd), der er enige i det udsagn – en del under det europæiske gennemsnit på 42 % (se kilder).

     “Det handler om tilgængelighed, men det handler i høj grad også om forbrugerbevidsthed”, siger Else Skjold, der forsker i mode ved Kolding Designskole og Copenhagen Business School, om danskernes blindhed over for miljøhensyn, når de køber tøj: “Vi vælger simpelthen at glemme, at når vi køber en rigtig billig kjole, så koster det på den anden side af jorden”, vurderer hun i artiklen “Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk (se kilder).

     De faktorer, der ifølge YouGov-undersøgelsen fra 2021 afholder folk fra at købe etisk og bæredygtigt produceret tøj, er først og fremmest, at:

• det er for dyrt. 
• det ikke er tydeligt, hvilke miljøvenlige aspekter, der er opfyldt. 
• det er svært at se, hvilke mærker, der er miljøvenlige. 
• det ikke er let at finde.

     Selvom 46 procent at danskerne oplyser, at de ’næsten altid’ afleverer tøj til genbrug, er det kun 14 procent, der svarer, at de ’næsten altid’ køber genbrugstøj, kan man læse i artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” på Samvirke.dk (se kilder).

     Bevidstheden om, hvor meget produktion og forbrug af tøj belaster klimaet, er dog stigende i Europa. En såkaldt Europabarometerundersøgelse fra 2020 viste, at den stigende mængde affald er blandt borgernes tre vigtigste miljøbekymringer. De adspurgte mente, at den mest effektive måde at løse problemet på er ved at ændre måden, viforbruger og producerer blandt andet tøj på. Det kan man læse i Europakommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (se kilder).

I en undersøgelse udført af YouGov i 2016, svarede omkring 75 procent af danskerne ja til, at de har for meget tøj og for mange sko, de ikke bruger, liggende i skabet. I gennemsnit har danske mænd og kvinder 12 par sko, 7 tasker, 10 kjoler, 11 bukser samt 21 trøjer og toppe, fremgår det af artiklen "Har du mere tøj end den gennemsnitlige dansker?" på forbrug.net (se kilder). 30 procent af tøjet i vores garderober har ikke været brugt det seneste år, viser en tilsvarende britisk undersøgelse fra 2016, gennemført af den private miljøorganisation WRAP (se kilder).

     “Mange af os køber alt for meget tøj, som vi aldrig bliver rigtig glade for”, forklarer Else Skjold, adjunkt og ph.d. ved Designskolen i Kolding i artiklen “Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligger i skabet" i Politiken (se kilder). Hun har forsket i danskernes tøjforbrug. En af årsagerne til, at meget tøj ligger ubrugt i klædeskabene, er, at modebranchen hele tiden producerer nye kollektioner for at øge salget. Det er det, man kalder fast fashion.

     “Mange fast fashion-brands designer generelt så hurtigt skiftende kollektioner, at forbrugerne oplever, at de hele tiden skal have det nyeste must-have. Og det medfører et overforbrug”, siger David Watson, miljøanalytiker med speciale i bæredygtigt tøj hos konsulentvirksomheden PlanMiljø.

     Ifølge Else Skjold startede overforbruget i 1950’erne, hvor prisen på tøj begyndte at falde som konsekvens af, at masseproduktionen blev udviklet, samtidig med at forbrugerne fik stadig flere penge at købe tøj for. Med globaliseringen er en stor den af tøjproduktionen i dag outsourcet til blandt andet Indien, Pakistan, Kina og sydøstasiatiske lande som f.eks. Bangladesh og Cambodja, hvor produktionen af tøj er endnu billigere. “I dag har vi produceret og standardiseret os af led, så der bliver fremstillet alt for meget tøj. Og det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed”, siger Else Skjold i artiklen.

På verdensplan blev der i 2017 produceret 62 millioner ton tøj. I takt med at klodens befolkning og særligt middelklassen vokser, forventer man, at den globale tøjproduktion vil stige med yderligere 63 procent frem mod 2030, fremgår det af artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

     Samtidig går nyt tøj jævnligt til spilde. Virksomhederne destruerer nemlig store mængder nyt tøj, når det ikke bliver solgt.

     En undersøgelse lavet af affalds-rådgivningsfirmaet Econet for Forbrugerrådet Tænk ud fra data fra 2018-2020 viser, at danske producenter hvert år destruerer ca. 677 ton nyt, usolgt tøj. Det svarer til ca. 2,7 millioner nye t-shirts, der årligt destrueres bare i Danmark alene, skriver Forbrugerrådet Tænk i artiklen “Tøj: Sådan skader produktionen". (Se kilder).

Der er mange miljøbelastende led i produktion af tøj. Faktisk er tøjproduktion en af de aktiviteter, der belaster klimaet allermest.

     Et af de mest anvendte materialer i produktionen af tøj er bomuld. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være beplantet af træer, som er vigtige for klimaet, fordi de optager CO2 fra luften og således er med til at rense luften. Ifølge artiklen "Tøj: Sådan skader produktionen” fra Forbrugerrådet Tænk bruges der under dyrkningen af bomuld store mængder sprøjtemidler for at undgå, at de sarte bomuldsplanter bliver angrebet af ukrudt og skadedyr (se kilder).

     Syntetiske materialer som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex er meget energikrævende, fordi de er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces – og bruger meget vand i produktionen.

     Dernæst skal fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer spindes og væves for at blive til stof. Det kræver også meget energi og giver en stor CO2-udledning. Til sidst tilføres nye kemikalier for at styrke stoffets farve og fibre eller for at blege f.eks. jeans, så de får et moderne udtryk. Ifølge Det Nordiske Samarbejde går der mindst 1.400 liter vand til produktionen af bare en enkelt t-shirt, svarende til mere end 10 fyldte badekar (se kilder).

     Det er også et stort miljømæssigt problem, at tøj, der er produceret af kunstige plastfibre – såsom polyester – afgiver mikroplastfibre, f.eks. når det vaskes. Det øger den stigende mængde plastaffald i havet. Fordi mikrofibrene er så små, kan de let passere rensningsanlæggene, der renser spildevandet, og fordi de ikke er biologisk nedbrydelige, udgør de en alvorlig trussel mod livet i oceanerne. Vi ender også selv med at spise en del af mikroplasten, fordi små organismer såsom plankton spiser mikrofibrene, som så baner sig vej op igennem fødekæden til fisk og skaldyr, der siden bliver spist af mennesker. Det kan man læse i artiklen “Suppen af mikroplast i havet bliver tykkere” i Danmarks Naturfredningsforenings magasin Natur&Miljø (se kilder).

Hver gang, du køber en ny t-shirt, sender du en regning på 11,76 kroner videre til naturen og miljøet i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet. Det viser et miljøregnskab, som Miljøstyrelsen har udarbejdet for hele den danske tøjbranche (se kilder).

     “Alt fra de enorme mængder af sprøjtemidler og vandforbruget på bomuldsmarker til CO2-udledning, når man former læder og lynlåse, går ud over miljøet”, sagde daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om rapporten, som var udarbejdet af Miljøstyrelsen i 2014.

     Det kan man læse i artiklen “Tøj koster miljøet 3 milliarder om året” på Politiken.dk (se kilder). Fremstillingen af tøj i fattige udviklingslande koster 3,39 milliarder kroner om året i miljøpåvirkninger, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7 procent af tøjindustriens samlede omsætning.

     Blandt miljøpåvirkningerne er udtørring af søer og vandløb, som tømmes for at skaffe vand til bomuldsdyrkning. Samtidig får udledning af kemikalier skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand. Der er ikke samme lovgivning og regler for beskyttelse af miljøet i de lande, hvor tøjet primært produceres, som i de vestlige lande, hvor tøjet primært købes. Derfor beskyttes hverken miljøet eller de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet.

     Syningen af tøjet foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i udviklingslande som Bangladesh, Vietnam og Cambodja. Her er sikkerheden ekstremt dårlig. Det fik blandt andet konsekvenser i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet, fordi fabrikkens ni etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen. Det kan man læse i artiklen "Tøj: Sådan skader produktionen" fra Forbrugerrådet Tænk (se kilder).

     Efterfølgende har flere globale tøjmærker, detailhandlere og fagforeninger indgået en juridisk bindende aftale om at gøre fabrikker i Bangladesh sikre. Den 1. september 2021 havde 77 modebrands tilsluttet sig aftalen, fremgår det af DanWatch.dk – blandt dem de danske brands Bestseller, Salling Group og Coop, og de svenske brands H&M og Ellos (se kilder).

     Ifølge rapporten "Tøjets tragedier" fra april 2014 lavet af Danwatch (se kilder) har mindstelønnen i Bangladesh siden 2013 svaret til 445 kroner om måneden. Den er ifølge rapporten ikke tilstrækkelig til at dække basale udgifter, og ikke alle får minimumslønnen, viser rapporten, som også beretter, at organisering i fagforeninger ofte resulterer i vold og fyringer.

     Siden 2014 er tingene ikke blevet bedre, afslører en rapport i 2019 fra en britisk NGO:  “Stort set ingen tøjfabrikanter kan garantere, at en eneste af de arbejdere, der syr deres tøj, får hvad der svarer til en leveløn," skriver Danwatch i artiklen "Arbejderne, der syr dit tøj, får stadig dårligere vilkår – og intet tyder på, at det ændrer sig" (se kilder).

Flere forskellige initiativer har været med til at skabe opmærksomhed omkring tøjspild som en væsentlig miljømæssig udfordring. Der er f.eks. opstået flere tøjdelingstjenester og   -fællesskaber – også kaldet cirkulære koncepter – hvor tøjet går på omgang og dermed bliver udnyttet bedre og af flere mennesker.

     Eksempler på cirkulære tøjkoncepter er Better World Fashion, der fremstiller unikke skindjakker, computertasker m.m af 98 procent genanvendte materialer (læder, lynlåse, knapper, foer m.v.), og som enten kan købes eller lejes. Med en tilbagekøbsgaranti kan købere desuden levere deres jakker retur til virksomheden og få 50 procent rabat på et nyt køb.

     Eksempler på tøjdelekoncepter er Kalo Kopenhagen, Veras samt Carmas Closet med tøj til voksne og Velzeet.dk med babytøj, hvor man for et fast beløb om måneden kan låne tøj hjem hver måned.

     Det er også blevet populært at mødes for at dele tøj i mindre fællesskaber i privat regi eller på byttemarkeder, som afholdes af biblioteker, frivilligcentre o.l. Videresalg af brugt tøj gennem handelsgrupper på de sociale medier, websites og genbrugsbutikker oplever også et opsving. Det fremgår af artiklen "Mens detailhandlen lider, boomer salget af genbrugsvarer" fra Berlingske, som fortæller, “at en lang række genbrugsaktører som DBA, Røde Kors og Trendsales melder om høje vækstrater." (se kilder).

     Også fra politisk hold er der taget initiativer til at øge genanvendelsen af tøj. I Klimaplanen fra juni 2020 har de danske myndigheder vedtaget, at der fra 2022 skal indsamles tekstilaffald fra danske husstande. I indsamlingsordningen skal det sikres, at frivillige velgørende organisationer får let adgang til tekstiler, der kan genbruges (se kilder). Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af de tekstiler, vi smider ud eller sender til genbrug, 80 procent af levetiden tilbage – og dermed et stort potentiale for at blive genbrugt, fremgår det af artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” på Samvirke.dk (se kilder).

Der eksperimenteres også med at genanvende tøj til andet end beklædning. En bunke tøj kan således omdannes til f.eks. lydisolering, kan man læse i artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” i Samvirke (se kilder). På den måde kan man holde tekstilerne i en cirkulær proces, så de samme råvarer genanvendes, og vi sparer på ressourcerne. Men det er kun en del af løsningen. Det optimale er, at tøjproduktionen minimeres og bliver i sit eget cirkulære kredsløb, forklarer Sine Beuse Fauerby, der er politisk chefkonsulent for cirkulær økonomi i ingeniørforeningen IDA i artiklen.

     Det største problem er, at vi producerer for meget tøj, og at det holder for kort tid, lyder vurderingen fra Tænketanken Tekstilrevolutionen, der forsøger at kortlægge den grønne omstilling i tekstilindustrien. En del af løsningen er derfor at forbedre tøjets holdbarhed ved f.eks. at putte mere polyester i bomulds-t-shirts og gøre op med fast fashion-princippet, som fortsat dominerer tøjproduktionen, fordi producenterne tjener penge på at sælge tøj med kort holdbarhed, forklarer Marcus Hatting i artiklen.

Virksomheder som H&M og Levi’s er begyndt at indsamle kundernes brugte tøj og sko direkte i butikkerne, hvorefter det enten indgår som fibre i nyt tøj eller bliver solgt til genanvendelse i andre produkter som karklude og madrasfyld.

     Online-tøjfirmaet Zalando tilbyder, at man kan sende sit brugte tøj ind til dem og derved optjene point, man kan bruge på at købe for. Herefter sælger Zalando det indsendte tøj videre som såkaldt “preowned”/genbrugstøj med samme rettigheder i forhold til returnering som ved køb af nyt tøj.

     I 2020 lancerede H&M en såkaldt Loop-maskine i en af tøjkædens forretninger i Stockholm, der kunne forvandle gammelt tøj til nyt. I artiklen “Svensk tøjgigant vil forvandle brugt tøj til nyt direkte i butikken” på Finans.dk (se kilder) kan man læse om, hvordan maskinen på fem timer kan forvandle et stykke brugt tøj til enten en sweater, et babytæppe eller et tørklæde, ved at maskinen nedbryder det gamle stofs fibre og deler det ind i tråde, der herefter omdannes til et nyt produkt. Tøjindustrien mangler dog stadig at knække koden til, hvordan det i højere grad både kan lade sig gøre og betale sig at anvende brugt tøj i produktionen af nye beklædningsgenstande. H&M har en målsætning om kun at lave tøj af genbrugte materialer i 2030. Det kan man læse i artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Forbrugerrådet har lavet en guide til, hvordan du kan minimere dit tøjspild. I artiklen "Tøj: Sådan får du et mere bæredygtigt forbrug" på taenk.dk (se kilder) kan du blandt andet læse følgende råd:

• Brug tøj, du allerede har. Gå på opdagelse i tøjskabet, og se, hvad du har i gemmerne bagerst i skabet. 
• Lån og lej tøj. Der findes flere låne- og delefællesskaber og butikker, som lejer tøj ud. 
• Byt eller sælg dit brugte tøj. På den måde får dit brugte tøj nyt liv et andet sted og er med til at minimere produktionen af nyt tøj. 
• Reparer tøj, der mangler en knap eller er gået i stykker. 
• Donér dit brugte tøj. Så forlænger du tøjets levetid. 
• Køb kun det tøj, du har brug for. Tøj, der bare ligger i skabet, efterlader et lige så stort miljøaftryk som det, du bruger ofte.

     Forbrugerrådet advarer om, at meget tøj sælges som bæredygtigt uden reelt at være det, og anbefaler derfor at gå efter følgende mærkningsordninger: GOTS, Svanemærket, FairTrade-mærket, Oeko-TEX Standard 100-mærket. I guiden “Mere bæredygtigt tøj: gå efter disse mærker og materialer” på Forbrugerrådets hjemmeside (se kilder) kan du finde flere gode råd.

Bæredygtigt tøjforbrug handler ikke alene om at minimere mængden, men også om valg af materialer. For der er stor forskel på, hvor meget de forskellige materialer belaster klimaet. I artiklen “Klimakorrekte klæder” på Weekendavisen.dk (se kilder) forklarer Marie-Louise Nosch, der er professor ved Center for Tekstilforskning på Saxoinstituttet, Københavns Universitet, hvordan man kan træffe klimabevidste valg omkring tøjforbrug. Hun anbefaler f.eks., at man vælger tøj produceret af de mest miljøvenlige naturfibre (nedbrydelige fibre, som binder CO2), såsom uld, hør og hamp, da de er biologisk nedbrydelige, og at man vælger ubleget materiale, som ikke kræver kemisk behandling.

     Dernæst bør man minimere forbrug af bomuld, da bomuldsproduktion kræver enorme mængder landbrugsjord, vand og pesticider. Selvom økologisk bomuld er et bedre alternativ end konventionelt, kræver det fortsat meget jord og vand. Et alternativ til tøj produceret af naturlige fibre, er tøj produceret af semi-naturlige fibre, fx viskose, lyocell, tencel og modal, som er lavet af træ og planter. Desuden bør man undgå materialer, som er lavet af plastik – det gælder polyester, nylon, akryl, elastan og lycra, fordi det udleder mikrofibre i vandet ved vask og er svært biologisk nedbrydeligt, forklarer Marie-Louise Nosch, som anslår, at 60 procent af det tøj, der bliver brugt i Vesten, er lavet af plastik.

     Herudover kan man gå efter tøj, der er mærket GOTS (global organic textile standard). Det er en mærkningsordning, som stiller krav til, at tøjet er økologisk, produceret uden en række kemikalier, blegemidler og farvestoffer, at spildevand er håndteret forsvarligt, og at de mennesker, der har produceret tøjet, har regler om arbejdstid, ret til en fagforening og sikkerhed på arbejdspladsen (se kilder).

Upcycling – eller på dansk ’opbrug’ – er et ord, der dækker over en form for genbrug, hvor der tilføjes ny værdi til en brugt ting, man ellers ville betragte som affald. Det kan f.eks. være ved at opfinde noget nyt eller bruge genstanden som en del af et nyt produkt. Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten bruges i samme form, som den er skabt, eller nedbrydes for at blive genanvendt i et nyt produkt, som man kender det fra flasker, der omsmeltes til nyt glas. Både forbrugere og virksomheder har fået øjnene op for potentialet i at upcycle.

     I artiklen "Upcycling puster liv i dit gamle skrald" på Dr.dk (se kilder) kan man læse, hvordan Rie Winkler laver smykker af alt fra kontaktlinsehylstre over legetøj til spillebrikker og LP’er, som ellers skulle være smidt ud. Upcycling er i virkeligheden slet ikke nyt, men et moderne ord for, hvad generationer før os har gjort for at få mest muligt ud af ressourcerne.

Begrebet deadstock eller dødt materiale dækker over det stof, der bliver til overs i produktionen af tøj. Stoffet bliver til overs i produktionen, fordi mange modevirksomheder går meget op i at producere deres egne materialer. På den måde kan de selv styre kvalitet, design og farve ret præcist. Men de får ikke altid brugt alle de materialer, de har bestilt, fordi moden skifter, og det ikke er sikkert, at de metervarer, de bestilte og brugte i sidste års kollektion, vil passe ind i næste sæsons mode. Da branchen arbejder med minimumrater for, hvor meget stof, de kan bestille, vil der ofte komme stof i overskud i en produktion. De rester har en række tøjfirmaer set et potentiale i at udnytte til produktion af mere bæredygtigt produceret tøj baseret på sammensætning af stofrester eller ’deadstock’-materiale. Blandt tøjfirmaer, der anvender deadstock, er Reformation og det danske firma Önling. Det kan man læse i artiklen "Hvad er deadstock fabric?" på bloggen Bedremode.nu (se kilder).

Verden over arbejder forskere på at udvikle nye metoder, der skal gøre tøjproduktionen mere bæredygtig. F.eks. har et hold forskere fra DTU Biosustain i Lyngby i samarbejde med forskere fra University of California i Berkeley i USA opfundet en ny og mere bæredygtig måde at indfarve jeans på. Forskerne har fundet ud af, at man kan bruge bakterier til at frembringe den blå indigofarve, som man bruger til at farve cowboybukser. I dag bruges indigofarve fra indigoplanten på en måde, der er skadelig for miljøet, fordi farvningsprocessen involverer kemikalier, og tungmetaller og giver syreaffald og stort vandforbrug. I laboratoriet har forskerne fundet en måde, hvor de ved hjælp af en bakterie kan efterligne naturens måde at frembringe den blå farve.

     “Vi giver dem et kemikalie, som er et forstadie, til et forstadie, til et forstadie til indigo, og så ved hjælp af cellernes eget maskineri, omdanner de det til indigo, som er blåt,” siger forsker Ditte Welner fra DTU Biosustain i artiklen “DTU-forskers bæredygtige idé: kan revolutionere tøjindustrien” på Tv2.dk (se kilder). Hvornår metoden kan tages i brug er endnu uvist, men forskerne vurderer, at udsigterne er gode, forklarer DTU-forskeren i artiklen.

     På Aarhus Universitet har tre diplomingeniørstuderende udviklet en metode, der gør det muligt at opløse fibre fra blandt andet bomuld, polyester og viskose, så tekstilerne kan genanvendes til fremstilling af nyt tøj. Metoden er en kombination af kemisk og mekanisk teknologi.

     “Vi behandler de brugte tekstiler mekanisk ved at køre dem igennem en slags kværn, så fibrene bliver findelt. Derefter opløser vi dem i en grøn og kemisk skånsom proces, som vi har udviklet til formålet. Det hele foregår på polymerniveau, så vi kan styre processen optimalt og undgå at beskadige tekstilmassens molekyler,” forklarer Ditte Højland, en af de studerende, i artiklen “Start-up vil forvandle affald til tøj” på Aarhus Universitets hjemmeside ingenior.au.dk (se kilder). Det var et nyt EU-direktiv, der gav de studerende idéen. Direktivet dikterer, at alle medlemsstater i 2025 skal indføre separat indsamling af tekstiler, og at tekstiler kommer til at tælle med i de enkelte landes genanvendelsesregnskab.   

     Andre forskere forsøger at udvikle metoder til at bruge overskydende produkter fra landbruget i tøjproduktion. Molekylærbiolog Birgit Bonefeld forsker i, hvordan man kan lave tekstiler af græs –et såkaldt biotekstil. Det klimamæssige potentiale i at genbruge overskydende bioprodukter fra landbruget er, at man undgår at fælde træer og slipper for at fragte tekstilerne fra den anden side af Jorden, hvor det meste af vores tøj produceres i dag, hvis man kan producere det lokalt af græs fra landbrug i Danmark. Der er stadig et stykke vej til, at vi kan købe tøj lavet af græs. Der mangler fortsat investeringer, fabrikker, der kan bearbejde græsset, og spinderier, der kan omdanne græsfibrene til tøj, kan man læse i artiklen “Dansk forsker laver tekstil af græs” på Videnskab.dk (se kilder).