Arv og miljø

Hvordan er vi blevet dem, vi er? Hvad og hvor meget skyldes gener, og hvad og hvor meget skyldes påvirkning fra miljøet omkring os og de mennesker, vi omgiver os med? Det spørgsmål har i mange år interesseret forskere verden over og givet anledning til debat. I dag er forskerne generelt enige om, at menneskets adfærd, personlighed og fysik er resultatet af et kompliceret forhold mellem både genetisk arv og socialt miljø. Men for blot få årtier siden var det mere almindeligt at mene, at det først og fremmest var miljøet, der påvirkede vores fysik, psyke og personlighed.   I perioder har forskning i genetik været opfattet som kontroversielt og problematisk – ikke mindst, fordi det har givet associationer til Nazi-Tysklands ophøjelse af den ariske race. I dag forskes der mere end nogensinde i genernes baggrund for menneskets tanker, følelser og personlighed og i, hvilken rolle man kan tilskrive henholdsvis gener og arvemasse over for miljø og livsstil. Mere præcis viden på området kan gøre os klogere på f.eks. udviklingen af en række såkaldt komplekse sygdomme som demens, skizofreni og diabetes 2.

Diskussionen om, hvordan henholdsvis arv og miljø påvirker os, føres inden for en række fagområder. Den handler f.eks. om, hvorvidt den medfødte genetiske arv eller påvirkningen fra opvækstmiljøet er vigtigst for udviklingen af den enkeltes psykologi, for risikoen for at begå kriminalitet og for faktorer som intelligens og seksuel orientering. Før i tiden drejede diskussionen sig primært om, hvorvidt en egenskab var tillært eller medført. Siden har forskningen vist, at forholdet mellem arv og miljø er meget komplekst, og at begge faktorer spiller en afgørende rolle i det enkelte menneskes udvikling.

Ordet genetik er afledt af ordet genese og betyder oprindelse eller begyndelse. Genetik, også kaldet arvelighedslære, beskæftiger sig med, hvordan forældre viderefører gener til deres afkom. For alle levende organismer gælder det, at afkommet ligner sine forældre, men aldrig er nøjagtig magen til. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) er genetikkens primære forskningsområde arv – arvede træk og fysik fra forældrene, og variation – forskelle mellem afkom og forældre og afkom imellem. At fysiske såvel som psykiske karaktertræk er genetisk arveligt betyder, at det er karakteristika, der er videreført fra forældre til børn. Arvematerialet kaldes dna og er opbygget på en måde, så det kan kopieres med stor præcision og videregives fra generation til generation. På den måde sikres en stabil videreførelse af det, man kalder den genetiske arv. Genetikken fik op gennem 1900-tallet en stadig mere central placering inden for biologien.

Begrebet social arv dækker over, at et menneske gennem opvæksten præges af viden, holdninger og personlighedstræk fra nære omgivelser, typisk primært forældrene. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viste sig at være 10-25%. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) har undersøgelser peget på, at stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø kan give individet mulighed for at bryde den negative sociale arv.

Indtil det 19. århundrede blev den menneskelige natur opfattet som guddommeligt skabt og formet. I løbet af 1900-tallet begyndte forskere imidlertid at forske i arvelige egenskaber og opstille forskellige teorier om, hvilke egenskaber der var påvirket af enten arv eller miljø. F.eks. blev det, ifølge opslaget Arv og miljø på Wikipedia (se kilder), konstateret, at visse egenskaber i meget høj grad var bestemt af gener og arv, f.eks. kropshøjde og intelligens. I bogen ’Mit smukke genom’ af Lone Frank kan man læse om, hvordan man i 1980’erne udarbejdede psykologiske profiler, hvor alle mennesker kunne passe ind i forskellige kategorier, f.eks. i forhold til hvor udadvendt, neurotisk, samvittighedsfuld eller åben over for nye impulser man var. Forskerne bag profilerne mente, at disse træk var 40-50% arvelige. Senere studier hævede det til 80%. Nyere forskning har vist, at kun meget få personlige egenskaber kan tilskrives enten arv eller miljø alene (se kilder).

I forskningen om, hvordan henholdsvis genetisk arv og miljø påvirker komplekse forhold som f.eks. udvikling og helbred, er såkaldte tvillingestudier centrale. Tvillinger er en slags naturens gave til forskningen, fordi de ligner hinanden, har haft samme fostertilværelse og er født samtidig. De vokser som regel op i samme miljø og under samme familiemæssige forhold. Enæggede tvillinger kommer desuden fra samme befrugtede æg, har identiske gener og samme arvemasse. Derfor må forskelle enæggede tvillinger imellem have deres forklaring i miljøet. Tveæggede tvillinger er genetisk betragtet sammenlignelige med søskendepar, der blot er født samtidig. Forskelle på dem kan derfor stamme fra både arv og miljø. I artiklen ’Arv’ på Netleksion.org kan man læse om, hvordan man i tvillingestudier følger f.eks. både enæggede og tveæggede tvillinger, som lider af bestemte sygdomme, for at finde forklaringer i henholdsvis arv og miljø. Er der tale om arvelig sygdom, vil begge enæggede tvillinger oftest udvikle sygdommen, mens den vil være sjældnere hos tveæggede. Er sygdommen miljøbestemt, vil den bryde frem lige ofte hos begge typer tvillinger (se kilder).

I Danmark har vi et særligt stærkt tvillingregister, som omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870. Det Danske Tvillingregister blev oprettet i 1953 og er ifølge Syddansk Universitet, hvor det er placeret, verdens ældste og blandt de mest komplette tvillingregistre i verden (se kilder). Kun det svenske tvillingregister er større. Ifølge artiklen "Unikt dansk tvillingregister giver ny viden og afliver myter" i Berlingske Tidende (se kilder) blev Det Danske Tvillingregister oprindeligt dannet som redskab i kræftforskningen. Siden har forskning i tvillingers udvikling leveret væsentlig viden om arv og miljøs betydning for udvikling af bestemte sygdomme. F.eks. påviste nogle af de første forsøg med tvillinger fra registret, at det er sjældent, at en tvilling udvikler mave-, tarm- eller brystkræft, selv om medtvillingen har det. Det gav forskerne klar indikation for, at miljø og livsstil havde afgørende betydning for udvikling af disse sygdomme.

En anden anvendt metode i forskningen i arv og miljø er den såkaldte adoptivmetode. Her sammenligner man børn, der er vokset op hos deres biologiske forældre, med børn, der er blevet bortadopteret, for at undersøge, om karaktertræk eller sygdomme er arvelige eller udtryk for miljømæssig påvirkning. Hvis man f.eks. undersøger et barn, der er vokset op hos og med en mor, der er skizofren og selv udvikler skizofreni, kan det være vanskeligt at afgøre årsagen. Hvis et barn af en skizofren mor til gengæld er blevet bortadopteret til en ny familie uden skizofreni og alligevel udvikler sygdommen, indikerer det, at arv spiller en rolle i udviklingen af sygdommen.

Forholdet mellem arv og miljø er interessant, bl.a. fordi viden om det kan forbedre mulighederne for at forebygge og kurere sygdomme. I dag ved man f.eks., at flere sygdomme, man tidligere tilskrev miljø og livsstil, f.eks. diabetes 2 også kan spores i generne. Ifølge artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Det Etiske Råds hjemmeside (se kilder) har genforskning vist, at fejl i generne er årsag til en række sygdomme, som man ikke tidligere opfattede som genetisk betingede. Nogle sygdomme skyldes fejl i et enkelt gen, andre skyldes en kombination af fejl i flere gener. Og nogle sygdomme skyldes genetiske nedarvede defekter, mens andre sygdomme skyldes defekter, der er opstået af ydre påvirkning. Siden 1990’erne har forskere søgt metoder til at kurere genetiske sygdomme ved at overføre raske gener. Dengang troede man, at helbredelse ved hjælp af erstatning af gener lå lige om hjørnet. I de senere år har man fundet ud af, at generne påvirker hinanden og påvirkes af miljøet. Derfor er det ikke lige til at behandle sygdomme med genterapi. Mere end 3.000 patienter har de sidste 10 år deltaget i over 300 genterapiforsøg.

Spørgsmålet om arv eller miljø har haft stor betydning for flere af de dominerende ideologier i 1900-tallet. F.eks. indgik det i nazisternes nationalsocialistiske ideologi, der voksede frem i Tyskland efter Første Verdenskrig, at menneskets natur var grundlæggende bestemt af race, afstamning og gener. Den tyske nazist og læge i den nazistiske koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau Josef Mengele lavede f.eks. grusomme medicinske forsøg på fangerne og havde en forkærlighed for tvillingeforsøg. Ifølge artiklen "Tvillinger løser genetiske gåder" i Illustreret Videnskab (se kilder) blev 3000 tvillinger ledt til lejrens afdeling for menneskeforsøg, fordi Jose Mengele håbede at kunne finde en måde at anspore tvillingegraviditeter på, så den ariske race hurtigere kunne vokse og opnå dominans over andre racer.   

     I modsætnings til nazisterne baserede kommunisterne deres ideologi på Karl Marx’ teorier om, at det er sociale strukturer og miljøpåvirkninger, der definerer menneskers identitet.

Flere studier har søgt at klarlægge årsagerne til, at nogle bliver kriminelle. Er det alene miljø og opvækst, såkaldt social arv? Eller kan kriminelle handlinger også forklares genetisk?

     Ifølge artiklen "Hvad er arv – hvad er miljø?" på Ingeniørens hjemmeside (se kilder) tyder et studie af en hollandsk familie fra begyndelsen af 1990’erne på, at mennesker kan være disponeret for overdreven aggressivitet og dermed være ekstra udsat for at havne i kriminalitet. De mandlige medlemmer i den pågældende familie havde i flere generationer udvist mærkbar aggressiv adfærd, bl.a. i form af mordbrande, voldtægt og voldelige overfald. Forskerne bag studiet undersøgte genmaterialet hos en række familiemedlemmer og fandt en fejl i en sekvens, der er med til at regulere et enzym, som nedbryder visse kemiske stoffer i hjernen, som sender signaler mellem nervecellerne.

     Ifølge artiklen "Kriminalitet begynder i børneværelset’ i Ugebrevet A4 konkluderer en undersøgelse fra 2007 foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for LO, at børn, der er vokset op med alkoholiserede eller voldelige forældre, har fem gange så stor risiko for selv at ende med at blive voldsforbrydere eller tyve end personer, der har haft en barndom uden forældresvigt. Den tendens bekræfter cand.scient.pol. og ph.d. Rikke Fuglsang Olsen i artiklen "Indsattes børn ender ofte også som kriminelle" i en artikel i Politiken fra 2013 (se kilder): Forskningen taler om en familietradition for kriminalitet. Hvis faren har fået en dom for kriminalitet, fordobles risikoen for, at hans søn får en dom. Det samme gælder for næsten halvdelen af de unge, der havde en mor, som var dømt for kriminalitet, fremgår det af et arbejdspapir fra SFI, "Børn af kriminelle familier" (se kilder).

Gener kan sandsynligvis også forklare politiske holdninger. Artiklen "Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds" på Videnskab.dk (se kilder) forklarer, hvordan forskning fra blandt andet Syddansk Universitet ved hjælp af et studie af 12.000 tvillingpar har vist, at vores gener kan forklare helt op til 60 % af vores politiske standpunkter og engagement. Forskerne bag studiet har spurgt enæggede og tveæggede tvillingpar fra Danmark, USA, Australien, Sverige og Ungarn for at kortlægge deres syn på politik. Konklusionen var, at de enæggede tvillingpar med 100 % identiske gener svarede langt mere ens på spørgsmål om f.eks. omfordeling, politisk deltagelse, lighed og frihed, end de tveæggede med færre ens gener gør. Når tvillingparrene generelt var vokset op i ens miljø, måtte forskellen på de to grupper tilskrives genetisk arvelighed, argumenterede forskerne.

Diskussionen om betydningen af henholdsvis arv og miljø for intelligens har bølget frem og tilbage. I 1970’erne blev miljøfaktorer tillagt stor indflydelse. Den dominerende opfattelse blandt socialpsykologerne var dengang, at en stabil personlighed ikke fandtes. De seneste årtiers hjerneforskning har til gengæld tillagt generne en stadig mere afgørende indflydelse. Som videnskabsjournalist Lone Frank beskriver det i bogen "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) hævdede blandt andre den toneangivende amerikanske personlighedspsykolog Walter Mischel i 1970’erne, at ”hvem vi er, afhænger af de givne omstændigheder, og at personlighedstræk er noget, som vi hver især tilpasser konkrete situationer”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne og 00’erne vandt naturvidenskaben og genforskningen stadigt større indpas i forståelsen af ikke bare fysik, men også personlighed. I 2011 viste f.eks. et studie foretaget af forskere fra University of Edinburgh i samarbejde med forskere fra bl.a. Universitetet i Bergen, at generne kan forklare op imod halvdelen af intelligensforskellene blandt mennesker. Ifølge artiklen "Genetiske forskelle afgør intelligens" på Videnskab.dk (se kilder) fandt forskerne bag studiet ved hjælp af kortlægning af arvemateriale hos 3.511 personer, at intelligens knytter sig til et stort antal gener, som hver for sig har indflydelse på et menneskes intelligens målt som IQ.

Genterapi, hvor man udskifter syge gener med raske, er stadig meget nyt og forbundet med store risici. F.eks. fremprovokerede forsøg med genterapi af ti børn med den livstruende immundefektsygdom SCID i tre tilfælde ukontrolleret celledeling, hvilket vil sige, at børnene fik kræft, mens behandlingen kurerede de resterende syv børn. Det kan man læse om i artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder). Desuden åbner genterapien for en gråzone, hvor man kan diskutere, om der er tale om egentlig sygdom, som bør kureres, eller normale ufarlige egenskaber som eksempelvis lav vækst, flyveører eller små bryster. Genterapien åbner op for forbedring af normale egenskaber, såkaldt enhancement. Hvis det bliver muligt at foretage kontrollerede indgreb i menneskers gener, vil man kunne ændre menneskelig adfærd som f.eks. intelligens, hukommelse, og koncentrationsevne.

     I artiklen "Forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder) diskuteres nogle af de etiske dilemmaer forbundet med genterapi. F.eks. problematiseres det, at de nye muligheder vil øge uligheden, fordi kun den særligt velhavende del af befolkningen vil have mulighed for at købe sig til genetiske forbedringer, og at der er betydelige risici forbundet med udskiftning af gener, da man ikke kan være sikker på, hvordan genterapi vil påvirke andre af kroppens gener. Desuden følger med kortlægningen af vores gener risiko for, at personfølsomme genetiske oplysninger kan blive brugt imod os. I USA har man ifølge Lone Franks bog "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) allerede vedtaget en lov, der skal sikre mod genetisk diskrimination, og som f.eks. forbyder forsikringsselskaber og arbejdsgivere at forlange genetisk information om henholdsvis kunder og ansatte.

De seneste årtiers fokus på, hvordan mennesker formes af både arv og miljø og særligt viden om negativ social arv har dannet udgangspunkt for en række politiske tiltag. Store socialreformer har søgt at skabe bedre betingelser for, at de svageste grupper i samfundet kan bryde den negative sociale arv.

     I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne besluttede man fra politisk hold at gøre en særlig indsats over for udstødte grupper; f.eks. etablerede man særlige boformer, ordninger med støttekontaktpersoner, væresteder og opsøgende arbejde på gadeplan. I Danmark har vi Serviceloven, der dækker love og bestemmelser om rådgivning og vejledning, støtte- og behandlingstilbud samt boligtilbud til socialt udsatte mennesker, som skal hjælpe dem og forebygge, at de får det værre.

Siden det i 1960’erne blev alment anerkendt, at arv og særligt negativ social arv har afgørende betydning for menneskers muligheder, har det været et udtalt politisk mål at skabe lige muligheder for uddannelse. Statens Uddannelsesstøtte, SU’en, blev indført i 1970 for at kompensere for den sociale ulighed, så ingen elever skulle fravælge studierne på grund af manglende økonomiske muligheder. 

     Siden har brud med den sociale arv været et populært politisk argument særligt i forbindelse med uddannelsesreformer. I regeringsgrundlaget fra 2011 (se kilder) formulerede den daværende S-SF-R-regering som et mål, at 95 % af hver ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og 60 % skal have en videregående uddannelse i 2020. Samtidig lagde regeringen op til høj kvalitet i daginstitutioner, da de spiller en vigtig rolle i forhold til at bryde den sociale arv. Også i forbindelse med folkeskolereformen i 2015 blev argumentet at bryde den sociale arv afgørende for indførelse af den såkaldte helhedsskole, som forlængede skoledagen. På den måde sikrede man, at alle børn fik hjælp til lektielæsning.

Det danske velfærdssystem placerer Danmark som et land med officielt gode muligheder for at bryde den negative sociale arv. Men Danmark er desværre ikke bedre til at bryde den negative sociale arv end andre OECD-lande, viser undersøgelser. I artiklen "Social arv slår hårdt i Danmark" (se kilder) kan man læse, at blot 6 % af de danske skoleelever bryder den sociale arv ved at tage en længere uddannelse end deres forældre, mens OECD-gennemsnittet ligger på 7,7%, og Finland, som vi ofte sammenligner os med, har et gennemsnit på 11,4%. Flere forskere peger på, at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er forfejlet og urealistisk. De mener, at man bør nytænke ungdomsuddannelserne med flere praktiske uddannelser, og at det kræver mere end et entydigt fokus på uddannelse at bryde den negative sociale arv.

     ”Det handler ikke bare om at få de unge indenfor i uddannelsessystemet, de skal også have forudsætninger for at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen. Det har mange af disse unge ikke, og derfor handler det også om familie-, social- og boligpolitik, ikke bare om skole- og uddannelsespolitik,” siger lektor Trond Beldo Klausen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet i artiklen "Eksperter: Helhedsindsats skal bryde negativ social arv" (se kilder).

Der er mange mulige fejlkilder i studierne af forholdet mellem arv og miljø. F.eks. kan miljøet, der omgiver enæggede tvillinger være mere ens end for tveæggede, og selv for enæggede, der lever i samme familie, kan der være forskelle i det individuelle miljø. Desuden kan den genetiske forskel mellem tveæggede tvillinger være mindre end forventet, hvis forældrene er relativt ens. Ifølge Wikipedia-artiklen ’Arv og miljø’ (se kilder) er der f.eks. en tendens til, at intelligente mænd oftest får børn med intelligente kvinder. Herudover kan det skabe usikkerheder, at egenskaber er underlagt arvelig disposition, det vil sige, at visse arveanlæg tillader, at miljøet fremkalder egenskaben. Det kaldes epigenetik og dækker over, at miljøpåvirkninger kan ”tænde” eller ”slukke” for bestemte gener. Ifølge artiklen "Psykiatrisk epigenetik" i Psykolog Nyt (se kilder) kan to enæggede tvillinger f.eks. have vidt forskellige epigenetiiske profiler, selv om de er genetisk identiske, hvis de gennem livet er udsat for forskellige miljøpåvirkninger.

Nyere forskning tillægger generne stadigt større betydning for egenskaber, som vi tidligere tilskrev miljø og social arv. F.eks. har studier vist, at intelligens og politiske holdninger i høj grad bestemmes af gener. Også lykke kan forklares genetisk, viser forskning fra et af verdens mest kendte tvillingeforskningsinstitutter, Minnesota Center for Twin and Family Research, ifølge artiklen "Tvillinger løser genetiske gåder" i Illustreret Videnskab (se kilder). Forskerne undersøgte lykkeniveauet hos 1.300 enæggede og tveæggede tvillingpar og fandt frem til, at op til 80 % af tvillingernes lykke kunne forklares genetisk. Også næstekærlighed kan forklares genetisk, viser en dansk undersøgelse beskrevet i artiklen "Ny forskning: Næstekærlighed ligger i generne" i Kristeligt Dagblad (se kilder). Undersøgelsen er ifølge artiklen offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Transfusion og viser, at menneskets tilbøjelighed til at gøre noget godt for andres afgøres af 20 % tilfældigheder, 30 % miljø og 50 % genetik.

     Spørgsmålet om, hvorvidt gener eller miljø er mest afgørende for menneskets udvikling af personlighed, deler stadig vandene blandt forskerne. Men adjunkt ved Institut for Psykologi og Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Steven Ludeke, som forsker i personlighed, individuelle forskelle og genetik, vurderer, at der er videnskabeligt belæg for, at gener har størst indflydelse.

     ”Jeg mener ret sikkert, at vi kan sige, at når du kigger på, hvordan du adskiller dig i personlighed fra din nabo, så stammer forskellen mellem jer fra gener mere end fra nogen anden kilde. Generne står for omkring 70 %, mens omgivelserne kun bestemmer cirka 30 % af personligheden”, siger han i artiklen "Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed?" på Videnskab.dk (se kilder).

Begrebet social arv eller negativ social arv har haft afgørende betydning socialpolitisk såvel som forskningsmæssigt, siden Gustav Johnsons bog "Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes" udkom i 1973. Det skriver sociologen Morten Ejrnæs i arbejdspapiret "Social arv – et populært, men tvivlsomt begreb" (se kilder). Begrebet har derved fået en central placering i debatten om socialpolitisk arbejde i Danmark, hvor pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere, lærebogsforfattere og socialpolitiske debattører har brugt det som argument for, som Morten Ejrnæs skriver i arbejdspapiret: ”at mennesker – ikke på grund af genetik eller biologi – men på grund af sociale og psykologiske forhold arver en række egenskaber fra deres forældre. Det drejer sig om så forskelligartede forhold som fattigdom, mangel på uddannelse, brudte familier, misbrug, kriminalitet og incest” (se kilder). Morten Ejrnæs vurderer, at social arv er et af de mest anvendte begreber i den offentlige diskussion om socialpolitik og socialt arbejde, og kalder rækken af socialpolitiske initiativer med sigte på at bekæmpe den negative sociale arv bevis for begrebets popularitet.

Fortalerne for arv og geners betydning argumenterer med afsæt i efterhånden adskillige tvillinge- og søskendeforsøg, der har påvist geners indflydelse på alt fra sygdomme til holdninger og andre adfærdsmæssige egenskaber. Fortalere henviser også til videnskabelige landvindinger, som har dokumenteret genetiske årsagsforklaringer, hvor man hidtil har tildelt miljøpåvirkninger overvejende betydning, f.eks. såkaldte livsstilssygdomme som diabetes 2. Steven Ludeke, adjunkt ved både Institut for Psykologi og Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, er blandt dem, der mener, at generne står for omkring 70%, mens omgivelserne kun bestemmer cirka 30 % af vores personlighed.

     ”Hvis vi er blevet opdraget af de samme forældre med de samme mønstre for tanker, følelser og adfærd, så måtte man forvente, at alle, som er vokset op i samme hjem på samme tid, ville blive forholdsvis ens med hensyn til disse egenskaber. Men det er slet ikke, hvad forskning om emnet har fundet”, siger han i artiklen "Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed" på Videnskab.dk (se kilder).

Ifølge Wikipedia-artiklen ’Arv og miljø’ (se kilder) betegner mange psykologer spørgsmålet om arv eller miljø som naivt og udtryk for en forældet opfattelse. Tidligere antog man, at nedarvede egenskaber eller arvemateriale ikke kunne ændres. Den teori har nyere forskning i såkaldt epigenetik anfægtet. Epigenetikken undersøger, hvordan gener aktiveres og reguleres og har åbnet for nye muligheder for at forstå, at svaret på diskussionen om arv og miljø ikke nødvendigvis er enten-eller, men både-og, fordi miljøet også påvirker generne. Populært forklaret kan omgivelserne enten ”tænde” eller ”slukke” for gener. Det forklarer artiklen "Psykiatrisk Epigenetik" i Psykolog Nyt (se kilder). F.eks. har studier af hanmus vist, at stresspåvirkning både før og efter fødslen kan føre til epigenetiske ændringer og øge risikoen for psykiske sygdomme. Artiklen beskriver et studie, der viser, at arvematerialet hos hanmus ændres, hvis de udsættes for kronisk stress, og at denne arv videreføres til deres unger, som bliver dårligere til at stressregulere og får øget risiko for at udvikle psykisk sygdom.